Det næste punkt på dagsordenen er:

12) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 33:

Forslag til folketingsbeslutning om investorfradrag for investeringer i iværksættervirksomheder.

Af René Gade (ALT) og Rasmus Nordqvist (ALT).

(Fremsættelse 13.12.2016).

Forhandlingen er åbnet, og vi giver først ordet til skatteministeren.

Vi behandler i dag fire beslutningsforslag fra Alternativet. De handler alle om at styrke rammevilkårene for iværksættere gennem en lempelse af skattereglerne.

Jeg vil godt starte med at kvittere for, at Alternativet – i øvrigt ligesom de tre partier, der udgør regeringen – ønsker at arbejde for at få en stærkere iværksætterkultur i Danmark. Det gælder også Alternativets forslag om at indføre et investorfradrag, som gør det lettere for iværksættere at skaffe den nødvendige, risikovillige kapital. Alternativet foreslår i den forbindelse, at personer, der investerer i små, unoterede virksomheder under visse betingelser får mulighed for at fradrage 50 pct. af deres investering op til en beløbsgrænse på 650.000 kr. Fradraget er tænkt som et ligningsmæssigt fradrag, og skattebesparelsen, altså det, man måtte spare i skat, hvis man investerer op til de her 650.000 kr., vil være i omegnen af 90.000 kr., hvis man gjorde det her i 2017.

Der skal ikke herske nogen tvivl om, at gode rammebetingelser for iværksættere, og i særlig grad for vækstvirksomheder, er hjerteblod for regeringen og i øvrigt også for mig personligt. Vi har brug for et dynamisk og innovativt erhvervsliv, og det er rygraden i vores økonomi og forudsætningen for velstand og fælles velfærd. Det er de arbejdspladser, der bliver skabt, og den skatteindtægt, der følger af de arbejdspladser både i selskabsskattebetaling og i direkte skatter og i indirekte skatter som følge af bl.a. afgifter.

Derfor skal det også være lettere og mere attraktivt, end det er i dag, for iværksættere at afprøve nye ideer og starte egen virksomhed op. Efter slutfasen skal iværksættervirksomhederne kunne skifte gear og vokse sig store. Det er jo en af de udfordringer, vi har i Danmark. Vi har masser af iværksættervirksomheder, men vi har problemer med at få dem til at vokse ud over iværksætterniveauet og blive rigtig store virksomheder. Der har vi en fælles udfordring.

Det kræver bl.a. kapital, og derfor indgik det her investorfradrag, som Alternativet nu foreslår, også i den tidligere Venstreregerings vækstplan fra august sidste år. Nu er der heldigvis ikke nogen copyright på politik, og derfor har vi ingen problemer med, at Alternativet rejser forslaget her i dag og minder den nye, bredere regering om det udmærkede forslag, som den smalle Venstreregering havde sidste år i august. For det er nemlig nogle tanker, vi deler med de to andre partier, der er i regering, nemlig Liberal Alliance og De Konservative.

Derfor har vi også i regeringsgrundlaget varslet vækstinitiativer, der bl.a. skal lette skatten for iværksættere og give små og nystartede virksomheder bedre adgang til risikovillig kapital. Det er der jo så flere måder at gøre på. En mulighed er at indføre et investorfradrag, som man bl.a. har i Sverige. En anden mulighed er at udnytte de muligheder, der er for crowdfunding og mikrofinansiering, som den teknologiske udvikling har åbnet op for. Nogle af vækstinitiativerne vil være målrettet iværksættere, mens andre mere generelt skal sikre, at det bliver ikke blot billigere, men også nemmere at drive erhvervsvirksomhed i Danmark. De her elementer tager sigte på at øge virksomhedernes investeringer, at lette mulighederne for generationsskifte og at styrke aktiekulturen.

Jeg vil i den forbindelse også gerne nævne, at regeringen har nedsat et iværksætterpanel, altså en form for ekspertudvalg, ikke blot med eksperter fra den akademiske verden, men med rigtige iværksættere, og panelet skal løbende komme med forslag til, hvordan vi gør det lettere og mere attraktivt for iværksættere at starte og ikke mindst vækste egen virksomhed. I vækstpanelets arbejde skal man bl.a. se på de svenske erfaringer med at skabe nye vækstvirksomheder, hvor vi på det her område må erkende, at der kan vi lære noget af Sverige.

Iværksætterpanelet kommer til at bestå af iværksættere selv, som jeg har været inde på, og den her inddragelse af iværksættere flugter ganske fint med min hovedprioritet som skatteminister, nemlig at sikre, at udformningen af rammevilkår og regler sker i dialog med dem, der nu engang bliver berørt af det, så det ikke kun er os politikere godt hjulpet af nogle dygtige embedsmænd, der finder ud af, hvad det er, der er brug for, men at vi også får testet, om de ideer, vi har, de teorier, vi har, den virkelighedsopfattelse, vi har af, hvad der skal til, nu også afspejler det, der er ude blandt dem, det i virkeligheden handler om, dem, der bliver berørt.

Regeringen, skal jeg så sige, selv om vi har en positiv modtagelse af det her beslutningsforslag, har ikke på nuværende tidspunkt lagt sig fast på, hvilke enkeltelementer der skal indgå i vores vækstinitiativer, og heller ikke, hvordan de skal finansieres. Regeringen står ved det, der står i regeringsgrundlaget, og derfor vil vi i de kommende måneder arbejde videre med en række forslag, og et af de forslag er naturligvis det forslag om investorfradrag, som Alternativet her peger på. Men hvad regeringen vil præsentere af vækstinitiativer, og hvorvidt investorfradraget er en del af det, kan jeg ikke give tilsagn om her fra Folketingets talerstol i dag.

Men sammenfattende kan jeg sige, at regeringen støtter tankerne og intentionerne bag Alternativets forslag, men vi kan ikke støtte forslaget om, at der senest den 1. april skal fremsættes lovforslag om indførelse af et investorfradrag. Det ville også være svært, og der er jo ikke lang tid til den 1. april til at få lavet lovforslaget og få det sendt i høring. Men Alternativet har jo selvfølgelig sat en deadline på beslutningsforslaget for at lægge pres på regeringen, og det tager vi selvfølgelig ned.

Afslutningsvis vil jeg gerne slå fast, at regeringen som sagt ser positivt på at sikre initiativer, der styrker iværksætterkulturen i Danmark, samtidig med at regeringen arbejder for, at det generelt skal være både billigere og nemmere at drive virksomhed og være selvstændig her i landet. Vi tager det her beslutningsforslag og i øvrigt også de øvrige beslutningsforslag fra Alternativet ned som et politisk signal til regeringen om, at Alternativet deler den dagsorden med regeringen og også har et ønske om at blive inddraget i den dialog og de eventuelle forhandlinger, der måtte komme. Det er et signal, som regeringen tager positivt ned.

Der er et par korte bemærkninger, og den første er fra fru Lea Wermelin. Værsgo.

Tak for det, også tak for de positive takter fra ministerens side. Socialdemokratiet har jo foreslået et lignende fradrag, at det altså skal være lettere at investere i iværksættervirksomheder, fordi vi ved, at der kan være den her udfordring med at skaffe kapital nok. Så nævnte ministeren, at der er nedsat det her ekspertpanel, og at regeringen vil barsle med nogle forskellige forslag osv., og så er det jo interessant, når vi samlet her kan fornemme, at der faktisk godt kunne være et flertal for, at vi kunne indføre sådan et fradrag og sammen finde en model. Så jeg vil bare spørge ministeren, om regeringen vil indkalde til vækstforhandlinger, hvor det her kunne indgå som et element. Og hvornår kan vi i så fald forvente at det kan blive? Når nu det ikke bliver inden den 1. april, hvornår kan vi så forvente, at regeringen indkalder til forhandlinger?

