Det næste punkt på dagsordenen er:

2) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 20:

Forslag til folketingsbeslutning om, at regeringen tilkendegiver over for EU, at forhandlingerne om Tyrkiets optagelse i Den Europæiske Union bør standses.

Af Kenneth Kristensen Berth (DF) m.fl.

(Fremsættelse 26.10.2016).

Inden forhandlingen er åbnet, skal jeg bede om ro i salen.

Forhandlingen er åbnet. Det er udenrigsministeren, og der skal være ro i salen, så vi kan høre, hvad der bliver sagt. Værsgo.

Tak. Dansk Folkeparti har fremsat et beslutningsforslag om, at regeringen skal tilkendegive over for EU, at forhandlingerne om Tyrkiets optagelse i Den Europæiske Union bør standses. Forslagsstillerne nævner i bemærkningerne til forslaget, at en fortsættelse af optagelsesforhandlingerne implicit vil være ensbetydende med en blåstempling af den tyrkiske regerings fremgangsmåde efter kupforsøget. De finder, at det vil sende et signal til tredjelande om, at den indenrigs- og udenrigspolitiske strategi, som Tyrkiet har forfulgt siden juli, er inden for rammerne af de principper, der gør sig gældende i Den Europæiske Union.

Endvidere nævner forslagsstillerne, at regeringen må stille et krav om, at Tyrkiet overholder Københavnskriterierne forud for, at videre forhandlinger om Tyrkiets optagelse kan komme på tale. Endelig mener forslagsstillerne, at Tyrkiets samarbejde med EU, herunder arbejdet med at trække Tyrkiet tilbage på et demokratisk spor, fremover må finde sted inden for EU's naboskabspolitik.

Det er ikke en ny diskussion, vi står over for i dag. Situationen i Tyrkiet blev senest drøftet i Folketinget for et par uger siden i forbindelse med hasteforespørgslen om anholdelserne i Tyrkiet. Tidligere på året var der en drøftelse af et forslag til folketingsbeslutning om, at regeringen skulle pålægges at holde en folkeafstemning om, hvorvidt Tyrkiet skulle optages i EU, når der en dag var en aftale mellem Tyrkiet og EU. I januar 2015 fremsatte Dansk Folkeparti et beslutningsforslag om, at regeringen skulle pålægges at arbejde for, at EU's optagelsesforhandlinger med Tyrkiet skulle indstilles.

Jeg vil ikke komme ind på alle de centrale og strategiske forhold, der ikke har ændret sig siden de sidste drøftelser. Jeg vil blot starte med at konstatere, at regeringen fortsat mener, at EU-udvidelsesprocessen er den bedste ramme for at fastholde de tætte relationer til Tyrkiet, og at Tyrkiet netop gennem optagelsesprocessen bestandig opfordres til at leve op til sine forpligtelser som EU-kandidatland, herunder inden for demokrati og menneskerettigheder.

Der er ingen tvivl om, at der på det seneste har været en række tiltag fra den tyrkiske regerings side, som vækker stærk bekymring både hos os i Danmark og i mange andre europæiske lande. Det havde jeg faktisk så sent som i forgårs lejlighed til at drøfte med Tyrkiets udenrigsminister.

De her ting skal heller ikke ses isoleret. De lægger sig oven på en udvikling, der i forvejen var bekymrende. Så noget af det er relateret til undtagelsestilstanden i Tyrkiet efter det fejlslagne kupforsøg i juli måned. Andet er af ældre dato. Det er en udvikling, som vi følger nøje. Den er blevet påtalt, f.eks. over for den tyrkiske ambassadør, der blev indkaldt til samtale i Udenrigsministeriet den 7. november. Det at indkalde en ambassadør til en samtale er som bekendt et meget stærkt bilateralt redskab at tage i brug fra den diplomatiske værktøjskasse.

EU holder naturligvis også skarpt øje med udviklingen i Tyrkiet. Kommissionen offentliggør hvert år en udvidelsespakke med omfattende rapporter om de lande, der kandiderer til et medlemskab. Rapporterne fra 2016 blev offentliggjort den 9. november. Fra EU's side stilles der meget høje krav til kandidatlande i forhold til retsstatsprincipper, menneskerettigheder, ytringsfrihed, mediefrihed og et uafhængigt retssystem – krav, som skal være opfyldt, den dag et land faktisk indlemmes i EU. Derfor udgør disse forhold også en meget central del af rapportens indhold. Det støtter vi aktivt fra dansk side.

Kommissionens landerapport for Tyrkiet tegner et særdeles kritisk billede af udviklingen i landet. Kommissionen påpegede allerede sidste år alvorlige tilbageskridt, og efter kupforsøget den 15. juli er udviklingen gået yderligere i den forkerte retning. Forværringer i ytringsfriheden, bl.a. illustreret ved de mange fængslinger af journalister og lukninger af uafhængige regeringskritiske medier, vækker stor bekymring. Det samme gør massefyringer og anholdelser af offentligt ansatte, arrestation og retsforfølgelse af folkevalgte parlamentarikere og borgmestre, omfattende problemer med retssystemets uafhængighed, en meget hård kurs over for det kurdiske mindretal, særlig i det sydøstlige Tyrkiet, og den seneste tids tilbagevendende overvejelser om genindførelse af dødsstraf.

Regeringen har stor forståelse for Tyrkiets udfordringer med terrorisme fra både militant kurdisk side, dvs. PKK, og af islamisk natur, dvs. ISIL. Det har Tyrkiet ret til at bekæmpe, ligesom Tyrkiet har ret til at tage et grundigt opgør efter det mislykkede kupforsøg i juli. Men myndighederne har en forpligtelse til at udvise proportionalitet i deres reaktioner, og så længe Tyrkiet er et kandidatland og medlem af Europarådet, skal det leve op til højere internationale forpligtelser og standarder. En genindførelse af dødsstraffen vil stride imod disse høje standarder.

Det er derfor vigtigt, at Tyrkiet bliver holdt op på sine internationale forpligtelser. Regeringen mener, at det bliver Tyrkiet bedst til gennem flere samtidige kanaler, f.eks. Europarådet og OSCE m.v. Det har tidligere også været drøftet her i salen. Men den stærkeste blandt dem og den, der proportionalt kræver de højeste standarder af Tyrkiet, er nu engang EU-optagelsesprocessen.

Hvis EU nu afbryder optagelsesforhandlingerne, hvis hele processen standses, vil det måske nok være en hård, klar og hurtig reaktion på den negative udvikling, men det vil samtidig fratage EU en afgørende kanal for at påvirke Tyrkiet i den ønskede reformretning på længere sigt. Samtidig kan EU's beslutning om at suspendere eller fastfryse optagelsesforhandlingerne potentielt blive udnyttet af kræfter i Tyrkiet til at illustrere, at EU-landene alligevel aldrig rigtig har ønsket, at Tyrkiet blev medlem af EU.

Der er kræfter, der reelt ønsker, at udvidelsessporet og de tilknyttede reformer i europæisk retning stopper, men det er værd at huske, at der også er mange demokratiske og oppositionelle kræfter i Tyrkiet, som netop i den aktuelle situation ønsker en fortsættelse af EU-optagelsesprocessen, fordi Tyrkiet derigennem bliver holdt op på nogle grundlæggende standarder for demokrati og menneskerettigheder.

Et centralt element i udvidelsesprocessen er opfyldelsen af Københavnerkriterierne, der blev fastlagt under det danske formandskab i 1993, og som forslagsstillerne refererer til. Kriterierne opstiller høje krav vedrørende demokrati, retssamfund, respekt for menneskerettighederne og beskyttelse af mindretal samt krav om velfungerende markedsøkonomier og evnen til at påtage sig forpligtelser ved et EU-medlemskab. De kriterier skal Tyrkiet fortsat leve op til, og der er med andre ord ikke rykket på målstolperne. Kravene til Tyrkiet er de samme i dag, som de har været hele tiden.

De sidste godt og vel 10 år har grundlaget for EU-optagelsesforhandlingerne med kandidatlandene været en opstrammet forhandlingsramme, hvor forhandlingerne er en åben proces og resultatet ikke er givet på forhånd. EU's evne til at optage nye medlemmer spiller også ind. Det gælder også for Tyrkiet. Forhandlingerne med Tyrkiet blev indledt den 3. oktober 2005 netop på grundlag af en sådan opstrammet forhandlingsramme. Kravene til kandidatlandene ligger derfor fast og skal opfyldes. Det er i sidste ende op til Tyrkiet at beslutte, om de vil det og dermed, om de ønsker at fortsætte reformprocessen og EU-sporet.

Jeg og regeringen kan ikke på nogen måde se Tyrkiet, som vi kender det i dag, blive medlem af EU. Det er selvsagt. Det vil kræve et markant forandret Tyrkiet, for at det overhovedet kan komme på tale, og det er jo det, der er pointen. Tyrkiet skal forandre sig og skal vælge en vej, der bringer landet tættere på Europa frem for det modsatte. Det er i både vores og Tyrkiets interesse.

Fra regeringens side mener vi, at det ikke skal være EU, der smækker døren i. Ingen har en forestilling om, at Tyrkiet bliver medlem af EU, hverken i morgen eller i overmorgen eller i den nærmeste fremtid, men vi har ingen interesse i at skubbe Tyrkiet længere væk fra os.

Tak til ministeren. Der er et par korte bemærkninger, først fra hr. Kenneth Kristensen Berth, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Nu refererede ministeren jo til, at vi har haft debat om Tyrkiet tidligere. De debatter, vi har deltaget i fra Dansk Folkepartis side, vedrører jo ting fra før kupforsøget, og derfor synes vi, det er relevant at rejse debatten igen i dag. Jeg hæftede mig jo ved, at det virker, som om hr. Anders Samuelsen har skiftet holdning – i hvert fald hvis man skal tage det, som fru Mette Bock sagde til Politiken den 18. juli 2016 som udtryk for Liberal Alliances holdning:

»Tyrkiet har desværre af egen drift fraskrevet sig muligheden for at blive medlem af EU. Det er helt utænkeligt, at et land med en regering, der sætter retssamfundet ud af drift kan være medlem. EU har andet at tage sig til.«

Det sagde fru Mette Bock dengang. Hvad er det, der har ændret sig, siden fru Mette Bock sagde det her?

Man siger ikke hr. Anders Samuelsen, man siger ministeren eller udenrigsministeren. Værsgo.

