Det sidste punkt på dagsordenen er:

2) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 31:

Forslag til folketingsbeslutning om en samlet strategi for elbusser.

Af Rasmus Prehn (S) m.fl.

(Fremsættelse 07.12.2016).

Forhandlingen er åbnet. Den første, der får ordet, er transport-, bygnings- og boligministeren.

Tak for ordet. Med beslutningsforslaget ønsker forslagsstillerne, at Folketinget skal pålægge regeringen at fremlægge en samlet strategi for elbusser inden udgangen af 2017. Jeg vil gerne takke de tre forslagsstillere fra Socialdemokratiet for at skabe opmærksomhed om regeringens arbejde med at omstille energiforbruget i bl.a. den kollektive trafik.

Når staten står som indkøber af offentlig servicetrafik, sker en stor del af indkøbet som elektrificeret togtrafik. Her er omstillingen således for længst sat i gang, og den udvikling vil fortsætte i de kommende år.

Der er flere grunde til, at det først er togtrafikkens energiforbrug, der er blevet omstillet. Den primære årsag er, at teknologien er moden til det. Der er udviklet standarder. Det betyder samlet set, at der er en konkurrence om at levere materiel og infrastruktur – og det er for det meste pålideligt.

Meget tyder på, at elbusser nu står over for at få et gennembrud. Det ser jeg som overordentlig positivt. Udbredelse af elbusser rummer således åbenlyse fordele for de borgere, som bliver eksponeret for støj og luftforurening fra de i dag primært dieseldrevne busser i bl.a. den offentlige servicetrafik. Inden for busdrift er staten som bekendt ikke nogen indkøber af betydning.

Derfor skal omstillingen inden for busdriften ske, ved at private operatører samt kommuner og trafikselskaber i fællesskab træffer beslutning om enten at købe busserne eller at efterspørge eldrift i kommende udbud. Det forudsætter naturligvis, at både materiel og infrastruktur er klar til det. Svaret på, om elbusser rent faktisk er klar, synes jeg ikke helt vi har endnu, men det er noget, som vi gerne vil være med til at undersøge.

Regeringen er med andre ord enig i visionen bag beslutningsforslaget, og regeringen finder, at det er relevant at finde svar på de spørgsmål, som er en del af beslutningsforslaget. Når jeg alligevel vil indstille til, at Folketinget afviser beslutningsforslaget, er det, med baggrund i at regeringen allerede har en række aktiviteter i gang, som vil bidrage til at afdække elbussers rolle i fremtidens kollektive trafik.

De konkrete aktiviteter vedrører: punkt 1, at regeringen om kort tid vil offentliggøre en national politikramme for etablering af infrastruktur for alternative brændstoffer, punkt 2, at regeringen inden udgangen af 2017 vil udarbejde en omkostningseffektiv strategi for opfyldelse af Danmarks klimarelaterede reduktionsmål i 2030, herunder vil de samfundsøkonomiske effekter af en omstilling af den kollektive bustrafik til alternative drivmidler skulle belyses, og punkt 3, at spørgsmålet om at reducere afgiften på el drøftes som en del af opfølgningen på aftalen om indfasning af afgifter for elbiler, brintbiler m.v.

Afslutningsvis vil jeg gerne gentage, at regeringen også ser de åbenlyse fordele, som er forbundet med, at vi får udbredt elbusser, så snart teknologien er moden. Tak for ordet.

Der er nogle korte spørgsmål, og det første er fra hr. Rasmus Prehn, Socialdemokratiet.

Først og fremmest mange tak til ministeren for den her, synes jeg, positive og konstruktive tilgang til vores beslutningsforslag. Jeg er udmærket med på, at når det er sådan, at oppositionen fremsætter et forslag, siger man ikke bare ja til det, men man er med på noget af det, og det er rigtig, rigtig positivt.

Jeg skal lige høre om noget. Ministeren nævnte en række tiltag, men med i vores forslag er jo også, at man laver en direkte målsætning og strategi om at nedbringe antallet af almindelige busser, der støjer og forurener, og så et måltal for at få opnormeret antallet af eldrevne busser. Vil regeringen gå så langt, at man også er med på sådan en strategi, at man simpelt hen sætter måltal for, hvordan de regionale trafikselskaber og andet indfrier det her, så vi har noget at måle op imod, og så vi har nogle sigtelinjer? Vil ministeren være med på det?

Ministeren.

Nej, det synes jeg ikke er en god idé, og det er jo på baggrund af, at jeg synes, vi stadig væk har til gode at se, hvordan den teknologiske udvikling vil udfolde sig på det her område. Før man kan sætte måltal op om, hvor mange busser der skal være osv., er det altså rart at vide, om teknologien kan leve op til de mål, man sætter. Jeg synes, at målet af hensyn til de folk, der bor tæt på, hvor busserne kører, må være at få færre dieselbusser og flere busser med alternative energikilder. Det kunne f.eks. være elbusser, og det kunne også være brintbusser.

Pointen er bare, at det er en gevinst for samfundet, hvis der ikke er så meget støj fra dieselbusserne. Nogle af os har prøvet at sidde i en førstesalslejlighed, hvor der er et busstoppested nedenfor, og når bussen sætter i gang, ryster vinduerne. Andre har oplevet, at når man åbner vinduet i en by, kommer der simpelt hen sod ind, og det kommer også fra de her dieselbusser. Så selvfølgelig er det en vej, vi skal gå, men det er for tidligt at sige nu, hvor hurtigt vi kan gå, og hvor mange busser vi kan have om x antal år.

Spørgeren.

Det er igen rigtig positivt, og tak for, at ministeren er med på målsætningen. Det er selvfølgelig lidt ærgerligt, at man så ikke har lyst til at binde sig op på noget, og at man ikke har lyst til at være konkret, men det er rigtig godt, at man er med på målsætningen. Der er et andet element i vores beslutningsforslag, der handler om at få analyseret til bunds, hvad der er fordelen ved el, hvad der er fordelen ved brint, og hvad der er fordelen ved nogle af de andre brændstoftyper, så vi også har noget at måle det op imod, og ministeren var lidt inde på, at det måske er en meget god idé, at vi ved, hvad der egentlig er bedst. Vil regeringen tage initiativ til at lave en sådan analyse, så vi har et mere oplyst grundlag at tage stilling på, altså om det er el, det er brint eller det er noget helt tredje, vi skal satse på?

Ministeren.

Jeg mener faktisk ikke, at vi kan forudsige, hvordan udviklingen vil være, i forhold til om brintbusser er bedre end dieselbusser og elbusser er bedre end brintbusser osv. Jeg tror, at det må være sådan, når en kommune, lad os f.eks. sige Københavns Kommune, har et udbud af bybuskørslen, at de så på et tidspunkt siger: Nu er tiden moden, teknologien er ikke så dyr længere, nu kan vi sige, at leverandøren til vores bybuskørsel skal køre med busser, som ikke larmer og ikke forurener; hvor meget vil det koste? På det tidspunkt vil leverandørerne så melde ind, at de kan levere brintbusser, eller at de kan levere elbusser, og så vil man finde ud af det. Det kan vi ikke sidde og gøre nu her i år 2017.

Fru Lea Wermelin.

Tak, og også tak til ministeren for nogle positive toner i forhold til en grøn omstilling af transportsektoren. Det ved vi jo er vigtigt, både af hensyn til klimaet, men også i forhold til sundhed. Der er rigtig mange mennesker, der hvert år dør af luftforurening, og der er elbusser jo bl.a. noget af det, som kan være med til at mindske luftforureningen, og derfor kunne jeg godt tænke mig at stille et spørgsmål. Noget af det, som vi gerne vil afdække med den her strategi, er jo bl.a. afgiften på el til busser, som er 200 gange højere end afgiften på el til tog. Det siger jo i hvert fald noget om, at det ikke kun er et frit valg hos landets kommuner, i forhold til hvad det lige er, man indkøber. For det har også rigtig stor betydning for driftsøkonomien, hvis prisen på el er så meget højere. Så vil regeringen være med til, at man sætter den afgift ned eller sidestiller den med den afgift, der eksempelvis er på el til tog?

Ministeren.

Jeg kan i hvert fald sige, at jeg ikke synes, det er hensigtsmæssigt, at afgiften på el er højere end afgiften på diesel. Men hvis man vil ændre på sådan nogle forhold, kræver det jo en finansiering. Det kræver, at man kan finde nogle penge, og de penge har Socialdemokratiet mig bekendt ikke fundet, og de penge har regeringen heller ikke fundet. Nu skal der være en drøftelse om at reducere afgiften på el i forbindelse med opfølgningen på aftalen om indfasningen af afgifter for elbiler m.v., og der må man så se, hvor langt man kan nå. Det er så langt, jeg kan gå.

Spørgeren.

Jeg er bekendt med, at vi også forhandler, og – kan man sige – har et spor dér, men det forhindrer jo ikke ministeren i at sige, hvad der er målsætningen for ham. Nu skrev jeg ned, at det ikke er hensigtsmæssigt, at afgiften er så meget højere på el til busser i forhold til el til tog, og det er jo et udgangspunkt, men jeg går heller ikke ud fra, at ministeren så mener, at afgiften på el til tog dermed skal sættes op og være lige så høj. Men der må ministeren jo rette mig, hvis jeg tager fejl. Men her for en uge siden, tror jeg det var, skrev Københavns overborgmester, Frank Jensen, sammen med den administrerende direktør i Dansk Energi, Lars Aagaard, et indlæg om, at man skulle fjerne elafgiften på busser, sådan at Københavns Kommune i virkeligheden kan levere på at blive fri for diesel og benzin på busserne i byen. Så der er jo i hvert fald opbakning fra kommunernes side, hvis det er sådan, at regeringen vil gå videre med det her.

Men kan vi ikke få ministeren til i dag at give håndslag på, at den afgift skal ned? Vi er jo så enige om, at finansieringen skal findes, og Socialdemokratiet sætter sig også til bordet for at gøre det, men det vil da være en god håndsrækning i forhold til det forslag, der ligger fra os i dag.

Ministeren.

Jeg kan jo, som fru Lea Wermelin ved, ikke udtale mig om regeringens skattepolitik, da jeg ikke er regeringens skatteminister. Jeg er regeringens transport-, bygnings- og boligminister, så jeg udtaler mig om transport-, bygnings- og boligpolitik og ikke om skattepolitik.

Fru Lisbeth Bech Poulsen.

Hvad synes ministeren om den aftale, som blev indgået for godt et år siden – godt nok af den tidligere regering – om at pålægge afgifter på elbiler?

Ministeren.

