Det næste punkt på dagsordenen er:

32) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 147:

Forslag til folketingsbeslutning om bedre tandpleje.

Af Kirsten Normann Andersen (SF) og Jacob Mark (SF).

(Fremsættelse 05.04.2017).

Forhandlingen er åbnet. Vi giver ordet til sundhedsministeren. Værsgo.

Tak til SF for beslutningsforslaget om bedre tandpleje til unge og socialt udsatte. I regeringen går vi naturligvis op i, at befolkningen har en god tandsundhed. Det er også derfor, at vi årligt bruger ca. 4 mia. kr. af det offentliges budgetter på tandsundhed. Samtidig vil jeg egentlig også gerne tillade mig at minde forslagsstillerne fra SF om, at som en del af den daværende SRSF-regering var man sådan set med til at omlægge reglerne for offentlige tilskud til tandrensning, og SF er jo nok også derfor bekendt med, at man som regeringsparti er nødt til at prioritere de begrænsede midler, der er til rådighed. Man kan så sige, at da SF sad i regering, valgte man i hvert fald at gå en vej, hvor det kostede danskerne mere, og man indførte mere egenbetaling på tandsundhedsområdet, end der var, før man kom i regering og endda også havde sundhedsministerposten.

De tiltag, som SF nu ønsker at iværksætte, vil samlet set koste det offentlige omkring 250 mio. kr. ekstra om året efter SF's eget skøn. Det er desværre ikke noget, som SF giver et seriøst bud på hvordan skal finansieres.

Første del af beslutningsforslaget omhandler bedre tandpleje til unge. SF foreslår at gøre forebyggende tandpleje gratis for de 18-24-årige. Hvis vi kigger på den gruppe af unge mennesker, som vi taler om, ser vi, at de godt nok er unge, men de er dog over 18 år. De kan stemme til folketingsvalget. De kan køre bil, hvis de har taget kørekort. De kan gifte sig. De kan få børn. De kan en lang række andre ting. Kort sagt har de en alder, der gør, hvis de ikke allerede har lært det, at de skal lære at tage ansvar for sig selv og for eget liv. Det er altså ikke længere kun det offentliges ansvar at sørge for, at de unge går til tandlæge. Den unge har også et personligt ansvar for at prioritere tandlægebesøget, og jeg synes sådan set, at der er en god grund til, at vi i dag skelner mellem dem, der er 0-18 år, og dem, der er derover, hvad angår, hvilket ansvar vi må forvente at den enkelte tager.

Når vi taler om tandpleje til de unge, er det også vigtigt at huske på, at tandsundheden hos danske børn og unge generelt ligger på et meget højt niveau. Undersøgelser viser bl.a., at halvdelen af de 18-årige aldrig har haft huller i tænderne, når de kommer ud af børne- og ungdomstandplejen. Vi har grundlæggende et rigtig godt resultat på tandsundhedsområdet i Danmark, også når vi kigger i et internationalt perspektiv. Fundamentet for den gode tandsundhed hos de danske unge lægges i høj grad i børne- og ungdomstandplejen. Det er her, rigtig mange børn og unge lærer om tandsygdomme. De lærer, hvordan man forebygger dem både gennem tandbørstning, men også gennem sund livsstil, god mundhygiejne, og at man ikke spiser slik, drikker sodavand hele tiden og dermed bader sine tænder i syre og sukker. Det er i høj grad en forebyggende indsats, som allerede i dag ligger i børne- og ungetandplejen, og som vi i høj grad prioriterer netop for at få etableret nogle gode vaner.

Når vi taler om at gøre det billigere for de unge at gå til tandlæge, er det også vigtigt at være opmærksom på, at der allerede i dag findes en række særlige ordninger for de 18-24-årige. Unge mellem 18 og 25 år får i dag et øget tilskud på helt op til 65 pct. til en række tandplejeydelser. Der gives f.eks. tilskud i forbindelse med den diagnostiske grundundersøgelse og statusundersøgelse og til røntgenbilleder. Og tilskudsordningerne for unge koster i dag ca. 100 mio. kr. for det offentlige. Det er altså et område, som vi allerede i dag prioriterer højt, og det bakker vi sådan set op om fra regeringens side.

Derudover nævner SF, at der er mange unge, der falder fra, når de fylder 18 år og selv skal til at betale tandlægeregningen. Hvis vi kigger på data fra Sundhedsdatastyrelsen, ser vi, at de understreger, at andelen af unge, der ikke går regelmæssigt til tandlæge, ligger på omkring de her 23 pct. Hvis man kigger på de øvrige aldersgrupper, ser man, at andelen af folk, der ikke går regelmæssigt til tandlæge, varierer fra omkring 17 pct. til 25 pct. Det vil sige, at de unge ikke adskiller sig væsentligt på det her punkt fra andre aldersgrupper. Det kan måske tyde på, at der er andre årsager end blot det økonomiske aspekt, der har betydning for frafaldet og for, om man passer tandplejen eller ej. Bl.a. er spørgsmålet, om de unge får sat tid af til det, og om man prioriterer tandlægebesøget.

