Det næste punkt på dagsordenen er:

7) 2. (sidste) behandling af beslutningsforslag nr. B 150:

Forslag til folketingsbeslutning om et dansk militært bidrag til NATO's fremskudte tilstedeværelse i Baltikum og Polen.

Af udenrigsministeren (Anders Samuelsen).

(Fremsættelse 20.04.2017. 1. behandling 02.05.2017. Betænkning 18.05.2017).

Der er ikke stillet ændringsforslag.

Ønsker nogen at udtale sig? Det gør hr. Nikolaj Villumsen, Enhedslisten. Værsgo.

Tak for det. Når jeg tager ordet i dag, er det, fordi jeg mener, at Folketingets flertal er ved at træffe en uklog beslutning. Det er altid en meget alvorlig sag, når danske soldater sendes ud i verden. I det her tilfælde handler forslaget fra regeringen om at lade 200 danske soldater indgå i NATO's fremskudte position langs den russiske grænse i Estland. Dermed tages der endnu et skridt i det våbenkapløb, der foregår mellem Rusland og NATO i Østersøen lige nu. Den her oprustning foregår altså tæt på os her i Danmark.

Det er farligt, fordi denne oprustning er med til at øge faren for åben konflikt. Det er ikke bare farligt for os her i Danmark, men også for befolkningen i Estland og i Baltikum generelt, som regeringen med udsendingen ellers påstår at hjælpe.

Jeg har det med den russiske præsident Putin sådan, at jeg ønsker ham væltet – hellere i dag end i morgen – og ikke mindst derfor er jeg imod det her forslag. Jo flere NATO-styrker, der udstationeres langs den russiske grænse i Baltikum, jo bedre vil Putin kunne smøre sin valgmaskine frem mod det kommende præsidentvalg i Rusland.

Jeg har prøvet at spørge regeringen om, hvad konsekvensen af den her udsending af soldater til en fremskudt position nær den russiske grænse kan blive. Jeg spurgte under både førstebehandlingen og i udvalgsbehandlingen: Hvad forventer regeringen, at resultatet vil være? Kan vi forvente, at russerne følger op med yderligere oprustning, som vi tidligere har set det? Svaret fra regeringen har været, at det ikke kan udelukkes, at NATO's udsending vil blive fulgt op af yderligere russisk optrapning. Regeringen kan heller ikke udelukke, at yderligere danske soldater vil blive sendt af sted, hvis det her våbenkapløb fortsætter.

Med andre ord: Vi befinder os lige nu i en optrapnings- og oprustningsspiral, som regeringen ikke kender enden på. Det er farligt. Det vil uden tvivl styrke den russiske præsident Putin, og det vil i værste fald ende i en uoverskuelig konflikt. Derfor afviser Enhedslisten forslaget fra regeringen.

Vi ønsker pres på præsident Putin; vi ønsker ikke en styrkelse af præsident Putin. Vi ønsker et politisk og et økonomisk pres, ikke en hovedløs oprustning og et våbenkapløb tæt på Danmark.

Tak til ordføreren. Er der flere, der ønsker at udtale sig?

Jeg har trykket mig ind.

Var det med en kort bemærkning til ordføreren? (Peter Juel Jensen (V): Ja). Det fremgik så ikke her. Så må ordføreren komme tilbage. Værsgo til Peter Juel Jensen.

Tak til ordføreren. Ordførerens parti er jo det eneste parti, der ikke synes, det her er en god idé. Kan ordføreren så garantere over for de baltiske lande, at hvis Folketinget følger Enhedslisten, vil man fra Ruslands side stoppe med at chikanere de baltiske lande? Kan Enhedslistens ordfører garantere det over for de baltiske lande?

Ordføreren.

Jeg tror ikke, at der er nogen af os, der kan garantere noget som helst, men det, vi kan arbejde på, er at få løst det kapløb, der foregår lige nu. Problemet er jo, at det her forslag heller ikke vil forhindre russisk oprustning – tværtimod. Vi har regeringens svar til Folketinget om, at man risikerer en yderligere russisk optrapning, og sågar at vi meget snart kan stå her igen og diskutere udsendelse af yderligere danske soldater til Baltikum. Dermed har vi et farligt våbenkapløb, og det bør vi undgå. Vi bør i stedet for arbejde for en gensidig nedrustning.