Ministeren.

Regeringen vil senere på året præsentere sit vækstudspil om, hvordan vi vil øge beskæftigelsen, og hvordan vi vil indfri det meget ambitiøse regeringsgrundlag. Vi vil naturligvis søge opbakning fra en så bred kreds af partier i Folketinget som overhovedet muligt for at sikre det, der er en fælles dagsorden her, og hvis man i øvrigt er enig i de redskaber, som vi ønsker at tage i brug, er der jo kort vej til at blive enig. Det er dog altid sådan, at når man f.eks. via lempelige skatteordninger letter skatten på iværksætteri eller på andre ting, er der en regning, for det koster noget. De penge skal man jo så også finde i fællesskab. Og den første lejlighed, hvor der sådan er penge, der skal bruges eller findes, er jo, når man skal diskutere finanslov til efteråret. Derfor er det i hvert fald en lejlighed, hvor man kan tage den drøftelse, som fru Lea Wermelin opfordrer regeringen til.

Spørgeren.

Jeg kan ikke love, at vi bliver enige med regeringen om alt, for hidtil er der i hvert fald også blevet fremsat nogle forslag fra regeringens side, som Socialdemokratiet ikke har været enige i. Men det, som vi diskuterer i dag, altså det her fradrag i forhold til iværksættervirksomheder, virker det jo til at der godt kunne være enighed om. Derfor igen bare en opfordring til, at man godt kunne indkalde til forhandlinger om det. Derfor må jeg undre mig over, at ministeren siger, at den førstkommende lejlighed skulle være i forbindelse med forhandlinger om finansloven. Vi er fortsat i marts måned, og der er jo relativt lang tid til finanslovsforhandlingerne. Har regeringen ikke tænkt sig, at vi skal diskutere vækst eller tage nogle af de her forhandlinger, inden finanslovsprocessen starter?

Ministeren.

Jeg sagde, at regeringen senere på året vil fremlægge sine vækstinitiativer. Hvornår det er, skal regeringen træffe beslutning om. Og så er jeg sikker på, at det også vil blive kommunikeret i god tid til både offentligheden og til de partier, der deler regeringens dagsorden. Jeg kan ikke gøre det her fra Folketingets talerstol i dag, og jeg tror også, at det ville være usædvanligt, hvis man sådan kigger i lignende debatter.

Så kan jeg bare som en parentes nævne for fru Lea Wermelin, at den smalle Venstreregering jo indbød til forhandlinger i forbindelse med 2025-planen, herunder bl.a. Socialdemokratiet. Og der i efteråret var der jo ikke voldsom appetit på den vækstdagsorden, som regeringen præsenterede. Det synes jeg er ærgerligt, men det var der ikke. Derfor er vi ikke kommet videre, end vi er. Men vi skal nok nå i mål – måske ikke nødvendigvis en til en med det her forslag, men med forslag, der sikrer, at vi skaber vækst og arbejdspladser, for det er en fælles dagsorden, i hvert fald for den her borgerlige regering.

Så er det hr. René Gade. Værsgo.

Jeg vil sige tak til skatteministeren for de positive ord. Jeg har et par korrektioner.

Jeg er meget enig i, at der hverken skal være copyright på forslag eller holdninger, men i Alternativet fremlagde vi faktisk den her iværksætterpakke i april 2016, hvor det her indgik som et forslag. Men da vi havde lavet et forslag, der var endnu mere ambitiøst, altså hvor der skulle være et fradrag på 1 mio. kr., og hvor der skulle være fuldt fradrag, hvis ellers et fornuftigt ekspertpanel kunne retfærdiggøre, at der både på den sociale og den miljømæssige bundlinje var et fornuftigt henseende i virksomheden, så kunne jeg godt se, at den kom vi nok ikke igennem med lige nu og her med et flertal. Så da den tidligere regering kom med sit forslag, der lød på 650.000 kr., og som ikke indeholdt specielle forhold for grønne, bæredygtige virksomheder, så tænkte vi jo, at det her måtte vi kunne samles om.

Det er derfor, vi har skåret den til og faktisk sløjfet de grønne elementer og alene fokuseret på iværksætteriet, fordi vi ligesom ministeren tænker, at iværksætterne også kan vise samfundssind, og at det nok skal få en fornuftig effekt.

Det sagt, kunne man så måske mødes før omkring sådan et beslutningsforslag, eller er det helt umuligt, når det gælder et beslutningsforslag?

Ministeren.

Nej, det vil jeg ikke udelukke; det er ikke helt umuligt. Altså, det er jo dejligt, at Alternativet som et nyt parti går til sit parlamentariske arbejde på den måde. I de 10 år, jeg har siddet i Folketinget, er der kommet mindre og mindre fokus på det parlamentariske arbejde, og det er i virkeligheden ærgerligt set fra en parlamentarisk synsvinkel. Det kan måske være belejligt nok for den til enhver tid siddende regering, men det er grundlæggende problematisk for folkestyret, så derfor skal der lyde ros til Alternativet for beslutningsforslaget.

Hvis jeg kigger på det konkrete, kan jeg konstatere, at vi jo, udover de ting, jeg har nævnt, også har et problem med finansieringen, hvor Alternativet lægger op til at ændre på nogle fradragsmuligheder i registreringsafgiften. Der er regeringens dagsorden at sænke registreringsafgiften og ikke at øge den. Så skriver Alternativet klogt nok, at man også er villig til at diskutere andre finansieringskilder, og den diskussion skal vi nok få. Jeg kan ikke her fra Folketingets talerstol i dag sige, præcis hvornår vi får den, men jeg kan sige, at regeringen deler dagsordenen og gerne tager en bred drøftelse med Folketingets partier om, hvordan vi sikrer vækst og udvikling i det her land.

Spørgeren.

Jeg vil også bare slå fast, at datoen den 1. april er helt korrekt. Det er jo netop, fordi det er noget tid siden, vi fremsatte forslagene, og det er så landet her i dag, og vi er meget villige til at strække os både uger og måneder for at komme så tæt på de her forhandlinger som muligt.

Det interessante for os er at finde et eller andet fornuftigt leje med hensyn til at bruge beslutningsforslagene, når vi nu sidder og betragter en regering, der egentlig på nogle punkter har nogle holdninger, der stemmer meget overens med det, vi står for i Alternativet. Derfor er det her det nærmeste, vi kunne komme en form for forhandling eller en start på en imødekommelse. Så jeg håber da, at der på sigt kan findes en måde, hvor det er muligt i beslutningsforslag faktisk at gå ind og tage regeringens politik helt eksakt og fjerne noget af sin egen, så vi kan nærme os et eller andet, hvor vi får et miljø, hvor man som minister godt kan komme derhen, hvor man siger ja.

Ministeren.

Jamen det tror jeg bestemt også der er anledninger til. Den her regering kigger jo på de beslutningsforslag, der er, og i det her tilfælde er det et spørgsmål om timing. Altså, selv hvis regeringen måtte vælge at indkalde til forhandlinger og havde fundet en stor pose penge eller kunnet samle et bredt flertal i Folketinget om at tilvejebringe en stor pose penge til at finansiere det her forslag og andre ting, så ville vi først kunne vedtage det i næste folketingssamling, fordi sådan et forslag skal i høring. Så det ville tidligst kunne få effekt fra næste folketingssamling. Derfor er der jo tid at løbe på, og det er også derfor, jeg ikke her fra Folketingets talerstol i dag nævner en eller anden specifik dato, hvor regeringen indkalder til forhandlinger, men bl.a. peger på finanslovsforhandlingerne i efteråret, hvor det jo er naturligt at diskutere, hvilke vækstinitiativer man skal tage.

Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til ministeren og går i gang med ordførerrækken. Den første, der får ordet, er fru Lea Wermelin som ordfører for Socialdemokraterne.

I forlængelse af de ting, som vi har diskuteret, er jeg jo enig med ministeren, når han siger, at det vrimler med iværksættere i Danmark. Vi er også gang på gang blevet kåret til at være blandt verdens bedste lande at starte virksomheder i, men det betyder jo ikke, at vi kan hvile på laurbærrene. For selv om rigtig mange har en iværksætter i maven og kaster sig ud i at få drømmen til at leve og bidrager til at skabe arbejdspladser i Danmark, ved at virksomheden vokser til større virksomheder, så ved vi også godt, at iværksætternes største migræne, eller i hvert fald en af dem, er pengemangel.

Det vil Socialdemokratiet gerne være med til at ændre på. Danmark har stærke iværksættervirksomheder, men for langt de flestes vedkommende har de brug for kapital for at kunne løfte sig og vokse sig stærkere.

Derfor er det sådan i forhold til det beslutningsforslag fra Alternativet, som vi behandler i dag, at det sådan set har samme formål, nemlig at sikre flere midler til investeringer i iværksættervirksomheder. Så den intention er vi helt enige i, og så langt så godt.

For derfra skilles vores veje en smule, og det er, fordi vi både er uenige i den finansiering, som Alternativet har lagt til grund i forslaget, og fordi vi ikke har lagt os fast på en konkret model. Vi har lige selv foreslået et vækstudspil, hvor vi har et øget fradrag for investeringer i iværksættervirksomheder med, og hvor vi også lader os inspirere af Storbritannien og Sverige, hvad jeg også hører at ekspertpanelet i ministerens gruppe lader sig inspirere af. Det er noget, som Alternativet jo også nævner i forslaget, så jeg er sikker på, at vi kan lade os inspirere af de samme kilder.

Men vi støtter altså ikke det konkrete beslutningsforslag. Vi er enige i intentionen og vil gerne være med til at finde sådan en model for et øget fradrag for investeringer i iværksættervirksomheder.

Derfor vil jeg egentlig gerne afslutningsvis sige, og det er også i forlængelse af det, som jeg spurgte ministeren om, at jeg i virkeligheden håber, at det, vi kan blive enige om i dag, er at opfordre ministeren og regeringen til at indkalde os til vækstforhandlinger. Og det skal ikke være til efteråret, hvor der skal forhandles finanslov, men allerede nu. For dansk økonomi er grundlæggende sund. Danske virksomheder har fremgang i de her år, men vi står også over for en række udfordringer, hvis vi skal klare os godt fremadrettet. Nogle af dem handler om mangel på faglært arbejdskraft og andre om stigende problemer med flaskehalse. Men noget af det handler også om bedre rammer for erhvervslivet, og jo også særlig iværksættervirksomheder.

Derfor mener vi i Socialdemokratiet, at der er behov for en samlet vækstplan, og derfor har vi et håb om, at regeringen vil indkalde os til forhandlinger, så vi kan nå i mål med det. Tak for ordet.

Tak. Der er en kort bemærkning fra hr. René Gade. Værsgo.

Det er bare en kort kommentar. Mange tak for ordene. Jeg synes også, at der er enighed hos ordføreren og hos skatteministeren om mange ting. Jeg vil bare hurtigt og kort nævne, at i forhold til vores finansieringsforslag er vi meget, meget åbne over for at finde finansiering andre steder end på registreringsafgifter. Det var jo for at komme med noget, der viser, at vi faktisk har tænkt over, hvordan det her skulle finansieres.

Hvis vi nu ikke havde skrevet noget, kunne jeg forestille mig, at nogle også havde tænkt: Hvad er nu det, Alternativet? Er der også penge med? Men det finder man jo over tid et eller andet fornuftigt leje for, altså hvordan man præsenterer ting, så de kan spises. Det var bare en kommentar.

Jeg kommer ikke til at tale mere om vores finansiering i dag, men nu ved I, at vi har en, hvis det er noget, der kan blive enighed om. Og ellers er vi åbne.

Ordføreren.

Jeg har selvfølgelig også læst, at Alternativet skriver, at man kan finde en anden finansiering. Og det er jo som regel også muligt at finde, hvis man sidder rundt om et forhandlingsbord og både kigger på det konkrete, altså om beløbsgrænserne i forslaget er rigtige, eller om der skal findes en anden model. Og hvordan er det lige med de konkrete kriterier? Så er der jo også spørgsmålet om finansiering, hvor det med at omlægge både registreringsafgift og afgifter på biler i det hele taget er en lidt sværere og kompliceret øvelse. Vi vil i Socialdemokratiet gerne være med til at gøre det grønnere, men det bliver en øvelse for sig, og derfor mener vi ikke, at det, der ligger til grund her i forslaget, gør, at vi siger ja. Men vi vil rigtig gerne være med til at diskutere det videre og forhåbentlig også overbevise regeringen om, at det skal være snart.

Vi siger tak til ordføreren og går videre i ordførerrækken. Hr. Dennis Flydtkjær som ordfører for Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Som allerede nævnt af de foregående talere, handler det her om, at Alternativet vil indføre et investorfradrag for investeringer i små og unoterede selskaber. Det er et fradrag, som man skal kunne få for halvdelen af den investering, der ligger op til 650.000 kr. Det er et ligningsmæssigt fradrag, hvilket betyder, at den skattebesparelse, man får, vil ligge lige under 90.000 kr. eller noget i den stil. Det er heller ikke så afgørende. Jeg tror, det er 89.000, og det er et fradrag, som skal gælde for privatpersoner og ikke for virksomheder.

Det er rigtig positivt, at man adresserer de ting, for iværksætteri er afgørende for Danmark, og man kan jo se, at Danmark sådan set halter bagefter både Sverige og England, hvor man jo har taget en lang række initiativer, bl.a. også nogle af de ting, som Alternativet foreslår i dag. Det synes jeg er positivt at få på dagsordenen, og jeg vil også starte med at kvittere for det.

For når man snakker med iværksættere eller læser om det, kan man se, at en af de ting, som er en stor udfordring, jo er, at det er svært at skaffe risikovillig kapital, og det her vil være noget, som kan gøre det mere attraktivt for andre investorer at investere i iværksætteri. Og det er jo ganske positivt.

Jeg vil ikke stå og tale forslagene ned, men jeg vil sige noget om finansieringen. Som der står, er man åbne for andre finansieringsforslag, hvis man ikke lige er enig i de tiltag, der ligger her, og som handler om at hæve grænsen for, hvornår man kan få fradrag i registreringsafgiften. Men vi synes ikke, det skal være dyrere for bilisterne. Vi har lige været med i en finanslov, hvor man har sat afgiften ned for at gøre det billigere at være bilist i Danmark.

Det er oplagt, som der også har været talt om i debatten, at få taget en drøftelse blandt Folketingets partier, og det må gerne være, når regeringen er kommet frem til at komme med nogle konkrete initiativer, og så kan vi finde nogle fælles forslag, vi kan fremføre, og også en fælles finansiering. For vi deler fuldt ud dagsordenen om, at Danmark skal gøre noget i forhold til iværksætteri, og at det også gerne skal være en langsigtet indsats og ikke noget, som er sådan noget med stop and go, hvor man afsætter penge til 1 eller 2 år, men at vi faktisk får en vedvarende strategi på længere sigt.

Det er også det, jeg har indtryk af man har haft stor succes med i Storbritannien. Altså at man, selv om der har været finanskrise eller andre ting, faktisk har prioriteret iværksætteri og holdt fast i at sætte nogle bevillinger af. Det er måske ikke sådan, at man tidligt så kan skumme fløden af det. Det er iværksætteri, men Storbritannien må fastholdes at være langt fremme på iværksætterområdet, og det synes jeg er noget, der er vigtigt at få med i sådan nogle kommende forhandlinger. Det var det, formand.

