Det næste punkt på dagsordenen er:

4) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 16:

Forslag til folketingsbeslutning om EU-borgeres medvirken til dokumentation af lovligt ophold i Danmark.

Af Martin Henriksen (DF) m.fl.

(Fremsættelse 25.10.2016).

Forhandlingen er åbnet, og jeg giver ordet til udlændinge- og integrationsministeren.

Beslutningsforslaget pålægger regeringen at indføre en bevisbyrderegel, så EU-borgere med ophold i Danmark forpligtes til at medvirke aktivt til at dokumentere, at opholdet er lovligt. Overholdes denne medvirkningspligt ikke, skal det efter forslaget være muligt at udvise EU-borgeren. Regeringen er helt enig i, at der skal være et stærkt fokus på tilrejsende kriminelle og hjemløse fra andre EU-lande, og myndighederne er da også meget opmærksomme på problemet med sådanne tilrejsende udlændinge. Regeringens holdning er derfor i den sammenhæng også helt klar: Vi vil ikke acceptere, at tilrejsende udlændinge er til gene, begår kriminalitet eller på anden måde skaber utryghed i Danmark.

Lad mig først understrege, at politiet naturligvis kan udføre udlændingekontrol, også af EU-borgere. Politiet kan i den forbindelse eksempelvis undersøge, om personen tidligere er antruffet i Danmark, eller om personen er i besiddelse af rejsedokumenter, der viser, hvornår personen er indrejst i Danmark. Viser det sig på den baggrund, at en person opholder sig ulovligt i Danmark, så vil personen blive sendt hjem igen, og sker det ikke frivilligt, sørger politiet for udrejsen, om nødvendigt med tvang. Forslagsstillerne ønsker, at man skal gå videre og i forhold til EU-borgere anvende et helt særligt dokumentationskrav. Efter dette dokumentationskrav skal en EU-borger aktivt bevise, at han eller hun ikke opholder sig ulovligt i Danmark. Jeg vil med det samme slå fast, at regeringen ikke kan støtte forslaget, allerede fordi vurderingen er, at forslaget er i strid med EU-reglerne, og jeg vil gerne uddybe, hvorfor det forholder sig sådan.

EU-borgernes adgang til at opholde sig i Danmark er reguleret i opholdsdirektivet. Det følger udtrykkeligt af direktivet, at EU-borgere har ret til frit at opholde sig i et EU-land i op til 3 måneder, og det følger også udtrykkeligt af direktivet, at EU-borgerens opholdsret alene er betinget af, at denne er i besiddelse af et gyldigt pas eller identitetskort. Opholdsdirektivet stiller således kun én betingelse for EU-borgeres ophold i Danmark i indtil 3 måneder, nemlig besiddelse af et gyldigt pas eller identitetskort. Direktivet sætter dermed klare grænser for, hvilke dokumentationer myndighederne kan forlange af en EU-borger. Det vil derfor være i strid med opholdsdirektivet at indføre en regel om, at EU-borgere skal medvirke aktivt til at dokumentere deres lovlige ophold ved f.eks. at stille krav om dokumentation for indrejsetidspunktet. EU-borgere, som indrejser for at søge arbejde, har ret til at opholde sig her i 6 måneder, og herefter så længe det kan dokumenteres, at den pågældende søger arbejde og har reelle muligheder for en ansættelse. Myndighederne kan selvfølgelig kræve dokumentation for, at den arbejdssøgende opfylder disse betingelser. Der kan derimod ikke kræves dokumentation for indrejsetidspunktet.

Den misbrugsbestemmelse, der findes i opholdsdirektivet, kan ikke generelt bruges til at indføre en ordning, hvorefter EU-borgere aktivt skal medvirke til at dokumentere deres lovlige ophold. Bestemmelsen kan derimod bruges til konkrete tilfælde af svig og misbrug, f.eks. hvis personen er i besiddelse af et falsk pas. Jeg er helt enig med forslagsstillerne i, at der er problemer med tilrejsende kriminelle og hjemløse udlændinge her i Danmark. F.eks. så vi hen over sommeren tilrejsende udlændinge, som slog lejr rundtom på gader og stræder, og som skabte utryghed. Med finanslovsaftalen for 2017 er der opnået enighed om en række initiativer mod tilrejsende kriminelle og hjemløse. Bl.a. er aftalepartierne enige om at kriminalisere lejre, som er egnede til at skabe utryghed, og sætte ind over for organiseret tiggeri. Initiativerne skal sikre, at borgerne kan færdes trygt i det offentlige rum, og det er helt afgørende for regeringen, at det er sådan.