Jeg ved, at det ikke er let, men det er det, som vi bør arbejde på at opnå.

Der er yderligere en kort bemærkning.

Ordføreren siger: Jeg tror ikke, at jeg kan garantere noget som helst. Men alligevel så forventer ordføreren en garanti fra regeringen om, hvad der så vil ske, hvis man gør det her. Er det helt fair stillet op over for hinanden? Og er det ikke således, at de baltiske lande selv har bedt NATO om hjælp, støtte og opbakning?

Ordføreren.

En ting, som jeg tror er helt sikkert, er, at det her bidrag og NATO's fremskudte position ikke kommer til at få russerne til at fjerne deres soldater på den russiske side af grænsen eller de missiler, de er i gang med at opsætte i Kaliningrad. Og det er jo ikke til fordel for balterne; det er jo ikke til fordel for danskerne. Det er ikke til fordel for nogen, at man har den her situation, hvor der er en øget tilstedeværelse af militær, fordi det i sidste ende kan føre til en åben konflikt, der er farlig for os alle sammen.

Der er yderligere korte bemærkninger. Hr. Michael Aastrup Jensen, Venstre. Værsgo.

Jeg må indrømme, at så forstår jeg intet. Man siger fra ordførerens parti, at det her overhovedet ikke vil hjælpe balterne. Hvordan er virkeligheden? Virkeligheden er, at balterne beder os om det her. Balterne er nemlig ekstremt pressede af et fuldstændig aggressivt Rusland, og derfor ønsker de en forsikring. Det her er så vores forsikring for at beskytte de baltiske lande.

Hvorfor skal vi ikke lytte til befolkningen i de baltiske lande – små lande, som har brug for opbakning fra andre små lande, deriblandt Danmark? Tænk på, hvis det modsatte var tilfældet. Skulle vi så også bare så at sige gå vores egen vej, fordi der ikke var nogen, der kunne hjælpe os? Det synes jeg ærlig talt er sørgeligt.

Ordføreren.

Jeg er sikker på, at der er en, som det her vil hjælpe, og det er den russiske præsident Putin. Ham og hans oligarkvenner har brug for en ydre fjende, hvis han skal genvinde præsidentvalget i Rusland. Der er det helt oplagt, at NATO's fremskudte position vil være et emne, som han helt klart vil bruge til at forsøge at mobilisere nationalistiske stemmer i Rusland.

Hvis vi skal lægge pres på Putin, bør vi starte helt andre steder. Det, vi helt konkret fra Enhedslistens side har opfordret til, er jo, at vi fra dansk side siger nej til den her Nord Stream II-rørledning, som det forhåbentlig bliver muligt at gøre med den lovændring, regeringen har bebudet. Jeg så gerne, at det blev i dag hellere end i morgen, at regeringen meldte ud, at det ikke kommer til at ske, for det vil presse Putin og hans oligarkvenner.

Spørgeren.

Så fik vi så ikke et svar. Jeg spurgte jo konkret om, hvad vi skal gøre i forhold til de tre baltiske lande, som har bedt os om at komme dem til undsætning for at sikre en garanti og trække en streg i sandet over for et aggressivt Rusland. Der var ingen svar. Jeg må så erkende, at vi så må tage til takke med, at Enhedslisten åbenbart ikke har et svar til de tre lande, som aktivt ønsker vores tilstedeværelse og aktivt ønsker vores hjælp til at trække en streg i sandet over for Rusland.

Så kan jeg til gengæld glæde mig over, at vi har et samlet Folketing uden om Enhedslisten, som heldigvis bakker op om det.

Ordføreren.

Jeg forstår helt hundrede procent, at balterne ikke mindst af historiske grunde er rigtig bange for Rusland. Det kan jeg godt forstå. Rusland har opført sig fuldstændig utilstedeligt og ekstremt over for den baltiske befolkning. Det, som jeg synes vi bør gøre og vi har en pligt til, er at arbejde for at sikre balternes sikkerhed, ligesom vi bør sikre danskernes sikkerhed, og det gør vi ikke ved at deltage i det her våbenkapløb, som jeg tror er drønhamrende farligt for os alle sammen.