Tak. Der er en kort bemærkning, og det er fra fru Lea Wermelin. Værsgo.

Jeg blev egentlig lidt nysgerrig. Der er nu et ønske fra Socialdemokratiet om, at regeringen skal indkalde til vækstforhandlinger, og Alternativet siger også, at det ikke behøver at være inden den 1. april, men at det da kunne være rart, at vi snart kunne komme i gang med de drøftelser, og så hørte vi jo ministeren sige, at det sandsynligvis først vil blive engang til efteråret, når der skal diskuteres finanslov. Og i og med at ordføreren er fra et parti, som i hvert fald førhen har lavet finanslov med Venstreregeringen, må man jo formode, at Dansk Folkeparti også vil være indkaldt til de drøftelser.

Så mener ordføreren, at vi skal vente helt til efteråret, altså til der bliver indkaldt til finanslovsforhandlinger, eller mener ordføreren, at det ville være fornuftigt og godt for Danmark, at vi fik sat os ned nu her og kigget på, hvad vi egentlig kan blive enige om bredt i Folketinget, og allerede nu fik sat gang i at sikre bedre rammer for iværksættere?

Ordføreren.

For at være ærlig synes jeg faktisk ikke, det er så væsentligt, om det bliver den 1. april, den 1. juni, den 1. juli, eller hvornår det er. Det vigtigste er sådan set, at vi får sat nogle initiativer i gang, som også er noget, vi sætter noget af til på lang sigt, hvilket jeg også brugte lidt tid på at sige noget om i min tale. For iværksætteri er noget, man skal oparbejde over tid. Altså, det er en kultur, man skal have indarbejdet hos danskerne – det gælder selvfølgelig både det, at folk skal turde tage chancen, men også det, at der skal sættes gang i en iværksætterkultur, hvor folk tør investere deres sparekroner i iværksætteri, i unoterede selskaber og ikke kun i store danske C20-selskaber, som der er en større likviditet i, altså hvor de hurtigere kan komme af med aktier og købe nogle nye osv. Så det afgørende for mig er ikke, om det er inden for 1 måned eller 2 måneder, men at vi får drøftelserne, og at vi finder nogle initiativer sammen.

Så hører jeg egentlig også det her som sådan en eller anden politikerting på Christiansborg, som folk udefra sidder og ryster lidt på hovedet af. For ministeren siger jo selv, at han kommer med nogle tiltag og så vil indkalde partierne, og så vidt jeg ved, er ministeren jo ikke en del af en flertalsregering – det er jo en mindretalsregering – så han skal jo lige meget hvad ud af at have fat i Folketinget. Og når der nu – i hvert fald indtil videre – tegner sig et billede af, at der faktisk er en bred opbakning i Folketinget til, at man får en drøftelse af det her, så tror jeg egentlig også nok, det skal lykkes i løbet af i år at finde en god aftale om det.

Spørgeren.

Det håber jeg bestemt at ordføreren får ret i, nemlig at vi får en bred drøftelse af det. Og det sidste spørgsmål fra min side er bare – for en finanslov er jo ikke nødvendigvis så bred en aftale, som man kunne ønske sig det, det er der i hvert fald set mange eksempler på at det ikke er: Så er det ordførerens ønske, at eksempelvis de forslag her om bedre vilkår for iværksættervirksomheder vil indgå i nogle vækstforhandlinger og nogle drøftelser, der skal foretages i et bredt regi? Vil det være noget, som man fra Dansk Folkepartis side vil lægge vægt på?

Ordføreren.

Det vil da være oplagt, vil jeg sige. Hvis der sådan breder sig en stemning, også efter at de sidste ordførere efter mig har været på, af, at man faktisk grundlæggende bakker op om, at der er brug for nogle initiativer for at styrke iværksætterkulturen i Danmark, vil det være oplagt, at regeringen så også indkalder de partier. Så er det klart, at når man så kommer længere ind i processen, kan man måske se, om der afspejler sig forskellige holdninger, bl.a. med hensyn til hvorvidt man vil gå med forskellige tiltag. F.eks. kan man i forbindelse med det her fradrag ved en beløbsgrænse på 650.000 kr. forestille sig, at der er nogle, der vil have det sat meget højere. Og der er det klart, at man så kan sige, at dem forhandler man ikke videre med.

Men i udgangspunktet går jeg da ud fra, at regeringen, hvis der i dag er en bred opbakning til at gøre noget ved det her, så også forhandler bredt. Men det er jo selvfølgelig op til en til enhver tid siddende regering at beslutte, hvem man forhandler med.

Tak. Så er der ikke flere korte bemærkninger. Vi siger tak til ordføreren, og vi går videre til Venstres ordfører, og det er fru Louise Schack Elholm. Værsgo.

Tak for ordet. Med dette beslutningsforslag ønsker Alternativet at pålægge regeringen at indføre en investorfradragsordning for investeringer i aktier i iværksættervirksomheder – det er mange lange ord – der drives i små og unoterede virksomheder. Jeg vil gerne takke Alternativet for at tage denne vigtige dagsordenen op. Det er også noget, som vi i Venstre går rigtig meget op i: at vi både har iværksætteri og vækst, og at vi får skabt nogle arbejdspladser i Danmark. Det synes jeg er en meget vigtig dagsorden at tage op, så tak, fordi Alternativet også er opmærksom på den her dagsorden.

Vi ønsker jo også i Venstre at skabe vækst og iværksætteri og gøre det lettere at være virksomhedsdrivende i Danmark. Vi ser gerne på de forskellige initiativer, der kan skabe god innovation og et dynamisk erhvervsliv.

I dette beslutningsforslag ønsker Alternativet at skabe en investorfradragsordning, som den tidligere V-regering havde foreslået i vores plan »Et stærkere Danmark – Vækst 2016«. Nu arbejder VLAK-regeringen på et nyt vækstudspil, som skal være med til at lette skatten for iværksættere og give dem bedre adgang til risikovillig kapital. VLAK-regeringens vækstudspil kommer dog til at favne bredere end dette forslag fra Alternativet. Vi ønsker at øge virksomhedernes investeringer generelt, lette generationsskifter, styrke aktiekulturen, mens dette beslutningsforslag kun er målrettet iværksættere.

Regeringens kommende vækstudspil, som det også fremgår af regeringsgrundlaget, kommer til at bygge på anbefalinger fra et iværksætterpanel, og derfor ønsker Venstre at afvente panelets anbefalinger, mens regeringen gør arbejdet færdigt med et samlet vækstudspil. Vi ønsker ikke på nuværende tidspunkt at lægge os fast på, hvilke enkelte elementer der skal med, men vi er meget positive over for, at Alternativet tager det op, som vi synes er en vigtig dagsorden.

Så på vegne af Venstre kan jeg meddele, at vi ikke støtter dette forslag.

Tak. Der er en kort bemærkning fra hr. René Gade. Værsgo.

Som jeg også sagde til ministeren, vil jeg sige mange tak for de positive ord fra Venstre. Det er vigtigt for os i Alternativet at sige, at vi selvfølgelig også har et ønske om at indgå i meget større og bredere forhandlinger på det her område, men beslutningsforslaget i sig selv bliver vi nødt til at tage lidt isoleret. Så det er ikke, fordi vi ikke har ønsker om også at tage resten af erhvervslivet med, men her er det så selvfølgelig specifikt iværksætterne. Men vi ser frem til måske at blive indbudt til forhandlinger.

Ordføreren.

Vi ser også frem til det videre forløb, men det er selvfølgelig klart, at vi har det lidt bredere perspektiv, når vi er et regeringsparti.