Der var et ønske fra nogle partier i Folketinget om, at især de dyrere elbiler ikke fortsat skulle være fritaget for registreringsafgift, også fordi de partier havde et meget stort ønske om, at statskassen fortsat skulle tjene rigtig mange penge på, at danskerne køber biler med en høj registreringsafgift, og de partier var ikke villige til at finde tilsvarende besparelser, som kunne sikre, at man ikke behøvede at indføre registreringsafgift på elbiler. Så de partier fandt så ud af at hæve registreringsafgiften på elbiler, og det er så den tilstand, der er i dag.

Spørgeren.

Ja, det er jo så fakta, men nu spurgte jeg til ministerens holdning. Men ministerens holdning på daværende tidspunkt, hvor ministeren var ordfører, var jo, at det var en dårlig aftale, sikkert også fordi ministeren tilhører et parti, som egentlig gerne ser lavere afgifter og lavere skatter generelt set. Det hører vi jo igen og igen, og nu siger ministeren, at han ikke vil imødekomme det forslag, som Socialdemokratiet har fremsat, fordi det er noget med finansieringen. Et beslutningsforslag, der bliver vedtaget, skal jo laves til et lovforslag, og ministeren kunne jo også sige: Jeg synes, det er en smaddergod idé, lad os sætte os ned og finde en fornuftig finansiering på det her område. Ministeren plejer jo ikke at afvise skattelettelser, fordi der er ikke lige er et konkret finansieringsforslag, men ønsker det generelt set, og så må man finde en finansiering. Synes ministeren generelt set, at det vil være godt at have lavere afgifter på el til busser?

Ministeren.

Det er i hvert fald på dagsordenen, og det synes jeg ville være naturligt, også fordi afgiften på diesel i dag er lavere end afgiften på el. Det ville så være naturligt at drøfte det som opfølgning på aftalen om indfasning af afgifter for elbiler. Og det forstår jeg er planen at gøre, og det foregår jo ovre hos skatteministeren.

Så siger vi tak til ministeren.

Folketingets forretningsorden er fleksibel, når vi behandler forslag, og det betyder, at ordføreren for forslagsstillerne har ret til at vælge at bruge en del af sin tid som ordfører for partiet og den anden del af sin tid som ordfører for forslagsstillerne. Det har hr. Rasmus Prehn ønsket, så han får hermed 5 minutter som ordfører for Socialdemokratiet. Værsgo.

Først og fremmest mange tak til formandskabets fleksibilitet, så vi får lejlighed til først at introducere vores forslag og til sidst til også lige at trække trådene op efter debatten.

Jeg vil gerne starte med at takke transportministeren for de indledende bemærkninger. Vi synes fra socialdemokratisk side, det er kolossalt vigtigt, at vi tager vores klima- og miljøudfordring meget alvorligt. Jeg tror, der er bred enighed i Folketinget om, at det er noget, vi skal gøre noget ved. Vi har jo bredt i Folketinget sat os den ambition, at vi skal nedbringe vores CO 2 -udslip, og vi har en målsætning om at være helt fri for fossile brændsler i 2050.

Derudover ved vi også, at når det er, man har at gøre med dieseldrevne busser, som der jo er rigtig mange af, og som mange benytter med stor glæde, så er der altså også noget partikeludledning, som kan være sundhedsskadelig. Det har været fremme fra forskellige sundhedseksperters side, at når det er, at man bor i meget tæt befolkede områder, hvor der er meget trafik, er der altså også en større risiko for sygdom, ja, der er ligefrem en overrisiko for for tidlige dødsfald, når det er, at man bliver udsat for kræftfremkaldende partikler. Så det at kunne omlægge en større del af vores trafikmidler til mere miljørigtige transportmidler er kolossalt positivt.

Derfor synes vi fra Socialdemokratiets side, at vi er nødt til at presse noget mere på, for at der sker noget i forhold til at få flere eldrevne busser bl.a. Lidt tidligere her havde jeg lejlighed til at stille transportministeren spørgsmål om, hvad vi gør for at få mere gang i salget af elbiler. For vi så her i sidste uge, at der var den overraskelse, at man i år lige pludselig er nede på kun at have solgt fem elbiler. Så den målsætning, vi har, om at nå et tal for salg af elbiler, vil ikke være indfriet i 2035, men først om 300 år, hvis den udvikling fortsætter. Og set i det lys er det endnu vigtigere, at vi allesammen i Folketinget står sammen om at lave en strategi for at fremme elbusser.

Der er rigtig mange trafikselskaber, der er rigtig mange kommuner, der er rigtig mange regioner, der gerne vil sætte det her i gang. I Aalborg, hvor jeg selv kommer fra, havde man dette store ønske, men nu, hvor den blå blok har valgt at trække stikket til økonomien i sidste øjeblik, fik vi ikke den letbane, vi havde ønsket. Men man har så valgt at sige: Lad os så i stedet for satse på nogle hurtiggående busser, som er eldrevne. I Københavns Kommune har man lignende ønsker. Så der er forskellige initiativer på vej, og det fremhæver ministeren også, og det synes jeg er kolossalt positivt. Men vi skal gøre endnu mere for, at vi i stedet for at have alle de dieselbusser, som desværre er så forurenende, så får elbusser. Og derfor vil vi gerne have en national strategi for at fremme elbusser. Det er nemlig sådan, at vi har, hvad der svarer til 6.500 busser i rutekørsel, og hvis det er, at vi lægger dem om til eldrift, så skulle vi kunne spare, hvad der svarer til 400.000 tons CO 2 om året. Så det er altså en rigtig, rigtig vigtig dagsordenen at få sat.

Konkret foreslår vi så fire punkter. Først og fremmest en ambitiøs strategi med måltal for, hvordan vi sikrer, at vi får omlagt fra diesel til el, så danskerne både bliver mindre støjplagede og mindre udsat for forurening og CO 2 -udslip. Og så en analyse af muligheden for at reducere afgiften på el til elbusser; der er nogle forhandlinger her rundt om hjørnet, og vores skatteordfører har fremlagt Socialdemokratiets forslag, som går ud på, at vi i hvert fald til at starte med sænker afgiften, sådan at det, man skal betale for el til busser, er det samme, man betaler for el til S-tog – det synes vi er et rimeligt sted at starte. Og så en analyse af tilskudsmulighederne til opstilling af ladeinfrastruktur; der kunne jeg høre på ministeren, at regeringen faktisk er lidt i gang, for de kommer også med et udspil om at gøre vilkårene for ladeinfrastruktur bedre. Så tak for det. Men hvis vores forslag kan være med til at skubbe i den rigtige retning, så er det kun positivt. Og sidst, men ikke mindst, vil vi gerne have sådan en samfundsøkonomisk analyse af de forskellige brændstofmodeller for, hvad der egentlig er bedst for os, hvad der er bedst for miljøet, hvad der er bedst for klimaet, og hvad der er bedst for samfundsøkonomien; de beregninger, vi har set indtil nu, viser, at man med elbusser også kan spare nogle penge, så vi kan sådan set få billigere og bedre kollektiv trafik til danskerne, og det er det, der er hele målsætningen.

Med de ord vil jeg sige, at vi fra Socialdemokratiets side glæder os rigtig meget til den her debat, og at vi håber, at vi i fællesskab kan være med til at sætte den her dagsorden til fordel for danskerne, klimaet og miljøet.

Foreløbig tak, der er lige et par korte bemærkninger. Først er det fru Lisbeth Bech Poulsen.

Tak. Lad mig først sige, at jeg synes, det er et rigtig godt forslag. Jeg var rigtig glad, da jeg så det, og også over, at jeg fik lov at tage transportordførerens plads her i salen i dag. Når jeg også synes, det er et rigtig godt forslag, så handler det jo om den overordnede grønne omstilling, som vi både har forpligtet os til, og som vi også bliver nødt til at gøre som land. Så derfor synes jeg, det er rigtig godt, og derfor vil jeg også gerne spørge om noget. For jeg har jo ligesom ordføreren været ked af at se, at der i januar måned er blevet solgt to elbiler til private og så nogle stykker til det offentlige. Så man kan jo sige, at det nærmest er gået i stå, og som ordføreren også sagde, vil det tage 300 år at nå vores mål. Jeg har også kunnet forstå på Socialdemokratiets skatteordfører, at man er ked af den udvikling, og at man ønsker at se på den aftale, der er blevet lavet på afgiftsområdet for elbiler.

Nu ved jeg, at det handler om busser i dag, men skal jeg også forstå på transportordføreren, at det ikke går, at vi har så dårligt et salg af elbiler overordnet set, og at vi bliver nødt til at gøre noget nyt, også de partier, der var med i aftalekredsen om elbiler?

Ordføreren.

Lad mig indledningsvis sige, at jeg jo altid er rigtig ked af det, når Socialistisk Folkepartis transportordfører ikke kan være til stede. Vi kalder ham jo ellers for vikaren. Men når han så er nødt til at sende en vikar, er jeg rigtig glad for, at det er fru Lisbeth Bech Poulsen fra Aalborg. Det er altid positivt. Vi har jo også den fælles interesse at få fremmet f.eks. BRT-løsningen i Aalborg med hurtigbusser, der er elektriske, så det er positivt at have en Aalborgrepræsentant fra SF i dag.

Med hensyn til hele afgiftspolitikken har ordføreren fuldstændig ret i, at der jo var den forudsætning, at vi ændrede det her, for at man ikke bare skulle have en meget, meget billig løsning for de allerrigeste, der har råd til f.eks. at købe en Tesla. Men forudsætningerne, der blev lagt ind, har jo vist sig ikke at holde, fordi det har vist sig, at det er gået fuldstændig i stå. Derfor er vi nødt til at kigge på det. Derfor var jeg rigtig glad for, at Socialdemokratiets skatteordfører, hr. Jesper Petersen, på vores gruppemøde kunne orientere om, at et af de krav, vi stiller, i de forhandlinger, der er lige rundt om hjørnet, er, at der skal kigges på nogle af de her ting. Jeg kan ikke love, at vi bare kan knipse med fingrene og fjerne afgiften, men vi vil gerne arbejde i den retning, for vi er nødt til at gøre noget.

Tak. Fru Lisbeth Bech Poulsen.

Det er jeg rigtig glad for at høre, for det er jo en udvikling, der er fuldstændig uacceptabel. Det tror jeg at vi er fuldstændig enige om. Det, jeg synes er lidt foruroligende, er, at det ikke ser ud til, at regeringen vil honorere den aftale om at kigge på det igen, hvis forudsætningerne ikke holder, sådan som vi kan se det nu. Hvad er Socialdemokratiets handlemuligheder i forhold til at sige, at vi bliver nødt til at lave det om, hvilket også var en forudsætning for at indgå den aftale?

Ordføreren.