Lad mig til sidst opsummere regeringens holdning: Der skal med hård hånd tages fat i enhver udlænding, der kommer til Danmark for at begå kriminalitet – det gælder selvfølgelig også udenlandske hjemløse, der begår kriminalitet – og vi skal fortsætte vores stærke og vedvarende fokus på at styrke myndighedernes indsats med problemet med tilrejsende kriminelle og hjemløse, herunder fra andre EU-lande. Men det ændrer altså ikke ved, at vi ikke kan støtte beslutningsforslaget, allerede fordi det er i strid med EU-retten.

Der er en kort bemærkning fra hr. Martin Henriksen, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Det er også rigtigt, at der er nogle initiativer i finanslovsaftalen, som tager nogle skridt i den rigtige retning, bl.a. i forhold til at kriminalisere oprettelse af lejre. Og det er jo en god ting.

Man kan altid diskutere, om noget er i strid med EU-reglerne eller ej – det er jo et fortolkningsspørgsmål. Vi har faktisk gjort os lidt umage fra Dansk Folkepartis side med at sørge for, at det er inden for rammerne af EU-reglerne, sådan at andre partier ville have nemmere ved at stemme ja til det, men det er så ikke gået helt efter planen, kan jeg konstatere. Men jeg kunne godt tænke mig at spørge, om ministeren mener, at der er et problem med det nuværende opholdsdirektiv, om ministeren synes, at det kunne være fornuftigt nok, at man kunne stille strengere krav til EU-borgere om, at de dokumenterer, at de har lov til at være i Danmark, og om regeringen i den forbindelse vil arbejde på at lave opholdsdirektivet om, så det bliver nemmere at undersøge, om en EU-borger rent faktisk har ret til at opholde sig i landet.

Ministeren.

For så vidt angår de mennesker, der kommer her for at søge arbejde og jo også har en reel mulighed for at blive ansat og efterfølgende have et arbejde, synes jeg ikke at der er et problem. Der, hvor jeg synes problemet opstår, er netop, når vi ser hjemløse, og når vi ser kriminelle komme hertil. Det er derfor, vi – jo i øvrigt sammen – har strammet op på lige nøjagtig det område i finanslovsaftalen her for 2017. Og det er jeg meget tilfreds med at vi har gjort.

Men jeg synes rent faktisk, at en af styrkerne ved EU – og der er vi jo givetvis uenige – er muligheden for at arbejde i EU-landene og frit at kunne bevæge sig i forhold til arbejde.

Spørgeren.

Det her forslag handler jo sådan set ikke om at forhindre, at man kan tage arbejde i et andet EU-land. Det kunne vi sikkert også godt i et vist omfang finde på at komme med forslag om fra Dansk Folkepartis side, men det her forslag handler jo ikke om det. Det handler om eksempelvis en marokkaner på en bænk i en park, som politiet antræffer og vurderer ikke er i stand til at forsørge sig selv. Så er det jo forholdsvis nemt at udvise ham administrativt. Hvis der er en EU-borger på den samme bænk i den samme park i præcis den samme situation, kan politiet ikke bare sørge for, at han bliver udvist med assistance fra udlændingemyndighederne, fordi der gælder nogle andre regler. Derfor kunne man jo sådan set dybest set spørge: Mener ministeren, at de regler, der gælder for marokkaneren, som åbenlyst ikke er i stand til at forsørge sig selv, også bør gælde for EU-borgeren, som åbenlyst ikke er i stand til at forsørge sig selv?

Ministeren.

Det er klart, at der jo er visse privilegier forbundet med at være EU-borger. Der er bl.a. muligheden for at kunne bevæge sig frit og i kortere perioder opholde sig i andre EU-lande. Men igen: Der, hvor jeg ser det store problem, er i forhold til tiggeri og i forhold til kriminalitet. Der har vi altså taget fat, og det har vi gjort sammen, og det er jeg meget tilfreds med.

Tak til ministeren. Vi fortsætter til rækken af ordførere. Den første hr. Dan Jørgensen som ordfører for Socialdemokratiet.

