Det næste punkt på dagsordenen er:

11) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 42:

Forslag til folketingsbeslutning om et socialt tilsyn på asylcentre, hvor der bor børn, samt en præcisering af asylansøgeres og udlændinges retsstilling i forhold til serviceloven.

Af Sofie Carsten Nielsen (RV) m.fl.

(Fremsættelse 16.12.2016).

Forhandlingen er åbnet, og det er først udlændinge- og integrationsministeren. Værsgo.

Forslagsstillerne bag B 42 ønsker, at det skal pålægges regeringen at sikre, at Udlændingestyrelsen eller anden egnet myndighed får hjemmel til at foretage et socialt tilsyn på asylcentre i henhold til serviceloven.

Lad mig indlede med at gentage, hvad jeg også sagde på samrådene henholdsvis den 1. december og den 15. december sidste år om det fremtidige tilsyn med asylcentrene, nemlig at set i lyset af den seneste tids debat vedrørende tilsynet på asylcentrene mener jeg, at det er meget vigtigt, at der udarbejdes et nyt koncept for det fremtidige tilsyn med landets asylcentre. Udlændingestyrelsen er derfor i fuld gang med at revidere deres nuværende tilsynskoncept, herunder også i forhold til tilsynenes hyppighed og intensitet.

Styrelsens revision af tilsynskonceptet omfatter bl.a. de almindelige opholdscentre samt børnecentre for uledsagede mindreårige asylansøgere. I revisionen vil Udlændingestyrelsen bl.a. inddrage de erfaringer, styrelsen har fra det skærpede tilsyn, som er gennemført med asylcentre drevet af Langeland Kommune. I Udlændingestyrelsens arbejde med at revidere tilsynskonceptet indgår en overvejelse om, hvorvidt der i det fremtidige tilsynskoncept netop bør skelnes mellem tilsynet med de ordinære opholdscentre og tilsynet med børnecentre for uledsagede mindreårige.

I forhold til det nye fremtidige tilsynskoncept for børnecentrene ser Udlændingestyrelsen bl.a. på muligheden for at inddrage socialtilsynet. Socialtilsynet varetager i dag bl.a. tilsyn med plejefamilier, anbringelsessteder samt botilbud for bl.a. udsatte børn. Derfor støtter jeg også langt hen ad vejen tankerne bag det beslutningsforslag, der ligger her i dag.

Som jeg også gjorde klart på samrådet i december måned, det var så den 15. december, vil jeg, når Udlændingestyrelsens reviderede tilsynskoncepter foreligger, fremsende dem til udvalget, og jeg ser selvfølgelig frem til at modtage udvalgets kommentarer til dem.

Forslagsstillerne bag B 42 ønsker endvidere, at det pålægges regeringen at sikre, at servicelovens anvendelsesområde i forhold til asylbørn og børn med ulovligt ophold i Danmark samt grundlaget for at yde hjælp og iværksætte sociale foranstaltninger over for disse bliver præciseret, så der ikke opstår tvivl hos kommunerne, udlændingemyndighederne eller den enkelte om dennes retsstilling.

I henhold til denne del af beslutningsforslaget vil jeg gerne citere børne- og socialministeren, der har oplyst følgende, som jeg kan erklære mig fuldstændig enig i. Og det et langt citat, vil jeg bare lige sige, så man skal lytte godt efter her. Citat :

Som det fremgår af bemærkningerne til B 42, offentliggjorde Børne- og Socialministeriet sidste år en analyse om servicelovens anvendelsesområde og samspillet med udlændingelovens regler om Udlændingestyrelsens forsørgelsespligt. Analysen fastslår, hvad der er gældende ret, og gør således også en gang for alle op med de forskelligrettede udmeldinger, der har været på området. Det er således klarlagt, både hvem der er omfattet af serviceloven, og hvordan samspillet mellem serviceloven og udlændingeloven er.