Men det, der bliver sagt af fru Mette Bock, er jo reelt, at Tyrkiet med den situation, der er i dag, ikke kan blive medlem af EU, og det er jo korrekt.

Hr. Kenneth Kristensen Berth.

Så jeg må jo forstå det på den måde, at udenrigsministeren egentlig er enig med fru Mette Bock, selv om udenrigsministeren her giver udtryk for noget andet. Er det, fordi udenrigsministeren her repræsenterer regeringen og ikke Liberal Alliance, eller hvad skal man tage det som udtryk for?

Værsgo.

Som jeg også nævnte i min tale, er f.eks. spørgsmålet om dødsstraf, som jo drøftes i Tyrkiet i øjeblikket, på alle måder en gamestopper i forhold til et medlemskab af EU. Så bliver sådan et forslag ført ud i livet, og begynder man at eksekvere dødsstraffe i Tyrkiet, jamen så sætter det jo i sig selv fuldstændig en stopper for processen. Det, der foregår i øjeblikket, er skridt væk fra et EU-medlemskab, og pointen med at fastholde processen og dialogen med Tyrkiet er jo at få dem tilbage på et spor, hvor de nærmer sig de retsstandarder, som vi kender i EU.

Tak for det. Hr. Nikolaj Villumsen, Enhedslisten. Værsgo.

Tak for det. Som jeg ser det, er det forslag, som Dansk Folkeparti fremsætter her, en julegave til den tyrkiske præsident Erdogan. Der er ingen tvivl om, at vedtages det her forslag, stopper man permanent EU-optagelsesforhandlingerne med Tyrkiet, og man svigter de titusinder af parlamentarikere, borgmestre, journalister, akademikere, fagligt aktive osv., der sidder i tyrkiske fængsler lige nu. Derfor vil vi fra Enhedslistens side selvfølgelig ikke støtte det her beslutningsforslag, men vi vil stille et ændringsforslag om, at man ikke stopper forhandlingerne permanent, men suspenderer forhandlingerne, indtil de demokratiske rettigheder er sikret.

Jeg ved, at Liberal Alliance, da vi havde forespørgselsdebatten sidst med den tidligere udenrigsminister, erklærede sig åbne over for at støtte det her på et tidspunkt. Jeg kunne godt tænke mig at høre, om det nu kunne være regeringens position. De Konservative gjorde det samme, da vi havde den debat. Kunne man fra regeringens side tænkes at støtte Enhedslistens ændringsforslag?

Ministeren.

Nej, det er ikke regeringens udgangspunkt, at vi vil støtte det forslag. Vores udgangspunkt er at fastholde og udvide presset mod Tyrkiet for at få dem til at ændre kurs, og det mener vi ikke at man gør med suspension.

Hr. Nikolaj Villumsen.

Det er jeg selvfølgelig ked af at høre. Jeg synes, at det lige præcis ville være at sætte hårdt mod hårdt over for Erdogan, så jeg er ked af at høre, at det er regeringens position.

Til gengæld kunne jeg godt tænke mig at spørge udenrigsministeren om det her pres på Erdogan, som ministeren lige talte om. Jeg ved, at udenrigsministeren var til NATO-topmøde og mødtes med sin tyrkiske kollega. Jeg går selvfølgelig ud fra, at udenrigsministeren fulgte op på beslutningen her i Folketinget og krævede de parlamentarikere og journalister, der lige nu er fængslet, løsladt.

Så jeg kunne godt tænke mig at høre udenrigsministeren, hvad svaret var fra hans tyrkiske kollega, da udenrigsministeren fremførte kravet om løsladelse.

Ministeren.

Først til delen om suspension. Når vi afviser det, er det netop af hensyn til de mennesker, som hr. Nikolaj Villumsen selv peger på, nemlig oppositionen. Det er de mennesker, som faktisk ønsker, at vi skal fortsætte en kritisk dialog og være med til at presse på, og som ser EU som måske et af de sidste håb. Så det tror jeg er ret væsentligt at huske på – det argument, som blev brugt i første omgang til at afvise, gælder også her.

Det andet vil jeg godt vende tilbage til.

Tak for det. Og så er det hr. Hans Kristian Skibby, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak, formand. Jeg vil gerne spørge udenrigsministeren om det her med den aktuelle situation, som naturligvis er blevet ekstra kritisk efter det kupforsøg, der var i Tyrkiet tidligere på året. Men det ændrer ikke på, at en lang række af de advarselsindikatorer, som kommer, også kom før det omtalte kupforsøg, bl.a. i forhold til den måde, hvorpå man nu fra den tyrkiske regerings side har valgt at tvangslukke den frie presse, en række dagblade osv. Det var nogle ting, som foregik før kupforsøget. Allerede der burde man jo efter vores opfattelse være gået langt mere kritisk til værks.

Det, der så er sket siden hen, er, at vi kan se, at man også har lukket en lang række videregående uddannelser og gymnasier osv. Man har bortvist studerende, man har også fyret underviserne, og man har fyret langt størstedelen af dommerstanden i Tyrkiet. Det er jo meget, meget farlige ting, der sker, og der synes jeg det er lidt fattigt, hvis ikke det giver udenrigsministeren anledning til også her i dag konkret at sige, at nu stopper vi altså de her optagelsesforhandlinger.

Værsgo til ministeren.

Jeg er fuldstændig enig med hr. Hans Kristian Skibby i, at nogle af de ting, vi får efterretninger om foregår i Tyrkiet på nuværende tidspunkt, er dybt kritisable. Dermed kan jeg så også svare på det foregående spørgsmål, nemlig at jeg selvfølgelig tog situationen op, da jeg nu havde et møde med den tyrkiske udenrigsminister forleden, og jeg påpegede, at Danmark er dybt bekymret over det, der foregår.

Men det er stadig væk det forkerte svar at suspendere eller fuldstændig afbryde forhandlingerne, for hvor efterlader det oppositionen? Hvor efterlader det de 52 pct., som ikke stemte på Erdogan? Hvad er det for et håb, vi giver dem? Vi giver dem ikke noget håb. Vi slukker et håb om, at deres situation kan forbedres. For det er jo EU, der lægger det pres på Tyrkiet, som skal til. Hvis vi først fuldstændig vender ryggen til Tyrkiet og ikke fastholder dem på et spor, efterlades tyrkerne jo fuldstændig i armene på det eksisterende styre.

Tak. Hr. Hans Kristian Skibby.

Tak for svaret, men jeg synes, det minder lidt om en naiv tilgang til konsekvenserne af det, der sker, for der må også være en grænse for, hvornår man skal sige, at dialog er den rigtigste vej frem. Vi har jo i mange år haft en dialog med den tyrkiske præsident om deres demokrati osv., men det ændrer ikke på, at det, der er foregået, også før kupforsøget, har været så vanvittigt for at sige det ligeud, at der altså må mere til, end at vi bare siger, at der skal mere dialog til. Der må også noget konsekvens til.

Hvis ikke man som politisk leder i Tyrkiet skal stå til ansvar, bl.a. ved at se, at deres optagelsesforhandlinger og 10 års arbejde smuldrer for dem, så ender det altså med – og så bliver der fotograferet i salen af ministeren – en situation, hvor der ikke tages hånd om netop de demokratiske grundprincipper. Og det er dem, der er trådt under fode i Tyrkiet i dag. Det er jo de demokratiske grundprincipper.

Værsgo til ministeren.

Jeg skal ikke konkludere på, hvorvidt jeg og resten af Det Europæiske Fællesskab er naive i den her situation. Men måske er der også andre elementer, som man skulle overveje fra Dansk Folkepartis side. Altså, det er jo et faktum, at der på nuværende tidspunkt befinder sig ca. 3 millioner flygtninge i Tyrkiet, og man kan selvfølgelig sparke folk så meget over benene, at de til sidst tænker: Nå, men det er måske ikke lige Tyrkiet, de skal være i. Måske skal vi slippe dem løs ude på de europæiske landeveje, så de ender oppe ved Padborg og kommer den vej op igennem Danmark. Er det den situation, som Dansk Folkeparti gerne vil have? Er det måske ikke en lidt naiv tilgang til tilværelsen at tro, at man ikke vil opleve, at der kommer reaktioner også fra den anden side?

Det er tilladt at fotografere lidt i salen, hvis det foregår diskret.

Er det en kort bemærkning fra hr. Peter Hummelgaard Thomsen? Værsgo.

Tak for det. Først meldte jeg mig til, og så meldte jeg mig fra igen, men så meldte jeg mig til igen.

Det er bare som opfølgning på Enhedslistens ordførers spørgsmål. Det er glimrende og godt, at udenrigsministeren fremførte kritik, da han mødtes med Tyrkiets repræsentant nede i Bruxelles, men det kunne være interessant at høre, om udenrigsministeren også i forlængelse af den fælles vedtagelse, vi alle sammen undtagen Dansk Folkeparti stod sammen om, fremførte et egentlig krav om løsladelse af de fængslede HDP-medlemmer og fængslede journalister. Kan udenrigsministeren fortælle om det?

Værsgo.

Nej, jeg refererer ikke fra fortrolige samtaler – det tror jeg også at der er stor respekt for fra ordførerens side – men jeg vil sige det på den måde, at den tyrkiske udenrigsminister blev ikke efterladt i tvivl om, at den danske regering og hele Folketinget er stærkt kritiske over for, hvad der foregår.

Hr. Peter Hummelgaard Thomsen.

Det må vi jo så nøjes med.

Som jeg også har tænkt mig at sige lige om lidt i min egen ordførertale, deler vi jo sådan set udenrigsministerens synspunkt om, at man ikke skal suspendere optagelsesforhandlingerne. Men det er klart, at vi fra Folketingets side og fra regeringens side hele tiden er nødt til at fastholde, ikke bare et pres, men også deciderede krav om, at Tyrkiet lever op til de forpligtelser, de har, og også de krav, vi måtte have til løsladelse af politiske fanger m.v.

Værsgo.

Men det er jo netop det, der også er pointen med at fastholde forhandlingssporet, så vi har en mulighed for at fastholde krav, som skal opfyldes, før man kan nå frem til målstregen. Det er jo det, der er hele pointen, så vi deler synspunkt.

Tak til ministeren. Den næste ordfører er hr. Peter Hummelgaard Thomsen, Socialdemokratiet. Værsgo.