Tak for det. Jeg kan gøre det ganske kort ved at udtrykke, at vi sådan set har stor forståelse og også sympati for det, som er intentionerne bag det her forslag, nemlig at sikre, at udenlandske hjemløse, der ikke har lovligt ophold i Danmark, kan udvises i praksis. Problemet er, at det her jo har været diskuteret en del gange – der har endda været fremsat lignende forslag her i salen – men det har vist sig at være i strid med EU-retten, som også ministeren redegjorde for for kort tid siden. Så på trods af at vi bakker op om intentionerne, skal vi jo i hvert fald have afklaret nærmere, hvordan det i givet fald skulle kunne lade sig gøre, hvis vi skal kunne støtte det. Men det vil jeg da så gerne bede Dansk Folkeparti om at gøre. Jeg går ud fra, at vi er enige om, at vi trods alt ikke skal bryde loven. Selv hvis den lov er vedtaget i Bruxelles, må man da gå ud fra, at vi her i Folketinget lever op til EU-retten. Tak.

Der er en kort bemærkning fra hr. Martin Henriksen, Dansk Folkeparti.

Tak for det. Jeg kunne godt tænke mig at spørge til noget, som man jo altid kan afklare i udvalgsbehandlingen. Hvis det kommer frem i udvalgsbehandlingen, og det gør det jo givetvis, når ministeren har sagt det, at det er i strid med EU's opholdsdirektiv – det er den fortolkning, der er – vil Socialdemokratiet så indtage det synspunkt, at det måske vil være meget fornuftigt at arbejde for at ændre EU's opholdsdirektiv, så Danmark og andre nationalstater får lidt bedre mulighed for at lave kontrol? Jeg ved godt, at sådan noget har lidt lange udsigter. Det er vel ikke et spørgsmål om at ændre på mulighederne for at opholde sig i et andet land, men på muligheden for at sikre, at man rent faktisk har krav på at opholde sig i det land, jævnfør EU-reglerne. Så vil hr. Dan Jørgensen og Socialdemokratiet være med til at arbejde for at ændre opholdsdirektivet?

Ordføreren.

Det kan jeg bestemt ikke afvise at vi vil, men jeg må også sige, at lige nøjagtig en substantiel, detaljeret diskussion af, hvad der er galt med opholdsdirektivet, rummer mere. Jeg tror, det er artikel 6, vi taler om her, og den kan vi isoleret set nok godt blive enige om at man kunne rette i. Men der er også mange andre ting i opholdsdirektivet, som kunne fungere bedre. Bare lige så vi undgår misforståelser, er jeg nødt til at fastslå, at der er en forskel på det, Dansk Folkeparti mener her, og det, Socialdemokratiet mener. For mit parti mener faktisk, at det er ret godt, at man kan bevæge sig frit og bosætte sig og arbejde på tværs af grænser. Det, der er problemet her, er dem, der opholder sig ulovligt i landet, og at bekæmpe ulovligheder vil vi gerne være med til at sikre bedre vilkår for.

Tak til Socialdemokratiets ordfører. Den næste i rækken er hr. Marcus Knuth som ordfører for Venstre.

Forslagsstillerne vil pålægge regeringen at indføre regler, så EU-borgere med ophold i Danmark fremover selv skal bevise, at de opholder sig her lovligt. Hvis det ikke kan bevises, skal det være muligt at udvise de pågældende EU-borgere. Da jeg først læste det her, tænkte jeg: Okay, hvad er det egentlig, det handler om? Og jeg er jo så ret hurtigt kommet frem til, at det her handler om Dansk Folkepartis bekymring over den voldsomme stigning i antallet af romaer, der er i Danmark. Der har vi jo de seneste år set flere og flere i gadebilledet, især i de store byer i Danmark.

Der vil jeg sige, at jeg deler Dansk Folkepartis bekymring. Jeg synes, det er et problem, at de her mennesker opholder sig og sover på gaden, sidder på bænke og drikker i løbet af dagen eller sidder og tigger ved lokale supermarkeder. Det er jo ikke det, der er formålet med EU's frie bevægelighed. Derfor vil Venstre heller ikke tolerere, at udlændinge er til gene for lovlydige borgere i Danmark. Netop derfor har vi jo i finansloven for 2017 opnået enighed om bl.a. at kriminalisere nogle af de lejre, der skaber utryghed, de såkaldte romalejre. Derudover kan politiet, som ministeren var inde på, jo allerede – og det gør de også – lave kontrol. Derudover er vi kommet med en ny forstærket indsats over for øget tiggeri. Det er jo også en del af den her problemstilling. Derudover skal det naturligvis fremadrettet også være muligt for myndighederne at kontrollere og holde skarpt opsyn med de udlændinge, der befinder sig i Danmark. Hvis folk opholder sig ulovligt i Danmark, har vi selvfølgelig mulighed for at udvise dem.