Det er også klarlagt, hvordan kommunerne skal agere i situationer, hvor asylansøgere eller udlændinge uden lovligt ophold har behov for sociale foranstaltninger. Børne- og Socialministeriets brev til kommunerne beskriver, hvordan kommunerne skal forholde sig i forhold til udlændingemyndighederne og i forhold til den enkelte udlænding.

Jeg er derfor ikke enig med forslagsstillerne i, at der er behov for yderligere analyser, og jeg mener heller ikke, at der er grundlag for en ændring eller præcisering af serviceloven. Når asylansøgere og udlændinge uden lovligt ophold er omfattet af Udlændingestyrelsens forsørgelsespligt, kan kommunerne kun iværksætte sociale foranstaltninger i det omfang, som udlændingemyndighederne inden for asylsystemet ikke kan imødekomme eventuelle behov. Det ligger helt fast.

Udlændingeloven har altså som særlov forrang for serviceloven, og hjælpen skal i første omgang ydes af udlændingemyndighederne. Men både indkvarteringsoperatøren og Udlændingestyrelsen kan bede kommunerne om at foretage en faglig vurdering, hvis man finder, at der er behov for mere hjælp. Er der behov for yderligere sociale foranstaltninger, hjælp og støtte med kommunernes medvirken, er det dog Udlændingestyrelsen, der betaler for hjælpen. Det er naturligvis en forudsætning, at hjælpen er afpasset den midlertidige status, som udlændingen måtte have.

Jeg vil gerne her understrege, at Udlændingestyrelsen i praksis ikke tilsidesætter kommunernes faglige vurdering, idet Udlændingestyrelsen intet fagligt grundlag har herfor. Udlændinge med lovligt ophold i servicelovens forstand er direkte omfattet af serviceloven, og kommunen træffer over for denne gruppe af udlændinge med Udlændingestyrelsens godkendelse af betaling for hjælpen afgørelser efter servicelovens regler.

Har udlændingen ikke lovligt ophold i servicelovens forstand, træffer kommunen afgørelse om iværksættelse af sociale foranstaltninger, hjælp eller støtte med henvisning til principper i serviceloven. Igen kræver det, at kommunerne forelægger sagen for Udlændingestyrelsen, og at Udlændingestyrelsen godkender betalingen.

Citat slut. Det var et lidt langt citat, men her var det så.

Som tidligere nævnt har regeringen allerede igangsat arbejdet med at revidere tilsynskoncepterne for opholdscentre samt børnecentre for uledsagede mindreårige, og i dette arbejde vil overvejelser om inddragelse af relevante myndigheder i forhold til at foretage et socialt tilsyn med børnecentrene selvfølgelig også ske.

Udlændingestyrelsen forventer at fremlægge de nye tilsynskoncepter i løbet af foråret 2017. Det ved jeg er noget af det, som forslagsstillerne er meget interesseret i at vide. Som sagt vil det blive sendt til udvalget, og så er man selvfølgelig velkommen til f.eks. at indkalde mig i samråd eller komme med kommentarer til det. Men altså, som udgangspunkt er det til orientering, vil jeg sige.

Afslutningsvis kan jeg oplyse, at det jo er regeringens klare opfattelse, at servicelovens anvendelsesområde allerede er præciseret i sådan en grad, at der ikke kan herske tvivl om de pågældende myndigheders ansvarsområde eller den enkeltes retsstilling.

Så samlet set må man sige, at vi ikke kan støtte det forslag, der ligger her, og som sagt kommer der et nyt tilsynskoncept. Det bliver sendt til udvalget i løbet af foråret, og så er man selvfølgelig også på det tidspunkt velkommen til at kommentere, som man nu vil, i forhold til de nye tilsyn.

Tak til ministeren. Så går vi i gang med ordførerrækken. Det er først hr. Dan Jørgensen, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for det. Også tak til ministeren. Jeg tror ikke helt, jeg kommer til at kunne konkurrere på antallet eller længden af citater. Og når man også citerer sig selv, hæver det selvfølgelig niveauet lidt. Jeg kommer også til at sige ting, jeg selv har sagt tidligere, men i stedet for at citere mig selv, kommer jeg nok til at formulere det på ny, hvis det ellers har salens opbakning. Spøg til side. Det er en alvorlig sag, vi har her.