Jeg synes også derfor, det er positivt, at regionerne og Tandlægeforeningen er gået sammen om et initiativ, der skal hjælpe de unge til at prioritere tandlægebesøget. Det initiativ, som regionerne sammen med Tandlægeforeningen har taget, handler om, at man regelmæssigt kontakter unge i alderen 18-20 år, som ikke har været til tandlæge. Derudover har Tandlægeforeningen i samarbejde med en gruppe gymnasieelever lavet en facebookkampagne, der skal minde de unge om, at de regelmæssigt skal gå til tandlæge.

SF vurderer, at gratis forebyggende tandplejeydelser til 18-24-årige vil koste omkring 70 mio. kr. om året. Der er altså tale om en ikke ubetydelig meromkostning for det offentlige, uden at SF kommer med et seriøst bud på, hvordan en sådan ordning skal finansieres. Som sagt er det ikke noget, vi fra regeringens side på nuværende tidspunkt ønsker at prioritere flere ressourcer til.

I den anden del af beslutningsforslaget foreslår SF at sænke egenbetalingen i tandplejeordningen for socialt udsatte patienter. Borgere, der kan benytte ordningen, har i dag en egenbetaling på 600 kr. årligt, og herudover skal den del af borgerne, der kan benytte ordningen, betale 35 pct. af de udgifter, der kommer ud over de 600 kr. SF foreslår, at borgernes egenbetaling nedjusteres til 300 kr. årligt, og at borgerne kun skal betale 20 pct. af de udgifter, der går ud over de 300 kr. Hvor de 180 mio. kr., som SF vurderer at den del af forslaget koster, skal komme fra, melder forslaget heller ikke noget om.

Vi har i dag en række ordninger, der giver mulighed for støtte til tandpleje, også til den opsøgende tandpleje for socialt udsatte. Hvis vi kigger på lov om aktiv socialpolitik, ser vi, at den giver mulighed for, at borgere, der modtager integrationsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp, kan modtage støtte til tandpleje. I 2015 blev borgernes egenbetaling nedjusteret netop for at sikre, at flere borgere ville benytte ordningen. Effekten af den nedjustering er netop nu ved at blive evalueret, men vi ved endnu ikke, om nedjusteringen har påvirket anvendelsen af ordningen. Regeringen ser derfor ikke nogen grund til at nedjustere egenbetalingen yderligere, før vi overhovedet ved, om den sidste nedjustering har haft effekt, eller om det ikke er den vej, man skal gå. Derudover er der i dag en række ordninger, der sikrer støtte til tandpleje for visse grupper af udsatte borgere. Omsorgstandplejen sikrer bl.a., at borgere med fysisk eller psykisk handicap kan få støtte til tandpleje, og via specialtandplejen kan borgere med sindslidelser og borgere, der er psykisk udviklingshæmmede, få støtte til tandpleje.

I regeringen prioriterer vi tandplejeområdet højt. Det er vigtigt, at både unge og socialt udsatte borgere har en god tandsundhed. Det har de heldigvis også overordnet set i Danmark. Og vi prioriterer også området økonomisk i dag. Men det beslutningsforslag, der ligger fra SF på nuværende tidspunkt, hvori der ikke er en holdbar plan for finansiering, hvori vi synes der er en forkert balance med hensyn til det personlige ansvar, og som sådan set ikke indeholder analyser af, hvad der virker og ikke virker, når man har gode intentioner om at ville hjælpe en gruppe af udsatte borgere, mener vi sådan set ikke er noget, der på nuværende tidspunkt skal prioriteres i den form, som SF foreslår.

Derfor kan vi fra regeringens side heller ikke støtte det beslutningsforslag, der ligger.

Tak til ministeren. Det gav anledning til en enkelt kort bemærkning fra fru Kirsten Normann Andersen, SF. Værsgo.

Tak for bemærkningerne. Jeg kan godt blive lidt i tvivl, om det er pengene, eller om det er det personlige ansvar, som ministeren vægter i talen i forhold til ikke at bakke op om forslaget, men lad os isoleret set bare kigge på pengene til en start.