Derfor siger jeg, at det jo ikke er, fordi vi ikke tager hånd om problemet. Det gør vi allerede, og idet vi allerede prøver at angribe den her problemstilling på en lang række forskellige områder, kan jeg ikke rigtig se, at det forslag, som forslagsstillerne kommer med her, er relevant. Som ministeren var inde på, er det derudover også i strid med EU's regler. Hvis det er sådan, at vi kan gøre noget på en måde, der rent faktisk også fungerer inden for EU's rammer – og det er det, vi er i gang med her – så synes jeg klart, at det er den vej, vi skal gå. Derfor støtter Venstre op om, at vi skal imødegå tiggeri og udlændinges ulovlige ophold i Danmark, men lad os gøre det inden for de retningslinjer, som allerede eksisterer. Det er vi allerede i gang med, og derfor kan vi ikke støtte op om det her forslag.

Tak til Venstres ordfører. Så giver jeg ordet til fru Pernille Skipper som ordfører for Enhedslisten.

Det her beslutningsforslag er et beslutningsforslag, vi før har behandlet. Når man læser selve beslutningsforslaget, handler det om EU-borgere, men når man læser bemærkningerne, handler det særlig om hjemløse EU-borgere, som jeg kan forstå at Dansk Folkeparti finder generende. For det første tror jeg, at det i praksis vil være temmelig besværligt, hvis alle EU-borgere, som ikke er danske statsborgere, skal rende rundt med dokumentation for, hvornår de er kommet ind i Danmark. Det vil sige, at de hele tiden skal gå rundt med en flybillet eller en togbillet eller et eller andet i lommen for at dokumentere det. Det tror jeg er temmelig besværligt. For det andet tror jeg også, at det ville være spild af politiets tid – at det politi, som i forvejen er kraftigt presset af den grænsekontrol, som Dansk Folkeparti insisterer på at opretholde fuldstændig uden saglig begrundelse, også skal til at rende rundt og tjekke, om man som udenlandsk borger har en togbillet i lommen, når man går ned ad Strøget i København eller et andet sted. Det så være, hvad det er.

Det, der vel er essensen, og der, hvor det her forslag kan vække noget i mig, er jo, at jeg synes, det er et helt skævt syn på nogle af de mennesker, der lever i det danske samfund, men som virkelig lever på kanten. Og det er fuldstændig korrekt, at der kommer flere udenlandske hjemløse til Danmark, og særlig i København og andre store byer er der rigtig, rigtig mange mennesker, som på grund af den fri bevægelighed i EU har mulighed for og derfor udnytter muligheden for at flytte sig fra et land og et liv under meget, meget ringe kår. De fleste af dem, der kommer hertil – det hører man, hvis man taler med dem, der arbejder med dem på gaden – er mennesker, som lever rigtig dårligt i Østeuropa, som har familie og børn, som de forsøger at gøre noget for ved at prøve lykken i Danmark.

Dykker man så endnu mere ned i, hvad de tænker, tror rigtig mange af dem en hel masse om det danske arbejdsmarked, som desværre ikke er realistisk. De tror, at det er guld og grønne skove, og at de kan få et job, så snart de sætter fødderne på dansk jord, og at det er nemt. Det er slet ikke så nemt. Det betyder, at rigtig mange af dem ender i en endnu større social deroute. De bliver forhutlede og hjemløse, og de penge, de havde, bliver brugt, og så ender de på gaden. Rigtig mange af dem vil gerne hjem til deres familie, men enten skammer de sig, eller også har de vitterlig ikke pengene til billetten. Og ved I hvad: De danske sociale myndigheder må ikke hjælpe dem! Vi har ikke en mulighed for i Danmark at sige til en udenlandsk hjemløs: Nu skal du se her, nu får du et bad og noget rent tøj, og så taler vi om, hvordan vi kan sørge for, at du ikke længere skal leve på gaden i Danmark. For det er der ikke nogen af dem der har lyst til. Så kunne de måske få noget rådgivning om, hvis de er her lovligt, hvor der i den tid, de må være her, er mulighed for at søge job, og hvad de kan gøre – og hvis de ikke længere er her lovligt, hvordan vi kan hjælpe dem hjem og sørge for, at de ikke skal leve på gaden i Danmark.