Spørgeren.

Det vil jeg egentlig gerne afvise. Altså, vores perspektiv er lige så bredt, selv om vi p.t. er et ikkeregeringsparti. Vi kan bare ikke fremsætte et beslutningsforslag, der rummer hele paletten.

Ordføreren.

Nej, det er jeg fuldstændig med på, og det er der, hvor rollerne er forskellige. Derfor vil vi afvente, at vi kan komme med et samlet udspil.

Tak. Så er der ikke flere korte bemærkninger. Vi siger tak til ordføreren og går videre til Enhedslistens ordfører, og det er hr. Pelle Dragsted. Værsgo.

Jeg vil også gerne sige tak til Alternativet for at have rejst den her debat om det forslag, vi skal behandle nu, og dem, vi skal behandle bagefter, som jo alle sammen på den ene eller den anden måde handler om adgang til kapital og investeringer for iværksættervirksomheder.

Det er en relevant problematik. Det kan desværre ofte være svært for små virksomheder og iværksættere at få adgang til både den nødvendige kapital og de nødvendige investeringer, som de skal bruge til at udvikle deres virksomhed. Der er mange måder at hente kapital på, og den mest almindelige er selvfølgelig at bruge det almindelige lånemarked, altså bankerne. Og her står vi så i Danmark med et alvorligt problem, nemlig at bankerne her i langt højere grad end bankerne i vores nabolande forskelsbehandler de små virksomheder negativt. Det er simpelt hen langt dyrere for små virksomheder at optage lån, end det er for de store virksomheder – ja, faktisk ligger Danmark absolut i top i EU, når det gælder forskellen i låneomkostninger mellem store og små lån. Låneomkostningerne er 71 pct. højere for de små lån, end de er for lån på over 1 mio. euro, og det er altså tre gange højere end EU-gennemsnittet.

Konkret betyder det, oversat til rentespændet, altså, at små virksomheder, som skal optage mindre lån, betaler 2 pct. mere i rente end de store virksomheder, der låner til store investeringer. I Tyskland er tallet 1,3 i rentespænd, og i Sverige er det helt nede på 0,2.

Den her udfordring berører Alternativet desværre ikke i de forslag, vi behandler i dag, men det mener jeg er noget, vi bør tage fat på. I et land som Danmark, som i meget høj grad baserer sin økonomi på mikrovirksomheder og små virksomheder, er det et stort problem, at de private banker forskelsbehandler de små negativt, som vi oplever det. Hvis ikke de private banker kan løfte opgaven med at sikre en rimelig billig kritik til vores mange små virksomheder, og det gælder i hele landet, for det er jo særlig et problem i det, som man kalder Udkantsdanmark, så må det offentlige i højere grad træde til. Vi har allerede Innovationsfonden og Vækstfonden og andre statslige kreditfaciliteter, men måske har vi også brug for en mere lokalt orienteret offentlig kreditvirksomhed målrettet netop små virksomheder og selvstændige. Så langt, så godt.

Nu til Alternativets forslag. Forslaget betyder det, som vi har hørt fra de andre ordførere, nemlig at man fremover skal kunne få et fradrag for investeringer i iværksættervirksomheder, og hensigten er sådan set god. Vi er generelt ikke meget for at bruge fradrag til at sikre det her. Fundamentalt er der, som vi ser det, en uretfærdighed i, at folk med flere penge, og det er jo typisk dem, der investerer i en iværksættervirksomhed, skal have et fradrag i indkomsten, som jo så i realiteten kommer til at blive betalt af resten af skatteyderne, altså f.eks. af lavtlønnede skatteydere, som ikke selv foretager den her slags investeringer. Altså, et fradrag betyder jo, at man slipper for at bidrage med det, man egentlig skulle have betalt til fællesskabet. Så enten mangler pengene til vores velfærd, eller også er der nogle andre, der skal betale noget mere, hvis vi skal opretholde den samme velfærd, som vi har i dag.

Det er nok det primære problem, vi ser i det her forslag, og derfor er det selvfølgelig også helt afgørende, hvordan det finansieres. Altså, hvis der er tale om at rykke rundt på erhvervsstøtten, sådan at vi finder pengene inden for det nuværende erhvervsfremmesystem, hvor der efter min mening bliver spildt mange penge, eller ved at droppe planlagte sænkelser af selskabsskatten, som jo primært tilgodeser de største virksomheder, så er der klart mere musik i det for os. Og derfor er det selvfølgelig også lidt et problem, at vi ikke rigtig kender omkostningerne af det her forslag, men jeg er selvfølgelig helt med på, at det er svært for Alternativet at opgøre dem.

Men selv hvis det er finansieret på fornuftig vis, er der stadig væk tale om et skatteyderfinansieret fradrag og dermed i princippet en slags statsstøtte. Vi har grundlæggende den holdning, at når samfundet skyder penge, altså en slags statsstøtte, ind i private virksomheder, uanset om det er direkte eller via et skattefradrag, er det også rimeligt at stille nogle krav den anden vej og sikre, at de virksomheder, som får glæde af statsstøtten, virker for almenvellet, og bruge den her statsstøtte, kan man sige, til at anspore til en samfundsgavnlig indsats. Altså, vi har f.eks. ikke den store lyst til gennem den her type skattefradrag at give statsstøtte til den næste Uber, der gerne vil etablere sig i Danmark. Derfor kunne vi egentlig bedre lide tanken i Alternativets oprindelige forslag om et særligt fradrag for investeringer i f.eks. grønne iværksættervirksomheder eller socialøkonomiske virksomheder. Det vil vi meget gerne være med til at diskutere.

Men igen vil jeg sige mange tak til Alternativet for at rejse en vigtig debat. Og jeg skulle hilse fra SF's ordfører og sige, at de ikke kan støtte forslaget.

Tak til ordføreren. Så er der en kort bemærkning fra hr. René Gade, Alternativet, værsgo.

Tak for de positive ord. Jeg noterer mig to ting, som jeg synes er meget væsentlige. Det gælder de svære forhold, under hvilke mindre virksomheder kan låne i bankerne. Det er noget, vi kommer lidt tilbage til i de senere forslag. Det er i hvert fald noteret. Jeg synes, det er en rigtig god pointe fra Enhedslistens side, at det er noget, man bør kigge på. Og så er der det med, at vores første forslag var mere spændende også for Enhedslisten. Vi havde de socialøkonomiske og miljømæssige briller på, når vi vurderede, hvem der skulle have fradrag. Der er jeg også helt enig. Klog af skade kan det være, man finder ud af, at i og med vi nok sjældent kommer til at få et beslutningsforslag igennem trods stor enighed, er det måske smartere at holde fast i den oprindelige skarphed i forslaget, så vi trods alt kan få flere med. Det kunne have været Enhedslisten i det her tilfælde.

Med hensyn til finansieringen skal jeg huske at sige, at i det oprindelige forslag har vi lavet et finansieringsforslag. Vi har sjusset os frem. Netop fordi regeringen havde et lignende forslag, hvor man havde en anden model, afholdt vi os fra at tage det med. Men det er klart, at vi skal have et billede af, hvad det cirka kommer til at koste.

Så er det ordføreren.

Lige det sidste kan være lidt svært. I forslaget omtales der jo en undersøgelse, som viser, at være tredje lønmodtager er parat til at investere sin pensionsopsparing. Hvis man forestillede sig, at bare hver femte lønmodtager investerede 0,5 mio. kr., blev det altså et rigtig, rigtig dyrt forslag, så det er selvfølgelig et vist forbehold.

