Det sidste punkt på dagsordenen er:

3) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 19:

Forslag til folketingsbeslutning om kommuners indkvartering af flygtninge i andre kommuner.

Af Holger K. Nielsen (SF) og Jacob Mark (SF).

(Fremsættelse 25.10.2016).

Forhandlingen er åbnet, og jeg giver indledningsvis ordet til udlændinge- og integrationsministeren. Værsgo.

Forslagsstillerne har konkret foreslået, at det sikres, at en kommune udelukkende kan indkvartere flygtninge på et midlertidigt opholdssted i en anden kommune, såfremt den anden kommune er indforstået hermed. Det er jeg enig i, og jeg har også allerede tilkendegivet, bl.a. i et svar til Folketinget i begyndelsen af oktober, at dette er min indstilling.

Jeg er bare ikke enig i, at der er tale om en ændring, der kan bære sit eget lovforslag, eller at det skal fremsættes allerede inden udgangen af januar 2017. Det vil jeg gerne komme kort tilbage til, men først lige et par ord om den model for boligplacering af flygtninge, som vi har at gøre med her.

I Danmark har vi i dag et velfungerende kvotesystem, der sikrer, at nye flygtninge fordeles jævnt over hele landet. Den kommune, som en flygtning visiteres til, skal, når det er muligt, anvise en permanent bolig til den pågældende. Indtil da kan kommunen anvise flygtningene til et midlertidigt opholdssted.

Det kan i visse tilfælde være hensigtsmæssigt, at kommunerne på tværs af kommunegrænser har mulighed for at hjælpe hinanden med boligplacering for en periode. Det er der ikke noget til hinder for i lovgivningen, men det gælder kun i forhold til den midlertidige boligplacering, og rent juridisk hører flygtningene altså stadig til i den kommune, som har fået integrationsansvaret. Denne kommune skal fortsat afholde alle udgifter og stå inde for integrationsprogrammet og har fortsat pligt til at finde en permanent bolig til den enkelte flygtning. Der er altså ikke tale om, at en kommune vælter en økonomisk byrde eller opgave over på andre kommuner.

Der er også mange gode eksempler på, at der er kommuner, der benytter sig af at kunne placere flygtninge hos hinanden midlertidigt, og det er efter min mening hensigtsmæssigt at bevare den mulighed, fordi det er med til at give kommunerne fleksibilitet i forhold til at løse opgaven med boligplacering af flygtninge. Det er en fleksibilitet, som også er et bærende element i topartsaftalen imellem kommunerne og regeringen. Pointen her er netop at give kommunerne bedre rammer for at modtage og finde boliger til nye flygtninge. Jeg mener derfor heller ikke, at muligheden for midlertidig boligplacering på tværs af kommunegrænserne skal afskaffes, og i praksis burde det ikke være noget, der giver problemer.

Men jeg synes også, det er helt rimeligt, at de to kommuner skal være enige herom. Det er også derfor, jeg er indstillet på at indføre en samtykkebestemmelse. Jeg synes bare ikke, der er grund til at haste det igennem. Regeringen vil derfor stille et ændringsforslag til beslutningsforslaget, som vi behandler her, som indebærer, at lovforslaget fremsættes inden udgangen af dette folketingsår, så den ændrede bestemmelse kan træde i kraft f.eks. den 1. juli 2017.

Derudover har jeg tænkt mig allerede i begyndelsen af det nye år at skrive til samtlige kommuner, at vi agter at fremsætte sådan et lovforslag, og jeg vil samtidig opfordre kommunerne til at sikre sig et samtykke, hvis de påtænker boligplacering af flygtninge midlertidigt uden for kommunegrænsen.

Jeg håber, at den her tilgang har opbakning hos et flertal i Folketinget, og så kan vi jo arbejde sammen om det.

Tak til ministeren. Den næste taler i rækken er hr. Dan Jørgensen som ordfører for Socialdemokratiet.