Vi har det udgangspunkt fra Socialdemokratiet side, at når vi indgår en aftale, regner vi med, at den bliver overholdt. Når vi har indgået en aftale med den siddende regering om, at det skal genforhandles, hvis det ikke lever op til de forudsætninger, der er, går vi selvfølgelig ud fra, at de lever op til det ord, de har givet, og ellers vil vi presse på. Jeg har også noteret mig, at Dansk Folkeparti har valgt en stærk opstilling med deres miljøordfører, fru Pia Adelsteen, som jeg er sikker på også vil tale varmt for miljøet, og jeg tror, at Dansk Folkeparti også kan lægge et pres på regeringen, der gør, at hvis de skulle miste troen på de aftaler, de selv har indgået, skal de nok vide at minde regeringen om at huske at leve op til dem.

Selv om noget af taletiden bliver brugt på at rose ordførere, skal man overholde taletiden. Så er det hr. Henning Hyllested.

Jeg vil bare lige sige noget sådan som information om aftalen om de her elbiler. Ordføreren siger, at forudsætningerne i aftalen ikke holdt. Det er jo altid et fortolkningsspørgsmål. Og i hvert fald har man udstyret hinanden, herunder regeringen, med vetoret for at ændre på aftalen i de forhandlinger, der skal komme. Jeg vil godt sige, at vi jo faktisk dengang var nogle partier, og det var fra SF fru Lisbeth Bech Poulsen, og det var mig selv, undertegnede, fra Enhedslisten, der advarede om, hvad den her aftale ville komme til at betyde, og som også advarede Socialdemokratiet om, at den her aftale ville sætte elbilsalget næsten totalt i stå. Og det er ikke, fordi jeg anser fru Lisbeth Bech Poulsens og mine egne evner som ganske fremragende eller specielt store, eller at vi har stor indsigt i forhold til det her spørgsmål, men det var ret let at gennemskue, hvad den her aftale ville føre til. Alligevel indgik man fra Socialdemokratiets side aftalen, og nu snakker man så om, at der er ændrede forudsætninger, men at man får svært ved at ændre det, fordi det jo altså kræver, at alle partier i forligskredsen er enige.

Ordføreren.

Når Hr. Henning Hyllested fra Enhedslisten begræder, at der er et fald i salget af privatbiler, skal man altid spidse ører, for så er der noget at være opmærksom på. Her handler det så om elbiler, og jeg tror, det er derfor, at Enhedslisten er bekymret. Det er vi jo så også. Udgangspunktet var jo, at vi kunne se, at der var en meget stor stigning i salget af de rigtig dyre elbiler i direktørklassen, og skulle man så bare have en afgiftsfritagelse for dem, uden at de er med til at bidrage til det fællesskab, som vi andre er en del af? Det var det, der bekymrede os, og det var derfor, vi sagde, at vi skulle kigge på det. Jeg skal selvfølgelig kun beklage, at vi ikke lyttede mere til Enhedslisten på det tidspunkt. Det kunne godt være, at man skulle have været mere vågen på det tidspunkt. Men nu er aftalen indgået og heldigvis med en formulering om, at går det ikke, som der blev forudsat, så må vi kigge på det igen, og så må vi jo rette op på det til fordel for fællesskabet.

Hr. Henning Hyllested.

Sagen er jo, at på det tidspunkt var salget af elbiler til private ved at komme i gang efter lang tids, hvad skal man sige, tøven, eller hvad man kan kalde det, hvor Danmark haltede langt bag efter Norge, men også andre lande – elbilsalget var endelig ved at komme i gang. Derfor var det jo også, at vi advarede og sagde, at det dummeste, man kunne gøre, var at sætte prop i. Det har man jo altså fået gjort, på trods af at vi advarede imod det. Men jeg vil selvfølgelig ønske ordføreren alt muligt held og lykke med at rette op på den rent ud sagt – og så et ord, jeg ikke må sige – aftale, der er indgået.

Ordføreren.

Jeg vil gerne love Enhedslistens ordfører at lytte stadig mere til ham. Når vi endelig har en chance for at diskutere kollektiv trafik, synes jeg dog, det er lidt ærgerligt, at Enhedslisten bruger al sin taletid på kun at tale privatbiler og navnlig de her rigtig dyre i direktørklassen, som var dem, der blev solgt rigtig mange af. Der synes jeg at Enhedslisten måske skulle have lidt mere fokus på busserne, som vi prøver at sætte en dagsorden for her.

Med den forsoning siger vi tak til hr. Rasmus Prehn og går videre i ordførerrækken til fru Pia Adelsteen, Dansk Folkeparti.

Tak for det. Og tak for de pæne ord fra socialdemokraterne . Det er ikke så tit, man sådan oplever det. Jeg er her nu ikke, fordi jeg er miljøordfører, men jeg er her, fordi vores sædvanlige ordfører er syg, og så synes jeg, det var nærliggende, at jeg skulle tage sagen.

Det er jo et ganske glimrende forslag, som umiddelbart fortjener ros, vil jeg sige. Det er godt, hvis vi får sat fokus på, at når vi har noget offentlig trafik, får vi er den også til at køre på en så miljørigtig måde som overhovedet muligt. Det er der ingen tvivl om, heller ikke for Dansk Folkeparti.

Når vi så taler om elbusser, er det, der måske generer mig lidt ved forslaget, at man koncentrerer sig så meget om elbusser. Vi ved, at der er en udvikling i forhold til brintbiler, vi ved, at der kan være anden teknologi, der måske kommer. Når jeg siger det, er det, fordi jeg synes, at det, der bør være kendetegnende, når vi laver love, er, at vi ikke skal lave love, der siger, at man skal gøre det på en bestemt måde. Man kan tilskynde til nogle måder at gøre noget på, og det synes jeg jo også vi har gjort i forbindelse med busser, der kører på gas, og måske også med elbusser, men også i forbindelse med en anden udvikling, nemlig af brintbusser.

Personligt ejer jeg en hybridbil, og jeg drønede lige lidt rundt på nettet, fordi jeg kom til at tænke på afgifter. Jeg ved ikke rigtig, om afgiften på en hybridbil er normal, men jeg ved i hvert fald, at jeg synes, at den var dyr nok. Sådan er det jo også nogle gange. Årsagen til, at det blev en hybridbil, jeg købte, var, at jeg har næsten 400 km på arbejde, og det kræver altså nogle gange noget andet end en elbil, fordi teknologien ikke er til, at vi kan køre 400 km på en opladning. Men teknologien udvikler sig jo hele tiden, og jeg synes, det er rigtig godt, at man laver noget af det her.

Noget af det, jeg måske lige studsede lidt over i ordførerens begrundelse for at lave det her, var den store fokusering på Aalborg. Nu ved jeg jo, at der ligger den her – hedder det en BRT-linje? – deroppe, fordi man netop ikke får den her letbane. Jeg kan ikke se, at der er noget til hinder for, at Aalborg Kommune, hvis de gerne vil have elbusser, så får det. Det, der måske er til hinder for det, er, at elbusser er dyre at købe, og man håber måske så på at få et statstilskud. Men der er jo mange landkommuner, hvor det overhovedet ikke kan svare sig, kan man sige. Der, hvor man skal gøre sådan noget her, er jo der, hvor det kan betale sig – der, hvor det kan betale sig at investere i det. Det kan jeg som sådan godt forstå at man gerne vil prøve at prikke lidt til, så man kan få lidt tilskud.

Umiddelbart er vi positive over for, at man ser på, hvad man kan gøre. Det er ikke sådan, at vi i Dansk Folkeparti står og siger: Nu kommer vi med en pose penge til alt muligt. Og jeg kan forstå på ministeren, at der også er sat noget i gang. Det synes jeg er positivt, og det bakker vi selvfølgelig op om. Og så håber jeg da på, at man på et tidspunkt finder nogle løsninger, som gør, at vi alle sammen kan køre både i offentlige transportmidler, men selvfølgelig også i private transportmidler, som forurener så lidt som overhovedet muligt, for det er vel det, vi alle er bedst tjent med.

Der er en kort bemærkning fra hr. Rasmus Prehn.

Jeg skal selvfølgelig indledningsvis beklage, at jeg fik talt måske lige lovlig meget om Aalborg. Men altså, hvad hjertet er fuldt af osv. – og det ligger mig meget på sinde, og man er meget ambitiøs på det her område.

Men jeg kunne notere mig, at Dansk Folkepartis ordfører er interesseret i også at få undersøgt nærmere, hvad fordelene og ulemperne ved de forskellige brændstoftyper er. Altså, kunne man også forestille sig brint, kunne man forestille sig noget andet? En del af det her forslag er jo at få undersøgt til bunds, hvad der samfundsøkonomisk er af fordele og ulemper ved de forskellige brændstoftyper. Så hvis nu vi forestiller os, at vi kunne blive enige om at lave en beretning på det her område i Transportudvalget, ville Dansk Folkeparti så være med til det, altså at lave en beretning, hvor vi sådan generelt set prøver at blive enige om noget, men også lægger særlig vægt på at få undersøgt det her til bunds, så netop det ønske, Dansk Folkepartis ordfører havde i ordførertalen, bliver tilgodeset? For det er jo også den intention, vi har fra socialdemokratisk side.

Ordføreren.

Jeg tror sagtens, vi kan blive enige om at få lavet et eller andet. Jeg kan forstå på ministeren, at der er sat noget i gang, men jeg har ikke noget problem med, at man undersøger det yderligere. Det, jeg vil have et problem med, er, hvis man bruger alt for mange penge på at lave undersøgelser i stedet for måske at købe noget, der er en gevinst. Sådan har jeg det meget generelt, vil jeg skynde mig at sige. Men jeg kan ikke se, at der skulle være noget i vejen for, at vi finder ud af, hvad der kan betale sig, og hvilke udviklingsmuligheder der er.

Hr. Rasmus Prehn.

Jeg er i hvert fald glad over, at Dansk Folkeparti også synes, det kunne være en god idé netop at få lidt mere viden om, hvad der er fordele og ulemper, inden vi så skal til at investere i nyt materiel. Der er det jo sådan, at der er nogle kommuner, hvor det vil være en god idé med elbusser – jeg tror endda også i nogle af de mindre kommuner – men der kan være andre kommuner, hvor man siger: Vi satser på gas eller brint eller noget andet, som også er godt for miljøet og klimaet.

Men lad os prøve at finde ud af i udvalget, om ikke vi kan få samlet os om en beretning, sådan at vi kan fortsætte det pres, der skal være, på regeringen, der i øvrigt også gør noget selv. Men de skal lige åndes lidt i nakken, så vi er de mest ambitiøse på det her niveau. Det håber jeg at Dansk Folkeparti er enig med os i.

Ordføreren.

Det er vi for så vidt, og jeg synes faktisk netop, at den måde, hr. Rasmus Prehn formulerede det her spørgsmål på, også fortæller lidt om udfordringen, for der er jo forskel på kommunerne. Det vil sige, at én måde at gøre noget på i én kommune kan være forkert i en anden kommune, fordi der er andre afstande osv. osv. Så derfor kan det være svært at fortælle, hvad for en udvikling – om det er el, gas, brint, eller hvad det er – der er præcis den rigtige at vælge. Men selvfølgelig vil ny viden altid være godt.