Sidste sommer og efterår så vi desværre en række eksempler på helt uacceptable forhold på børneasylcentre. Vi har set sager, hvor det tyder på, at medarbejdere har begået seksuelle overgreb på børn. Vi har set sager, hvor det rapporteres, at børn ikke har fået mad nok, at børn er blevet vækket ved at få smidt koldt vand i hovedet, få revet madrasser væk osv. Det er selvfølgelig helt, helt uacceptabelt. Det tror jeg ikke der er nogen, der er uenige i. Spørgsmålet er, hvad vi skal gøre ved det.

Mit parti har prøvet at få ministeren til at foreslå en løsning. Vi har kaldt ministeren i flere samråd, vi er selv kommet med konkrete løsningsforslag, vi har opfordret til politiske forhandlinger, men desværre er vi ikke kommet meget længere. Ministeren forsvarer gang på gang Udlændingestyrelsen, selv om enhver kan se, at der ikke har været ført et ordentligt tilsyn med de pågældende børneasylcentre. Det undrer mig, og det ærgrer mig. Derfor hilser jeg dette forslag fra De Radikale velkommen. Lad os håbe, at det kan skubbe i den rigtige retning.

Fra Socialdemokratiets side har vi fremlagt vores eget forslag til en løsning. Det er et meget enkelt forslag: Vi foreslår, at man giver de nuværende socialtilsyn opgaven med at føre tilsyn med Danmarks børneasylcentre. Det har to klare fordele. For det første sikrer det et uafhængigt tilsyn. På det sociale område er man for længst nået til den erkendelse, at det ikke er en god idé at lade offentlige myndigheder føre tilsyn med sig selv. Derfor har man etableret en uafhængig tilsynsmyndighed og har givet den myndighed opgaven med at godkende og føre tilsyn med opholdssteder til børn.

For det andet har man allerede i dag en professionel organisation med de faglige kompetencer, som det kræver at føre et ordentligt tilsyn. Der er udarbejdet en kvalitetsmodel, og der er fastsat takster for, hvad et uafhængigt tilsyn koster. Man kan altså gøre det her uden at skulle opfinde det hele forfra.

Når det så er sagt, er vi selvfølgelig åbne for at drøfte andre mulige løsninger med regeringen, og vi noterer os, at ministeren citerer sig selv for at sige, at der er noget på vej. Vi synes, det går for langsomt. Vi er ikke enige i alt, hvad De Radikale foreslår i dag. Det er f.eks. ikke en del af vores forslag, at tilsynet nødvendigvis skal omfatte asylcentre for voksne, og vi er ikke enige i, at serviceloven skal dække helt så bredt, som der lægges op til her.

Men i bund og grund kan vi godt se os selv i forslaget, og vi er enige i, at der skal etableres bedre tilsyn med børneasylcentrene, og det er det vigtigste. Vi er derfor også enige i, at regeringen bør fremlægge en model og indkalde til forhandlinger snarest. Derfor kan vi – med de forbehold, jeg har nævnt – støtte forslaget.

Tak for det. Der er ikke nogen kommentarer. Den næste ordfører er hr. Martin Henriksen, Dansk Folkeparti.

Tak for det. Det Radikale Venstre foreslår et socialt tilsyn på asylcentre, hvor der bor børn, samt en præcisering af asylansøgeres og udlændinges retsstilling i forhold til serviceloven.