Mange tak for det. Der er ikke nogen tvivl om, at vi ser med meget, meget stor alvor og meget, meget stor bekymring på udviklingen i Tyrkiet. Vi har også her i Folketinget ved flere lejligheder haft anledning til både at diskutere situationen, men også at diskutere, hvilke konsekvenser det bør eller ikke bør have for de relationer, Danmark og EU i øvrigt indgår med Tyrkiet i. Jeg synes, at vi fra Folketingets side har været gode til at være enige om hård kritik af udviklingen i Tyrkiet. Jeg synes, vi har været gode til i bred enighed at stille en række krav til Tyrkiet.

Når vi alligevel ikke, selv om vi ser med meget stor alvor på udviklingen i menneskerettighedssituationen, udviklingen i forsamlingsfriheden og ytringsfriheden osv., kan støtte beslutningsforslaget i dag, har det to årsager.

For det første tror vi, også i forlængelse af det, udenrigsministeren sagde, at det på den lange bane kan være med til at skubbe Tyrkiet endnu længere væk fra Europa, endnu længere væk fra demokratisering, endnu længere væk fra åbenhed og presse på den udvikling, der er i gang i dag.

For det andet er en konsekvens af en del af den aftale, som EU har indgået med Tyrkiet om flygtningefaciliteten, at vi gerne vil blive ved med at snakke med Tyrkiet om, at landet kan blive medlem af vores fællesskab på den lange bane.

Når det er sagt, ser jeg ikke for mig, at Tyrkiet i nær fremtid eller i en meget fjern fremtid er i stand til at leve op til nogen af de krav, der er for medlemskab af EU. Man mangler rigtig meget, hvad angår menneskerettighedssituationen, forsamlingsfrihed, ytringsfrihed. Vi oplever, hvordan dele af den situation nærmest dagligt bliver forværret. Men grundlæggende tilhører jeg en politisk filosofi, som tror på forhandling, som tror på dialog, som tror på, at vi gennem den stadig udstrakte arm kan holde Tyrkiet fast på et nogenlunde spor. Det er klart, at det ikke kan blive ved med at fortsætte i al evighed, og derfor skal vi blive ved med her i Folketinget at have den løbende debat, som jeg også hilser velkommen, og som Dansk Folkeparti bliver ved med at insistere på at vi får.

Vi kan ikke støtte beslutningsforslaget i dag, og jeg har også lovet at meddele på SF's vegne, at de med de samme argumenter heller ikke kan støtte det. Tak.

Tak for det. Der er et par korte bemærkninger. Hr. Kenneth Kristensen Berth, Dansk Folkeparti, værsgo.

Tak, fru formand. Jeg noterer mig det, som ordføreren siger. Jeg konstaterer så til gengæld, at ordførerens kolleger i Europa-Parlamentet den 24. november 2016 har stemt for et forslag om midlertidigt at suspendere for optagelsesforhandlingerne med Tyrkiet, altså lige det, som jeg også kan høre at Enhedslisten agter at stille ændringsforslag om til forslaget, og det vil vi i øvrigt meget gerne støtte. Vil ordføreren og Socialdemokratiet støtte et forslag, der handler om en midlertidig suspension, altså det samme forslag, som ordførerens partifæller har stemt for i Europa-Parlament?

Værsgo.

Jeg skal være ærlig og sige, at jeg er bekendt med, at vores medlemmer af Europa-Parlament har stemt, som de har. Jeg har ikke været bekendt med, at der er det ændringsforslag, før ordføreren fra Enhedslisten nævnte det før. Så det vil vi rent faktisk tage seriøst med videre ind i overvejelserne i forbindelse med andenbehandlingen af det her forslag.

Hr. Kenneth Kristensen Berth.

Det tager jeg selvfølgelig positivt imod, for jeg synes jo, det er vigtigt, at man kan genkende partierne hele vejen ned, altså i virkeligheden lige fra Europa-Parlamentet til kommunalbestyrelserne, og at det, der bliver sagt det ene sted, også bliver sagt og udført det andet sted. Så jeg håber og ser selvfølgelig frem til, at man i Socialdemokratiet trykker på den grønne knap, når det her ændringsforslag kommer igennem.

Værsgo.

Jeg kan ikke garantere, at vi kommer til at trykke på den grønne knap, men jeg kan garantere, at vi vil indgå seriøst i behandlingen af det ændringsforslag, som Enhedslisten har stillet.

Tak for det. Så er det hr. Nikolaj Villumsen, Enhedslisten. Værsgo.

Tak for det. Jeg er glad for at høre, at Socialdemokratiet vil overveje det ændringsforslag, som vi vil stille fra Enhedslistens side, og jeg vil i den sammenhæng bare understrege, at det her jo ikke er en diskussion om, om vi skal have en dialog med Tyrkiet eller ej. Vi har jo et tæt forhold til Tyrkiet gennem landets medlemskab af Europarådet og gennem NATO-alliancen, hvor både Danmark og Tyrkiet er med, og selvfølgelig også gennem optagelsesforhandlingerne om et EU-medlemskab. Så som jeg ser det, er det her et spørgsmål om, om man ønsker at tale med store bogstaver i den dialog, og derfor vil jeg bare opfordre Socialdemokratiet til seriøst at overveje at støtte ændringsforslaget, sådan at vi forhåbentlig kan få et flertal i Folketinget, der ligesom Europa-Parlamentet taler med store bogstaver over for præsident Erdogan.

Værsgo.

Det er jeg glad for at ordføreren synes. Som jeg nævnte før, vil vi meget gerne være med til at tale med meget store bogstaver over for Erdogan og over for Tyrkiet, for vi er, som jeg også nævnte i min ordførertale, meget bekymret over den udvikling, vi ser. Når vi alligevel ikke kan støtte det her beslutningsforslag, eller at man dropper optagelsesforhandlingerne i det hele taget, så skyldes det, synes jeg jo, at der er en balance. Jeg er egentlig af den opfattelse, at en væsentlig årsag til, at vi har set den forråelse af den demokratiske udvikling i Tyrkiet, jo bl.a. er, at man i EU i mange, mange år har holdt Tyrkiet hen og ikke er fortsat ned ad det spor, hvor Tyrkiet i en eller anden fremtid har kunnet se sig selv blive medlem af EU. Det er klart, at de ikke skal have lov til det, så længe de ikke lever op til Københavnerkriterierne og en lang række andre forhold, men jeg er overbevist om, at det, at vi hele tiden har holdt Tyrkiet ud i udstrakt arm, også har været med til, at de har fjernet sig fra Europa. Det er den balance, som det i hvert fald for os er vigtigt at holde fast i.

Hr. Nikolaj Villumsen.

Der er, kan man sige, ingen tvivl om, som jeg også sagde tidligere til udenrigsministeren, at der ikke er nogen større julegave, man kan give den tyrkiske præsident Erdogan end at vedtage det forslag fra Dansk Folkeparti, som ligger her, og det er selvfølgelig også derfor, at vi ikke kan støtte det, og jeg er glad for, at Socialdemokratiet heller ikke kan det. Men der er jo en markant forskel til så lige præcis at sige, at vi suspenderer forhandlingerne, indtil de demokratiske rettigheder er sikret, og der vil jeg bare kvittere for, at Socialdemokratiet seriøst vil gå ind i overvejelser om det.

Værsgo.

Det kan jeg bekræfte at vi vil.

Tak for det. Og den næste ordfører er hr. Jan E. Jørgensen, Venstre. Værsgo.

Vores kamp for at sikre vort lands stabilitet og fremtid kommer ikke til at blive afbrudt af, at europæiske lovgivere hæver eller sænker deres hænder. Sådan lød det fra Tyrkiets præsident Recep Erdogan, da Europa-Parlamentet i sidste måned stemte for, at forhandlingerne med Tyrkiet om et fremtidigt medlemskab sættes på pause. Og selv om der var tale om en ret klar tilkendegivelse, hvor 479 stemte for og kun 37 imod, så er afstemningen desværre konsekvensløs, for uanset hvilke krumspring EU foretager sig over for Erdogan, ser det altså ud, som om at det er meget, meget vanskeligt at ændre på den kurs, han har lagt for Tyrkiet.

Med Erdogan ved roret har Tyrkiet den seneste tid rykket sig meget langt væk fra de demokratiske standarder, der skal gennemsyre ethvert samfund, som står i betragtning til et fremtidigt EU-medlemskab. Vi har bl.a. været vidner til voldsomme udrensninger i den offentlige administration og dommerstanden, hvor mere end 100.000 personer har mistet deres arbejde. Et eksempel på helt unødig hårdhændet fremfærd så vi bl.a., da tyrkiske myndigheder arresterede 11 demokratisk valgte parlamentsmedlemmer fra det kurdiske parti HDP, under påskud af at de havde forbindelse til de militante kurdere i PKK. Det er naturligvis helt uacceptabelt, at demokratisk valgte medlemmer af en nationalforsamling anholdes alene på baggrund af deres politiske tilhørsforhold og uden, at der foreligger bevis for, at de skulle være i ledtog med militante grupperinger.

Derfor har EU's reaktion også være hård og kontant. EU's udenrigsminister Federica Mogherini har udtrykt stærk bekymring over udviklingen, og hun har på det kraftigste advaret Erdogan mod at fortsætte sin hårdhændede fremfærd over for sine politiske modstandere. Herhjemme har regeringen, som der også er redegjort for af vores nye udenrigsminister, indkaldt den tyrkiske ambassadør til samtale og herigennem indskærpet Danmarks bekymring over udviklingen i Tyrkiet.

På trods af at der altså er bred enighed om, at vi er vidne til en meget bekymrende udvikling i Tyrkiet, er halmstrået for EU i den forbindelse de diplomatiske relationer, som vi lige nu opretholder med Tyrkiet på grund af deres status som ansøgerland. Har vi ikke de stærke diplomatiske forbindelser, er jeg bange for, at vi helt risikerer at miste kontakten til det tyrkiske regime og dermed mister muligheden for at påvirke Tyrkiet i den ønskede reformretning.

Derfor er jeg også imod dagens beslutningsforslag fra Dansk Folkeparti, ikke fordi forslaget ikke udstikker en korrekt diagnose af Tyrkiet lige nu, men vi stemmer imod, fordi forslaget er den forkerte medicin i den nuværende situation. Hvis EU sletter Tyrkiet fra listen over potentielle optagerlande, reducerer vi, som også forslagsstillerne nævner i forslaget, Tyrkiet til et land inden for rammerne af EU's naboskabspolitik. Det efterlader os jo reelt med de samme diplomatiske handlemuligheder, som vi har over for lande som Egypten, Libyen eller Tunesien. Og hvorfor er det en dårlig idé? Jo, for hvis vi skal hjælpe de tyrkere, som lige nu lider under Erdogans styre, og som bliver forfulgt, fyret og endog tortureret, ja, så kræver det stærke diplomatiske bånd. Det kræver, at vi opretholder diplomatiske forbindelser til Tyrkiet, der forpligter Tyrkiet både i forhold til menneskerettigheder, retspraksis og demokrati. Skærer vi disse bånd væk, afskærer vi os samtidig muligheden for at hjælpe de demokratiske og oppositionelle kræfter i Tyrkiet, som lige nu er under stort pres.