Fru Lea Wermelin.

Tak, og også tak for den imødekommelse fra Dansk Folkepartis ordfører. Jeg kunne egentlig godt tænke mig at spørge ind til det her med kommunerne, for det er jo rigtigt, at der kan være mange forskellige både kommunestørrelser og også kommunale ønsker. Men som jeg også spurgte ministeren ind til, er vi jo også med til at sætte nogle rammer for, hvad der egentlig kan lade sig gøre, og nu nævnte jeg bare det indlæg fra Københavns overborgmester, hvor man har et ønske om flere elbusser, men hvor man, i og med at afgiften til el til busser er så meget højere, end den er til tog – og den er i virkeligheden også for høj til, at man kan have busser kørende rundt på diesel – har en kæmpe udfordring. Så vil ordføreren for Dansk Folkeparti også være med til, at man kigger på den del og siger, at der selvfølgelig skal være en bedre sidestilling mellem de kollektive transportformer?

Ordføreren.

Umiddelbart er det jo rigtig tiltalende at gå ind og sige, at vi selvfølgelig vil være med til det, men jeg bliver altid en lille smule nervøs, når vi nu taler penge. Jeg har siddet rigtig mange år som EU-ordfører, og der taler vi aldrig penge, og det er jeg glad for, for så har jeg ikke forpligtet mig på for meget. Altså, jeg kan sagtens se intentionerne i det, men jeg vil ikke hægtes op på, at vi så også er forpligtet til at finde nogle penge, for det er ikke mig, der nødvendigvis skal finde dem, og at sætte andre folk i arbejde for at gøre det, man gerne vil, bryder jeg mig egentlig ikke så meget om. Men jeg synes egentlig, ideen er ganske god, og vi gør det også i forhold til produktionsvirksomheder, hvor vi siger, at vi bliver nødt til at se på, at de kan få lov til at producere for færre penge, altså at deres afgifter er for store og sådan noget, og det giver nogle skævvridninger i forhold til konkurrence osv. Så vi gør det jo på mange andre områder, og jeg kan ikke se, hvorfor det her område ikke også skulle være under lup i forhold til afgifter.

Spørgeren.

Det er jo selvfølgelig rigtigt, at det her område er et område, hvor vi både kan have nogle transportpolitiske visioner i forhold til en grøn omstilling af transporten og måske især også i nogle af de byer, hvor luftforureningen er høj, og hvor der er mennesker, der dør af luftforureningen, og hvor man eksempelvis også fra kommunal side har et stærkt ønske om at elektrificere for at bringe luftforureningen ned. Men det spiller selvfølgelig også sammen med andre områder i Folketinget, og sådan vil det jo altid være, og her er der er også skatteområdet, og der er også nogle drøftelser i gang. Men jeg synes da, det er rigtig positivt, hvis man fra Dansk Folkepartis side også kan se, at det, at der sættes så ulige vilkår, også gør, at der i virkeligheden kan være en barriere for, at en kommune har et frit valg i forhold til at sige, at den faktisk gerne vil have elbusser, og at der kan være nogle barrierer, som gør, at kommunen ikke bare går den vej.

Til sidst vil jeg så bare gerne stille ordføreren et hurtigt spørgsmål i forhold til det, som min kollega Rasmus Prehn var inde på, nemlig om man kunne forestille sig nogle måltal, altså en national strategi, hvor vi prøver at fastsætte nogle målsætninger for, hvad det egentlig er vi gerne vil på det her område.

Tak. Så er det ordføreren.

Altså, lige i forhold til det sidste sætter jeg nok en eller anden stopklods op, og det gør jeg, fordi jeg synes, det er vanskeligt at fastsætte måltal på et område. Jeg har det sådan lidt, at det skal give mening at lave måltal. Der kan være fordele og ulemper ved at fastsætte måltal, men man kan jo bare sætte dem så lavt, at man når dem, var jeg ved at sige, altså, hver kommune skal have en bus eller sådan et eller andet, og så er den hurtigt nået. Så måltal er ikke bare noget med at lave noget, men det skal være noget, der giver god mening og noget, man kan gøre noget ved. Så vil jeg bare sige i forhold til det her med ulige vilkår i forhold til afgifter, at det jo også er ulige vilkår, hvis man nu som jeg har en hybridbil og så skal betale mere i afgift, end hvis jeg havde købt en ren elbil, som jeg så desværre ikke kunne bruge.

Tak til fru Pia Adelsteen. Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi går videre i ordførerrækken til hr. Kristian Pihl Lorentzen, Venstre.

Tak for det. Jeg vil gerne starte med at takke Socialdemokratiet for dette beslutningsforslag, der giver os anledning til at debattere, hvordan vi når frem til en grønnere transport. Helt konkret foreslås der jo her, at vi laver en samlet strategi for elbusser, og jeg er slet ikke i tvivl om de gode intentioner bag forslaget, herunder ønsket om en grønnere transport.

Det er Venstres opfattelse, at udbredelsen af elbusser rummer en række fordele for borgere, der i dag er påvirket af støj og luftforurening fra de primært dieseldrevne busser, der kører rundt. Elbusser udleder også betydelig mindre CO 2 end dieselbusser, og elbusserne indebærer altså en række gevinster, herunder ikke mindst med hensyn til at de er støjsvage. Elbusser er således en del af den teknologi, der kommer til at erstatte dieselbusserne; det er jeg slet ikke i tvivl om. Det samme kan vi sige om de biogasbusser, som man også er i gang med at lave forsøg med og faktisk indfører i en række af landets kommuner, f.eks. i Silkeborg, og det gælder også de brintbusser, som vinder frem rundtomkring. F.eks. har man visionært i Slagelse Kommune valgt at satse på brintbusser. Det er alt sammen godt og positivt, at man er i fuld gang med at afprøve grøn bustransport i praksis. El er også interessant i forbindelse med de BRT-løsninger, Bus rapid transit-løsninger, der også er på vej rundtomkring, bl.a. i Aalborg, som alternativ til meget dyre letbaner.

Socialdemokratiet vil med egne ord have en ambitiøs strategi for en reduktion af bussers udledning. Det synes vi i Venstre lyder som en god idé. Vi skal dog også tage bestik af de økonomiske realiteter, for det er jo let nok at være ambitiøs, men nogle gange skal der så også findes nogle penge. Det, jeg noterer mig med tilfredshed, er, at regeringen allerede har igangsat arbejdet med, at der inden udgangen af 2017 vil komme en omkostningseffektiv strategi for opfyldelse af Danmarks klimarelaterede reduktionsmål i 2030. Der er altså fuld gang i arbejdet med den strategi, der faktisk efterlyses her. Strategien vil også indebære en samfundsøkonomisk analyse af, hvilke effekter en omstilling af den kollektive bustransport til alternative drivmidler vil få, og i den forbindelse har Venstre en teknologineutral tilgang. Vi lægger os ikke fast på en bestemt teknologi, men ønsker, at den bedste teknologi må vinde.

Socialdemokratiet ønsker også en analyse af tilskudsmulighederne til opstilling af ladeinfrastruktur til elbusser. Der noterer jeg med tilfredshed, at regeringen om kort tid vil offentliggøre en national politikramme for netop en etablering af infrastruktur for alternative drivmidler, og i den forbindelse er det jo også interessant, at der – ud over el – bliver nogle tankanlæg for brint og biogas, som jo også er særdeles interessante som grønne drivmidler.

Så vil Socialdemokratiet gerne have lavet en analyse af muligheden for at reducere afgiften af el til elbusser. Det er Venstre parat til at drøfte, men jeg gør stilfærdigt – og lidt kedeligt – opmærksom på, at der skal findes nogle penge. For jeg er sådan set også enig med ministeren i, at det er et paradoks, at afgiften på el som drivmiddel til busser faktisk er højere, end den er på diesel, så der er en udfordring. Men jeg står ikke her og har en pose penge i hånden, og jeg erkender, at der skal findes nogle penge. Så det er jo sådan noget, man typisk kan tage op i en finanslovssammenhæng, hvor man kan finde noget finansiering. Jeg står ikke med penge i hånden, men jeg anerkender, at det er en udfordring.

Sammenfattende må jeg konstatere, at alle elementerne i beslutningsforslaget faktisk indgår i den strategi for elbusser og grøn omstilling, som regeringen er på vej til at udarbejde, og som kommer i løbet af 2017, og derfor kan vi ikke støtte beslutningsforslaget. For der er reelt tale om at sparke en åben dør ind. Men jeg anerkender de positive intentioner med forslaget. Vi ønsker en helhedsorienteret og teknologineutral tilgang i hele strategien, der skal sikre en grønnere transport i Danmark. Jeg ser også frem til, at vi i de kommende år for alvor begynder at få erfaringer rundtomkring fra kommunerne fra de elbusser, brintbusser og gasbusser m.v., der allerede kører.

Der er en kort bemærkning fra hr. Rasmus Prehn.

Tak til Venstres ordfører, som selvfølgelig skal have tak for at bakke forslaget op i forhold til intentionen. Venstres ordfører taler også om at sparke en åben dør ind, men hvad er så årsagen til, at man alligevel ikke kan bakke op om forslaget? Hvis meget af det alligevel er regeringens politik, hvorfor siger man så ikke: Nå ja, men så lad os da imødekomme det for det gode samarbejdes skyld?

Der er et par elementer her i vores forslag, som ministeren gav udtryk for ikke var en del af regeringens politik, nemlig det med måltal, altså at man kunne være mere konkret i sine måltal for, hvad man skal leve op til i forhold til elbiler – det er den ene ting – og som det andet at få lavet en samfundsøkonomisk analyse af de forskellige brændstoftyper. Hvad er Venstres holdning til de to elementer, som jeg forstår ikke er en del af regeringens politik?

Ordføreren.

Med hensyn til det med måltal får det jo let karakter af at være sådan, at man skærer en tyk skive af en anden mands brød. For hvis vi sætter nogle bombastiske måltal for, at der skal være så og så mange elbusser og gasbusser osv. rundtomkring i kommunerne, er det jo kommunerne, der kommer til at indfri de mål. Det er jo kommunerne, der ligesom bestiller musikken her, og det er dem, der har ansvaret for den lokale kollektive trafik, og jeg synes, det er godt, at man har den lokale beslutningskraft der, men derfor skal man være meget påpasselig med sådan nogle nationale måltal.