Jeg skal gøre det ganske kort. Vi støtter forslaget. Vi synes, det er meget vigtigt, at der er en mulighed for, at man kan hjælpe hinanden i kommuner, der ligger ved siden af hinanden, hvis der er forståelse fra begge sider. Der kan også være midlertidige overvejelser, der gør sig gældende. Men det er klart, at en situation, som vi f.eks. har set, hvor Frederiksberg Kommune laver midlertidig boligplacering i København, uden at Københavns Kommune er indforstået med det, kan vi ikke acceptere. Så vi takker SF for et glimrende forslag.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører i rækken er hr. Christian Langballe som ordfører for Dansk Folkeparti.

Tro mod vores generelle holdning vil vi afvente, hvad regeringen gør. Vi har jo den klare holdning, at man skulle holde fast i, at asylanter skal forblive på centrene, og at de så skal sendes tilbage til deres hjemlande, når der er fred og ingen fare. Så vi forholder os afventende til det her. Med hensyn til alt det her med boligplacering og hvor de skal placeres henne, er det ikke en diskussion, vi vil gå ind i, for vi har stadig væk det synspunkt, at flygtninge skal placeres på asylcentre. Så med de bemærkninger venter vi på, hvad regeringen beslutter sig for.

Tak til ordføreren. Den næste i rækken er hr. Marcus Knuth som ordfører for Venstre.

Tak for ordet. Tak til SF for et rigtig fint forslag. Det er ikke altid, vi er enige på udlændingeområdet, så jeg synes, det kun er på sin plads at give en ekstra tak for nogle gode tanker.

Langt hen ad vejen deler jeg og Venstre jo den holdning, som beslutningsforslaget lægger op til her. Vi mener, at man med rimelighed kan undersøge, om vi kan lave en model, hvor en kommune udelukkende kan få lov til at indkvartere flygtninge i en anden kommune, hvis begge kommuner kan nå til enighed – et samtykke mellem kommuner, der gør, at man ikke kan blive påtvunget at aflaste en anden kommune, hvis man ikke har ressourcerne. Dog, som ministeren siger, er vi uenige i den korte frist, som SF lægger op til her. Det er vigtigt, at vi laver en gennemarbejdet model for det her. Derfor deler vi intentionen i lovforslaget, men vi kan ikke bakke op om forslaget i sin nuværende form på grund af den korte tidsfrist. Jeg ser dog god mulighed for, at vi kan nå til enighed under udvalgsbehandlingen og ser frem til denne.

Tak til Venstres ordfører. Så giver jeg ordet til fru Johanne Schmidt-Nielsen som ordfører for Enhedslisten.

Så blev det jo alligevel en lillebitte smule god tirsdag, for det er jo et åbenlyst fornuftigt forslag, der kommer her fra SF, nemlig at hvis en kommune, som har fået et vist antal flygtninge, vælger at sende de flygtninge videre til en anden kommune, for at de kan bo der, skal man lige spørge den anden kommune først. Det er en åbenlyst god idé. Det er jo sådan, at vi har et kvotesystem ude i kommunerne, fordi det helt åbenlyst er en ret stor opgave at integrere flygtninge, som kommer hertil, ofte med voldsomme traumer i bagagen, ofte fra lande, kulturer og samfund, som er meget anderledes end det danske. Det kræver ikke kun penge, det kræver også, at der står frivillige i lokalsamfundet klar til at tage imod. Og den tanke underminerer man jo, hvis man bare sender sin kvote videre til en anden kommune.

Så vi støtter selvfølgelig forslaget og er glade for, at regeringen også støtter forslaget. Jeg vil gerne bede om, at regeringen så i den forbindelse også overvejer noget andet, vi har diskuteret, nemlig hvor lang tid noget er midlertidigt. For vi har f.eks. hørt Frederiksberg Kommune sige, at vi sender dem videre til Københavns Kommune midlertidigt. Jamen hvor lang tid er det så midlertidigt? Integrationsperioden er 3 år, og i den periode er flygtninge bundet til at bo i en bestemt kommune. Så altså en opfordring til regeringen om ikke blot at tage det her gode, fornuftige forslag fra SF til sig, som handler om, at man skal spørge de andre, men også overveje, hvor lang tid man midlertidigt kan placere flygtninge i en anden kommune end dér, hvor de egentlig hører hjemme.