I Dansk Folkeparti afviser vi ikke, at tilsynet kan blive bedre, men her i dag kan vi ikke støtte forslaget, som det ligger. Vi diskuterer som sagt gerne, om der er behov for at styrke tilsynet. Der har jo også været nogle episoder rundtomkring på landets asylcentre. Og selvfølgelig skal det være sådan i forhold til folk, der tager ophold i Danmark, at man sagtens kan have den holdning, som vi har i Dansk Folkeparti, og den holdning, som de har i Det Radikale Venstre, hvor der jo er forskellige opfattelser af, hvor mange der skal komme, og hvor mange vi kan tage imod. Men når nu de er her, skal vi selvfølgelig tilstræbe, at de bliver behandlet ordentligt. Det er selvfølgelig helt klart.

Så vi diskuterer gerne, om der er brug for en ny slags tilsyn, og i den forbindelse har vi selvfølgelig noteret os det, som ministeren også var inde på, at Udlændingestyrelsen er i gang med at revidere det nuværende tilsyn, og at der på et tidspunkt vil komme et udspil fra regeringen, og så er det vores indstilling i Dansk Folkeparti, at vi tager den derfra.

Tak for det. Den næste ordfører er hr. Marcus Knuth, Venstre.

Tak, formand. Jeg vil gerne indlede med at sige, at jeg langt hen ad vejen støtter intentionen bag det her forslag. I bl.a. december var der i medierne flere eksempler på børn og unge, som levede under forhold, der ikke var gode nok, vil jeg sige, og derfor støtter vi ideen om, at Udlændingestyrelsens tilsyn skal revideres. Netop af den årsag er jeg tilfreds med, at ministeren har tilkendegivet, at det arbejde jo allerede er i gang.

På den baggrund mener Venstre også, at vi bør afvente Udlændingestyrelsens fremlæggelse af de nye tilsynskoncepter, som er ventet her til foråret. Selvfølgelig skal vi have ordentlige forhold og ordentlige vilkår for tilsyn på børnecentrene. Vi skal sikre, at de sager, der har været fremme i medierne, ikke gentager sig. Men det betyder nu engang, at Udlændingestyrelsens arbejde med at revidere tilsynet skal tages alvorligt og afventes.

Med hensyn til forslaget om at analysere præcist og eventuelt tilpasse til serviceloven støtter Venstre – nok ikke overraskende – regeringens linje. Børne- og Socialministeriet foretog allerede sidste år en analyse af servicelovens anvendelsesområde, herunder også udlændingelovens regler om Udlændingestyrelsens forsørgelsespligt. Analysen slog meget klart fast, hvad der er gældende ret på området, og hvordan sammenspillet er mellem serviceloven og udlændingeloven, og derfor mener vi ikke, at der er grund til yderligere ændringer eller præciseringer på området. Så selv om jeg langt hen ad vejen er enig i hensigten, afventer vi Udlændingestyrelsens forslag til et revideret tilsynskoncept, og derfor kan vi heller ikke støtte dette beslutningsforslag.

Tak til hr. Marcus Knuth. Der er ingen kommentarer. Den næste ordfører er fru Johanne Schmidt-Nielsen, Enhedslisten.

I Danmark respekterer vi jo børns rettigheder. Vi har tilsluttet os FN's børnekonvention, og hensynet til barnets tarv er skrevet ind i en lang række love og regler. Og vores respekt for børns rettigheder bør naturligvis gælde alle børn her i Danmark, uanset om de er børn af asylansøgere, eller om de er født med et rødbedefarvet pas.

I dag er børn på asylcentre og andre børn uden opholdstilladelse ikke omfattet af det samme tilsyn som andre børn her i Danmark. Og særlig tydeligt blev det måske nok i forbindelse med det sidste års mange meget triste, må man sige, sager fra Langeland, hvor forholdene på især et enkelt børnecenter bestemt ikke levede op til de standarder, der normalt gælder, når det offentlige tager sig af børn her i landet. Det var ikke alene de kritisable forhold på det kommunalt drevne asylcenter, der kom frem i lyset, men også det forhold, at Udlændingestyrelsens tilsyn med centeret først og fremmest var et skriftligt baseret tilsyn, som altså holdt øje med, om kommunen leverede de ydelser, der var nedfældet i kontrakten med Udlændingestyrelsen. Men ved sådan et tilsyn opdager man jo altså ikke nødvendigvis, at et barn mistrives eller udsættes for en dårlig eller ukvalificeret behandling eller måske ligefrem er offer for misbrug.