Afslutningsvis vil jeg godt understrege, at Venstre er stærkt bekymret over den udvikling, Tyrkiet lige nu gennemgår, og jeg vil også godt takke Dansk Folkeparti for at rejse debatten, for debatten er vigtig. De demokratiske spilleregler er i den grad under pres, og Erdogan gør, hvad han kan, for at intimidere, forfølge og presse politiske modstandere og etniske mindretal. Netop derfor skal vi fra EU's side holde fast. Vi skal holde fast i de nære relationer og ikke straffe de uskyldige og de reformvenlige kræfter ved at trække de diplomatiske følehorn tilbage. Venstre stemmer derfor imod forslaget.

Der er en kort bemærkning fra hr. Kenneth Kristensen Berth, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Jeg er jo ked af, at Venstre ikke støtter vores forslag, men jeg går da ud fra, at Venstre støtter det ændringsforslag, som Enhedslisten kommer med. For Venstre stemte jo i Europa-Parlamentet for midlertidigt at suspendere optagelsesforhandlingerne med Tyrkiet. Og jeg vil da lige kort fortælle, hvad hr. Morten Løkkegaard, Venstres europaparlamentsmedlem, sagde i den forbindelse. Han sagde, at han ikke troede på, at tyrkerne droppede den flygtningeaftale. Der er for meget gensidig interesse til, at de vil gøre det, siger Morten Løkkegaard. Og fortsætter: Det handler ikke om at vende ryggen til Tyrkiet. Vi må tale klart nu i et sprog, Erdogan forstår. Man skal passe på ikke at vise svaghed.

Det var altså Morten Løkkegaards motivation for at stemme for forslaget i Europa-Parlamentet om midlertidig suspension. Så jeg vil egentlig gerne høre hr. Jan E. Jørgensen, om Venstre her på Christiansborg vil gøre det samme, som Venstre har gjort i Europa-Parlamentet, altså stemme for midlertidig suspension.

Tak. Hr. Jan E. Jørgensen.

Det er vi ikke umiddelbart parate til, men det er noget, vi skal have en debat om. Det er jo et spørgsmål om at finde den rigtige balance. Altså, hvornår presser vi for meget, så det får nogle uhensigtsmæssige konsekvenser, og hvornår presser vi for lidt, så tyrkerne er ligeglade? Det er en meget, meget svær balance. Jeg synes desværre ikke, at der er nogen nemme løsninger, og hvis det havde været en 30 år yngre udgave af mig selv, der havde stået heroppe på talerstolen, kan det godt være, at jeg i højere grad var faret frem med bål og brand og havde taget de helt store ord i min mund. Men jeg må også erkende, at diplomati altså er en vanskelig kunstart og et spørgsmål om at være meget balanceret.

Hr. Kenneth Kristensen Berth.

Jeg synes jo i og for sig, at det er lidt ærgerligt, for som ordføreren jo rigtig nok sagde, er den afstemning i Europa-Parlamentet jo konsekvensløs, fordi Europa-Parlamentet ikke har nogen magtbeføjelser på det her område. De kan kun anbefale og håbe osv. Og der er det jo anderledes med Folketinget, kan man sige, for vi har jo retten til at udstyre ministeren med et mandat. Så hvis vi her kunne enes om, at det var den danske holdning midlertidigt at suspendere Tyrkiets optagelsesforhandlinger, var det jo også regeringens holdning. Jeg er lidt ærgerlig over, at ordføreren ikke sådan bare bider til bolle og siger: Vi siger selvfølgelig det samme her på Christiansborg som i Europa-Parlamentet.

Værsgo.

Altså, i praksis er forhandlingerne jo sat på pause, og lige nu er der ikke nogen, der forestiller sig, at Tyrkiet kan blive optaget som medlem af EU. Der skal ske voldsomme forandringer, før det kan komme på tale. Men muligheden er der, og vi slukker ikke lyset fuldstændig. Så kan vi diskutere, hvad en fastfrysning er, og hvad en pause er. Og hvis udenrigsministeren beder om et forstærket mandat, vil jeg da forvente, at vi er lydhøre. Men det har udenrigsministeren altså ikke bedt om.

Tak. Så er det hr. Nikolaj Villumsen, Enhedslisten. Værsgo.

Tak for det. I de seneste dage har jeg lagt mærke til, at efter vi i Danmark har fået den nye regering, er det blevet moderne, at man mener en ting som repræsentant for regeringen og en anden ting som repræsentant for sit parti. Jeg har noteret mig, at både Liberal Alliance og De Konservative, da vi sidst havde debatten her i Folketingssalen, meldte sig åbne over for at overveje at støtte det ændringsforslag, Enhedslisten nu vil stille, om suspension af forhandlingerne, indtil de demokratiske rettigheder er sikret. Ligeledes stemte Venstre for i Europa-Parlamentet.

Jeg kunne bare godt tænke mig at høre fra Venstres ordfører: Er det Venstre, der på nuværende tidspunkt er det parti i regeringen, der står fast på ikke at støtte en suspension, eller står alle tre partier samlet i det spørgsmål?

Værsgo.

Det er godt forsøgt, men skal vi ikke lade det blive ved det?

Hr. Nikolaj Villumsen.

Det er fair nok. Så vil jeg bare opfordre Venstre til også at overveje at være åbne over for ændringsforslaget. Det er positivt, at både Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet har meldt sig åbne over for at overveje det. Det vil jeg også opfordre Venstre til.

Værsgo.

Det takker jeg for.

Det var det. Så er det den næste ordfører, som faktisk er hr. Nikolaj Villumsen, Enhedslisten. Værsgo.

Situation lige nu i Tyrkiet er fuldstændig uacceptabel. Den politiske opposition fængsles, lederne af det førende oppositionsparti HDP sidder fængslet i lighed med otte andre af partiets parlamentsmedlemmer. Dermed er over 5 millioner vælgere frataget deres folkevalgte repræsentanter i det tyrkiske parlament. 47 kurdiske borgmestre er blevet tvangsfjernet og fængslet. Dermed er der millioner af borgere i de kurdiske kommuner, der har fået frataget også deres lokale folkevalgte. I stedet ledes kommunerne af regeringsudpegede administratorer, der fyrer fagligt organiseret ansatte og på udemokratisk vis indfører Erdogans stokkonservative og islamistiske lovgivning, der eksempelvis går målrettet efter ligestillingsinitiativer med lukning af kvindekrisecentre og sågar med eksempler på, at en nyudpeget administrator har offentliggjort navnene på de kvinder, der har anmeldt hustruvold.

Men parlamentarikerne og borgmestrene er ikke alene. Titusinder af journalister, dommere, advokater, akademikere, fagligt aktive, kvindeforkæmpere og LGBT-aktivister sidder lige nu fængslet. I ly af undtagelsestilstanden efter det mislykkede kupforsøg har Erdogan ganske enkelt kortsluttet demokratiet. I de kurdiske områder er mere end 350.000 mennesker lige nu drevet på flugt fra deres hjem, som er blevet ødelagt af den tyrkiske regeringshær. Store bydele er lagt øde, og antallet af flygtninge vil uden tvivl eksplodere, hvis ikke demokrati og menneskerettigheder genetableres og respekteres, hvis der ikke findes en fredelig og politisk vej fremad for Tyrkiets demokratiske opposition. Derfor er det afgørende, ikke bare for den demokratiske opposition i Tyrkiet, men også for os her i Europa, at der lægges pres på Erdogan. Der skal sættes hårdt mod hårdt.

Men det gør forslaget fra Dansk Folkeparti ikke. Det er blot en gentagelse af en evig sang om permanent og for altid at stoppe optagelsesforhandlingerne for tyrkisk medlemskab af EU. Det vil ikke presse Erdogan. Det vil være en gigantisk julegave til despoten. Det vil til gengæld ramme den demokratiske opposition hårdt, svigte de titusinder, som lige nu sidder fængslet, svigte de hundredetusinder, som er drevet på flugt fra deres hjem, svigte de modige mennesker, der på trods af undertrykkelsen fortsætter med at kæmpe mod Erdogans regime.

Derfor kan Enhedslisten ikke støtte forslaget fra Dansk Folkeparti i dets nuværende form. Men vi vil stille et ændringsforslag under udvalgsbehandlingen, så optagelsesforhandlingerne ikke stoppes permanent, men sådan at de suspenderes, indtil de demokratiske rettigheder er genoptaget i Tyrkiet. Det giver ganske enkelt ikke mening at forhandle EU-medlemskab med et land, der fængsler sin demokratiske opposition. Det her ændringsforslag er en opfølgning på den vedtagelse, der var i Europa-Parlamentet, hvor socialdemokraterne, de liberale og de konservative stemte for, ligesom de grønne og venstrefløjen gjorde, ligesom det ligger i tråd med den enstemmige vedtagelse i det østrigske parlament om suspension af optagelsesforhandlingerne, der blev foreslået af det grønne parti.

Vi er ikke magtesløse over for Erdogan. Tyrkiet får årligt omkring 4 milliarder skattekroner som en del af optagelsesprocessen. Suspenderes forhandlingerne, indtil undertrykkelsen stopper, vil det være at lukke for det varme vand til Erdogan. Ligeledes har Tyrkiet en toldunion med EU. Det giver store fordele for den tyrkiske regering. Vi så, hvordan de russiske sanktioner målrettet Erdogan ramte Tyrkiet hårdt og pressede Erdogan i knæ. Hvis man blot legede med ideen om, at EU gjorde det samme, er der ingen tvivl om, at den tyrkiske økonomi og dermed den tyrkiske præsident Erdogan lynhurtigt ville blive tvunget til forhandlingsbordet og tvunget i knæ.

Jeg synes, det er vigtigt at understrege, at vi kan handle, og vi skal handle. Vi skal sætte hårdt mod hårdt over for Erdogan. Derfor vil Enhedslisten ikke støtte Dansk Folkepartis forslag i dets nuværende form, men vi håber på bred opbakning til vores ændringsforslag.