Den næste spørger er hr. René Gade, Alternativet. Værsgo.

Som så ofte før rejser hr. Nikolaj Villumsen og Enhedslisten en meget, meget væsentlig debat, og jeg er egentlig enig i mange af de kritikpunkter, som ordføreren kommer med til det her forslag. Men jeg synes samtidig, at hvis vi ikke kan bakke op om en sådan aktion i NATO-regi, altså hvor vi opfylder de krav, der nu engang er til vores medlemskab, ved at støtte medlemslande, der har brug for en artikel 5-håndhævelse, hvad er så vores medlemskab af NATO?

Hvis man ikke bakker op om det her fra Enhedslistens side, er det vel også et signal om, at man faktisk ikke ønsker at være med i NATO. I Alternativet er vi meget kritiske over for NATO, men vi kan ikke se en sikkerhedsmæssig konstellation, der kan løse sikkerhedsproblematikken for Danmark lige nu. Der mangler vi simpelt hen et stærkere europæisk sammenhold, en stærkere nordisk alliance, et stærkere FN. Så derfor er mit spørgsmål til ordføreren: Siger ordføreren, at Enhedslisten ønsker, at vi skal ud af NATO, når man ikke engang kan bakke op om det her?

Ordføreren.

Altså, jeg må sige, at det undrer mig meget, at Alternativet kan bakke op om det her – ikke mindst i en situation, hvor vi står med et svar fra regeringen, der siger, at man ikke kan udelukke, at der vil komme en yderligere russisk optrapning, og at vi kan risikere meget snart at stå her igen og skulle diskutere et yderligere våbenkapløb. Man kan i hvert fald konstatere, at der er 8 af de 28 lande i NATO, der har valgt ikke at deltage i det her. Det var i hvert fald det, vi fik at vide af ministeren under førstebehandlingen. Så det her er jo et spørgsmål, hvor ethvert parti er tvunget til at tænke selv. Og jeg synes, det ville være rigtig skidt, hvis vi fra dansk side generelt bare gjorde, hvad NATO lige finder på – ikke mindst på et tidspunkt, hvor Trump sidder for bordenden i NATO.

Vi har, ikke mindst når det gælder et nærområde som Østersøen, en forpligtelse, synes jeg, både over for balterne, men også over for den danske befolkning, til at arbejde for afspænding og imod det våbenkapløb, som jeg ærlig talt mener er meget farligt.

Spørgeren.

Jeg deler mange af betragtningerne, men i Alternativet har vi jo den meget eksistentielle problematik, at vi simpelt hen ikke kan se, hvad alternativet skal være til NATO lige nu. Så selv om vi er kritiske over for mange af aktionerne og stemmer nej i salen, ønsker Alternativet stadig væk, at vi er medlem af NATO. Og der er mit direkte spørgsmål: Hvis man ikke bakker op om det her, hvad bakker man så op om i Enhedslisten i forhold til NATO-samarbejdet? Er der NATO-aktioner, som man fra Enhedslistens side bakker op? Det er simpelt hen for at få et klart svar: Ønsker Enhedslisten, at vi går ud af NATO?

Ordføreren.

Altså, Enhedslisten er imod NATO. Vi så langt hellere, at vi styrkede vores engagement i FN – det er ikke nyt. Men jeg vil gerne gøre opmærksom på, at vi har en situation, hvor en samlet nordisk venstrefløj faktisk er gået ud og har sagt fra over for det våbenkapløb, der foregår lige nu, både fra russisk side, men også fra NATO's side. SF og Alternativet skrev under på den her udtalelse, men har så alligevel tilsluttet sig en dansk deltagelse i netop NATO's deltagelse i våbenkapløbet, og det må jeg sige undrer mig ekstremt meget.

Jeg så gerne, at vi udviklede et alternativ i Norden. Det er det, vi gik sammen med de nordiske partier om. Det er vi glade for at de nordiske partier på venstrefløjen generelt står på mål for, og det er trist, at Alternativet og SF hopper fra, som jeg ser det, når det gælder.

Den næste spørger er hr. Jakob Ellemann-Jensen, Venstre. Værsgo.

Tak for det. Og tak til ordføreren for at udtrykke noget, jeg med glæde kan sige at jeg er klart og voldsomt uenig i.