Men det er, som om der ikke er nogen herinde, der vil tale om det. Vi må kun tale om, hvordan vi generer de her mennesker mest muligt. Vi må ikke tale om, hvordan vi reelt løser problemet for både dem og os. Det er, som om vi alle sammen skal acceptere sådan en eller anden præmis om, at mennesker, der lever i hjemløshed i Danmark, gør det, fordi de synes, det er fedt, for nu er de jo udlændinge, og at de nok har en eller anden dårlig intention med det. Jeg synes ikke, det er okay. Enhedslisten har rigtig mange gange foreslået, at vi skal gøre noget mere for, at mennesker ikke lever i hjemløshed i Danmark – heller ikke dem, der ikke har lovligt ophold. Vi har også kæmpet for, at vi i det mindste som det velfærdssamfund, vi er, sørger for, at de har et sted at sove, når der er frost, fordi de offentligt støttede herberger faktisk ikke engang må tage dem indenfor. Det kunne vi starte med at lave om på, og så kunne vi jo lade være med at bruge tid, kræfter og penge på at hetze mod dem. Så kunne vi bruge de kræfter lidt mere fornuftigt.

Der er en kort bemærkning fra hr. Marcus Knuth, Venstre. Værsgo.

Mange tak. Ordføreren udstiller nogle af de her grupper, f.eks. romaer, kriminelle udlændinge, som nogle stakler, der ikke har råd til at tage toget hjem igen. Helt ærlig, de her mennesker er kommet hertil fra den anden ende af Europa eller endnu længere væk. Hvis de er kommet hertil, kan de vel også komme herfra igen. Ordføreren siger, at man skal komme med alle de her tiltag med at hjælpe dem med at søge job i Danmark osv. osv. Der er jo tale om, at nogle af de folk, som kommer til Danmark, begår kriminalitet. Mange af dem sover på gader, sidder op ad kirker her i København og drikker, nogle tigger, hvilket er ulovligt. Hvis man begynder at sige, at vi skal hjælpe dem med at få arbejde, vil der jo kun komme flere og flere, og så vil problemet blive større og større.

Ordføreren.

Det er simpelt hen ikke et korrekt billede at male af alle de udenlandske hjemløse, der er i Danmark. Man siger, at det bare er romaer, der sidder op ad kirkemurene og drikker. Jeg ved ikke, hvad det er for en virkelighed, hr. Marcus Knuth lever i. Hvis man taler med de mennesker, som arbejder med udenlandske hjemløse på gadeplan, så finder man ud af, at der faktisk er en rigtig stor del af dem, som kommer hertil, som har et helt forkert billede af, hvad man kan på det danske arbejdsmarked. De kommer hertil med håbet om at få et job. Det får de ikke. Nogle af dem gør, men kan ikke få en bankkonto, fordi de ikke har noget cpr-nummer, og så sidder de fast i noget rod og mister jobbet igen. De bruger alle de penge, de har, på at søge arbejde, og det glipper, og så starter der en social deroute.

Er der nogle, der kun kommer for at begå kriminalitet? Det er jeg sikker på er fuldstændig rigtigt. Gør man det, skal man have den straf, man fortjener, og i øvrigt tilbage til det EU-land, man bor i. Selvfølgelig skal folk ikke bare komme og begå kriminalitet. Men det er noget markant andet end det, rigtig mange af de andre, der er her, gør. Så jeg tror, vi skal have et lidt mere nuanceret billede.

Spørgeren.

Altså, det billede, jeg har, er romaer, der bl.a. sidder op ad kirker og drikker eller tigger, og mig bekendt ligner det ikke nogen, der sidder søger arbejde.

Men lad os tage en lidt anden vinkel her. Hvis man er hjemløs i f.eks. Rumænien, er det så Rumæniens ansvar at tage hånd om deres hjemløse og sørge for, de får et arbejde, eller mener ordføreren, at alle Rumæniens hjemløse skal tage til Danmark, og så er det Danmarks ansvar? Det er jo den udvikling, vi ser. Hvert år kommer der flere og flere fra bl.a. Rumænien for at leve som hjemløse i de danske gader, og så har ordføreren en eller anden forventning om, at det er Danmarks ansvar.

Ordføreren.

Jeg tror ærlig talt ikke, at hr. Marcus Knuth hørte, hvad jeg talte om. Det, jeg talte om, var at sikre, at de mennesker, der er her ulovligt og lever på gaden, kan få hjælp til at få et bad og et sæt tøj og hjælp til at komme hjem. Jeg talte om det modsatte. Jeg talte ikke om at tage nogle herop.