Tak for det. Der er ikke nogen bemærkninger, så den næste ordfører er fru Christina Egelund, Liberal Alliance. Værsgo.

Tak for det. Udviklingen i Tyrkiet er i sandhed bekymrende. Vi drøftede situationen indgående her i Folketinget i november, og det er ikke blevet bedre siden da. Det er ikke mit indtryk, at der i Folketinget hersker mere end en holdning til præsident Erdogans regering i Tyrkiet, der står for uhørt grov underminering af fundamentale frihedsrettigheder og demokrati. Spørgsmålet er så, hvad vi stiller op.

Det er ikke Liberal Alliances opfattelse, at et stop for optagelsesforhandlingerne med EU, sådan som Dansk Folkeparti her foreslår, er det rigtige at gøre. Det vil næppe komme det tyrkiske folk til gavn. Det vil heller ikke komme EU eller Danmark til gavn. Uanset hvad vi beslutter her, vil Tyrkiet stadig væk være naboland til EU, og vi har ingen interesse i at skubbe Tyrkiet i armene på Mellemøsten. Jeg ser ikke for mig, at Tyrkiet bliver medlem af EU i noget, der bare minder om en nær horisont. De bevæger sig nærmest dag for dag længere og længere væk fra at efterleve standarder for demokrati og menneskerettigheder, men lad os fastholde presset på dem gennem forhandlinger i stedet for at risikere at bringe os i en situation, hvor vi får vanskeligere ved at lægge pres på Tyrkiet.

På den baggrund kan Liberal Alliance ikke støtte beslutningsforslaget.

Der er et par bemærkninger. Kenneth Kristensen Berth, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Ordføreren sagde, at vi får vanskeligere ved at lægge pres på Tyrkiet, hvis det her forslag vedtages. Hvordan kan det så være, at fru Mette Bock ræsonnerede, som hun gjorde, den 18. juli, hvor hun jo sådan set sagde, at der ikke var nogen grund til at beskæftige sig mere med Tyrkiet. Ræsonnerer fru Christina Egelund anderledes end fru Mette Bock, eller har man foretaget et kursskifte hos Liberal Alliance? Jeg respekterer fuldstændig, hvis man har det, men så synes jeg bare, at man lige skal nævne det, så vi er klar over, at man altså har skiftet kurs.

Værsgo.

Fru Mette Bock har ikke sagt, at man ikke skal beskæftige sig med Tyrkiet, tværtimod. Hun har sagt, at det er vanskeligt og tæt på umuligt at fortsætte forhandlingerne. Men fru Mette Bock har ikke sagt, at vi i Europa ikke skal beskæftige os med Tyrkiet, og den holdning er jeg enig i.

Hr. Kenneth Kristensen Berth.

Fru Mette Bock sagde jo sådan set, og jeg citerer: »EU har andet at tage sig til.« Altså, det kan jo ikke være meget anderledes end en klar indikation af, at indstillingen for fru Mette Bocks vedkommende der tilbage til den 18. juli var, at det der med Tyrkiet i EU skulle EU ikke bruge flere kræfter på. EU kunne bare holde op med de der forhandlinger. Det er jo sådan set det samme standpunkt, som vi står på, og derfor var jeg jo også så glad for fru Mette Bocks udtalelser dengang, og jeg er ked af, at fru Christina Egelund tilsyneladende ikke bakker fru Mette Bock op.

Værsgo.

Jeg tror, at det, der har ligget i fru Mette Bocks udtalelser, er en irritation over udviklingen i Tyrkiet, for det er klart, at det da ville være bedre både for Europa, men jo i særdeleshed for de tyrkiske borgere, at udviklingen var anderledes i Tyrkiet, end den er. Og i øvrigt kan det ikke komme bag på hr. Kenneth Kristensen Berth, at det her er Liberal Alliances standpunkt. Vi har jo diskuteret den her problematik, så vidt jeg husker to eller tre gange i løbet af efteråret, og måske var der også en diskussion lige før sommerferien. Og det er godt, at vi fortsat har dialogen, også her i Folketingssalen, om, hvordan vi stiller os. Vi skal løbende følge udviklingen i Tyrkiet. Men i de forskellige debatter, vi har haft, har Liberal Alliance jo holdt fast ved, at det ikke er løsningen at stoppe forhandlingerne med Tyrkiet om optagelse i EU, samtidig med at vi også hele tiden har pointeret, at vi ikke ser for os, at Tyrkiet i noget, der bare minder om en fjern fremtid, kan blive medlem af EU.

Hr. Nikolaj Villumsen, Enhedslisten.

Tak for det. Jeg vil også spørge til det her med, hvad Liberal Alliances holdning er til det ændringsforslag, Enhedslisten vil stille, om en suspension af optagelsesforhandlingerne, indtil de demokratiske rettigheder er genetableret. Vi har jo drøftet det tidligere. Der var Liberal Alliance ikke for Enhedslistens forslag, men man sagde, at man var åben over for at overveje det. Nu hørte jeg så fra udenrigsministeren, at det ikke var den position, regeringen har.

Så kunne jeg godt tænke mig at høre fra Liberal Alliances ordfører, om det er, fordi Liberal Alliance har skiftet holdning i den her sag, eller det er, fordi der er en intern diskussion i regeringen om, hvilken position man skal tage, og om man eventuelt skulle støtte sådan et ændringsforslag, som Enhedslisten stiller.

Værsgo.

Nej, det er det ikke. Det er sådan set udtryk for, at vi har diskuteret det. Jeg tror, det var under debatten her i Folketingssalen i november, at vi også diskuterede de her ting. Og når vi sagde, at det kan man da godt være åben over for, er det egentlig bare et udtryk for, at man ikke for tid og evighed kan vide, hvad positionen vil være. Altså, vi ved jo ikke, hvordan udviklingen er. Men som den er lige nu – det var også det, jeg sagde dengang, og det er også det, jeg siger i dag – synes vi ikke, det er fornuftigt hverken at gøre, som Dansk Folkeparti foreslår, nemlig at stoppe forhandlingerne, eller gøre det, som Enhedslisten foreslår, nemlig at suspendere dem. For jeg tror, at konsekvensen af begge dele vil være den samme. Konsekvensen vil være, at vi lukker for et forhandlingsrum. Vi lukker for muligheden for at lægge pres på Erdogan. Og er der noget, de tyrkiske borgere, som bliver undertrykt af Erdogan, ikke har brug for, er det, at EU vender dem ryggen.

Værsgo.

Tak for det. Jamen der er jo ingen, der taler om at stoppe dialogen, udover Dansk Folkeparti. Det gør vi i hvert fald ikke fra Enhedslistens side. Det, vi taler om, er jo bare at tale med store bogstaver i den dialog, som man løbende fører med Tyrkiet. Danmark har jo en nær relation til Tyrkiet igennem f.eks. landets medlemskab af Europarådet, landets medlemskab af NATO og så de her optagelsesforhandlinger.

Jeg kunne bare godt tænke mig at høre ordføreren om noget. Det er klart, at man ikke kan udelukke noget i al evighed. Men hvornår er nok nok? Det, vi ser, er, at det bare går fra skidt til værre og til ekstremt slemt. Det er jo også derfor, vi har haft de mange debatter om Tyrkiet i Folketinget i det forløbne år. Så hvornår er nok nok? Hvornår vil Liberal Alliance ligesom sige, at så kunne vi overveje at støtte Enhedslistens ændringsforslag?

Værsgo.

Først til de indledende bemærkninger: Altså, jeg har ingen grund til overhovedet at betvivle hverken hr. Nikolaj Villumsens eller Enhedslistens oprigtige interesse i at hjælpe de tyrkiske borgere, som er undertrykt af en fæl diktator. Jeg tror egentlig, at vi, hvad det angår, er meget på linje med hinanden. Og hvad det andet angår, vil jeg sige, at hvis jeg vidste, hvordan udviklingen bliver i Tyrkiet fremover, ville jeg måske kunne pege på en dato og sige, at så er det den dag, at nok er nok. Men vi ved jo ikke, hvordan udviklingen bliver, og derfor er vi nødt til at tage stilling til virkeligheden, som den er i dag. Og som virkeligheden er i dag, mener jeg, at det ville være til ugunst for tyrkerne, altså for de tyrkiske borgere, og jeg tror også, det ville være til ugunst for Europa på et eller andet plan at lukke, stoppe, suspendere optagelsesforhandlingerne. Det er så en strategisk afvejning af, hvad der er det klogeste at gøre. Jeg tror, at vi to er enige om, hvad målet er.

Tak for det og tak til ordføreren. Så er det hr. Rasmus Nordqvist, Alternativet. Værsgo.

Situationen i Tyrkiet er under al kritik. Frie medier bliver lukket ned, journalister og dommere er sat bag tremmer, kurderne bliver systematisk forfulgt, og vores kollegaer i det tyrkiske parlament bliver tilmed sat bag tremmer. Desuden er der også en alvorlig snak om at genindføre dødsstraf. Dette kan ikke gå ubemærket hen, og vi har en forpligtelse til at reagere. Vi skal lægge et maksimalt pres på Tyrkiet. I den forbindelse skal vi hele tiden nøje overveje, hvordan vi lægger et pres, således at Tyrkiet mærker, at det har sekvenser, når man laver brud på menneskerettighederne, samtidig med at vi ikke afskærer os fra den mulighed at have en dialog.

Jeg mener ikke, at vi skal stoppe optagelsesforhandlingerne med Tyrkiet. Jeg tror ikke, det vil have den ønskede effekt, tværtimod. Men dermed ikke sagt, at vi ikke kan bruge forhandlingerne som et redskab til at presse Tyrkiet. Europa-Parlamentet har netop besluttet at anbefale en fastfrysning af forhandlingerne. Det mener jeg er en bedre løsning, da den ikke afskærer enhver form for dialog. Vi anbefaler derfor, at forhandlingerne fryses forstået på den måde, at ingen nye optagelseskapitler åbnes, før situationen i Tyrkiet er normaliseret. Retsstatsprincipperne og respekten for menneskerettighederne skal på rette spor, før forhandlingerne kan udvides. Når undtagelsestilstanden er ophørt, vil vi revurdere denne position.