Vi ved jo også positivt, at god forebyggelse også betyder færre behandlinger på den lange bane. Jeg er selv af en generation, hvor det ikke var helt unormalt, at når man nåede 30-årsalderen, risikerede man at have mistet alle sine tænder. Det er jo i virkeligheden nogle regeringer og folketingspolitikere før os, der tog de her gode initiativer og sørgede for den forebyggende tandbehandling, som i dag betyder, at de fleste af os har egne tænder hele livet. Det er jo i virkeligheden det, der er pointen med den forebyggende indsats.

Når unge fravælger tandlægen og dermed risikerer en dårligere tandsundhed og at blive dyrere patienter, anerkender ministeren så ikke, at forebyggelse betaler sig?

Ministeren.

Som jeg sagde i min indledende tale, er det jo ikke sådan, at de unge har et større frafald i forhold til at gå regelmæssigt til tandlægen, end andre aldersgrupper har. Det vil sige, at der ikke er noget, der indikerer, som SF lægger op til, at der skulle være et dårligere fokus på forebyggelse fra de unges side.

Jo, forebyggelse spiller en rolle. Det er jo derfor, vi har børneomsorgstandplejen, og det er derfor, vi har børne- og ungetandplejen, som er gratis for børn op til 18 år. Det er derfor, at vi fra regeringens side faktisk også har indført frit valg på det her område, så man netop kan sikre de bedste ydelser og også en forebyggende tilgang, sådan at børn får nogle gode vaner. Men vi mener sådan set også, at der ligger et personligt ansvar, og det personlige ansvar bliver alt andet lige desto større, når man bliver myndig, og når man sådan set også skal lære at tage vare på sig selv. Derfor spiller økonomien så vel som det, at man som 18-årig skal begynde at tage ansvar for eget liv, herunder for sin tandsundhed, en rolle.

Spørgeren.

Men ikke desto mindre er det jo netop det, tandplejerne peger på: De unge vælger tandundersøgelserne fra og får dermed ikke lavet den forebyggende tandpleje, som kan gøre forskellen på, om man skal have store og dyre tandbehandlinger senere, eller om man kan undgå det ved simpelt hen at få plejet sine tænder i tide. Det er i øvrigt enormt stigmatiserende.

Så anerkender ministeren ikke, at når tandplejerne siger, at de unge vælger det fra, så skal vi have undersøgt, om der er hold i billetterne?

Ministeren.

For det første er der ikke noget, der tyder på, at de unge i højere grad end andre aldersgrupper fravælger det. Så tallene viser jo ikke den her sammenhæng.

Derudover kan man sige, at hvis SF gik så meget op i det forebyggende, hvorfor i alverden indførte man så en øget egenbetaling på det her område, da man selv havde sundhedsministerposten, og dermed lagde op til, at flere borgere, også de unge, skulle betale mere for bl.a. de forebyggende tandlægebesøg? Det er derfor, at jeg også tillod mig at sige, at man måske skulle have lidt mere konsistens i den politik, man fører.

Vi ønsker at prioritere tandsundheden. Det gjorde vi både i opposition, og det gør vi også nu som regering. Der er både et personligt ansvar, men der er også et spørgsmål om, hvordan vi prioriterer ressourcerne, og vi synes, at vi prioriterer sundheden, også på tandområdet, allerede i dag.

Den næste spørger er hr. Flemming Møller Mortensen.

Der er altså noget, som ministeren helt og aldeles har misforstået, og det bliver ikke til en større sandhed af, at Venstre bliver ved med at sige, at den tidligere socialdemokratisk ledede regering øgede brugerbetalingen. Det er ikke sandt. Nej.

Det, man gjorde, var, at man lagde det op til tandlægerne at vurdere, om raske tænder skulle kontrolleres hver 6. måned eller hver 12. måned. Fuldstændig unødvendig overbehandling betalte man skattekroner for. Nu er det tandlægen, der bestemmer, hvornår man skal komme. Har man paradentose eller gingivitis eller andet, kan tandlægen ud fra rød, grøn eller gul sige, at du skal komme hver 6. måned.

Kan ministeren bekræfte, at det er sådan, reglerne er?

Ministeren.

Jeg kan bekræfte, at der er lavet sådan en slags grønt, gult og rødt lys-ordning, som ikke nødvendigvis fungerer fuldstændig hensigtsmæssigt. Det er også det, som Danske Regioner påpeger, for det følger ikke referencetallene. Men det ændrer ikke ved det, at egenbetalingen steg. Det var en konsekvens af det forslag, man havde lavet. Så når SF's ordfører siger, at de unge skulle gå mere til forebyggende tandpleje, må jeg bare sige, at hvis de går mere til forebyggende tandpleje, end det var tænkt med den nedskrivning, der var lagt op til fra den tidligere regerings side, så er der også en højere egenbetaling. Det er jo konsekvensen af det forslag, der blev gennemført under den tidligere regering.