Solidaritet er jo et udtryk, man gerne bruger på venstrefløjen, herunder også Enhedslisten. Jeg skal bare høre: Vil ordføreren ikke mene, at når ens venner beder om hjælp, og man forud har lovet at hjælpe dem, så er det solidarisk, at man også hjælper dem, når de beder om det?

Ordføreren.

Jeg går ud fra, at det, som hr. Jakob Ellemann-Jensen taler om, er situationen i Baltikum. Og jeg synes, vi har en forpligtelse til at gøre alt, hvad vi kan, for at sikre balternes sikkerhed. Det er lige præcis derfor, jeg også er imod det her, altså fordi jeg frygter, at det her våbenkapløb kommer til at føre til konflikt; at vi ender i en situation, hvor den konflikt bliver åben. Og det vil ikke mindst ramme balterne, for det vil foregå lige oven i hovedet på dem, og det vil være meget, meget tæt på Danmark, eftersom det er Østersøen, vi taler om. Derfor mener jeg også, det er uansvarligt over for danskernes sikkerhed, hvis vi deltager i det her våbenkapløb.

Spørgeren.

At omtale det danske forsvar som et våbenkapløb er vist lidt af en tilsnigelse.

Lad os forestille os en anden lidt mere jordnær situation. Lad os forestille os, at hr. Nikolaj Villumsen og undertegnede er ude for at drikke et glas mælk – en glad aften – og der rejser sig en stor, ubehagelig type a la hr. Søren Gade her ved siden af og kigger truende på hr. Nikolaj Villumsen. Ønsker hr. Nikolaj Villumsen i den situation, at jeg rejser mig op, eller at jeg bliver siddende, når nu vi er to små fyre, der forulempes af en stor og grum grobrian?

Ordføreren.

Har vi oplevet den situation? Nej, spøg til side.

Altså, spørgsmålet er jo: Hvad har man behov for i den situation? Der har man lige præcis behov for et politi; der har man behov for en stærk international retsorden. Det er jo derfor, at vi i Enhedslisten bakker aktivt op om FN, og det er derfor, vi mener, at det er så kritisk, at den tidligere VK-regering uden om FN gik i krig i Irak. For det er med til at undergrave det system, som vi har, hvor det er sådan, at den store ikke bare banker den lille. Det var det kritiske ved Irakkrigen, og det er jo også det, der er det fuldstændig uacceptable ved, at Putin er gået ind på Krim og i Østukraine.

Næste spørger er hr. Jeppe Jakobsen, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Ordføreren bliver ved med at tale om det her startende våbenkapløb. Er ordføreren bekendt med, at det er NATO's stærkeste overbevisning, at Rusland har nået sit maksimum i forhold til industrikapacitet? Man kan simpelt hen ikke producere flere våben i Rusland. Derfor kan man altså ikke bruge den her anledning til yderligere at styrke sit forsvar. Der er simpelt hen ikke fabrikker ledige til at lave den optrapning, som Enhedslisten taler om. Er ordføreren bekendt med, at Rusland ikke kan producere mere, end de allerede gør?

Ordføreren.

Jeg vil tillade mig at minde Dansk Folkepartis ordfører om, at Rusland har ufattelig mange atomvåben, og at de faktisk lige præcis har sat gang i en opgradering af de atomvåben. Det mener jeg er drønhamrende farligt. Det er lige præcis det våbenkapløb, som jeg mener er så bekymrende, og som vi bør modvirke frem for at bidrage til.

Spørgeren.

Jamen det er jo lige præcis det: Rusland har sat gang i alt, hvad de kan. Derfor sætter vi ikke gang i et eller andet yderligere kapløb ved at sikre vores venner i Baltikum. Der er ikke mere energi i musklerne i benene på Rusland. De kan ikke løbe stærkere. Derfor bliver det der eskalerende våbenkapløb, som Enhedslisten taler om, en kort kamp, for det er kun NATO-alliancen, der kan løbe stærkere i den her sammenhæng. Rusland er på toppen og kan altså, hvis de skal ændre hastighed, kun sætte den ned. De kan ikke løbe stærkere. Det bliver Enhedslisten da nødt til at forholde sig til.

Ordføreren.