Tak til Enhedslistens ordfører. Den næste taler er fru Christina Egelund som ordfører for Liberal Alliance.

Tak. Der er jo allerede sagt rigtig meget fornuftigt om det her beslutningsforslag. Liberal Alliance synes også, at det er et godt forslag. Og jeg vil egentlig gøre det så kort som til at sige, at hvis forslagsstillerne er villige til at se på den frist, som tidligere ordførere også har været inde på, og vi kan finde en god løsning på det med fristen, så vil vi stemme for forslaget.

Tak til ordføreren. Den næste i rækken er fru Josephine Fock som ordfører for Alternativet.

Tak for det. Jeg skal også gøre det kort. Vi bakker også op om SF's forslag. Det er vigtigt, at kommunerne ikke bare kan tørre ansvaret af på hinanden uden at lave konkrete aftaler, og jeg synes, det er positivt, at ministeren også kommer med den tilkendegivelse, hun kommer med i dag.

Vi bakker op om SF's forslag.

Tak til ordføreren. Så er det fru Sofie Carsten Nielsen som ordfører for Det Radikale Venstre.

Tak for det. Også i Radikale Venstre bakker vi op om forslaget og synes, det er virkelig positivt, at ministeren melder ud, at regeringen også vil komme med lovforslag, og så er jeg sikker på – det håber jeg at SF's ordfører vil bekræfte – at vi kan finde en fælles løsning på det her. Det viser jo, at det faktisk indimellem gør en forskel at lave et stykke parlamentarisk arbejde. Jeg har været ret optaget af den måde, som Frederiksberg Kommune og Københavns Kommune har håndteret eller, kan man sige, ikke har håndteret udfordringen med at boplacere flygtninge på, og jeg synes ikke, det er en ordentlig måde, når kommuner ikke aftaler det sammen, men blot gør det. Alle de kommuner, og da især dem, som har ressourcer og overskud, skal nok indstille sig på, at det her er en opgave, de skal løfte fremover. Og selvfølgelig kan man aftale sig til midlertidige løsninger, men så skal det da ske i et samarbejde mellem kommunerne. Så jeg synes, det er rigtig fornuftigt, hvis vi kan få skærpet det her, sådan at det kommer til at ske fremover.

Tak til den radikale ordfører. Så giver jeg ordet til ordføreren for forslagsstillerne hr. Holger K. Nielsen, Socialistisk Folkeparti.

Det er jo rigtigt, at det konkret handlede om en sag mellem Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune, men det er et generelt problem, der kan opstå, fordi man har lov til det. Det er rigtigt, som det er blevet sagt også af ministeren, at der jo i det her ikke er noget forbud mod, at man gør det. Det skal man kunne gøre, for der er mange praktiske problemer, der skal løses i det her kvotesystem, men der skal være ordentlighed i det.

Somme tider er det jo interessant at være folketingsmedlem. Det er jo ikke altid, man synes, at dagen har været vel brugt – så taler vi ikke om dagen i går. Men af og til er det jo faktisk værd at sidde herinde, og jeg vil godt rose ministeren for hendes modtagelse af det her. Det er faktisk sjældent, at en regering tager imod et beslutningsforslag fra et oppositionsparti sådan uden videre. Man laver et lille ændringsforslag til det og kører videre. Normalt er det sådan, at man siger, at nej, nej, det kan vi ikke have med at gøre, og så laver vi noget alligevel, som er anderledes og sådan noget. Så respekt for det, respekt. Det synes jeg er positivt, og det vidner også om et dansk folkestyre, der faktisk fungerer. Det kan vi også være glade for.

Så jeg er meget tilfreds. Jeg er enig med den radikale ordfører. Nu synes jeg, at vi går tilbage til udvalget, og så kan vi lave en beretning om det her og så arbejde videre ud fra det og måske få et ændringsforslag ind, eller hvad vi nu gør. Der er ingen grund til, at vi skal stemme om sådan et ændringsforslag her. Jeg synes, vi skal lave en beretning om det, og så finder vi en god dansk parlamentarisk løsning på det her. Så tak for debatten.

Tak til ordføreren for forslagsstillerne.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.