Vi har i Enhedslisten rejst den her problemstilling tidligere. For os er der ikke nogen som helst tvivl om, at alle børn i Danmark, som er anbragt eller er i en lignende situation, hvor de altså er i myndighedernes varetægt, skal være omfattet af et effektivt socialt tilsyn, sådan at ingen børn udsættes for omsorgssvigt, for vanrøgt eller for misbrug.

Om det er Udlændingestyrelsen eller en anden myndighed, som konkret skal stå for tilsynet med børn på asylcentre, er et åbent spørgsmål. Man kan spørge sig selv, om der er tilstrækkelig med børnefaglig ekspertise til stede i Udlændingestyrelsen, eller om det var bedre, at det var de sociale tilsyn, der i forvejen holder øje med kommunernes håndtering af børn, som skulle have ansvaret for tilsynet med børn på asylcentre. Vi hælder i Enhedslisten nok til det sidste. Men det spørgsmål er altså åbent i det forslag, som her er kommet fra De Radikale, og derfor synes jeg jo, at alle, som er enige i, at der er et problem med tilsynet på vores asylcentre – altså at der er et problem med tilsynet, i forhold til om børn af asylansøgere i Danmark bliver behandlet okay og har det godt – bør kunne stemme for det her beslutningsforslag fra De Radikale, som helt åbenlyst vil være et skridt i den rigtige retning.

Den anden del af lovforslaget handler så om serviceloven, som jo altså ifølge lovens bogstav gælder for alle, som opholder sig i Danmark. Men man må sige, at myndighedernes praksis på det her område har været svingende, og det er i hvert fald mit klare indtryk, at der har været meget stor forvirring i kommunerne og også blandt operatørerne på asylområdet, med hensyn til hvilke regler der egentlig gælder for børn af asylansøgere, altså med hensyn til hvem der skal gribe ind, hvis et barn på et asylcenter mistrives. Og det er der jo altså børn på asylcentre, der gør – det kan både være børn, som er kommet uledsaget til Danmark, og børn, som har forældre med, men bor på et asylcenter, der mistrives. Vi skal i Danmark være opmærksomme på alle børn, det er klart, men vi taler her om en gruppe af børn, der enten er kommet uledsaget og har været på flugt alene – selv om de er børn – eller også er kommet med deres forældre, men har været på flugt, er flygtet fra krig, og mange af dem har nogle meget traumatiske oplevelser med i bagagen. Så der er nødt til at være en helt anden opmærksomhed om, hvordan de her børn har det, end der er i dag.

Vi stemmer selvfølgelig for beslutningsforslaget.

Tak til fru Johanne Schmidt-Nielsen. Den næste ordfører er fru Laura Lindahl, Liberal Alliance.

Tak for det. Det Radikale Venstre har fremsat et beslutningsforslag, som pålægger regeringen at fremsætte de nødvendige lovforslag og foretage de fornødne administrative foranstaltninger, så vi kan sikre, at der foretages socialtilsyn i henhold til serviceloven særlig på de asylcentre, hvor der bor børn. Det er selvfølgelig for at sikre gode rammer og gode forhold for børnene. Det er jo fornuftigt. Det er der nok ikke nogen der er uenig i. De historier, der har været fremme, har været fuldstændig forfærdelige, og det må ikke kunne forekomme i Danmark.

Derfor synes jeg også, det er glædeligt, at vi kan konstatere, at Udlændingestyrelsen er i fuld gang med at revidere deres tilsynskoncept, og at det også inkluderer børnecentrene, hvor jeg kan forstå at man dels inddrager de erfaringer, man har fra det skærpede tilsyn, som man førte på Langeland, dels overvejer, om man ikke kan skelne imellem lige præcis de tilsyn, man fører på centre for voksne, og dem, man fører på de centre, hvor der bor børn. Det synes jeg lyder fornuftigt. Jeg synes også, det lyder fornuftigt, at man vil inddrage socialtilsynet, som vi jo kender.