Jeg deler ikke den tiltro til Putin. Jeg tror, han kan finde på meget, meget mere ubehageligt. Det er også grunden til, at vi fra Enhedslistens side støtter op om de sanktioner, bl.a. forbud mod eksport af våben, som EU har indført over for Rusland. Jeg håber, at Dansk Folkeparti vil gå herop og forklare lidt senere, hvorfor det er, at danske soldater skal sendes til den russiske grænse, samtidig med at Dansk Folkeparti argumenterer for en ophævelse af EU's våbenembargo mod Putin, som vil gøre det muligt for ham, hvis den ophæves, at købe topmoderne europæiske våben, som jo så i værste fald kan ramme danske soldater.

Næste spørger er hr. Jan E. Jørgensen, Venstre.

Jeg tror ikke, det kommer bag på nogen, at de baltiske lande ikke har deres sande venner blandt hr. Nikolaj Villumsens partifæller. Det har de stort set ikke haft, og det har de heller ikke i dag.

Det, jeg kan forstå Enhedslisten siger skal komme i stedet for et NATO, der forsvarer sig og forsvarer vores allierede, er FN. Al ære og respekt for FN, men en af FN's styrker er jo samtidig en af FN's svagheder, nemlig at stort set alle lande er medlemmer af FN. Det gør jo, at der er en række situationer, hvor FN ikke kan agere. Jeg går ud fra, at Enhedslistens ordfører er bekendt med, at Rusland sidder i Sikkerhedsrådet som permanent medlem i FN og jo derfor vil kunne blokere for, at FN kunne gribe ind, i det tilfælde at Rusland angreb de baltiske lande. Så Enhedslisten har ikke rigtig noget svar til balterne, andet end at vi bare skal sidde stille og håbe på, at det hele nok går over, eller hvordan skal jeg forstå det?

Ordføreren.

Nej, sådan skal ordføreren ikke forstå det. Først og fremmest vil jeg sige, at jeg har gode baltiske venner, og jeg kan rigtig godt lide den baltiske befolkning. Det er jo bl.a. derfor, vi siger nej til et våbenkapløb, der kan blive farligt for dem.

Hvad er så alternativet til at gøre det her? Det er faktisk det, vi har fremlagt sammen med venstrefløjen i Norden. Fra Norge, Sverige, Finland, Island og Danmark er vi gået sammen og har foreslået, at vi i nordisk regi – fordi Østersøen jo ligger lige op ad de nordiske lande – påbegynder et arbejde for at opnå en gensidig nedrustning. Jeg siger ikke, det bliver let, men vi kan bl.a. bruge økonomisk og politisk pres, eksempelvis ved at afvise den her Nord Stream 2-rørledning, til at presse russerne. Derudover er det jo positivt, at den tidligere tyske udenrigsminister Steinmeier har taget initiativ til i OSCE-regi at forsøge at forhandle en afrustningsaftale på plads. Det var jo lige præcis sådan nogle initiativer, som førte til afslutningen af den kolde krig, uden at der blev løsnet et skud.

Spørgeren.

Nej, det farlige består ikke i, at man forsvarer sig – det farlige består i en aggressiv overmagt, som vil angribe en.

Ordføreren.

Der er da ingen tvivl om, at Rusland agerer fuldstændig uacceptabelt i Ukraine, på Krim og i Syrien, og derudover undertrykker Putin sin egen befolkning groft, og det skal vi jo sige fra over for. Jeg er bare rigtig bekymret for, at det her forslag kommer til at blive en gave til Putin og hans valgkamp, for der er ikke noget, han hellere vil have, end en ydre NATO-fjende, så han kan mobilisere den russiske vælgerbefolkning omkring sig selv op til præsidentvalget. Hvis vi derimod lægger et økonomisk pres, eksempelvis ved afvisning af Nord Stream 2, så vil det ramme ham og hans oligarkvenner.

Så siger vi tak til Enhedslistens ordfører. Er der flere, der ønsker ordet?

Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Der stemmes om forslagets endelige vedtagelse.

Jeg afslutter afstemningen.

For stemte 97 (S, DF, V, LA, ALT, RV, SF og KF), imod stemte 9 (EL), hverken for eller imod stemte 0.

Forslaget er vedtaget og vil nu blive sendt til udenrigsministeren.