Europaudvalget 2016-17
B 4
Offentligt
1673074_0001.png
UDENRIGSMINISTERIET
Spørgsmål fra Europaudvalget
til udenrigsministeren af 5.
oktober 2016. Spørgsmål nr. 1
ad B4.
Spørgsmål 1:
Mener ministeren, at økonomi- og handels aftalen mellem EU og Canada (CETA) er juridisk
bindende for medlemsstaterne, når EU-landene endnu ikke har ratificeret aftalen? Såfremt
ministeren kan bekræfte, at CETA er bindende for EU’s medlemsstater, hvilken artikel i TEUF
giver lovhjemmel til at gøre CETA bindende inden en ratificering?
Svar:
Aftalen er først
juridisk
bindende for parterne, når den træder i kraft. Aftalen træder i kraft, når
den er indgået af EU (Rådet og Europa-Parlamentet) og ratificeret af samtlige EU’s
medlemsstater samt af Canada.
Det følger dog af Wienerkonventionen, at parterne er forpligtet til at afholde sig fra handlinger,
der ville berøve aftalen dens formål og hensigt, når de har
undertegnet
aftalen, eller de har udtrykt
samtykke til at være bundet af aftalen, så længe aftalen ikke er trådt i kraft, forudsat at aftalens
ikrafttræden ikke utilbørligt forsinkes.
Indtil aftalen træder i kraft, er det muligt at lade de dele af aftalen, hvor EU har kompetence
finde midlertidig anvendelse. Dette er der hjemmel til i EUF-Traktatens artikel 218, stk. 5, der
fastlægger proceduren for EU’s indgåelse af aftaler med tredjelande. Rådet skal træffe en
afgørelse herom.
1