Jeg kan forstå, at hr. Flemming Møller Mortensen ønsker ordet igen. Værsgo.

Det er dog en rigtig stor usandhed at stå her og prøve at forklare en befolkning, at hvis man ikke skal gå til tandlæge hver 6. måned, men kun hver 12. måned, så er det at øge brugerbetalingen. Nej. Borgerne sparede tid, borgerne sparede penge, hvis de fik en grøn status på deres tænder. Det var personer, der tidligere blev indkaldt til at komme hver 6. måned. Nu er det blevet tandlægens tandlægefaglige vurdering, der afgør, hvilke patienter der skal komme hver 6. måned, og hvilke patienter der skal komme hver 12. måned. Kan jeg ikke lige få ministerens kommentar en gang mere? Og lad os så se, om vi kan få en større sandhed ud af svaret end det, der er givet både til min gode kollega fru Kirsten Normann Andersen og til mig.

Ministeren.

Der er jo ingen, der skal komme. Når man går til tandlæge, vælger man at prioritere det. Og ja, mange bliver regelmæssigt indkaldt. Det ændrer ikke på, at hvis man følger det indkaldelsesmønster, man havde tidligere, vil man få en højere egenbetaling, hvis man er i en gruppe, hvor man ikke længere vil få tilskuddet. Hvis man lander i en grøn gruppe, men man stadig væk ønsker at have et forebyggende besøg hvert halve år, sådan som det også blevet indikeret lidt af SF's ordfører, ja, så vil det betyde en højere egenbetaling end det, man har været vant til. Hvis man til gengæld ligger i en rød gruppe, er det klart, at det forholder sig anderledes. Det ændrer ikke på, at det for rigtig mange borgere betød en større egenbetaling end den, de var vant til, hvis de fastholdt det tandlægebesøgsmønster, de havde tidligere.

Den næste spørger er fru Stine Brix, Enhedslisten. Værsgo.

Tak for det. Jeg vil gerne vende tilbage til den her diskussion om personligt ansvar. For sådan som jeg forstår ministeren, mener ministeren, at måden, man – hvad skal man sige – sørger for at tage et personligt ansvar for sin tandsundhed på, er ved at betale for at gå til tandlæge. Derfor kunne jeg godt tænke mig at spørge ministeren, om den samme logik i så fald ikke også måtte gælde for f.eks. det at gå til almindelig læge, så den måde, som man i øvrigt tog et ansvar for sin personlige sundhed på, skulle være, at man betalte penge for at gå til lægen. Eller hvorfor er der den forskel – ifølge ministeren? Altså, hvorfor er det, at vi får et personligt ansvar for at tage vare på vores tandsundhed, når det koster penge, mens det ikke gør sig gældende, når det i øvrigt gælder at gå til praktiserende læge?

Ministeren.

Nu var det ikke den årsagssammenhæng, jeg byggede op, som Enhedslistens ordfører forsøger at bygge op. Der er en historisk forklaring på, hvordan brugerbetaling på sundhed i Danmark er fordelt. Det betyder, at vi jo grundlæggende har nogle steder, hvor man kan sige at der kan være nogle ulogiske elementer: Hvorfor er der brugerbetaling på noget og ikke brugerbetaling på noget andet? Det er historisk betinget.

Vi har en gratis børne-unge-tandpleje. Der har vi også en klar forventning om at der bliver lagt nogle gode vaner ind: Hvordan forebygger man? Hvordan børster man tænder? Hvordan er man egentlig selv med til at opretholde en god mundhygiejne og tandsundhed? Når man så bliver 18 år, mener jeg godt, at vi kan forvente at man tager et større personligt ansvar, ligesom man gør på alle andre områder i samfundet. Når man er myndig, er der bare nogle andre ting, man skal tage et større personligt ansvar for. Det er sådan set, uanset om det koster penge eller ikke koster penge. Det handler mere om, at når man bliver voksen, følger der et personligt ansvar med, som er så meget desto større, end hvis man er ung eller barn.

Spørgeren.

Det helt sådan fundamentale er jeg enig i. Det er klart, at jo ældre man bliver, jo større grad af ansvar får man. Så børster man f.eks. selv tænder, i modsætning til når man er et lille barn, hvor der er forældre, der hjælper en.