Det, jeg noterer med stor tilfredshed, er, at bare de sidste 2 år er det jo virkelig kommet på dagsordenen rundtomkring i kommunerne, og jeg har haft fornøjelsen af at besøge adskillige projekter i den forbindelse. Så jeg forstår godt, at Socialdemokratiet er ivrige efter det her, og vi vil alle sammen gerne i en grøn retning, men jeg synes altså, at vi skal glæde os over, at udviklingen er i fuld gang, og den skal vi selvfølgelig følge og se på, hvor vi så kan være med til at smøre den lidt og få den i den rigtige retning. Og når vi ikke støtter beslutningsforslaget, er det, fordi regeringen som sagt er på vej med en strategi, men jeg hilser det velkommen, at vi får den her debat. Det er rigtig godt.

Hr. Rasmus Prehn.

Jeg er enig med Venstres ordfører i, at vi skal passe på med at være ambitiøse på kommunernes vegne, hvis det så er, at der ikke følger midler med. Det skal man altid passe på med. Men det med måltal handler jo også om at sende et signal om, at man er meget ambitiøs i forhold til det her, og sætte barren så højt, at man også når lidt videre, end man ellers ville gøre. Og for så vidt angår private elbiler, har man jo sat nogle måltal op. Man har så ikke levet op til dem, fordi man fik lavet en afgiftspolitik, der var lidt problematisk, men der har man jo også på vegne af private borgere sat nogle måltal op. Hvorfor så ikke gøre det med hensyn til den kollektive trafik? Er man mindre ambitiøs i Venstre, når det handler om den kollektive trafik og miljøspørgsmålet, end man er, når det handler om private biler?

Ordføreren.

Næh, det er vi sådan set ikke. Som nævnt er regeringen jo i gang med at lave en strategi for det her, og om det ender med, at der er nogle måltal, ved jeg ikke, men vi arbejder i hvert fald på det og har et mål, vi skal nå i 2030, og det føler vi os meget forpligtet af. Jeg er overbevist om, at vi når det, for der er rigtig mange positive ting i gang – altså, der er også det i gang, at busser og andre køretøjer bliver meget mere energieffektive i disse år. Og selv om de endnu ikke kører på de grønne drivmidler, er det jo også positivt, at energieffektiviteten og miljøvenligheden i den grad fremmes i øjeblikket. Men vi skal nå vores 2030-mål, og det vil regeringen fremlægge en strategi for.

Fru Lea Wermelin.

Tak for det. Jeg skrev ned her på mit papir, at Venstres ordfører sagde, at det var et paradoks, at elafgifterne i forhold til busser er så meget højere, end de er i forhold til anden kollektiv trafik, og at man fra Venstres side var parat til at drøfte spørgsmålet, og det er jo positivt – det synes jeg også vi skal gøre.

Så synes jeg måske, det var lidt mere mindre klart, hvor meget man gerne vil tage fat, hvor ambitiøs man er fra Venstres side på det her område. For det er jo rigtigt, at vi skal diskutere klimamål, men som ordføreren også selv var inde på, er det jo nogle mål, vi skal nå i 2030, og det er klart, at vi også skal være ambitiøse der, men der er trods alt ret mange år fra nu, hvor der er en overborgmester i København, som efterlyser, at man skal gøre noget mere nu, og til at vi i 2030 har nået et eller andet mål, så der må jo ligge noget derimellem.

Så vil ordføreren ikke være lidt mere konkret, med hensyn til hvad det er for nogle mål, man ser for sig her i de kommende år, altså hvor ambitiøs man er, og hvor meget staten skal være med til at understøtte den udvikling, som kommunerne efterspørger?

Ordføreren

Det vil jeg meget gerne svare konkret på, når regeringen har fremlagt sin strategi. Den er under udarbejdelse, og jeg synes, det vil være lidt utidigt, at jeg begynder at stå og kigge i en krystalkugle heroppe.

Jeg forstår godt utålmodigheden, men man skal også lige holde fast i, at hvis man løfter den grønne fane højere, end benene kan nå jorden, dvs. forcerer en udvikling, så vi sådan set fra dansk side ønsker at gå foran den teknologiske udvikling, der bl.a. gør, at disse køretøjer bliver billigere, så koster det penge, og de penge skal jo findes på en eller en måde. Og hvis vi forcerer udviklingen mere end den naturlige takt, kan det komme til at betyde, at vi mister konkurrencekraft i Danmark, og så mister vi til syvende og sidst job. Hvis vi derimod vælger det rigtige tempo i den her vigtige grønne udvikling, kan vi rent faktisk tjene på det – der er jo også danske virksomheder, som laver en forretning ud af det her. Det er alt sammen noget, vi kigger på i forbindelse med denne strategi, således at vi finder det helt rigtige tempo, men målet for 2030 står lysende klart, og det skal nås.

Spørgeren.

Jeg tror, at hvis man spørger de grønne danske virksomheder, som eksporterer teknologi til udlandet – jeg talte bl.a. selv med dem, da jeg var til klimatopmødet i Paris – så siger de, at det er, fordi Danmark er gået foran og har stukket næsen lidt længere frem end nogle af de andre lande, som vi normalt sammenligner os med, at man kan sælge og eksportere og har været foran. Det kommer ikke af, at man lige afventer og siger: Lad os lige vente, til vi har styr på det hele, og alle andre er med på vognen, så tør vi også godt fra dansk side kaste os ind i det. Så det er jo en afvejning, om man siger, at Danmark skal være meget ambitiøs på det grønne område eller holde sig lidt tilbage.

Så som det sidste vil jeg gerne spørge ordføreren om, hvorvidt man så vil inkludere de analyser, vi har bedt om her, i den strategi, der kommer fra regeringens side.

Ordføreren.

Jamen jeg må da erklære mig enig i, at det er vigtigt, at vi er en frontlinjestat, og det er vi, når det gælder den grønne udvikling. Jeg har selv haft fornøjelsen af at besøge en lang række virksomheder, senest en brintvirksomhed i Herning, som lever godt af, at vi er i førerposition her. Så det er da rigtig godt, det er jeg fuldstændig enig i, og jeg er glad for, at bl.a. Socialdemokratiet og Venstre sammen har været med til at sætte masser af penge af til forsøg med grønne tiltag inden for transport, og det er jo dem vi nu ser rullet ud, og mange med stor succes.

Igen vil jeg sige, at jeg ikke vil foregribe, hvad den her strategi kommer til at indeholde. Fru Lea Wermelin må vente og se – jeg tror, hun kan glæde sig til, at der kommer en god strategi her senere på året.

Tak til hr. Kristian Pihl Lorentzen. Vi går videre i ordførerrækken til hr. Henning Hyllested, Enhedslisten.

Jeg kan jo ikke lade være med at glæde mig over hr. Rasmus Prehns bemærkninger tidligere i debatten om, at nu skulle man nok lytte efter Enhedslisten. Det har virkelig perspektiver med henblik på udviklingen frem mod næste folketingsvalg, og hvad der skal ske derefter.

Jeg kan også se, at beslutningsforslaget her jo kommer som en slags opfølgning på den elbuskonference, som Dansk Energi havde indkaldt til, og hvor Enhedslisten var vært. Så det kan måske tages på samme måde.

Vi synes, at det her er et rigtig godt beslutningsforslag – ingen tvivl om det. Man lægger op til at udarbejde en samlet strategi for elbusser og udviklingen med hensyn til at bruge elbusser. Der er tale om udvikling af grøn transport, og vi ved jo, at lige nøjagtig transportsektoren er smertensbarnet, når det handler om at nedbringe CO 2 og for den sags skyld også udledningen af forskellige former for partikler. Der skal ske en omlægning. Det har EU også pålagt os – en 10-procentsreduktion inden 2030 tror jeg det er – så ingen tvivl om, at det her vil bidrage kraftigt til det.

Beslutningsforslaget lægger op til en række analyser, og det er fint. Det er jo der, det starter, kan man sige, men vi siger ligesom Dansk Folkepartis ordfører: Så stort et behov er der vel heller ikke for at udvikle flere og nye analyser. Jeg tror også, at der i stor udstrækning er tale om behov for handling, om jeg så må sige, men enhver handling baserer sig trods alt på analyser, så fint nok. Når jeg ligesom efterlyser handling, er det jo også på grund af den her snak om, som også transportministeren sagde i sit indlæg, at teknologien ikke helt er moden og udviklet og sådan noget.

Elbusser er ikke noget nyt. De kører rent faktisk rundtomkring i verdens storbyer, ikke mindst i vores naboland Sverige, hvor de jo kører både i Stockholm og i Gøteborg. De kører i Oslo osv. Så teknologien er på plads, de bruges faktisk, og jeg kan også godt her udtrykke min frustration over, at de danske trafikselskaber, som jo opererer under kommuner og regioner, ikke i langt højere grad har taget elbusserne til sig. Movia havde et forsøg på et tidspunkt, men det er ikke blevet til ret meget mere end det. Så jo, det er et rigtig godt forslag for at komme i gang med det her.

Jeg vil sige, at jeg navnlig synes, at bemærkningerne til beslutningsforslaget er ganske fremragende og ganske informative. Det er helt klart, at det er et problem med afgifterne på el især sammenlignet med afgifterne på diesel. Elafgiften er tre gange højere end dieselafgiften, som der står i bemærkningerne. Det er jo klart et problem, og det har måske også været en af grundene til, at trafikselskaberne ikke har udviklet elbusdrift rundtomkring i den kollektive trafik. Jeg ved det ikke, men det kunne man jo godt forestille sig var en af forklaringerne.

Så derfor synes vi også, at den analyse, man lægger op til med hensyn til at tilpasse afgiftsstrukturen, er ganske fremragende. Det kunne jo være interessant at se en sammenligning af, hvor stort et tilskud pr. kilometer det var nødvendigt at lave for at gøre de forskellige drivmidler konkurrencedygtige set over en årrække. Det kunne vi godt tænke os en sådan analyse bl.a. indeholdt. Der gives jo stort tilskud til biogaskørsel i dag, som også bemærkningerne gør opmærksom på, og vi er ikke vældig overbeviste om, at det er den bedste måde at investere i grøn omlægning af bustransporten på.

Jeg tror, det var Venstres ordfører, der efterlyste, at der også skal penge til. Det er selvfølgelig det evige problem, at vi skal skaffe penge, men her mener jeg nu nok, at det kunne lade sig gøre ved en omlægning af afgifterne på brændstof. Det tror jeg sagtens kunne lade sig gøre i en mere grøn retning. Vi kunne omlægge registreringsafgifterne i en mere grøn retning. Det har været bebudet i flere år af den tidligere regering, men det blev aldrig til noget. Så der vil givetvis også kunne findes penge. Jeg tror helt bestemt, at der kan findes penge, men det kræver selvfølgelig, hvis man siger, at det er et nulsumsspil, at man skal lægge nogle afgifter om. Ja, fint nok, og dem kan man sagtens lægge om i grøn retning, men det betyder selvfølgelig, at der er nogle andre, og det vil så i det her tilfælde sige dieselkørere og benzinkørere, der så kommer til at betale.