Men som sagt kan man sige, at hvis det er sådan, at pengene kommer fra andre typer erhvervsstøtte, som man yder i dag, kan det måske være fornuftigt, så jeg vil på ingen måde afvise, at vi kunne være positive over for noget, der ligner det her, men det kommer for det første an på, hvor pengene kommer fra, og for det andet synes vi, det er rimeligt, når man bruger statsstøtte, at man bruger den statsstøtte til at fremme en samfundsgavnlig adfærd på den ene eller anden måde. Og det her er statsstøtte; skattefradrag er bare en anden form for statsstøtte, for det er skattefinansieret,

Spørgeren.

Jeg har en kort kommentar til det. Jeg er helt enig i, at det netop skal være samfundsfremmende, når man bruger af fælleskassen. Med initiativet med både grøn balance og socialøkonomisk balance er vi nærmest sikre på, at det ville ske, at det ville være med. Her, hvor det er isoleret til iværksætterstøtte, er vi faktisk af den overbevisning, at det også vil ske. Det er ikke en decideret trickledowneffekt, vi taler om, men der er en lokalitetsmæssig og demografisk del, som vi tror i fremtiden på et helt nyt arbejdsmarked vil være decideret samfundsunderstøttende, også for dem, der er mindrebemidlede, alene ved at støtte iværksætteriet. Men det kan vi ikke fremskrive, så jeg er enig i, at der er usikkerhed forbundet med det.

Ordføreren.

Jeg er sådan set enig i, at bare det, at en virksomhed skaber arbejdspladser, er samfundsgavnligt i sig selv. Det sker jo hele tiden. Når man går ind og bruger den ene eller anden form for statsfinansiering, må man gerne bruge den til at anspore til at gøre noget ekstra ud over bare at skabe arbejdspladser, f.eks. at sikre, at der er ordentlige løn- og arbejdsvilkår, at der tages nogle særlige miljømæssige hensyn og bæredygtighedshensyn eller andre former for samfundsmæssige hensyn. Det er grundlæggende vores erhvervspolitik. Vi afviser ikke, at man kan lave forskellige former for erhvervsstøtte både direkte og indirekte. Vi synes bare, at det er fair, at når skatteyderne betaler, kan man også godt stille nogle krav den anden vej, så der er balance i det.

Vi siger tak til ordføreren og siger velkommen til den næste ordfører, hr. Joachim B. Olsen, Liberal Alliance. Værsgo.

Tak for det, formand. Alternativet foreslår, at personer, der investerer i små unoterede virksomheder, får mulighed for at få et ligningsmæssigt fradrag på 50 pct. af deres investering op til 650.000 kr. Det vil have en skatteværdi på ca. 90.000 kr.

Lad mig starte med at sige, at forslaget er langt bedre end det, Alternativet tidligere har foreslået. Som jeg har forstået det, har Alternativet tidligere foreslået et fradrag på 1 mio. kr., som var et fuldt fradrag for investeringer i små virksomheder, hvis et eller andet offentligt ekspertpanel kunne godkende en sådan investering. Det synes jeg var et helt igennem forfærdeligt forslag. Der skulle sidde sådan et offentligt smagsdommerpanel, der skulle vurdere, hvad der er gode og dårlige investeringer. Alternativet bevæger sig klart i den rigtige retning med det her forslag.

Jeg vil gerne sige, at jeg faktisk helt generelt er enig med hr. Pelle Dragsted, når han siger, at fradrag er noget, man skal være forsigtig med. Det synes vi faktisk også i Liberal Alliance. Det er der flere årsager til. De komplicerer skattesystemet, de forvrider forbruget, de forvrider investeringerne. Vi foretrækker klart et enkelt skattesystem, og vi foretrækker klart, når det kommer til at forbedre investeringsklimaet i Danmark, at man sænker den meget høje aktiebeskatning, vi har i Danmark. Det ville være det bedste, man kunne gøre.

Når det så er sagt, vil jeg sige, at der skal ske noget på det her område. Det er vigtigt, at det bliver attraktivt for borgere at investere i virksomheder, både nystartede virksomheder og allerede etablerede virksomheder. Hvis der ikke kan findes et flertal for en sænkning af aktiebeskatningen i Danmark, kan sådan nogle forslag som det, som Alternativet foreslår her, som jo er en tro kopi af noget, den tidligere regering, Venstreregeringen, foreslog, godt komme på tale efter vores opfattelse. For alternativet kunne jo være, at der ikke sker noget som helst. Men vores indgangsvinkel til det er, at man bør sørge for ensartede rammevilkår.

Vi er også glade for iværksætteri. Det er blevet lidt et buzzword at sige iværksætteri. Men egentlig handler det om generelle investeringsbetingelser. Vi synes som udgangspunkt ikke, det skal være mere attraktivt at investere i en ny virksomhed end i en etableret virksomhed. Der er mange ideer – nogle af dem bliver måske også til virkelighed – om forskellige fradrag. Der var ACE-fradraget, som jeg ikke brød mig om, fra den tidligere regering. Der er F&U-fradrag, altså et overnormalt fradrag for investering i forskning og udvikling. Det betyder, at man får et fradrag på over 100 pct. af de omkostninger, man har ved forskning. Det bryder vi os heller ikke om i Liberal Alliance. Så vi er meget betænkelige ved fradrag.

Generelle lettelser af aktiebeskatningen, af selskabsskatten er fornuftig politik, og det er vores indgang til at forbedre investeringsvilkårene i Danmark. Derfor kan vi heller ikke støtte det her beslutningsforslag, men vi er selvfølgelig pinligt bevidste om den politiske, parlamentariske situation, og derfor kunne sådan noget her godt blive til virkelighed, selvfølgelig også med vores stemmer, en dag, hvis det er sådan, at vi ikke kan få det, der er bedst, nemlig en generel sænkelse af aktiebeskatningen. Tak.

Tak til ordføreren. Der er lige en enkelt kommentar fra hr. René Gade, Alternativet. Værsgo.

Det glæder mig da i hvert fald, at hr. Joachim B. Olsen er mere tilfreds med det her forslag end med det oprindelige fra Alternativet, for så er vi ikke gået helt galt i byen, når vi trods alt har valgt et forslag, som vi selv synes mindre godt om, for at skabe konsensus.

Jeg har et enkelt spørgsmål. Ordføreren bevægede sig helt op på den store klinge i forhold til, hvor forfærdeligt det gamle forslag var, hvor vi lagde op til, at der var 1 mio. kr. i fradragsmulighed og fuldt fradrag, hvis det var enten en socialt eller miljømæssigt bæredygtig virksomhed – og det skulle bestemt været defineret af et fagligt kompetent udvalg. Det er ikke for være polemisk efter skatteministerens tale, men vi hørte, at der kommer til at være et iværksætterpanel, der skal definere nogle retningslinjer. Der vil jeg bare fortælle, at i Alternativets øjne er det ikke nødvendigvis offentlige eller kommunale medarbejdere, der skal sidde og vurdere det. Det kunne det måske lige så godt være, men det er et panel med fagkompetence, der skal vurdere, om det enten er socialøkonomisk eller miljømæssigt forsvarligt at give et ekstra fradrag til dem.

Så spørgsmålet til ordføreren er: Er det panelsammensætningen, der ikke må indeholde noget offentligt, eller hvordan skal vi lige forstå det helt forfærdelige i det?

Ordføreren.

Nej, det er hele ideen om et panel, der skal sidde og godkende, hvilke investeringer der må foretages, og om man kan få fradrag for de pågældende investeringer, som jeg overhovedet ikke bryder mig om, og som jeg virkelig synes er en frygtelig, frygtelig idé. Det ville jo betyde, at der skulle sidde nogle mennesker og godkende, hvordan folk vil bruge deres egne penge, og hvad de ønsker at investere i. Det kan jeg næsten ikke sige nok dårligt om, og det bliver hvert fald aldrig vores politik.

Spørgeren.