Vi mener dog også, at hvis vi skal lægge virkelig pres på Tyrkiet, skal vi have styr på vores asyl- og flygtningepolitik i EU. Med flygtningeaftalen mellem EU og Tyrkiet har vi outsourcet vores flygtningepolitik til Tyrkiet. I lyset af de hårdere toner fra Parlamentet og flere EU-lande har Erdogan truet med at skrotte aftalen og sende flygtninge op igennem Europa. Af frygt for dette er EU nærmest handlingslammet over for Tyrkiet. Tyrkiet huser over 3 millioner flygtninge, hvoraf 2,7 millioner er syriske flygtninge, hvoraf størstedelen er flygtet inden for de seneste år. Med et fungerende asylsystem og en retfærdig omfordelingsmekanisme vil EU stå meget stærkere over for Tyrkiet. Derfor skal vi arbejde for at skrotte flygtningeaftalen og i stedet indføre en retfærdig og velfungerende flygtninge- og asylpolitik i EU. Som FN anbefalede igen for bare få dage siden, har EU behov for at udvikle en fælles politik, der sikrer fælles modtagelse og fordeling af flygtninge – en plan, der sikrer flygtninge ret til beskyttelse og hjælp til fordeling af flygtninge hensigtsmæssigt blandt EU's medlemslande, og selvfølgelig en plan, der sikrer, at mennesker, der ikke har krav på beskyttelse, kan sendes hjem igen.

Jeg har bidt mærke i, at der i regeringsgrundlaget står, at vi skal have et nyt asylsystem. Dette kan jeg kun bakke op om. Jeg mener, regeringen bør arbejde målrettet for dette gennem EU. Vi skal ikke outsource vores politik på den måde, som vi har gjort, til Tyrkiet. Vi har et ansvar for at leve op til menneskerettighederne og sikre mennesker på flugt en retfærdig behandling og beskyttelse. Dette garanterer EU-aftalen med Tyrkiet ikke. Derfor støtter vi sammen med andre progressive kræfter i DiEM25 en retssag mod flygtningeaftalen ved EU-Domstolen, som er blevet rejst af Shabbir Iqbal. Denne sag skal jeg ikke tale mere om her, men det er blot for at sige, at hvis vi for alvor vil sanktionere Tyrkiet, nytter det ikke, at vi stadig har den her aftale, både fordi den strider imod basale menneskerettigheder, men også fordi den binder os på hænder og fødder i forhold til Tyrkiet.

Så vi vil gerne opfordre til, at man fryser forhandlingerne. Vi mener ikke, man skal skrotte forhandlingerne og stoppe dem helt, men man skal bevare det her rum for dialog. Og vigtigst af alt mener vi, at vi burde skrotte flygtningeaftalen og erstatte den med en velfungerende og retfærdig asyl- og flygtningepolitik, der har vores idealer om menneskerettighederne – det er værdigt.

Tak. Der er et par korte bemærkninger. Hr. Kenneth Kristensen Berth, Dansk Folkeparti, værsgo.

Tak, fru formand. Jeg synes egentlig, at det var en relativt klar ordførertale fra hr. Rasmus Nordqvist. Jeg skal bare lige være helt sikker på, om jeg har forstået det rigtigt, nemlig sådan, at Alternativet altså er indstillet på at støtte et ændringsforslag, der vedrører en midlertidig suspension. Er det rigtigt forstået?

Ordføreren.

Det kommer fuldstændig an på ordlyden af det ændringsforslag. Som jeg helt klart sagde, er en fastfrysning for os, at man ikke går videre i forhandlingerne, men der er nogle kapitler, nogle dele, der er åbne, og dem mener vi at vi skal fortsætte på nuværende tidspunkt.

Hr. Kenneth Kristensen Berth.

Det gjorde det lidt sværere for mig at forstå, desværre. Lad mig prøve at sige det på en anden måde: Bakker hr. Rasmus Nordqvist og Alternativet op om den beslutning, som Europa-Parlamentet tog den 24. november om en midlertidig suspension?

Værsgo.

Jeg vil sige, at jeg har prøvet at finde ud af præcis, hvad der menes med den suspension. Er det stop for al kontakt i forhold til de forhandlinger, der allerede er åbnet, de kapitler, der er åbnet, eller er det stop for kommende? Det er det, vi er i gang med at undersøge. Som jeg sagde meget tydeligt, forstår vi det at fastfryse forhandlingen, som at der ikke er nogen nye optagelseskapitler, der åbnes, før situationen i Tyrkiet er normaliseret.

Tak. Så er det hr. Nikolaj Villumsen, Enhedslisten. Værsgo.

Tak for det. Først vil jeg sige, at jeg er meget enig i, at EU stiller sig selv ekstremt svagt over for Erdogan, men reelt også andre despoter i EU's nærområde ved ikke ligesom at kunne finde ud af at finde en solidarisk fordelingsløsning på flygtningespørgsmålet, og dermed er man sårbar over for pres fra Erdogan, men også andre, der kunne finde på at gøre det samme. Der er vi helt enige. Jeg synes, det er positivt, at Alternativet siger, at man vil støtte en fastfrysning, sådan at man ikke går videre end der, hvor man allerede er i gang med at forhandle. Jeg vil gerne opfordre Alternativet til at overveje muligheden af også at støtte et ændringsforslag, der går på ligesom at sige, at vi stopper her, det giver ikke mening at fortsætte, som vi har gjort hidtil på baggrund af en situation, hvor den demokratiske opposition fængsles. Så det var en opfordring til at se på det med åbne øjne i den videre udvalgsbehandling.

Ordføreren.

Det kan jeg love hr. Nikolaj Villumsen at vi gør. Vi er meget optaget af den her sag og følger den hele tiden og vurderer også hele tiden, om der er behov for at tage nogle nye skridt. Det er også derfor, at vi faktisk har rykket os, i forhold til hvad vi sagde, sidst vi diskuterede det her. Vi synes, at der er behov for at gøre noget nyt. Der er også kommet den udmelding fra Europa-Parlamentet, som også, synes jeg, er med til at støtte op om det. Så vi holder meget øje med situationen og ser hele tiden på, om vi tager de rigtige skridt, men også at vi ikke bruger alle vores kort på en gang, fordi så er det, vi står svagt tilbage.

Tak for det. Hr. Nikolaj Villumsen.

Det vil jeg bare kvittere for og så sige, at det jo er ganske interessant ved debatten i dag, at der ligesom tegner sig et potentielt flertal for det her ændringsforslag, som Enhedslisten vil stille, og det er positivt, at Alternativet også vil overveje det, fordi det giver jo muligheden for, at det flertal potentielt kan bruges. Så det er bare en kvittering for det.

Værsgo.

Tak.

Så er det fru Zenia Stampe, Radikale Venstre. Værsgo.

Jeg tror, man skal gøre sig én ting klart, og det er, at på trods af den udvikling, vi er vidne til, så er det, at Tyrkiet ønsker og er interesseret i et EU-medlemskab på sigt, stadig væk et lys i mørket. For der er jo ingen tvivl om, at Tyrkiet lige nu er inde i en meget bekymrende udvikling, hvor man fængsler oppositionspolitikere, embedsmænd osv., altså slet ikke lever op til menneskerettighederne, slet ikke lever op til de kriterier, som de skal opfylde for at være en del af EU. Og derfor er det dog et lys i mørket og en vis opmuntring, at de ikke i samme bevægelse har sagt: Jamen så dropper vi tanken om at blive medlem af EU, for vi abonnerer slet ikke på det der demokrati og de der menneskerettigheder.

Derfor synes jeg i virkeligheden, det er et rigtig dårligt sted at presse Tyrkiet, for det er da nærmest det eneste positive, man kan sige om Tyrkiet lige nu – ud over de mange vidunderlige mennesker, der bor i Tyrkiet, som er vores venner, som vi kerer os om, og som også er en af grundene til, at vi gerne vil have, at Tyrkiet skal være medlem af EU. Men en af de få positive ting er da, at Tyrkiet ikke selv har vendt EU ryggen og sagt: Vi ønsker ikke længere et medlemskab af EU.

At de så i alt, hvad de gør – og nu skal jeg måske lade være med at sige de – men at Erdogan i alt det, han gør, i virkeligheden udsætter EU-medlemskabet, er selvfølgelig noget, vi ikke kan ignorere, og noget, som vi selvfølgelig skal diskutere. Men hvis reaktionen er at sige, at så kan Tyrkiet lige så godt droppe ideen om nogen sinde at blive medlem af EU, så synes jeg, det er et underligt sted at presse Tyrkiet og Erdogan. Det er et underligt sted, fordi det måske er det lys, der er i mørket, men også – og det er jeg rigtig glad for at Enhedslisten også har påpeget – fordi der sidder en opposition, som jo er relativt stor, selv om den er stærkt udfordret og presset lige nu, som også ser det som lyset i mørket: muligheden for det europæiske spor. Og derfor er det en dør, vi ikke skal smække i.

Derfor synes jeg – og det er jo noget, flere har været inde på her fra Folketingets talerstol – at det handler om, hvordan vi tror at EU bedst muligt får vendt den udvikling, der er i gang nu. Eller måske skal jeg formulere det anderledes, for jeg tror i virkeligheden, at problemstillingen er anderledes: Det handler om, hvordan EU bedst muligt kan undgå at skubbe Tyrkiet endnu mere i den meget bekymrende retning, Tyrkiet er på vej i.

Jeg tror, ligesom andre har givet udtryk for heroppefra, at en smækket dør, et slukket håb og en slukket drøm om et EU-medlemskab vil skubbe Tyrkiet endnu længere væk fra EU. Det vil skubbe håbet om demokrati og menneskerettigheder for tyrkerne, den tyrkiske befolkning, endnu længere væk. Men det vil desværre også skubbe håbet for Europa om at have et stort Tyrkiet, som man kan samarbejde med, som man kan stole på, længere væk.

For én ting handler om menneskerettigheder for tyrkerne – det er vigtigt, og det er selvfølgelig det vigtigste – men noget andet handler jo om, at det her er et stort og vigtigt land for EU og for Danmark. Lige nu huser Tyrkiet 3 millioner flygtninge. Tyrkiet spiller også en rolle i forhold til konflikten i Mellemøsten. Det er en afsindig vigtig opgave, og derfor er det i vores interesse at arbejde for en god udvikling i Tyrkiet, ikke kun for tyrkernes skyld, men for vores egen skyld.

Derfor mener jeg sådan set, at både hensynet til idealismen for den tyrkiske befolkning, men også realismen for os selv taler for, at vi gør det, som vi tror kan forhindre, at Tyrkiet når endnu længere ud ad den meget bekymrende planke, de er på vej ud ad. Medlemskabsforhandlingerne, om end de jo reelt er frosset ned lige nu, er alligevel en adgang, en anledning, en adkomst til en kritisk dialog, til en monitorering, som der ellers ikke ville være grundlag for.