Men jeg forstår bare ikke, hvorfor det er en begrundelse for så at afvise den tankegang, der ligger her i forslaget, om, at man i højere grad sikrer, at der er flere grupper i samfundet, som får mulighed for vederlagsfri tandpleje. For det må jo alt andet lige betyde, at vi får en bedre tandsundhed til gavn for de borgere, som får den bedre tandsundhed, men sådan set også til gavn for samfundet, som sparer penge på sigt, ved at vi sikrer, at man har en bedre tandsundhed. Så hvorfor den argumentation om det personlige ansvar i forhold til det her konkrete forslag?

Ministeren.

Jeg synes grundlæggende, det personlige ansvar er vigtigt, ikke bare i den her sammenhæng, men i en lang række sammenhænge – også når vi taler forebyggelse – altså at vi hver især også har et ansvar for det liv, vi lever.

Jeg kunne forstå det, hvis det var sådan, at tallene viste, at de unge gik meget mindre til tandlæge, altså at der var en langt større andel af de unge, som ligesom ikke kom regelmæssigt til tandlægen. Så kunne jeg forstå bekymringen. Men tallene viser sådan set ikke, at de unge har et andet besøgsmønster hos tandlægen, end de lidt ældre har, hvorfor jeg sådan set i en prioriteringsdiskussion vil fastholde, at jeg synes, at man netop skal kigge på, hvordan det er, vi prioriterer de midler, vi bruger på tandsundheden i Danmark. Dem bruger vi på børn og unge. Det synes vi er rigtigt, det støtter vi op omkring. Men vi mener sådan set ikke, at der er noget, der peger på, at de unge skulle være dårligere til at passe deres tandlægetid end den generation, der er lidt ældre. Derfor synes jeg sådan set også, at der ligger et personligt ansvar på det her område så vel som på andre områder for, at man tager ansvar for det at leve sundt og i det her tilfælde tager sig af sin egen tandsundhed.

Næste spørger er fru Pernille Schnoor, Alternativet. Værsgo.

Tak. Jeg kunne godt tænke mig at fokusere på en anden del. Der er jo tre punkter i det her, og jeg vil fokusere på den del, der handler om de socialt udsatte og andre grupper, som også er med i forslaget her. Jeg sidder her med et referat fra et møde i Beskæftigelsesudvalget fra 2015-16-perioden, hvor der var foretræde af Dansk Socialrådgiverforening og Tandlægeforeningen. Og det, de bemærker her, er, at konsekvensen af den manglende tandhygiejne kan være, at der er nogle, der ikke kommer ud på arbejdsmarkedet, selv om de i virkeligheden er klar til det. Det kan være afgørende for de her mennesker, som har en utrolig dårlig tandhygiejne. Det kan også være en konsekvens, at man har barrierer i forhold til at danne netværk, altså at det socialt kan være en barriere for de her mennesker. Hvordan ser ministeren på den del af det?

Ministeren.

Jamen det kan da være dybt stigmatiserende – det tror jeg ikke at der overhovedet er nogen der underkender. Det er jo sådan set også derfor, at vi allerede i dag støtter det her område og har særlig fokus på nogle af vores socialt udsatte borgere, herunder også fokus på nogle af de borgere, der måske er marginaliseret på arbejdsmarkedet i dag, og som vi ønsker kan komme ind på arbejdsmarkedet. Nu nævnte jeg bl.a. kontanthjælpsmodtagere i mine indledende bemærkninger.

Men det, man kan se i forhold til de ændringer, der blev lavet af egenbetalingen tilbage i 2015, er, at vi ikke engang har evalueringen af, om det er det, der så får den her gruppe af borgere til at gå mere hyppigt til tandlæge, eller om det er andre redskaber, der skal til. Og derfor synes jeg sådan set ikke, at der er nogen grund til at gå den vej, før man overhovedet ved, om det er et redskab, som har haft effekt.

Spørgeren.

Det er i hvert fald Tandlægeforeningens og Dansk Socialrådgiverforenings vurdering, at det her har en effekt, altså i forhold til at der mangler en opsøgende indsats på tværs af faggrupper og sektorer, og at der i forhold til hjemløse mangler en tilskudsordning, og at der i forhold til det her med de 600 kr. kan være en problematik. Det er de tre ting, de nævner, og de sidder jo med det i dagligdagen, kan man sige.

Ministeren.

Ja, der er jo også blevet gjort nogle forsøg i nogle kommuner med netop at lave opsøgende arbejde, som vi også kommer til at indhøste nogle erfaringer af, lige så vel som at vi i forhold til den sænkede egenbetaling, som jo blev iværksat i 2015 og er ved at blive evalueret, også kommer til at få nogle resultater, der viser, om det så har haft den effekt, som man kunne ønske.