Hvad angår ønsket om, at regeringen skal sikre, at servicelovens anvendelsesområde over for den her målgruppe præciseres, bør det jo allerede nu være klart for kommunen, hvordan samspillet mellem serviceloven og udlændingeloven er. Det kom der i hvert fald en analyse af sidste år. Men jeg synes jo, det er relevant, at vi følger det: at vi følger arbejdet og ser, om det fungerer; at vi forholder os kritiske til praksissen, så vi i hvert fald sikrer os, at der ikke er nogen tvivl.

Så forslaget er rigtig godt. Det lyder, som om der allerede arbejdes med det, som forslagsstillerne gerne vil, og at vi i udvalget meget snart får mulighed for at se på noget. Så Liberal Alliance ser ikke nogen grund til konkret at bakke op om det her, men vi er ligesom Radikale Venstre interesserede i at følge det her og sikre, at der sker noget på det her område.

Tak for det. Og den næste ordfører er fru Josephine Fock, Alternativet.

Tak for det. Det, vi behandler her i dag i Folketingssalen, er jo Radikale Venstres beslutningsforslag om et socialt tilsyn på asylcentre, hvor der bor børn, samt en præcisering af asylansøgeres og udlændinges retsstilling i forhold til serviceloven. Og lad mig starte med at slå fast, at Alternativet kan bakke fuldstændig op om de intentioner, der er her i forslaget, for det er jo fuldstændig afgørende for os, at alle børn i danske myndigheders varetægt modtager den omsorg og pædagogiske indsats, som de har behov for. Her er det helt klart, at asylbørn, som har krig og flugt med i bagagen, selvfølgelig ikke på noget tidspunkt må være en undtagelse.

De sager, vi har set, bl.a. fra Langeland, har jo vist, at der er et kraftigt behov for at sørge for, at der bliver ført et ordentligt tilsyn, så vi sikrer os, at der ikke kommer lignende sager i fremtiden. I de sager var Udlændingestyrelsens tilsyn simpelt hen ikke godt nok. Det gik på det driftsmæssige, og der manglede det sociale og pædagogiske tilsyn.

Så har vi så hørt ministeren her sige, at man er ved at se på det, og at der kommer noget her til foråret, og det ser vi selvfølgelig rigtig meget frem til. Det, der vil være helt afgørende for Alternativet, i forhold til hvem der fører tilsynet, vil i virkeligheden være, hvordan man gør det, og om der er de rette kompetencer i det tilsyn. For det vil være afgørende for Alternativet, at der er et pædagogisk og socialt tilsyn med de her centre, fordi det er det, der er behov for.

Jeg synes også, det er vigtigt på en eller anden måde at kunne nærme os en dato. Vi har fået at vide, at det er til foråret, men hvornår er den præcise dato? Det synes jeg kunne være rart om ministeren kunne komme tættere på.

Så er der det, som Radikale Venstre foreslår i forhold til at få præciseret serviceloven. Og der må jeg sige at vi helt enige, for vi har hørt så mange forskellige opfattelser af, om serviceloven i virkeligheden dækker den her gruppe. Og derfor synes jeg jo selvfølgelig, det er hensigtsmæssigt, at vi får præciseret serviceloven. Hvis der er noget, der er usikkerhed om, synes jeg, vi skal præcisere det, så der ikke er usikkerhed om det, og derfor bakker vi op om det også.

Så vi vil selvfølgelig stemme for det her beslutningsforslag. Jeg hørte, at ministeren sagde, at der kommer noget, og det håber jeg at vi bliver indbudt til forhandlinger om, og der vil vi så, som jeg også har sagt, lægge vægt på pædagogiske og omsorgsmæssige kompetencer i forhold til sådan et tilsyn. Det er det, jeg synes er rigtig, rigtig vigtigt. Men jeg er jo glad for, at der bliver taget hånd om det, og det er også det, jeg har hørt ministeren tilkendegive på de samråd, hvor vi har siddet og drøftet det. Men der er opbakning herfra til forslaget.