Derfor mener vi selvfølgelig, at man skal udtale kritik af Tyrkiet. Man skal hele tiden gøre Erdogan, gøre befolkningen i Tyrkiet, ikke mindst dem, der har stemt på ham, opmærksom på: Hver eneste gang I fængsler en oppositionspolitiker, bringer I jer selv længere væk fra EU. Men det er jeres valg. Det er jer, der bevæger jer væk fra EU. Det er ikke EU, der bevæger sig væk fra jer. Det er ikke os, der slukker drømmen om menneskerettigheder og drømmen om Europa og EU. Det er Erdogan.

Derfor kan vi ikke støtte forslaget.

Tak til fru Zenia Stampe. Så er det hr. Kenneth Kristensen Berth, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Nej, det kommer heller ikke bag på mig, fru Zenia Stampe. Men jeg synes, det kunne være meget interessant at vide, hvordan Det Radikale Venstre har tænkt sig at stille sig til det ændringsforslag, som Enhedslisten kommer med. For Det Radikale Venstre er jo talstærkt præsenteret i Europa-Parlamentet med hr. Morten Helveg Petersen og hr. Jens Rohde, og så vidt jeg husker, var den ene af de to herrer ikke til stede ved den pågældende afstemning. Men den anden stemte for.

Det vil sige, at hvis der skal være nogen sammenhæng mellem det, som Det Radikale Venstre siger i Europa-Parlamentet, og det, som Det Radikale Venstre siger her i Folketingssalen, så går jeg ud fra, at Det Radikale Venstre støtter en midlertidig suspension af optagelsesforhandlingerne med Tyrkiet, også her.

Værsgo.

Det vil vi diskutere. Jeg tvivler på, at vi vil støtte det i folketingsgruppen, for jeg mener ikke, det på nogen måde vil være med til at bevæge Tyrkiet i den rigtige retning. Men hvis min folketingsgruppe mener noget andet, er det jo noget, vi skal diskutere. Vi diskuterede ikke ændringsforslaget, da vi diskuterede beslutningsforslaget, for det var ikke nået frem til os på det tidspunkt, så det skal jeg selvfølgelig tilbage og vende med min gruppe. Jeg tror ikke umiddelbart, det er noget, som kan få Tyrkiet til at ændre sin kurs, og derfor vil det ikke være min anbefaling. Men det er før sket, at jeg er blevet stemt ned i min gruppe.

Værsgo.

Så jeg må forstå det sådan, at fru Zenia Stampe er lodret uenig med sin gruppe i Europa-Parlamentet, hr. Jens Rohde og hr. Morten Helveg Petersen. Det, de har stemt for nede i Europa-Parlamentet, er ikke radikal politik. De har stemt for noget andet. De har måske været følgagtige, fordi der var så mange, der stemte for det her. Men jeg må forstå det sådan, at det er en kritik fra fru Zenia Stampes side af den stemmeafgivning, som fru Zenia Stampes radikale kolleger, hr. Morten Helveg Petersen og hr. Jens Rohde, har foretaget i Europa-Parlamentet.

Værsgo.

Jeg vil gerne tale med mine medlemmer i Europa-Parlamentet og drøfte sagen. Men det er jo en beslutning, vi træffer i vores folketingsgruppe, og den er i øvrigt uafhængig af den beslutning, man har truffet i vores europaparlamentsgruppe.

Tak til fru Zenia Stampe. Socialistisk Folkepartis ordfører er ikke til stede, og vi går videre til hr. Rasmus Jarlov, Konservative Folkeparti. Værsgo.

Jeg kunne forstå, at forslagsstilleren, hr. Kenneth Kristensen Berth, kom under beskydning for nogle lidt uholdbare synspunkter i den her debat. Men selvfølgelig kun som et varselsskud – kunne jeg forstå.

Men lad mig lægge rygcrawl til side og sige, at vi jo sådan set synes, at der er rigtig meget fornuft i, at Tyrkiet ikke skal være en del af EU. Og jeg har faktisk også haft en lyst til at kunne støtte det her forslag, for jeg mener ikke, at Tyrkiet hører hjemme i EU. Det er ikke et europæisk land, og det, der foregår i Tyrkiet, og den styreform, de har dernede, hører overhovedet ikke hjemme i en kreds af europæiske demokratier. Så vi mener ikke, at Tyrkiet skal med i EU.

Derfor kan det selvfølgelig også virke lidt underligt, at vi mener, at vi så alligevel bør fortsætte forhandlingerne for nærværende. Men der er simpelt hen nogle realpolitiske hensyn, som mange af de andre ordføreren også har været inde på, og det er, at hvis vi stopper forhandlingerne nu, vil det blive set som en meget grov fornærmelse i Tyrkiet. Det vil lukke en dør og vil gøre, at forholdet til Tyrkiet vil blive forværret på et tidspunkt, hvor vi ikke synes, at det forhold kan bære det. Så af den grund kommer vi ikke til at støtte beslutningsforslaget, selv om vi er enige i, at Tyrkiet ikke bør blive medlem af EU.

Hr. Kenneth Kristensen Berth, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Nu ved jeg ikke, hvem der her er ude i rygcrawl, men jeg synes nu, det lød, som om ordføreren ikke var helt så dårlig i den disciplin, som han måske selv giver indtryk af. Jeg vil bare sige, at den 14. august sagde ordførerens kollega, hr. Naser Khader, noget ret skelsættende, synes jeg, og meget klart. Han sagde:

»Det er hele pakken, der gør, at Tyrkiet ikke længere egner sig til at være et land, man skal forhandle med optagelse i EU om. Det er landet ikke værdigt til.«

Det er jo klare ord, må man sige, på en tidlig formiddag, og jeg kan forstå, at ordføreren egentlig har lyst til at støtte forslaget. Men det der med lyst er jo egentlig noget lidt mærkeligt noget, for hvis man har lyst til at gøre et eller andet og det i øvrigt er noget fint noget – det er jo ikke et spørgsmål om at putte en sukkerknald ekstra i teen eller sådan noget, for det er simpelt hen bare et spørgsmål om, at man skal trykke på den rigtige knap i forhold til den politik, man siger man har – så forstår jeg ganske enkelt ikke, hvorfor man ikke gør det. Så ordføreren må elaborere lidt i forhold til det der med de her realpolitiske udfordringer, for jeg troede egentlig, at konservativ politik godt kunne rummes inden for realpolitik.

Værsgo.

Jeg tror ikke, jeg kan sige det meget anderledes, men jeg vil selvfølgelig godt prøve at gentage argumentationen for, hvorfor vi ikke støtter beslutningsforslaget. Og den er, at vi mener, det vil skabe en konflikt med Tyrkiet, som vi ikke har lyst til at tage. Og særlig ikke i øjeblikket, hvor der i forvejen er en meget anspændt situation. Men det er også lige så klart, at vi ikke mener, at de forhandlinger, der er med Tyrkiet, bør føre til, at de kommer til at blive medlem af EU.

Hr. Kenneth Kristensen Berth.

I Europa-Parlamentet var der den her meget omtalte beslutning den 24. november. Og der stemte hr. Bendt Bendtsen jo for en midlertidig suspension af optagelsesforhandlingerne med Tyrkiet. Når man nu fra Konservatives side ikke vil standse optagelsesforhandlingerne helt, kan man så lokke De Konservative til at stemme for en midlertidig suspension, så der er samhørighed mellem det, man siger i Folketinget, og det, man siger i Europa-Parlamentet?

Værsgo.

Jeg er jo lidt bundet af, at Det Konservative Folkeparti nu sidder i regering, og det vil sige, at vi ikke kan føre vores egen udenrigspolitik. Så jeg tror, at den diskussion om, om det kan være en vej frem, er vi nødt til at tage i regeringen. Jeg har simpelt hen ikke mandat til lige pludselig at udstikke en retning, som stikker af fra den øvrige regerings. Men jeg er enig med mine partifæller – både hr. Naser Khader og hr. Bendt Bendtsen – i, at vi er modstandere af, at Tyrkiet skal være medlem af EU.

Så det, vi diskuterer her, er jo i virkeligheden bare, kan man sige, en mellemvej til den konklusion, som på et eller andet tidspunkt bliver nødt til at komme, nemlig at de ikke kan være medlem af EU. Og jeg forstår godt hr. Kenneth Kristensen Berths behov for mere klare linjer, men der er også nogle praktiske hensyn i udenrigspolitik.

Tak. Så er det hr. Nikolaj Villumsen, Enhedslisten. Værsgo.

Tak for det. Jeg må sige, at den udtalelse undrer mig en smule, altså at Det Konservative Folkeparti skulle være imod Tyrkiets optagelse i EU. Det er jo en ny position, som jeg forstår det, og det kommer jo så på et tidspunkt, hvor man er med i en regering, hvor vi lige har hørt udenrigsministeren være negativ sågar over for en suspension af forhandlingerne, indtil de demokratiske rettigheder er sikret, som Enhedslisten vil stille ændringsforslag om. Jeg skal bare forstå det rigtigt: Er det sådan, at Det Konservative Folkeparti ønsker et stop og måske også ville være positive over for en suspension, men bare ikke kan få det igennem i regeringen på nuværende tidspunkt?

Værsgo.

Sådan er det ikke. Det er sådan, at vi mener, at Tyrkiet ikke bør ende med at blive medlem af EU, men ikke mener, at det er rigtigt at afbryde forhandlingerne med dem nu.

Hr. Nikolaj Villumsen.

Okay, så det vil sige, at Det Konservative Folkeparti er positive over for det ændringsforslag, som Enhedslisten vil stille om at suspendere optagelsesforhandlingerne, indtil de demokratiske rettigheder er sikret, altså ligesom det, hr. Bendt Bendtsen stemte for nede i Europa-Parlamentet, hvor den konservative gruppe sammen med et flertal i Europa-Parlamentet stemte for en midlertidig suspension. Er det korrekt opfattet?

Værsgo.

Nej, det er også forkert opfattet. Vi er, som jeg sagde før – og nu synes jeg at jeg har sagt det mange gange – ikke tilhængere af, at vi afbryder forhandlingerne med Tyrkiet nu. Det er jo det, der ligger i Enhedslistens forslag, så nej, det er vi ikke enige i.

Tak for det. Tak til ordføreren. Hr. Martin Lidegaard, værsgo. Nå, var det en kort bemærkning? Man skal i god tid trykke sig ind. Værsgo.