Så tror jeg måske, bare sådan i parentes bemærket, at hvis man som Tandlægeforening, der repræsenterer privatpraktiserende tandlæger, som tjener deres penge på, at danskerne går til tandlæge, skulle have det synspunkt, at de skulle holde sig væk, vil jeg sige, at det synspunkt tror jeg måske ikke man ville komme til at møde hos den gruppe. Men det ændrer ikke på, at der er en gruppe af udsatte borgere, som er udsatte på det her område såvel som i forhold til andre faktorer, som vi har fokus på, og som vi allerede i dag har en række støtteordninger til, når vi taler tandsundhed. Og der er det jo vigtigt at se på, om de også er skruet sammen på en måde, hvor vi faktisk når ud til dem, der har allermest behov for det.

Tak til ministeren. Den første ordfører i rækken er hr. Flemming Møller Mortensen, Socialdemokratiet. Værsgo.

Når vi taler om tænder, taler vi også om sundhed, og når vi taler om tænder i Danmark, kan vi ikke lade være med at drøfte børne- og ungdomstandplejen, som også på verdensplan har været historisk ved at opbygge en kollektiv instans for at hjælpe børn og unge med deres tænder.

Jeg er rigtig glad for, at SF har fremsat det her beslutningsforslag, for i Socialdemokratiet har vi vedkendt os, at vi har udfordringer på tandområdet. Det har vi i forhold til de unge, som stopper med børne- og ungetandplejen, når de bliver 18 år, og det har vi også, hvilket er det andet led i beslutningsforslaget, i forhold til de socialt udsatte, som kommer til omsorgstandplejen eller deres private tandlæge eller i højere grad netop ikke kommer til en tandlæge.

Jeg siger, at vi i Socialdemokratiet har erkendt, at vi har en udfordring, og det undrer mig lidt, når ministeren fremlægger tal – de skal såmænd nok være sande – for, i hvor høj grad unge falder ud af tandlægeordningen, når de bliver 18 år og selv skal til at opsøge en privat tandlæge og selv skal til at betale, at ministeren siger, at det nok cirka er det samme antal som i alle mulige andre aldersgrupper. Det kan godt være, men sandheden er jo, at de går fra at være hundrede procent dækket, når de kommer i børne- og ungetandplejen, og derfor er det et rigtig stort tab, at der er mange, der ikke får opbygget relationen og kontakten til deres egen tandlæge, som de skal have resten af livet.

Jeg vil gerne sige til SF, at det punkt er vi meget lydhøre over for. Jeg synes ikke, at den model, der skitseres her i beslutningsforslaget, er den rigtige. Jeg synes også, der er nogle mangler i forhold til økonomivurdering og andet. Men det vil vi meget gerne drøfte videre med SF og de øvrige partier i Folketinget.

Jeg kan sige, at jeg taler med min egen tandlæge om det med børn og unge, og min tandlæge siger, at det i det nordjyske rent faktisk er et meget stort problem. De ser unge, der kommer i en alder af 23 år, 25 år eller 27 år, som ikke har været til tandlæge, siden de blev 18 år – og de har rigtig dårlige tænder, og de har rigtig store skader. Det skyldes caries, syreskader og andet – altså rigtig dårlige tænder. Det skal vi gøre noget ved, og det vil vi gerne være med til at arbejde på.

I forhold til de socialt udsatte gjorde vi jo det, da vi havde en rød regering, at vi rent faktisk afsatte mange penge. Ministeren var også inde på den her pulje. Den har haft svært ved at blive brugt. Det har været rigtig svært at få lavet noget, der er ubureaukratisk, så de private tandlæger også løste opgaverne, når der kom en socialt udsat, som måske havde en svær tandpine. Så fik de lige løst problemerne, som gav dem tandpinen, men de kom aldrig tilbage og fik løst det, der var den bagvedliggende årsag til tandpinen. Så her har vi en udfordring. Og det er korrekt, som det også blev sagt i de spørgsmål, der blev stillet til ministeren, at den dårlige tandstatus hos personer, der måske i forvejen har ringe selvværd og selvtillid, kan være med til at gøre, at livet kan blive rigtig ulideligt og lige nøjagtig give social isolation med alt det, det medfører, herunder ikke at kunne være på arbejdsmarkedet, og man kan måske føle, at man ikke kan være sammen med andre mennesker.

Så det punkt er vi også meget opmærksomme på i Socialdemokratiet, og jeg synes også, at vi skal fortsætte en drøftelse af det og drøfte, hvordan vi kan løfte det.

Samlet set vil jeg sige, at tandområdet er det mest uhyggelige eksempel på, hvad brugerbetaling giver af social ulighed i sundhed. Det er meget, meget slående. Flere har sagt til mig i min rolle som politiker, at jeg skal prøve at holde øje med, når jeg går på gaden i forskellige dele af landet, hvor gode tænder borgerne umiddelbart har. Det er der tandlæger der har sagt. Og der er en rigtig stor både social og også geografisk ulighed i tandsundheden.