Tak for det. Så er næste ordfører hr. Holger K. Nielsen, Socialistisk Folkeparti.

Som andre kolleger har gjort det, vil også jeg godt sige tak til Det Radikale Venstre for at have fremsat det her forslag. Der er almindelig enighed om, at der er et behov for at få et stærkere tilsyn på de asylcentre, hvor der bor børn – ikke mindst de mange sager, der har været, har jo været forfærdelige og har påvirket os alle sammen. Så derfor er det rigtigt set, at vi er nødt til at skærpe tilsynet her. Jeg synes i og for sig også, at det burde være indlysende, at serviceloven også skal kunne gælde asylansøgere, og at vi har den samme lovgivning, både i forhold til danske børn og de børn, der bor på asylcentre. Det er for mig være indlysende, at det burde være sådan, og derfor er det rigtigt set, at vi arbejder ad den vej. Derfor kan vi støtte det her beslutningsforslag.

Tak for det. Så er det hr. Naser Khader, Det Konservative Folkeparti.

Det Radikale Venstre ønsker at sikre, at Udlændingestyrelsen eller anden egnet myndighed får hjemmel til at foretage et socialt tilsyn på asylcentrene. Det Radikale Venstre har en vigtig pointe; der skal nogle mere ordnede forhold på asylcentrene. Det er en vigtig debat, og der er behov for, at der udarbejdes et nyt koncept på området. Vores opfattelse er dog, at udlændinge- og integrationsministeren er fuldt opmærksom på, at der er behov for at revidere tilsynet med asylcentrene. På samrådene den 1. december og den 15. december har ministeren påpeget, at der skal udarbejdes et nyt koncept for det fremtidige tilsyn med asylcentrene. Vi afventer derfor dette og ser frem imod, at Udlændingestyrelsen bliver færdig med sit arbejde. Det Konservative Folkeparti kan ikke bakke op om beslutningsforslaget, men vi afventer det kommende forslag til et nyt koncept om tilsyn.

Tak for det. Så er det ordføreren for forslagsstillerne, fru Sofie Carsten Nielsen, Radikale Venstre.

Først og fremmest tak for alle bemærkningerne og for debatten. Jeg synes, det er rigtig positivt, at vi også kan have en debat, hvor vi ligesom kommer omkring de emner, som vi faktisk er enige om at skubbe videre.

Det her har fyldt meget, fordi rigtig mange asylbørn – altså børn på asylcentre – mange flygtningebørn kommer til Danmark enten uledsagede eller med deres forældre eller en enkelt forælder eller familiemedlemmer med oplevelser fra liv med krig, flugt og ødelæggelse. Vi ved, for det har en række undersøgelser både her og internationalt dokumenteret, at netop oplevelser med krig, vold, flugt selvfølgelig – det siger på en eller anden måde sig selv – især hos børn er forbundet med en meget øget sårbarhed og dermed også øget risiko for at udvikle depression, ptsd, angst, problemer i det hele taget, som det er rigtig vigtigt at gribe og gøre noget ved. Derfor kan det være helt afgørende for de her børns udvikling, at de netop på de steder, asylcentrene, de så kommer til, for at få fred fra krig og ødelæggelse, mødes med den rette og fornødne ekspertise. Det gælder selvfølgelig ikke mindst de børn, som kommer helt uden nogen som helst støtte og netværk. Derfor er det jo, som jeg også hører alle ordførere sige, så dybt, dybt ulykkeligt, når de så kommer steder, hvor de bliver udsat for yderligere traumatiserende oplevelser – som om det ikke var nok med det, de kom fra.