Jeg beklager, men sagen tager en lidt uventet drejning. Det var oplysningen om, at De Konservative, hvilket også er helt nyt for mig, er imod Tyrkiets optagelse i EU, altså af princip. Sådan set uanset alt muligt andet er De Konservative imod det. Er det rigtigt forstået?

Værsgo.

Ikke sådan af et princip, men det er rigtigt forstået, at vi ikke mener, at Tyrkiet skal være med i EU.

Hr. Martin Lidegaard.

Hvad er så grunden til, at man ikke ønsker at afbryde forhandlingerne om optagelse?

Værsgo.

Det er, at det vil blive set som en meget stor provokation fra Tyrkiets side, og vi mener ikke, at vi har behov for den konflikt med Tyrkiet i øjeblikket. Jeg synes, at jeg har sagt det mange gange. Jeg kan godt gentage det, og I må gerne spørge om det igen, men jeg har sagt det fire til fem gange nu, så er vi ikke ved at være der?

Det er muligt, at der bliver behov for en gentagelse. Fru Zenia Stampe, Radikale Venstre, værsgo.

Jeg vil bare gerne spørge, hvad begrundelsen er for, at man ikke ønsker et tyrkisk EU-medlemskab på lang sigt.

Værsgo.

Det gentager jeg også gerne, naturligvis. Det er, som jeg sagde i min tale, at vi jo ikke mener, at Tyrkiet er et europæisk land, og derfor er udgangspunktet ikke, at det er naturligt at have Tyrkiet med i Den Europæiske Union. Samtidig er det også meget svært at se, at der er fællestræk nok i Tyrkiets styreform og måde at agere på, som gør, at det ville blive et lykkeligt fællesskab. Tyrkiet er ikke at betragte som et velfungerende demokrati. De ting, der foregår dernede, og den måde, oppositionen bliver behandlet på, er dybt, dybt kritisabel og simpelt hen ikke kompatibel med den måde, som vi andre europæiske demokratier fungerer på.

Fru Zenia Stampe.

Jeg kunne godt tænke mig at vide, om det er en ny holdning, fordi så vidt jeg ved, startede EU sine optagelsesforhandlinger med Tyrkiet under den daværende VK-regering. Så jeg vil bare høre, hvor ny den holdning er.

Værsgo.

Jeg tør ikke sætte en dato på, hvor ny holdningen er og udviklingen i De Konservatives holdning til Tyrkiets optagelse gennem tiderne. Jeg kan kun redegøre for, hvad der er vores holdning.

Tak for det. Tak til ordføreren. Så er det ordføreren for forslagsstillerne, hr. Kenneth Kristensen Berth, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak, fru formand. Jeg vil gerne starte med at takke Folketinget for behandlingen af vores forslag. Jeg skal også med det samme beklage, at der ikke har været opbakning til forslaget bredt i Folketinget. Det er jo ikke nogen ny holdning fra Dansk Folkepartis side, at vi er modstandere af Tyrkiets optagelse i EU. Der er vi af mange forskellige årsager. Tyrkiet er ikke et europæisk land, Tyrkiet har i årevis været et land med meget store udfordringer med overholdelse af basale rettigheder og en lang, lang række andre ting. Men vi har da noteret os, at Enhedslisten har besluttet at stille et ændringsforslag ved behandlingen i Europaudvalget. Jeg tror roligt, jeg kan sige, at hvis Enhedslisten ikke havde gjort det, så havde Dansk Folkeparti gjort det.

Det er jo interessant, at der er nogle partier her i Folketinget, som tilkendegiver én opfattelse i Europa-Parlamentet og tilsyneladende en anden her i dag i Folketinget. Derfor er det også nærliggende at spørge til, om ikke man skal se på den beslutning, som Europa-Parlamentet traf den 24. november 2016 med et overvældende flertal om at opfordre Kommissionen og medlemsstaterne til at tage skridt til en midlertidig suspension af de igangværende tiltrædelsesforhandlinger med Tyrkiet. Grunden til, at det også er interessant at have den debat i Folketinget, er jo, at Danmark er medlemsstat i EU. Det er jo Folketinget, der udstyrer ministeren med mandater til, hvordan Danmark forholder sig i EU-spørgsmål. Dermed er det heller ikke uden betydning, hvad et flertal i Folketinget gør, hvorimod en beslutning som den i Europa-Parlamentet, som hr. Jan E. Jørgensen jo også så rigtig gjorde opmærksom på, er konsekvensløs.

Jeg har stadig væk svært ved at forestille mig, når alle de partier, der er repræsenteret i Europa-Parlamentet og også er her i Folketinget, har stemt på en måde i Europa-Parlamentet, at de så vil stemme på en anden måde i Folketinget til fuldstændig det samme forslag. Derfor forventer jeg naturligvis også opbakning til det ændringsforslag, som bliver stillet i Europaudvalget. Den 9. august 2016 sagde hr. Michael Aastrup Jensen, og nu citerer jeg:

»Med de mange forskellige tiltag Tyrkiet har gjort, ikke mindst det seneste hvor de påtænker at indføre dødsstraf« – og det er de jo så kommet tættere på nu – »er det lag på lag af ting, der nu krydser en rød grænse«. Det sagde han til Altinget og fortsatte:

»Derfor skal man stoppe optagelsesforhandlingerne og endda sige, at det ikke bare er en pause. Vi skal have fjernet Tyrkiets titel som EU-kandidatland. Alt andet vil være absurd med de tiltag, de har indført.«

Han blev så efterfølgende desværre korrekset af hr. Kristian Jensen, den daværende udenrigsminister. Som vi har været inde på her, har fru Mette Bock, som også tilhører et regeringsparti, den 18. juli til Politiken sagt:

»Tyrkiet har desværre af egen drift fraskrevet sig muligheden for at blive medlem af EU. Det er helt utænkeligt, at et land med en regering, der sætter retssamfundet ud af drift kan være medlem.«

I samme avis foreslog hr. Søren Søndergaard også en suspension af forhandlingerne. Det lever Enhedslisten fint op til i dag. Den 14. august sagde hr. Naser Khader så, at han er rygende uenig i regeringens manglende vilje til at kritisere Tyrkiet. Det er så den regering, som De Konservative er medlem af i dag, og hr. Naser Khader krævede i Jyllands-Posten, at forhandlingerne skulle stoppes:

»Det er hele pakken, der gør, at Tyrkiet ikke længere egner sig til at være et land, man skal forhandle med optagelse i EU om. Det er landet ikke værdigt til«.

I Europa-Parlamentet har alle de partier og bevægelser, der er repræsenteret fra dansk side, SF, Socialdemokratiet, Radikale Venstre, Konservative, Venstre, Dansk Folkeparti og Folkebevægelsen mod EU, stemt for at standse optagelsesforhandlingerne indtil videre. Det må jeg sige er en beslutning, jeg er helt enig i, for det er nemlig helt afgørende nødvendigt at gøre noget.

Siden den 20. juli 2016 er over 45.000 militærfolk, politibetjente, dommere, guvernører og offentligt ansatte enten blevet suspenderet eller arresteret. 163 generaler – det svarer til 45 pct. af det totale antal i det tyrkiske militær – er blevet tilbageholdt, og Tyrkiet har måttet tømme landets fængsler for at få plads til de her mange, mange tilbageholdte. 38.000 fanger forventer Tyrkiet at skulle løslade for at skaffe plads. Den 28. september 2016 meddelte den tyrkiske justitsminister Bekir Bozdag, at 70.000 personer allerede på daværende tidspunkt var blevet undersøgt, og at 32.000 formelt var blevet arresteret. Tyrkiet har i øvrigt forlænget det antal dage, man kan blive tilbageholdt uden rettergang i Tyrkiet, fra 4 til 30. Ifølge Amnesty International er de tilbageholdte blevet nægtet adgang til en advokat. En del er blevet slået, tortureret, og andre har ikke fået mad, vand eller nødvendig medicin. Mange af dem er af indlysende årsager tilbageholdt på et utrolig tyndt grundlag, der tyder på, at præsident Erdogan bare har ønsket at komme sine kritikere eller modstandere til livs i ly af det her kup. Et andet eksempel er også tilbageholdelsen af de 14 medlemmer fra det kurdiske HDP-parti, som vi tidligere har været inde på.

Den tyrkiske regering har endog ladet forstå, at man mener, at USA har et medansvar eller måske har været direkte involveret i kupforsøget. I kølvandet på det her kup har den tyrkiske befolkning desværre samlet sig om præsident Erdogan mod de etniske mindretal, der findes i Tyrkiet. Vi har bl.a. set forfølgelse af alevimuslimer, som er blevet voldsommere. Vi har set, hvordan man slår ned på personer, der drikker alkohol, og kvinder, der ikke bærer hovedtørklæde, osv. osv. Tyrkiet har såmænd også begrænset adgangen til ytringsfriheden på internettet og er i det hele taget på vild flugt fra frihedsrettighederne.

Spørgsmålet er ganske enkelt, om Tyrkiet overhovedet stadig er vores allierede. Det har vi også allerede set med Lars Hedegaard-sagen, hvor den person, der var mistænkt for at forsøge at slå Lars Hedegaard ihjel, som bekendt blev udleveret til Islamisk Stat og nu i øvrigt figurerer på en amerikansk liste over de mest eftersøgte internationale terrorister.

Den 24. november stemte Europa-Parlamentet som bekendt om midlertidigt at standse optagelsesforhandlingerne med Tyrkiet. Det var der 479 medlemmer af Europa-Parlamentet der stemte for. Den beslutning var præsident Erdogan ligeglad med, for det kunne ikke ses som andet end bare signalværdi.

Nu er det jo anderledes med Folketinget, så en lignende beslutning i det danske Folketing, hvor et folketingsflertal pålægger regeringen at meddele, at forhandlingerne med Tyrkiet bør standses midlertidigt, har betydning, for dermed meddeler et af de europæiske lande, at de ikke længere for nuværende kan bakke op om fortsatte optagelsesforhandlinger med Tyrkiet. Vi håber meget på Folketingets tilslutning til det ændringsforslag, og vi forventer det selvfølgelig også, for der skulle gerne være sammenhæng mellem, hvad man siger et sted, nemlig i Europa-Parlamentet, og hvad man siger her i denne høje sal.

Tak til ordføreren.

Der er ikke nogen bemærkninger, og det ser ikke ud, som om der er flere, der har bedt om ordet. Så er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Europaudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.