I forhold til de socialt udsatte vil jeg sige – det er ikke noget, jeg selv har fundet på, det var der en leder af et forsorgscenter der sagde til mig for nogle måneder siden – at vi skal passe på med, at vi ikke opbygger en hel masse nye tiltag på sundhedsområdet, for de mennesker, der arbejder med de socialt udsatte, skal nok fortælle dem, hvilke tilbud der er, og få dem derhen. De kontakter, som jeg har haft i den kommunale omsorgstandpleje, siger det samme: Lad os være der, lad os yde omsorgstandplejen gratis uden økonomisk mellemværende til de mest socialt udsatte. Det tror jeg faktisk at der kan være en rigtig god vision i.

Jeg vil slutte af med at sige, at der er rigtig mange gode takter i beslutningsforslaget. Vi kan ikke støtte det, som det ligger her, men jeg håber, at vi kan arbejde frem mod en fælles beretning i Sundhedsudvalget. Tak.

Der er en enkelt kort bemærkning fra fru Jane Heitmann, Venstre. Værsgo.

Tak for det. Jeg vil bare lige spørge den socialdemokratiske ordfører om noget. I 2013 sparede man jo på finansloven 180 mio. kr. på tandområdet ved at yde mindre tilskud. Kan ordføreren bekræfte, at man fjernede de 180 mio. kr. fra sundhedsområdet, og at man bl.a. brugte dem til 200 flere pladser i fængslerne?

Ordføreren.

Se, det er den sandhed, jeg prøvede at anholde ved sundhedsministeren. Det er nemlig en vildfarelse, og det er virkelig en usandhed, som Venstre bliver ved med at ture frem med. Jeg vil meget gerne over for Venstres ordfører forklare, at det, vi gjorde, var, at vi fjernede en fuldstændig overflødig og unødvendig overbehandling på raske tænder, hvor private tandlæger scorede kassen hver 6. måned, og hvor det var fuldstændig unødvendigt. Vi lavede et regelsæt, så de selv samme tandlæger skal vurdere en borgers, en patients, tænder, om man er udsat eller man ikke er udsat, og så er det op til tandlægen at bestemme, om man skal komme hver 12. måned eller hver 6. måned. Ja, og man kan faktisk også ligge i en mellemgruppe. Det sparer borgerne tid og penge på, men når Venstre kan få det til at lyde, som om vi har indført mere brugerbetaling, håber jeg, at jeg har kunnet forklare det tydeligere end det, som både Venstres sundhedsminister og ordfører turer frem med her.

Værsgo, spørgeren.

Jeg tror bare lige, jeg vil tillade mig at læse en enkelt sætning op, som jeg faktisk tror er fra den finanslovsaftale, og den handler om målretningen af tilskud til tandrensning for voksne. Der står i den sidste sætning, at det indebærer mindreudgifter på 180 mio. kr. årligt i 2013 og frem. Man har altså sparet 180 mio. kr. Jeg vil bare spørge ordføreren, om ordføreren kan bekræfte, at man fjernede de 180 mio. kr. fra sundhedsområdet og brugte dem til bl.a. et par hundrede pladser i fængslerne.

Ordføreren.

Det var en fuldstændig unødvendig og overflødig overbehandling af tænder. Når man laver en finanslov, har man i tusindvis af posteringer, og her var der penge, som ikke blev brugt på den rigtige måde, og hvor man ikke fik mere sundhed for pengene, men man lønnede tandlægerne for at gøre et arbejde, der var totalt unødvendigt. De 180 mio. kr. brugte den socialdemokratisk ledede regering på andre initiativer i sin finanslov. Det er sandheden, og det andet skal Venstre, hvis jeg ellers kan argumentere imod det, ikke have held med at få til at blive en sandhed. For det har aldrig været en sandhed.

Der er et spørgsmål mere, og det er fra fru Stine Brix, Enhedslisten. Værsgo.

Jeg synes, det hører med til den diskussion, som Socialdemokratiets ordfører fører med Venstres ordfører, at der jo i forbindelse med samme finanslov blev afsat 180 mio. kr. til tandpleje til socialt udsatte, netop det initiativ, som beslutningsforslaget her handler om at udvide, og det vil jo sige, at den prioritering, som den tidligere regering foretog sammen med Enhedslisten, som Socialdemokratiets ordfører helt rigtigt siger, var at skære overflødige kontroller væk, som gik til den del af befolkningen, som har sunde tænder, og i stedet bruge det samme beløb på at sænke brugerbetalingen for den gruppe af befolkningen, som kommer mindst hos tandplejen. Det er faktisk kun omkring 25 pct. af kontanthjælpsmodtagerne, som ifølge en undersøgelse i 2012 kom til tandplejen, altså virkelig en gruppe, som er svært underrepræsenteret i tandplejen, og det var jo den prioritering, som vi foretog i fællesskab ved at flytte midlerne fra den ene gruppe til den anden gruppe.