En af grundene til, at vi tillader os at komme med sådanne ideer, er, at vi synes, at når man giver fradrag, er det jo netop vigtigt, som Enhedslistens ordfører og også Liberal Alliances ordfører påpeger, at man er virkelig omhyggelig med, hvorfor man gør det, og hvad det er, det skaber, og hvorfor man tillader sig at give de fradrag fra fælleskassen.

Når vi kigger på investeringer i socialøkonomiske virksomheder, ser vi, at det giver noget helt andet end almindelige investeringer i et eller andet aktieselskab for at skabe maksimal vækst. Det kunne være noget, man med sikkerhed vidste ville skabe noget i lokalsamfundet. Det kunne være noget, der løftede nogle sociale kompetencer eller idealer i en given henseende. Det er bare for at uddybe, at når man giver fradrag, er det netop vigtigt at være omhyggelig, og at vi har defineret nogle rammer for, hvordan vi kan sikre os, at det her bliver godt og ikke bare bliver en lempelse for nogle og ikke for hele samfundet.

Ordføreren.

Jeg tror, at folk, der investerer deres egne penge, er meget, meget omhyggelige med, hvad de investerer dem i. Jeg tror også, at de er mere omhyggelige, end noget panel af eksperter kan være. Den kollektive viden, der er blandt millioner af danskere, som investerer deres penge, er uendelig meget større, end noget panel sammensat af politikere nogen sinde kan være. Derfor er sådan noget smagsdommeri ikke vores kop te.

Så siger vi tak til ordføreren. Den næste i rækken er hr. Martin Lidegaard, Radikale Venstre.

Lad mig starte med at sige tak til Alternativet for denne stribe, denne kaskade af beslutningsforslag, som alle har som formål at gøre noget godt for iværksætterne i Danmark. Det er jo sådan, at når der kommer gode ideer, er der mange, der gerne vil tage æren for dem, og det kan jeg høre at både ministeren og flere andre partier vil. Jeg mener, at vi faktisk har stillet et identisk forslag, før regeringen nåede at komme med deres, men fred være med det. Det er jo fint, at der faktisk er ved at være en helt udbredt enighed her i rummet. Til Liberal Alliances ordfører, hr. Joachim B. Olsen, vil jeg sige, at vi også synes, der kan være grund til at kigge på andre selskabsskatter og erhvervsbeskatning. Nu nævnte hr. Joachim B. Olsen aktieavancebeskatningen, men det her forslag er jo netop, som jeg forstår det, møntet på unoterede mindre virksomheder, så man kan sige, at det jo rammer en anden gruppe af virksomheder, end en sænkelse af aktiebeskatningen ville gøre.

Vi synes, det er fornuftigt at gøre noget for den her gruppe. Vi kunne sådan set også godt leve med den finansiering, som Alternativet har foreslået her, men man kan selvfølgelig også finde anden finansiering, som der også står i beslutningsgrundlaget. Indlysende er det i hvert fald, at vi trænger til at få skaffet lettere og større kapital til mindre iværksættervirksomheder, så de kan vokse sig større. Der kommer andre forslag senere på dagsordenen, som vi sådan set også er positive over for at stemme for eller diskutere videre. Vi har afsat et betydeligt beløb i vores 2025-plan til at gå ind og lave målrettede lempelser på det her område, ligesom vi har sat midler af til skattelettelser for personer. Det synes vi måske er det allervigtigste. Jeg synes, vi har sat penge af til massive investeringer i uddannelse og andre trængte områder, som gavner den næste generation.

Derfor kunne også være lidt fristende at sige til skatteministeren: Jeg kunne godt savne lidt af den spændstighed og energi, som kendetegnede skatteministeren, før han kom i regering, altså hvor man ligesom var klar til at handle, klar til at gøre noget, og det hastede. Så kan der jo let ske det, når man kommer i regering, at det så bliver sådan noget med, at man nedsætter udvalg, og det skal i regeringens økonomiudvalg, og så skal det i KK-udvalg og dit og dat, men faktisk har der ikke været et eneste parti heroppe, som ikke har sagt: Vi vil gerne, vi er klar, skulle vi ikke tage at give de iværksættere en hånd? Og så kunne vi måske egentlig godt fristes til at spørge skatteministeren: Hvorfor skal det så være så svært? Kunne regeringen måske overveje at vente et helt år eller et halvt, eller hvor meget det bliver til, når vi kommer hen til efteråret, med at spille ud, og så måske bide til bolle og gøre noget godt for landets iværksættere lidt før. Jeg er med på, at det kan blive svært at nå inden 1. april, men måske kunne man nå det her i foråret. Det vil vi i hvert fald gerne være med til, hvis det er sådan, at regeringen får lyst til at få lidt gang i gryden inden.

Tak til den radikale ordfører. Så er det hr. Anders Johansson fra Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Jeg vil som de foregående også gerne starte med at takke Alternativet for at rejse denne vigtige debat med det her beslutningsforslag, som har til formål at pålægge regeringen senest den 1. april at fremsætte lovforslag om at indføre et investorfradrag for investering i aktier i iværksættervirksomheder. Intentionen i forslaget flugter sådan set helt med den holdning, vi har i Det Konservative Folkeparti, nemlig at det skal gøres lettere og mere attraktivt at rejse kapital og investere i virksomheder, både etablerede virksomheder, men i særdeleshed også iværksættervirksomheder.

I Det Konservative Folkeparti er vi store tilhængere af at forbedre vilkårene for iværksættere, og netop adgangen til kapital er faktisk noget af det, som mange iværksættere nævner som en af de største barrierer, når de skal vækste deres virksomhed eller gå fra iværksætteri og videre til produktion eller fra idé til iværksætteri. Det er jo netop igennem iværksætteri, at samfundet bliver stærkere og rigere. Det er, når nogen får en idé, som er bedre end dem, der er i de etablerede virksomheder, at iværksætteri er med til at hæve samfundet. Det er vigtigt, det er uundværligt, og det er det, vi skal have gang i, hvis vi skal skabe vækst i Danmark.

Derfor er det også regeringens og Det Konservative Folkepartis ambition at lempe skatten for iværksættere og små og mellemstore virksomheder og give bedre adgang til risikovillig kapital og styrke aktiekulturen. Alternativets udmærkede forslag kunne såmænd sagtens ligge inden for rammerne af det, men når vi så alligevel på nuværende tidspunkt ikke vil bakke op, er det, som det også tidligere har været nævnt, fordi erhvervsministeren netop har nedsat det her iværksætterpanel, og vi vil altså afvente de anbefalinger, der kommer derfra, for de skal bl.a. kigge på mulighederne for at rejse kapital for iværksættere. Og der vil vi ikke på forhånd lægge os fast på, at det lige akkurat skal være det her forslag, som skal være en del af pakken, men kigge på en samlet pakke, når den ligger klar.

Så selv om vi nok er lidt uenige i finansieringsforslaget om en forhøjelse af registreringsafgiften, vil jeg alligevel slutte af med at takke Alternativet for et konstruktivt forslag og for at rejse en vigtig debat.

Tak til ordføreren. Og så er vi nået til ordføreren for forslagsstillerne, nemlig hr. René Gade, Alternativet. Værsgo.

Tak for det. Man kan jo godt blive helt forfalden til at have de her iværksætter-B-forslag, for der er sådan en positiv stemning herinde i salen, når man har dem. Dog skal det siges, at jeg samtidig har en vis respekt for at fremsætte beslutningsforslag, ikke mindst når det er fire på en dag. Og derfor er det også helt bevidst, at vi har ladet det her ene beslutningsforslag stå alene og ladet de tre andre sambehandle. For som vi også kan høre på debatten i dag, er der meget, meget stor enighed på tværs af partierne og i Folketinget om, at det her faktisk er ret fornuftigt.