Det har vi ingen problemer med, fordi det er nødvendigt. Det er jo ikke tilfældigt, og det er jo ikke for sjov, at bl.a. EU – gud hjælpe mig – efterlyser, at der skal ske noget, men det er jo i det hele taget gældende i transportsektoren verden over, at den er smertensbarnet, den er den store klimasynder i øjeblikket.

Der er en kort bemærkning til hr. Rasmus Prehn.

Mange tak til Enhedslistens hr. Henning Hyllested. Tak for, at I støtter vores intentioner om at sikre en strategi for flere elbusser i Danmark, at I er med på det her. Det er jo rigtigt, at der er meget i gang i forvejen, og det er også rigtigt, at vi kunne sætte endnu mere i gang. Der har vi jo heldigvis også nogle forligskredse, hvor vi kan gøre det, og der er jeg sikker på at vi har Enhedslistens opbakning. Jeg forstår det lidt, som om Enhedslisten synes, at vi ikke behøver ny viden, og at vi bare skal i gang. Men vil Enhedslisten ikke være med til det konkrete forslag her om at få undersøgt til bunds, hvad fordelene ved de forskellige brændstoftyper er, og sådan noget? Og kan vi regne med, at Enhedslisten sammen med Socialdemokratiet vil være med til at lave en beretning om det her beslutningsforslag, så vi ligesom kan forpligte regeringen yderligere? Selv om de siger, at vi allerede gør noget osv., skal vi så ikke forpligte dem lidt mere? Vil Enhedslisten være med til det?

Ordføreren.

Helt sikkert. Hvis min tale kunne misforstås i den retning, er jeg ked af det. Jeg glemte at nævne, at vi er helt indstillet på at lave en beretning, og jeg mener også, at vi skal have så mange partier som muligt med. Men jeg synes ikke – og jeg var sådan set også lidt inde på det – at regeringen er særlig ambitiøs, hvis man tager transportministerens tale her i dag. Jeg synes ikke, regeringen er tilstrækkelig ambitiøs i forhold til det, og jeg er helt sikker på, at det her beslutningsforslag og de analyser, der lægges op til her, vil give, ikke et godt startskud, for det er nok forkert udtrykt, men et godt grundlag for at komme i gang med udviklingen af elbusdrift i den kollektive trafik i Danmark.

Hr. Rasmus Prehn.

Mange tak for det. Jeg kan sådan set godt give Enhedslistens ordfører ret i, at når regeringen selv har talt om, at hvis vi endelig skal have noget kollektiv trafik – det er de normalt ikke så meget for – så skal det være på busområdet. Og når vi så kommer med et konkret forslag om at fremme elbusser, siger man, at i så høj grad skal vi heller ikke have en strategi, og at man gør lidt osv. Så lad os lægge et pres. Jeg er rigtig glad for, at Enhedslisten vil være med til at lave en beretning om det her, så vi forpligter regeringen på at gøre noget. For vi har brug for det for Danmarks skyld og for miljøets og klimaets skyld.

Ordføreren.

Jeg er selvfølgelig enig, og jeg vil meget gerne være med til at lægge det pres på regeringen. Når regeringen siger, at det er sådan lidt på den ene og på den anden side, så er det jo, fordi man mildest talt har et ambivalent forhold til kollektiv trafik i det hele taget. Det er jo i bund og grund det, vi snakker om – og det gør vi altid, når vi kommer ind i debatterne på transportområdet – altså om der nu egentlig er en støtte til den kollektive trafik i Danmark fra regeringens side. Jeg betvivler det mange gange, så det er klart, at der skal lægges et pres, og vi er helt med på det.

Tak til hr. Henning Hyllested. Vi går videre til den næste ordfører, som er hr. Villum Christensen, Liberal Alliance.

Tak for forslaget fra Socialdemokratiet om en indsats for elbusser. Som det fremgår af teksten til forslaget, kan der peges på rigtig mange fordele ved el som drivmiddel. Det er der ingen tvivl om, og man kan sagtens bruge en masse tid på at lave en strategi for det. Men vi synes nu, det er uhensigtsmæssigt sådan politisk at håndplukke en bestemt teknologi. Det har også været nævnt tidligere, bl.a. fra Dansk Folkepartis side. Man kan f.eks. også sige en masse positive ting om brint og biogas, og hvad ved jeg. Derfor ser jeg lidt en indre modsætning i beslutningsforslaget, idet man på den ene side siger, at vi skal en masse med el, og at der sådan helt mekanisk skal sættes måltal op for, hvad vi kan nå de enkelte år. Det er jo sådan, man tænker i planøkonomien. På den anden side skal man lave analyser af, hvad der er mest hensigtsmæssigt. Det er jo også på den måde, som vi fører energipolitik her i Danmark. Det gør vi jo også ved at sætte en masse mål og så lave analyser bagefter. Vi venter i øvrigt stadig væk på fjerde år på afgiftsanalyserne.

Det synes vi er en forkert måde at føre energi- og miljøpolitik på. Det er derfor, vi er bekymret for, at man skal sætte nogle meget snævre mål for en bestemt teknologi. For som det er nævnt flere gange under debatten, kan vi jo ikke vide, om der er områder, som udvikler sig meget mere gunstigt om nogle få år. Der sker jo rigtig meget derude, uanset hvad vi beslutter herinde. Jeg skal faktisk til et stort møde med over 100 mennesker, når jeg kører herfra, i aften i Korsør, hvor vi skal snakke om brintbusser. Der er rigtig meget interesse for det rundtomkring, og jeg tror ikke på, at det er nogle bestemte tal, der har betydning. For det er jo meget med at lege tænk på et tal. Jo højere et tal man tænker på, jo bedre menneske er man, og jo bedre er man til at redde jordkloden. Den tankegang tror vi ikke ret meget på, for folk vil gerne det her. Vi kommer nemlig til at bruge pengene forkert. Det så vi med solcellerne. Vi har tre gange ændret solcelleloven, fordi vi var ved at tømme kassen. Der troede vi også at vi ved at tænke på et tal kunne opnå noget bestemt. Men teknologierne overrasker altid.

Derfor skal vi være forsigtige. Jeg tror meget mere på en emergerende strategi frem for en mere mekanistisk strategi, hvor man sætter nogle bestemte måltal op. Det er egentlig begrundelsen for, at vi vil sige, at der er masser af positive ting i det her. Der sker rigtig mange ting, og der har også været snakket om, at det lidt er en åben dør, der bliver sparket ind. Sådan bliver det vist udtrykt. Vi vil gerne være med til at arbejde for det her, men lad os nu få den her beretning fra regeringen. Regeringen kommer jo med en samlet plan for det, og så tager vi diskussionen derfra.

Hr. Rasmus Prehn for en kort bemærkning.

Først og fremmest tak til Liberal Alliance for på trods af sådan kritiske refleksioner at sige, at der trods alt er nogle positive tanker i det. Det er vi glade for. Så skal jeg høre om det med at have nogle måltal. Det er jo ikke sådan, at det alene er planøkonomi. Det er jo trods alt også sådan, at man i det private erhvervsliv f.eks. sætter måltal op. Så er det jo ikke kun dårligt at have nogle målsætninger om, at man gerne vil være mere ambitiøs. Det er den ene ting.

Den anden ting er, at det jo er en kendt sag, at Liberal Alliance og navnlig hr. Villum Christensen har været fortalere for atomkraft og også har afholdt konferencer om atomkraft. Når Liberal Alliance er sådan lidt skeptiske over for os socialdemokrater, der vil have eldrevne busser, er det så, fordi den skjulte intention hos Liberal Alliance er, at vi skal have atomdrevne busser i vores byer?

Ordføreren.

Det var jo et interessant spørgsmål. Vi har sagt, at vi ikke vil være dem, der peger på en bestemt teknologi og siger, at vi skal lægge alle æggene i den kurv. Derfor synes jeg ikke, at man på forhånd skal dømme kernekraft ude. Der er sket rigtig meget med kernekraft, siden vi i 1985 besluttede, at vi ikke ville røre ved det med en ildtang. Vi synes, det er lidt bagstræberisk at skyde en bestemt teknologi ned. Vi synes, det er lige så bagstræberisk at pege på en bestemt. Vi vil være helt åbne over for en uforudsigelig fremtid. Og jeg tror, at spørgeren må give mig ret i, at vi ikke kan forudse, hvilken teknologi der vinder i overmorgen.

Med hensyn til spørgsmålet om virksomheder, der sætter måltal op: Det er rigtigt. Man kan have nogle mål for noget omsætning osv. Problemet med måltal på det her område er, at der også er en omkostning ved det, som let kan gå hen og blive for stor, hvis vi entydigt for andre menneskers penge satser på noget bestemt frem for at lade markedet og udviklingen bestemme, hvilken retning man skal gå i.

Hr. Rasmus Prehn.

Jeg er enig med ordføreren i, at man aldrig skal sige aldrig. Der kan komme ny viden frem osv. Men er Liberal Alliances ordfører trods alt ikke enig i, at vi godt nok skal være noget mere sikre og vide noget mere, end vi gør i dag, før vi ser for os, at der kører atomkraftdrevne busser rundt i byerne?

Ordføreren.

Jeg ved ikke, hvor de der atomkraftdrevne busser kommer fra – andet end fra spørgerens hoved. Det er lidt svært at forholde sig til sådan en diskussion, der kommer flyvende ind, fordi vi som udgangspunkt har et syn på energipolitikken, der handler om, at det er de bedste teknologier, der skal vinde. Vi har jo ikke stået og sagt, at der skal bruges atomkraft i de danske busser.

Så er det fru Lea Wermelin.

Jeg glæder mig da over, at Liberal Alliances ordfører ikke er så meget fan af atomkraft, som man ellers kunne tro.

Men jeg vil nu spørge om noget andet, for normalt er Liberal Alliance jo heller ikke så glade for det her med afgifter, og som vi har diskuteret tidligere i dag, er en af udfordringerne i forhold til at få flere busser i byerne, som er eldrevne, at afgiften på el til busser er markant højere – 200 gange så høj – end eksempelvis el til vores tog. Så er det en mærkesag for Liberal Alliance, at den afgift skal ned?

Ordføreren.

Jeg tror, at ministeren og andre gode folk heroppefra har gjort rede for, at vi selvfølgelig gerne vil have afgifterne ned, men at der er en bagside ved finansieringen. Der er nogle uhensigtsmæssigheder i afgiftssystemet. Det er der bestemt også i det generelle afgiftssystem på energiområdet, hvor man, som jeg sagde før, nu har diskuteret det i 4 år. Og når man er så længe om at diskutere sådan nogle analyser og ikke kommer med en løsning, er det selvfølgelig, fordi der ikke er noget quickfix. Der er ikke noget med, at hvis man bare drejer på en bestemt skrue, har man løst det problem.