Men det, jeg talte om og helt principielt og grundlæggende mener, er, at vi som den danske stat, som velfærdssamfund, selvfølgelig har et ansvar for de mennesker, der befinder sig her. Det betyder, at vi ikke skal acceptere, at der er nogle, der ligger og dør på gaden i frostvejr. Det er en ting. Det næste er, at vi skal prøve på at løse de problemer, der er, med hjemløse. Hvordan gør vi det smartest muligt? Kommer der færre hjemløse af, at vi hetzer? Nej, det tror jeg ikke, for det vil for mange være mere attraktivt at komme til Danmark end at være i Rumænien, og derfor prøver de lykken. Men vi skal sørge for, at dem, der gerne vil hjem, kan komme hjem, og at dem, der har ulovligt ophold her, faktisk også kommer ud ifølge reglerne.

Tak til Enhedslistens ordfører for det lange svar. Så går vi videre til næste ordfører, og det er fru Laura Lindahl som ordfører for Liberal Alliance. Værsgo.

Tak. Vi behandler her et beslutningsforslag fra Dansk Folkeparti, som er en genfremsættelse fra 2013. I Liberal Alliance anerkender vi fuldt ud den problematik, som Dansk Folkeparti peger på med de udenlandske hjemløse EU-borgere. Vi deler sådan set også Dansk Folkepartis ønske om at mindske antallet af dem, som er hjemløse, som tager ophold i de danske parker, der på ingen måde er tiltænkt eller indrettet til, at folk skal tage ophold i dem. De skaber utryghed, og det gør de, fordi nogle af dem begår kriminalitet, og selvfølgelig er det en kerneopgave for de danske myndigheder at sikre tryghed i vores samfund.

Liberal Alliance deler derfor forslagsstillernes ønske om at igangsætte initiativer, der kan modvirke det stigende problem. Derfor er jeg også glad for, at vi med finansloven for 2017 sammen med Dansk Folkeparti allerede har søsat nogle initiativer, som netop skal forebygge det stigende problem og løse den udfordring, vi står over for. Vi har jo konkret aftalt at kriminalisere lejre i parker, og vi har aftalt at sætte ind over for organiseret tiggeri.

Vi ønsker i Liberal Alliance at se virkningen af de allerede besluttede initiativer, inden vi vil drøfte, om der skal igangsættes nye initiativer. Vi støtter derfor på nuværende tidspunkt ikke det konkrete beslutningsforslag, men fuldstændig som Dansk Folkeparti er vi opmærksomme på de her udfordringer og vil følge udviklingen tæt.

Tak til Liberal Alliances ordfører. Den næste i rækken er fru Josephine Fock som ordfører for Alternativet.

Tak for det. Det her er et forslag om EU-borgeres medvirken til dokumentation af lovligt ophold i Danmark. Det er et forslag, som er stillet af DF. Man kan sige, at allerede fordi det ser ud til at være i strid med EU-retten, er Alternativet imod forslaget. Man har ret til at opholde sig i 3 måneder i Danmark. Ministeren gjorde udmærket rede for det. Man skal have et gyldigt pas, man skal have et identitetskort, og yderligere dokumentation vil der ikke være mulighed for. Alternativet går ind for den frie bevægelighed, vi går ind for EU, vi går ind for, at man har mulighed for at bevæge sig frit.

Dermed vil det her beslutningsforslag være på kant med hele den tankegang, så det kan vi ikke bakke op om.

Tak til Alternativets ordfører. Så er det fru Sofie Carsten Nielsen som ordfører for Det Radikale Venstre.

Tak for det. Vi synes i Radikale Venstre, at nogle af problemstillingerne, som bliver rejst her, er helt fornuftige. Vi kan ikke have, at der oprettes camping i parker rundtomkring i Europa. Vi kan selvfølgelig heller ikke have, at der ligesom er ukontrollerede forhold, i forhold til hvor man opholder sig som hjemløs og tager ophold i længere tid ad gangen, i forhold til håndtering af skrald osv. Det er sådan set helt glimrende, og nogle af de tiltag, der er blevet taget både nationalt, men også kommunalt, bakker vi op om og har også været med i.