Det er derfor, at vi har fremsat forslaget om, at alle børn – det gælder selvfølgelig alle børn, som også flere ordførere har nævnt – skal sikres de her ordentlige vilkår. Det gælder alle børn, der altid har boet i Danmark, og det gælder dem, der kommer hertil. Derfor har vi fremsat forslaget om, at alle flygtningebørn, dem, der opholder sig på asylcentre, dem, der er på forskellige opholdsgrundlag, skal sikres de samme rettigheder og den samme beskyttelse som andre børn i Danmark, som er anbragt på institutioner, for det er man jo, når man er på et asylcenter, uanset om man er decideret anbragt som uledsaget eller er her med familiemedlemmer. Det er så det, vi har udspecificeret i forslaget her.

Så har vi haft lidt diskussion frem og tilbage, som jeg synes var glimrende, om, hvorvidt det allerede med analysen fra efteråret er tilstrækkelig klargjort for kommunerne, hvad retsstillingen for asylansøgere og her børn, uanset opholdsgrundlag, er. Jeg har fortsat og vi har fortsat svært ved at se, at det er tydeligt nok, at servicelovens anvendelsesområde gælder. Det er jo det, der i meget høj grad har været en del af problemet med de her sager, at det ikke synes at være tydeligt – det er også det, som Ombudsmanden af eget initiativ er gået ind i nogle sager på – hvad det retslige grundlag er, og at det, som de tilsyn og de skærpede tilsyn, som Udlændingestyrelsen har foretaget, så også har været baseret på skriftlige tilsyn. Det synes ikke at være tilstrækkeligt for netop at kunne få ordentligt indblik og klarhed over, om der er foregået ting, der ikke skulle foregå i forhold til at tage vare på de her børns behov, men selvfølgelig også i forhold til deres retsstilling og et helt utvetydigt retsgrundlag.

Tak for det lange citat fra ministeren. Jeg forsøgte at følge med hele vejen, og jeg forstår, at det er det, der ligesom ligger til grund for at afvise, at der skulle være behov for yderligere ændringer og præciseringer i forhold til serviceloven. Det var et langt citat, men jeg bed mærke i den del, der handler om, at kommunerne kan indhente faglige vurderinger, og at det er en del af analysen, at det er tydeligt nok. Men det, som sagerne efter min vurdering har vist, er, at det jo er det, der er en del af problemet. Enten så sker den indhentning af faglige vurderinger ikke, eller også er de ikke tilstrækkelige. Der er noget i det her, der ikke fungerer.

Men overordnet vil jeg sige tusind tak, fordi opbakningen til et skærpet, et nyt tilsynskoncept jo er tydelig. Det har ministeren redegjort for og annonceret kommer. Der er sådan set en opbakning til det helt og fuldt herfra – meget gerne med en præcisering af de her rettigheder og et tydelig retsgrundlag, som skal gælde for alle børn, fordi der er meget stort behov for det.

Min opfordring på baggrund af de meget positive tilkendegivelser, som jeg synes er kommet hele vejen rundt, vil være, at vi laver en beretning i udvalget, som favner nogle af de forskellige bemærkninger, der har været. Jeg er meget rede til at gøre den så bred, at udvalget kan rummes, og at vi viser, at vi forhåbentlig så bredt som muligt – måske endda med et helt samlet udvalg – ønsker at fremme den her proces, som ministeren selv har annonceret og altså viser fuld opbakning til. Der skal være et langt bedre tilsyn med børn, som opholder sig på asylcentrene, og med børn, der er i Danmark på andre retsgrundlag, og som desværre udsættes for yderligere svigt. Der skal sættes ind så hurtigt som overhovedet muligt med de tilstrækkelig faglige kompetencer, som der er behov for.

Så det håber jeg udvalget bakker op om. Det vil i alt fald være min opfordring herfra, at vi ikke stemmer om det her beslutningsforslag, man tager det i udvalget for at lave en beretning om det.

Tak til ordføreren.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, så forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Udlændinge-og Integrationsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter det som vedtaget.

Det er vedtaget.

Der holdes frokostpause til kl. 13.00.

Mødet er udsat. (Kl. 11:58).