Jeg har tit betragtet det som en afgiftssump, vi er kommet i. Vi har så mange afgifter og så mange tilskud i hele den her energisektor, at hvis man løser et problem et sted, får man to problemer et andet sted. Derfor er der ikke nogen nemme løsninger. Så længe man ikke kan pege på en finansiering, tror jeg ikke rigtig på, at man bare kan buldre ud og sige: Væk med den afgift. Men vi skal selvfølgelig ikke have nogle afgifter, der totalt modarbejder de ting, vi gerne vil, og det er det, jeg håber snart kan komme ud af de her afgiftsanalyser, så vi ikke ligefrem påskønner noget, som går i den modsatte retning af det, vi alle sammen er enige om.

Spørgeren.

Det forstår jeg sådan, at ordføreren er enig i, at den her afgift virker modsat i forhold til det, vi egentlig ønsker politisk, og som jeg hører at der er bred opbakning til, nemlig at vi gerne vil have, at man i kommunerne skal kunne vælge at bruge eldrevne busser meget mere, end man kan i dag, hvor der er nogle barrierer, som gør, at det bliver for dyrt. Så det er jo godt nok at høre.

Så vil jeg spørge om noget andet. Mig bekendt har Liberal Alliance ikke været de store fortalere for grøn omstilling i transportsektoren, og at vi politisk skal være med til at understøtte den udvikling og sætte nogle mål. Det gælder også, som vi hørte at ministeren fra det samme parti var inde på, i forhold til klimadelen. Men ordføreren sagde selv, at der er mange fordele ved el som drivmiddel. Jeg vil bare gerne bede ordføreren om at sige, hvad det er for nogle fordele, som ordføreren ser.

Ordføreren.

Jeg tror, ministeren nævnte eksemplet med, at hvis man bor i stueetagen ved siden af et busstoppested, er der ret stor forskel på, om det er en dieselbus, der stopper og starter, eller det er en elbus. Det kunne være et eksempel på en fordel. Derfor er jeg ikke i tvivl om, at den her udvikling kommer, uanset hvor mange måltal og rigide systemer vi stiller op herindefra, for folk vil gerne den grønne omstilling. Men vi er nødt til at gøre det i takt med den teknologiudvikling, som nu finder sted, og det er også derfor, at man i regeringen har brugt ordet omkostningsbestemt, når vi nu skal kigge på tingene. Der er ingenting, der er gratis, men rigtig meget vil komme af sig selv, er jeg overbevist om.

Så er det hr. Henning Hyllested.

Det er et velkendt synspunkt fra ordførerens side, at man jo ikke kan vide, hvad fremtiden bringer. Så er det bedre at sætte sig tilbage i stolen med armene over kors og ingenting gøre, men bare se, hvad markedet kan drive frem. Det er vistnok sådan, det skal forstås. Det ville svare til, hvis man tilbage i stenalderen sad og sagde: Ahr, om 50 år kommer der nok noget bronze, en bronzealder, og så kommer der nok en jernalder og sådan lidt forskelligt, eller hvad der nu gør. Men man er jo nødt til ligesom at prøve at forholde sig til – er man ikke det? – hvad man trods alt tror og mener og også kan forudse.

Det gør man bl.a. ved analyser af situationen. I Transportministeriet lå der rent faktisk en analyse, en såkaldt roadmap for grøn omstilling med hensyn til transportsektoren – også med hensyn til energisektoren, men først og fremmest med hensyn til transportsektoren. Den blev skrottet af Venstreregeringen, da den kom til, og jeg må gå ud fra, at den nuværende regering så ikke har taget den op igen. Men det, at man sætter sig tilbage og ikke forholder sig til udviklingen, gør vel også, at man i virkeligheden sætter noget udvikling i stå. Anerkender man ikke princippet om, at en udvikling nogle gange skal løbes i gang?

Tak. Så er det ordføreren.

Jeg anerkender ikke, at det er herinde fra Folketingets side, at de store kvantespring i udviklingen kommer, men er langt mere optaget af, at vi er parate til at tage imod den teknologiudvikling, der kommer. De spring, der kommer, er for mig at se ikke initieret af politiske beslutninger. Det er klart, at man kan præge og understøtte nogle ting, men når de store spring kommer, har historien altid vist, at det ikke er sådan, at det er kloge politikere, der peger på noget ganske bestemt og siger, at det er det, man skal, hvorefter det så eksploderer i al sin vælde. Det synes jeg historien har vist.

Tværtimod har vi haft eksempler på rigtig mange fejlinvesteringer, fordi politikere tror, at de kan se noget i krystalkuglen. Som jeg sagde før, tænker man mekanistisk, når man planlægger, og så går det næsten altid galt, for man kan ikke forudse, hvilken teknologi der løber stærkest.

Hr. Henning Hyllested.

Nej, jeg kan godt være enig i, at det måske ikke er politikerne herinde, der skal sidde og komme med ideerne, men det er klart, at vi har den mulighed, i og med at vi trods alt har nogle finansielle midler, vi kan gøre godt med på nogle felter. Vi har den mulighed, at vi kan understøtte en udvikling, som vi kan se er ved at komme i gang, eller som vi tror på. Det klassiske eksempel er jo vindmølleindustrien. Jeg ved ikke, om den havde været dér, hvor den er i dag, hvis ikke man fra politisk side havde været klar til at understøtte den.

I øjeblikket står vi altså med det problem, at vi globalt set er ved at køre ud over kanten, at miljø- og klimaproblemerne er så alvorlige, at det er ved at være et problem for menneskeheden. Og så mener jeg da, det kræver politisk handling og eventuelt understøttelse af de udviklinger, også teknologiske udviklinger, som kan forhindre, at vi kører ud over kanten.

Tak. Så får vi svar fra ordføreren. Værsgo.

Hr. Henning Hyllested startede med en metafor om stenalderen. Nu var det jo ikke sådan, at stenalderen udviklede sig til bronzealder, fordi man løb tør for sten. Det er sådan, tankegangen er. Tingene ændrer sig, fordi der kommer nye teknologier, fordi man kan ordne tingene på nogle nye måder og organisere sig på nye måder. Så hele den der ressourcebetragtning om, at nu slipper jordklodens ressourcer op, tror jeg ikke på. Jeg tror, det er teknologierne, også på det grønne område, der vil hjælpe os til at komme videre i en renere verden.

Så er det fru Lisbeth Bech Poulsen.

Jeg tror, at vi er inde ved noget af det centrale nu, for det er jo ikke første gang, at ordføreren har sagt, at han ikke tror på, at der er for få ressourcer, eller at klimaforandringerne er menneskeskabte. Her den anden dag blev ordførerens partifælle og vores udenrigsminister jo nødt til at fastslå, at det faktisk var Liberal Alliances politiske holdning, at klimaforandringerne er menneskeskabte.

Men jeg vil bare høre, om vi simpelt hen taler forbi hinanden herinde i salen i dag, fordi det er ordførerens grundsynspunkt, at klimaforandringerne ikke er menneskeskabte, og ergo behøver vi ikke at lave forandringer i den henseende.

Ordføreren.

Jeg troede, vi havde en diskussion om elbusser ud fra et beslutningsforslag fremsat af Socialdemokratiet om, om man skal lave strategier for elbusser, eller om man ikke skal.

Fru Lisbeth Bech Poulsen.

Hvorfor fremsætter Socialdemokratiet det forslag? Hvorfor er vi nogle partier, der er meget optaget af den grønne omstilling? Det er, fordi alle andre end ordføreren mener, at klimaforandringerne er menneskeskabte, og for at imødegå den katastrofe, der kommer til at ske, hvis vi ikke holder os under de 2 grader, bliver vi nødt til at gøre nogle ting anderledes. Vi bliver nødt til at gøre nogle ting anderledes inden for transportområdet, inden for landbruget, i hele den måde, vi producerer ting på. Og det er jo bare svært at diskutere, om det er et nødvendigt forslag, der er fremsat her i dag, hvis man ikke tror på, at klimaforandringerne er menneskeskabte.

Tak. Ordføreren.

Det synes jeg er noget vrøvl, og det synes jeg, fordi man da godt kan argumentere for, at elbusser er en god ting, hvis man vil forureningen til livs, støjen til livs, som jeg var inde på før. Det har ikke nødig at være et spørgsmål om, om man tror, at man redder verden i forhold til en CO 2 -problematik. Det vejer meget mere for mig, at vi har en ren by og en støjfri by end mange af de her filantropiske overvejelser om CO 2 's betydning.

Tak til ordføreren. Jeg vil medgive, at vi kom vidt omkring i den her omgang, helt til stenalderen.

Den næste ordfører er Sanne Bjørn, Radikale Venstre.

Tak for det. Det er jo altid positivt for Radikale Venstre, at der er nogle, der ser langsigtet på den kollektive trafik og den grønne omstilling. Det er for os meget væsentlige kardinalpunkter, og det er der, vi kan se, at den investering, vi lægger i det, får vi mange gange tilbage med det udkomme, der er: en grønnere udledning, renere luft, billigere og klogere løsninger.

Derfor har vi også set frem til at høre regeringens svar på den her ønskede samlede strategi, som er foreslået af S, idet det jo kunne tænkes, at vi kunne sammentænke det med andre offentlige transportformer. Jeg må sige, at jeg naturligvis hæfter mig ved ministerens prioritering af togtrafikken, at ministeren hævdede, at elbusser var en væsentlig del af den kollektive trafik i fremtiden, og at der så vil blive fremlagt en national politisk ramme med alternative brændstoffer, sådan hørte jeg ministeren. Jeg må jeg sige, at vi ser meget frem til at se på, hvad der ligger i det.

Når jeg så hører Venstres ordfører, som betoner, at man ikke skal gå foran i den grønne omstilling, altså, at man ikke skal gå foran teknologien, forklarer det jo meget godt det fodslæbende tempo, som regeringen lægger for dagen på det her område. Det er så afgørende og så væsentligt, at vi bliver ved med at have førertrøjen i den grønne omstilling, og den er vi ved at tabe. Forleden debatterede vi de førerløse biler her i salen, og det er jo bare et af de steder, hvor vi kan se, at vi bliver overhalet af den teknologiske udvikling, og hvis ikke vi står med meget åbne øjne og laver den infrastruktur og træffer de beslutninger klogt og på baggrund af et oplyst grundlag, taber vi kampen.

Det er i hvert fald helt sikkert, at de mennesker, der bliver de store tabere, er dem, der kun har adgang til offentlig trafik. Alle os andre med privatbiler skal nok klare os. Vi har råd til at købe en bil, som kan have det drivmiddel, der nu er billigst, men det er der rigtig mange mennesker i Danmark der ikke kan. Så hvis vi skal lave en sammenhængende, offentlig, kollektiv transport, skal vi tænke det sammen. Det er rigtig vigtigt, og jeg synes, at det er en af de gode ting i forslaget her, nemlig at man i de analyser om de alternative drivmidler jo netop vil kigge på, hvordan man kigger på det i det åbne land og i bytrafikken.