Der kan være uenighed om nogle dele af forslaget, ikke mindst finansieringen, hvor vi også i Alternativet er helt åbne over for at gøre det på en anden måde end det, vi har lagt op til. Men summa summarum har vi ladet det her forslag stå alene for netop at kunne skabe konsensus herinde. Og jeg kan høre, at det er der. Så det er jo lykkeligt. Så må vi se, hvor spændstig skatteministeren bliver i den kommende tid i forhold til at indkalde os til forhandlinger hurtigst muligt. Jeg vil kort ridse op, hvad det er, vi har lagt vægt på i beslutningsforslaget ud over at konstatere, at der er den her positive debat.

Vi kom i april 2016 med en iværksætterpakke, som vi syntes var meget ambitiøs. Den opnåede – og det kan jeg roligt sige, for det var jo ikke mig selv, der var ordfører dengang – ret god anerkendelse bredt i Danmark for, at det var nogle ting, der var brug for, vi præsenterede i den. For en lille måneds tid siden præsenterede jeg et forslag om, at man kunne sætte vores pensionsmidler fri og i højere grad gå ind og også støtte iværksættere og entreprenante folk med vores pensionsmidler. I dag følger vi så op med fire andre forslag, hvoraf jeg vil koncentrere mig om det ene nu.

Altså, vi vil gerne give mulighed for, at man kan investere i mindre og også unoterede virksomheder gennem aktiekøb for op til 650.000 kr. Vi havde lagt op til, at det skulle være en million kroner, man kunne investere, og vi havde lagt op til, at vi ville give et 50 pct.s fradrag for de investeringer, men et 100 pct.s fradrag for investeringerne, hvis ellers man investerede i mindre virksomheder, der havde et socialt-bæredygtigt fokus – altså et forretningsområde, der også ville drive vækst på andre bundlinjer end den økonomiske, i lokalsamfund eller i et made in Denmark-perspektiv, hvor vi kom til at stå for en helt bevidst social corporate responsibility i Danmark.

Det kunne være på det sociale område, det kunne også være på det grønne område, hvor man havde en meget grøn profil, og hvor man fremmede bæredygtighed og måske så klimaforandringerne direkte i øjnene. Derfor ville vi godt være med til at give nogle fordele, forstået på den måde, at det blev lettere for de virksomheder, der så havde den her profil, at modtage investeringer, hvor man kunne få et 100 pct.s fradrag.

Det, jeg hører i debatten i dag, er, at der er større tilslutning, i hvert fald blandt regeringspartierne, til en version, hvor man ikke har de her to parametre med, som vi syntes var meget interessante. Og derfor har vi også fremsat beslutningsforslaget på den måde, som den tidligere Venstreregering fremsatte det, altså med et fradrag på 650.000 kr. uden særlige fordele til grønne eller socialøkonomiske virksomheder. Og det har vi det egentlig okay med.

Altså, vi har det okay med at starte her, for vi tror faktisk rigtig meget på iværksætterne i Danmark og deres samfundssyn. Vi tror, det ligger helt latent, i særdeleshed hos mange af de unge, nystartede iværksættere, at de også vil bidrage til samfundet, og at de ikke har i sinde at skabe arbejdspladser, hvor man ikke trives, eller hvor man ikke tænker på miljøet. Vi er ret trygge ved at give dem den frihed, at de får lukrative forhold til at modtage investeringer, uden at vi sætter håndjern på – hverken grønne eller socialøkonomiske.

Vi synes dog, at man, som flere ordførere har påpeget, bl.a. Liberal Alliances og Enhedslistens ordførere, der i forbrødring sagde: Nu skal vi lige være opmærksomme på, at det altså godt kan være lidt småfarligt bare at give fradrag til højre og venstre. Og det er vi enige i. Derfor ville vi rigtig gerne have, at vi sikrede os, at der var en retning i den fradragsgivning, vi gav, og det var derfor, vi havde valgt netop socialt ansvarlige og grønne virksomheder.

Men summa summarum: Jeg vil bare slutte med at sige, at inden vi går i gang med næste behandling, hvor vi altså tager tre beslutningsforslag sammen – og der er ingen grund til at tærske langhalm på emnet, selv om det åbenbart er et fantastisk samlende emne i Folketinget – så vil jeg håbe, at vi bliver indkaldt til forhandlinger, sådan som bl.a. Socialdemokratiets ordfører venligt hjalp os med at påpege. Det er altid dejligt med et stort parti, der siger, at det her kunne være den rigtige retning. Så kan vi snige os med i baggrunden og måske komme med til forhandlingerne lidt før finanslovsforhandlingerne.

Set i lyset af, at vi i Danmark er ret dårlige til at investere i virksomheder og aktier – man er blevet vant til, at vi hellere skal investere i obligationer eller fast ejendom, sikkert fordi vi har lært, at det enten er mere sikkert eller simpelt hen mere lukrativt – så kunne vi godt tænke os at sætte fokus på beslutningsforslaget i dag, altså det at give større muligheder for at små og mindre virksomheder, også de unoterede, kunne modtage massiv støtte fra iværksættere eller borgere, der har lyst til at bidrage til det samfund, de er en del af. Og det kan måske være mere attraktivt for nogle at investere i en virksomhed, man kender, end i en stor global virksomhed, som man ikke rigtig har noget tilhørsforhold til. Og så vælger man måske at købe en ekstra udlejningsejendom eller et eller andet andet, hvad man nu kunne have lyst til.

Så vi håber, at vi også har åbnet porten for et fælles og lidt mere entreprenant Folketing, der går til forhandlinger om iværksætter- og erhvervspolitik. For det er jo ikke vores erhvervspolitik, vi udruller her, det er et enkelt beslutningsforslag for at fremme iværksætteri. Så tusind tak for de positive ord.

Tak. Der er en enkelt kort bemærkning fra hr. Dennis Flydtkjær, Dansk Folkeparti.

Tak for det. Det er ikke for at forlænge debatten. Jeg vil bare høre om ordføreren, René Gade, ikke er enig i, at det afgørende i forhold til det her sådan set ikke er hastigheden. Det er jo et langt, sejt træk, som man også har gjort i England, på iværksætteriområdet, hvor man sådan skal have oparbejdet en kultur hos danskerne i forhold til i større grad at investere i unoterede aktier, og at man også skal have folk til måske at turde tage chancen, altså at opbygge nogle rammer om det. Det afgørende er jo ikke, om vi kommer i gang lige den 1. april eller den 1. maj. Jeg ser det i hvert fald som langt mere afgørende, at vi får lavet en anden kultur i forhold til iværksætteri i Danmark, end at det går så voldsomt hurtigt i Folketinget. Dermed ikke sagt, at jeg synes, det først skal komme næste år, men om det kommer i maj måned, eller om det først kommer i august måned, synes jeg ikke nødvendigvis bør være så afgørende.

Ordføreren.

Nej, jeg er helt enig. Jeg synes, det var en meget god kommentar fra hr. Martin Lidegaard, der sagde, at vi var mange, der egentlig kappedes om den samme dagsorden. Vi er jo et nyt parti herinde, og vi rider på skuldrene af mange af de andre partier, der er kommet med rigtig mange af de beslutninger, vi kommer med, tidligere igennem den politiske historie. Derfor er det heller ikke lige nødvendigvis måneders hastighed, det er såmænd bare det, at vi sikrer, at det kommer på dagsordenen. Så da vi så, at den tidligere regering pludselig ikke havde det her med i den nye pakke i regeringsgrundlaget, tænkte vi, at vi skal sikre os, at den her fastholdes. Så jo, fokus skal fastholdes, og så gør det ikke så meget, om det er måneder eller uger, bare vi er med.

Med det siger vi så tak til ordføreren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Skatteudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.