Vi mener helt oplagt, at det her beslutningsforslag har så mange besværligheder tilknyttet sig. Det at skulle begynde at kræve af alle EU-borgere, at man skal kunne dokumentere sin færden, er jo tilnærmelsesvis det samme som at ophæve den frie bevægelighed, og det er meget omfattende og står slet ikke fra vores synspunkt mål med det problem, som man ønsker at mindske her. Så det er vi grundlæggende imod simpelt hen på grund af substansen.

Så er det jo også blevet nævnt derudover, at det er i strid med EU's opholdsdirektiv artikel 27, stk. 1, som helt tydeligt ikke tillader det her, netop fordi det er knyttet til alle EU-borgeres frie bevægelighed. Så fra vores side vil vi langt hellere opfordre ministeren til at tage en bredere diskussion om hjemløshed, om hvordan vi i EU i fællesskab har nogle rammer for det, og i højere grad forsøge at forhindre og bekæmpe hjemløshed i alle medlemslande, og om hvordan vi har et måske tættere og bedre koordineret samarbejde i forhold til at bekæmpe hjemløshed. Det må være vejen til også at imødekomme og forebygge det her problem ud over de meget konkrete og mere lavpraktiske initiativer, som vi også bakker op om.

Tak til den radikale ordfører. Så skal jeg spørge, om der er en SF-ordfører til stede i salen. Der kommer lige en bemærkning fra Enhedslistens ordfører her. Værsgo.

Jeg skulle hilse mange gange fra SF, der ikke kan støtte forslaget.

Mange tak for den hilsen. Så går vi videre til den konservative ordfører, hr. Naser Khader. Værsgo.

Dansk Folkeparti foreslår, at EU-borgere aktivt skal medvirke til at dokumentere deres lovlige ophold i Danmark. Vi afviser forslaget, fordi det strider mod EU's opholdsdirektiv. Forslagsstillernes løsning er derfor ikke en løsning på problemet.

Jeg vil dog anerkende, at der er et problem. Problemet er i hele Vesteuropa. Især i de store hovedstæder har man et problem, for det er ikke meningen, at østeuropæerne skal overnatte i Københavns parker og samle flasker på gaden. Vi kan på sigt ikke leve med, at der findes et parallelsamfund af flaskesamlere, der lever efter deres egne regler. Man skal ikke bruge et helt liv med at samle flasker i Danmark. Jeg mener, at det er bagsiden af EU-samarbejdet, at vi ikke kan kontrollere, hvem der kommer her, og kontrollere, hvor længe de er her. Men det er et vesteuropæisk EU-problem.

Opholdsdirektivet siger, at folk kan være her i 3 måneder, men det er et problem, hvis vi ikke kan bevise, at folk har været her i mere end 3 måneder. Der skal ikke være nogen tvivl om, at vi i Det Konservative Folkeparti også ønsker at stille krav til folk, der kommer her og slår sig ned i landet. På sigt kunne man godt forestille sig, at man arbejder i retning af, at personer, der vil bosætte sig i Danmark, både har pligt til at melde en bolig og et job. Med andre ord deler vi bekymringerne og mener, at intentionerne i forslaget er gode, men det er klart, at der skal findes en løsning i EU-regi. Tak.

Tak til den konservative ordfører. Så giver jeg ordet til ordføreren for forslagsstillerne, hr. Martin Henriksen, Dansk Folkeparti.

Tak for det, tak for debatten, og tak for indlæggene fra de forskellige ordførere og også for de positive bemærkninger, der også har været, selv om der jo ikke er flertal for beslutningsforslaget. Og selvfølgelig en særlig tak til fru Sofie Carsten Nielsen fra De Radikale for også at sige nogle positive bemærkninger om et forslag fra Dansk Folkeparti. Det er jo altid dejligt. Jeg ved ikke, om vi så er på rette vej eller ej, men det vil jeg i hvert fald gerne kvittere for.

Såfremt forslaget vil blive vedtaget, vil Folketinget pålægge regeringen at ændre reglerne, sådan at myndighederne ikke egenhændigt skal løfte bevisbyrden for en EU-borgers lovlige ophold i Danmark. Derimod skal en EU-borger medvirke aktivt til at dokumentere sit lovlige ophold, og såfremt denne medvirkenspligt ikke iagttages af EU-borgeren, skal retsvirkningen heraf være administrativ udvisning af Danmark.