Der er rigtig mange mennesker i de store byer, som lider af støjgener – jeg vidste jo ikke, man kunne dø af støjgener, men det er faktisk tilfældet, ikke kun af lugtgenerne. Det skal vi have gjort noget ved, og det er jo bl.a. en af de sundhedsmæssige årsager og bl.a. noget af det, vi skal gøre noget ved. Det helbredsmæssige, den grønne omstilling og de kloge beslutninger er noget af det, der ligger os væsentligt på sinde, og vi vil gerne hæve de grønne ambitioner og reducere udslippet i meget højere grad, end regeringen har lagt frem.

Men vi vil se frem til at følge udviklingen, og jeg håber på, at det her forslag vil kunne være med til at presse ministeren og regeringen til at få et lidt hurtigere tempo på det her område, for det må jeg søreme sige at der er stærkt brug for.

En kort bemærkning til hr. Rasmus Prehn.

Først og fremmest tak til De Radikales ordfører, fru Sanne Bjørn, og velkommen her i ordførerkredsen. Det har været en fornøjelse at arbejde sammen med dig i de sidste par uger, du er ny her som vikar, men jeg synes, det er et rigtig positivt samarbejde. Så tak for det. Og tak for de positive bemærkninger til vores beslutningsforslag. Det er fuldstændig rigtigt, at gør vi ikke noget mere ambitiøst end det, vi har gjort indtil nu, så risikerer vi at miste den førertrøje, klima- og miljømæssigt, som Danmark er kendt for. Så jeg skal bare lige høre om noget helt konkret: Når nu vi sætter os sammen i Transportudvalget og skal behandle det her beslutningsforslag, kan vi så regne med, at Radikale Venstre sammen med os vil være med til at lande en beretning om det her forslag, sådan at vi gerne kunne få et flertal, der presser regeringen lidt, holder dem lidt i nakken på det her område, så vi sikrer, at vi fortsætter den ambitiøse linje, og at vi forhåbentlig kan bringe Danmark derhen, hvor vi igen har førertrøjen på?

Ordføreren.

Ordføreren kan være helt sikker på, at vi altid er klar til at have ambitiøse mål for den grønne omstilling. Jeg synes endda, at vi måske også kunne prøve at udvide det til at have andre drivmidler med. Netop fjerde punkt i forslaget er det, som vi lægger meget vægt på, og som handler om, at vi kigger på, hvordan det er, udviklingen sker, og at der også er andre transportformer, som vi kunne prøve at lave analyser af.

Så I kan være helt sikre på, at vi bakker om det her forslag.

Hr. Rasmus Prehn.

Det vil jeg bare sige tak for. Jeg glæder mig til det fortsatte samarbejde og håber, at vi får opbakning til det her beslutningsforslag, så vi får en endnu mere ambitiøs strategi på det her område.

Gav det anledning til bemærkninger? Det gjorde det ikke. Tak til ordføreren. Vi går videre til fru Lisbeth Bech Poulsen, SF.

Da vores transportordfører er i Grønland for at tage sig af vigtige ting deroppe, taler jeg på partiets vegne, men det gør jeg også meget gerne, fordi jeg tidligere som miljøordfører har beskæftiget mig og nu som skatteordfører beskæftiger mig rigtig meget med både elbiler og el til busser osv.

Hele den grønne omstilling er noget, der er meget vigtigt for SF, og derfor kom jeg måske også med en lidt kantet bemærkning til Liberal Alliances ordfører, da han stod heroppe på talerstolen, for det er jo klart, at der er mange gode ting i det her forslag, som jeg synes er et rigtig godt forslag, må jeg hellere skynde mig at sige, og jeg er glad for, at Socialdemokratiet har fremsat det. Det er måske mere end et kinderæg, for både støjgener, lugtgener og luftforurening er skyld i ikke alene mange sygedage, men også dødsfald i Danmark.

Men alt det til side, så er måske den allermest alvorlige grund til, at vi bliver nødt til at gennemføre den grønne omstilling, den, at vores klode simpelt hen er ramt af feber, så vi i Danmark også bliver nødt til at gøre vores for at sikre en grøn omstilling. Flere af mine kollegaer, bl.a. hr. Henning Hyllested fra Enhedslisten, har været heroppe og sige, at vi ikke kun skal gøre det, fordi vi har forpligtet os til at opnå nogle klimamål inden for landbruget, inden for transporten, det, man kalder den ikkekvotebelagte sektor, men at vi først og fremmest skal gøre det for vores egen skyld, for konsekvenserne ved en klode, hvor klimaforandringerne går amok, er uoverskuelige. Det vil ikke bare være enorme flygtningestrømme, der på ingen måde kan sammenlignes med dem, som vi ser i dag, det vil også være millioner af mennesker, der vil dø af sult, tørke, krige, ustabilitet, mangel på fødevarer osv. osv., og det er blevet sagt i mange år.

Men jeg tror, at det først er nu, hvor alverdens forskere er enige om, at det her bliver konsekvenserne, hvis vi ikke gør noget, at langt de fleste er enige i, at det er den fremtid, vi går i møde, hvis ikke vi gør noget radikalt anderledes. Hvis man ikke abonnerer på den tankegang, at det stensikkert bliver den fremtid, vi går i møde, hvis vi ikke gør noget, så er det svært at diskutere den grønne omstilling og nå frem til, at det er noget, vi alle sammen skal bidrage til.

Men det behøver jo slet ikke at være så trist, for der er rigtig mange arbejdspladser i den grønne omstilling, og det kan faktisk være med til at skabe et bedre liv for os alle sammen, for vi kan gøre tingene smartere. Vi kan sikre nogle bedre byer, som det er rarere at leve i, hvor der er mindre luftforurening og færre støjgener, og hvor der er masser af grønne arbejdspladser, et område, hvor vi heldigvis har førertrøjen på.

Lige så godt og beundringsværdigt det er for Socialdemokratiet med det her forslag, lige så ærgerligt er det for mig med den aftale, som Socialdemokratiet for knap halvandet år siden indgik med den daværende regering, om at indføre afgifter på elbiler. Jeg ved, at Socialdemokratiet gjorde det, fordi man mente, at der skulle findes en løsning, og det har jeg også respekt for, men jeg er bare ked af, at der ikke for de finansieringsforslag, som SF, Enhedslisten og andre partier kom med, kunne findes flertal i den kreds af partier. For mens de forskellige europæiske lande og andre lande rundtomkring i verden buldrer af sted med elbiler – Norge, fordi man der har en strategi om at gøre det attraktivt – så sakker vi bagud. Det betyder ikke kun noget for os herhjemme, det betyder også noget for den superstjernestatus, vi har haft i mange år som et grønt land. Elon Musk var i Danmark og mødtes med flere af ordførerne her for at fortælle om, hvad der var på vej. Der var, som ministeren også nævnte, planlagt kæmpe, kæmpe store anlæg for netop at få prisen ned på batterierne, og ministeren har jo fuldstændig ret i, at det er en af barriererne. Men samtidig må det siges, at det altså kræver en strategi for en grøn omstilling for at kunne høste frugterne af den. Og som Henning Hyllested var inde på tidligere, havde vi ikke, i hvert fald slet ikke så hurtigt, været globalt førende på vindmølleområdet, hvis ikke vi havde haft en plan, og hvis Svend Auken og andre ikke havde været så visionære at tage det skridt.

Vi havde ikke været globalt førende på høreapparatområdet, hvis vi ikke havde haft en national strategi om det. Grundfos, Danfoss, en række af vores allerstørste virksomheder har fået en førerposition, fordi der har været en national strategi på det grønne område, på det teknologiske område, fordi der har været velfærdssystemer, som har gjort, at det her land har været en slags laboratorium for produkter, der ikke var kommercielle i starten, men som vi siden hen har levet rigtig godt af.

Jeg kom vidt omkring og startede ud med at sige, at vi støtter det her forslag, men jeg ville bare gerne bringe det lidt op i helikopterperspektiv. Jeg synes, det er rigtig godt.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi giver ordet til ordføreren for forslagsstillerne, hr. Rasmus Prehn, Socialdemokratiet.

Nu udviste formandskabet her i salen den fleksibilitet, at jeg kunne komme på talerstolen to gange, nemlig både som ordfører for Socialdemokratiet og nu også for at samle op som ordfører for forslagsstillerne. Så det siger jeg tak for. Jeg skal derfor også gøre det relativt kort.

Jeg vil gerne sige tak for en levende, engageret og visionær, synes jeg, debat, hvor jeg i hvert fald oplever, at vi bredt her i Folketinget er enige om, at det med at sætte elbusser på dagsordenen og få flere elbusser i Danmark, er vi faktisk enige om. Så kan vi synes, det skal gøres på den ene måde eller på den anden måde, men dagsordenen om, at vi skal have flere elbusser, er vi enige om. Det vil være godt for klimaet; det vil være godt for miljøet; det vil formentlig også gøre det bedre for den kollektive trafik, fordi man kan gøre det billigere og dermed også give en bedre service; det vil støje mindre, og det vil betyde, at færre vil blive syge af støjgener, af luftforureningsgener og andet. Så der er rigtig mange positive ting på det her område.

Jeg har lyttet til de forskellige ordførere og synes, at det tegner sig til, at der kan blive flertal i udvalget for at lande en beretning, så vi også kan lægge det sidste pres på regeringspartierne, for det skal der til, for at vi bliver endnu mere ambitiøse. For som flere ordførere, herunder den radikale fru Sanne Bjørn og SF's fru Lisbeth Bech Poulsen, har været inde på, skal vi ikke miste den her førertrøje. Vi skal altså være fremme i skoene på klima- og miljøområdet, og der skal vi altså bruge nogle af de værktøjer, vi har, som f.eks. den kollektive trafik, til at vise vejen frem, sådan at vi får omstillet Danmark til at blive et endnu mere grønt land.

Så når jeg kigger ned over listen, synes jeg, der har været rigtig mange gode indspil. Der er et par ordførere, der ikke har kunnet være her. Jeg ved ikke rigtig, hvad der er Det Konservative Folkepartis position. Men jeg har lovet at sige fra Alternativets ordfører, hr. Roger Matthisen, at Alternativet også synes, at det her forslag er positivt og rigtigt, og at de måske kunne have ønsket nogle flere tiltag osv., men at de gerne vil støtte det i udvalget, så det siger jeg også tak for.

Så hele vejen rundt: Tak til alle de deltagende ordførere. Det er dejligt, at vi er enige om den her dagsorden, og jeg glæder mig til den videre behandling i udvalget. Det, der i hvert fald er godt, er, at det danske Folketing er enige om, at vi skal have flere elbusser i fremtiden.

Tak til hr. Rasmus Prehn.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Transport- og Bygningsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.