Det er jo bl.a., fordi vi i Dansk Folkeparti synes – hvad jeg også nævnte i et spørgsmål, jeg tror det var til ministeren eller til hr. Dan Jørgensen – at hvis en marokkaner er her på en bænk i en park, og det er fuldstændig åbenlyst, at han ikke er i stand til at forsørge sig selv, så har myndighederne faktisk mulighed for relativt hurtigt at foretage en administrativ udvisning af den pågældende person, fordi han ikke har noget at gøre i Danmark. Han har ikke noget arbejde og ikke noget sted at bo, han kan ikke forsørge sig selv.

Hvis en EU-borger er i præcis den samme situation, er det faktisk ret svært for myndighederne administrativt at udvise den pågældende person, selv om det er fuldstændig indlysende, at den pågældende person ikke kan klare sig selv og forsørge sig selv i Danmark. Det vil vi gerne have lavet om på.

I dag findes der allerede bestemmelser i udlændingeloven, hvor udlændinge i visse sagstyper skal medvirke til belysning og behandling af deres egen sag. Dansk Folkeparti finder, at der er stærke argumenter for at indføre en tilsvarende medvirkensbestemmelse ved dokumentation for lovligt ophold i Danmark, idet det i praksis er tæt på en umulig opgave for myndighederne at løfte bevisbyrden i denne type sager.

Derimod kan den pågældende person langt lettere selv dokumentere sit lovlige ophold, hvorfor det efter vores opfattelse er oplagt at indføre bestemmelser om medvirken til sin sags oplysning og dokumentation for lovligt ophold, hvad der i øvrigt også gør sig gældende for udlændinge, som ikke er omfattet af EU-reglerne, men eksempelvis kommer fra et tredje land.

Helt grundlæggende må man sige, at det jo er meget fornuftigt og rimeligt, at man, når man som person ønsker at opholde sig i et land, så selvfølgelig skal kunne dokumentere, at personen lever op til de krav og regler, der er, for at tage ophold i det pågældende land.

For at afværge en omgåelse af bestemmelsen, hvorved den pågældende blot anfører at være i landet som arbejdssøgende og dermed kan forlænge perioden for lovligt ophold i op til 6 måneder, skal den her bestemmelse også gælde for arbejdssøgende EU-borgere.

Men igen vil det være sådan, at hvis en arbejdssøgende EU-borger eksempelvis er i arbejde, er det jo forholdsvis nemt at dokumentere, at man har et arbejde og kan forsørge sig selv. Det kan ske via en kontakt til arbejdsgiveren, som man må gå ud fra vil være mere end villig til at fremlægge dokumentation for lovligt ophold i Danmark. Lønsedler kan jo fungere som dokumentation, men har man ikke en lønseddel, er det klart, at så må man finde en anden måde til at dokumentere, at man har ret til at være her.

Vi har forsøgt at indrette beslutningsforslaget, så også de EU-positive partier kan støtte det. Vi har noteret os, at der gennem flere år har været en debat, hvor politikere fra begge sider af Folketingssalen har udtalt sig særdeles kritisk om det faktum, at udlændinge uden lovligt ophold og udenlandske hjemløse i stigende omfang skaber utryghed og andre problemer for myndighederne og lovlydige borgere.

Det er vores opfattelse, at en gennemførelse af forslaget vil betyde, at antallet af de nævnte udlændinge i Danmark og udenlandske hjemløse vil falde som følge af kravet om dokumentationsmedvirken, og at det vil betyde færre offentlige udgifter som følge af mindre kriminalitet, mindre oprydning i parker osv., og det vil også rent administrativt være nemmere for politiet at sørge for, at dem, der ikke har lov til at være i Danmark, også bliver udvist af landet.

Det er rigtigt, at der så i finanslovsaftalen for 2017 er lagt op til at kriminalisere lejere, altså det at man tager ophold på offentlige steder. Det var noget, som Dansk Folkeparti ønskede kom med i finansloven, og et par af ordførerne var inde på det. Det er ikke ikke kriminelt i dag, medmindre der er et skilt, hvor der står, at man ikke må tage ophold. Hvis man har glemt at sætte et sådant skilt op, må der sådan set godt tages ophold, og det er jo godt at få gjort noget ved det.

Der lægges også op til, at der i finanslovsaftalen skal være en skærpet indsats mod organiseret tiggeri, og det er også noget, som vi fra Danske Folkepartis side lægger vægt på. Men vi ser gerne, at man går videre og ser på, om man ikke som en start kunne fortolke opholdsdirektivet lidt anderledes, så der bliver bedre mulighed for at udvise EU-borgere, som åbenlyst ikke kan forsøge sig selv. Det skal være ordene.

Tak til ordføreren.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, så forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.