Ordføreren.

Jeg kan kun sige tusind tak til fru Stine Brix for spørgsmålet, for det var præcis her, hvor vi lavede en social balance i forhold til de penge, vi brugte på tandområdet. Det er jo måske også det, der afspejler hele den politiske holdning her i Folketinget, og det synes jeg også vi kunne høre på sundhedsministerens indledende tale her. Der er ikke mange tanker om at reducere den sociale ulighed i sundhed, når det gælder tænder. Derfor håber jeg også, at vi kan få lavet en beretning på det her beslutningsforslag, og at vi i de partier, der udgjorde regeringsgrundlaget, inden vi fik en Venstreregering, kan komme på banen igen og gøre noget ved det her område. For tænderne signalerer både social og geografisk ulighed i et omfang, som slet ikke klæder vores land, der ellers bygger på lighed.

Tak til den socialdemokratiske ordfører. Så er det fru Liselott Blixt, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Mange tak. Hvor er det dog herligt at få en rigtig god debat heroppe fra talerstolen, så vi kan komme ind på alle de ting, der er sket i løbet af de sidste par år, og måske også få noget faktuelt – og måske blive enige om, at tandsundheden bliver vi nødt til at gøre noget ved i Danmark.

Hvad angår selve forslaget, syntes jeg jo, da jeg første gang hørte om, at vi skulle gøre det gratis for de unge, at det meget lignede et forslag, Dansk Folkeparti havde for et par år siden, hvor vi foreslog, at de første kontrolbesøg hos en tandlæge skulle være gratis for unge. Det var faktisk nogle tandlægestuderende, der havde lavet en undersøgelse, der viste, at det, der var svært – og det er også det, man arbejder med i øjeblikket – var at komme fra skoletandplejen og over i den private tandpleje. Det var der, de faldt fra. Og jeg synes jo, det er rigtig synd – det synes vi i Dansk Folkeparti – at vi bruger utrolig mange ressourcer på forebyggelse og tandpleje i folkeskolen, og at det så ender med, at vi får nogle unge mennesker med rådne tænder, som koster endnu mere både for den enkelte og for samfundet.

Så det var et af vores forslag, men det blev faktisk hældt ned ad brættet, da der på et tidspunkt kom en ny regering bestående af Socialdemokratiet, SF og Radikale Venstre. Derfor synes jeg også, det er rigtig godt, at vi får debatten – bl.a. da den forrige ordfører var heroppe – så vi kan få det sat lidt på plads. For jeg har altså været med i det her spil i nogle år efterhånden.

Når vi taler om, hvad der har gjort, at tandlægeregninger i dag er så store, så kom der jo i 2013 ikke bare ét lovforslag, heller ikke to lovforslag, men tre lovforslag, der gjorde, at det blev dyrt for den enkelte dansker at gå til tandlæge. Et af lovforslagene har de tidligere ordførere været inde på. Det handlede om tandrensning, og man sagde, at det var raske mennesker, der kom til tandrensning. Og nej, altså, har man ikke brug for en tandrensning, er det da det sidste, man gør. Altså, jeg får det selv, og det er overhovedet ikke rart. Men ellers udvikler det sig bare til paradentose, og så bliver det endnu dyrere.

Så indførte man, at lønsumsafgiften blev højere ude hos den enkelte tandlæge, og det vil sige, at der blev regningen pålagt endnu et gebyr. Og der er kun én – eller én part – til at betale, og det er de patienter, der kommer hos tandlægen.

Den sidste lovændring i 2013 handlede om, at man lagde ekstra gebyr på kontrolbesøgene. Det vil i fagsproget sige, at det er diagnostiske fund ved diagnostiske undersøgelser. Og for unge mennesker, som er dem, det handler om her i dag, betød det, at i stedet for at give 71 kr. for at komme til en undersøgelse igen skulle de betale 204 kr. Det var godt nok noget af et hop, og det gjorde man i 2013. Det var det tredje lovforslag, som blev vedtaget.

Den fjerde ting, der har gjort, at tandlægeregningen er stor, er netop de nye kliniske retningslinjer, som man også har lagt, og som gør, at tandlægerne skal udfylde flere papirer. Der har lige for et par måneder siden været en debat på Altinget, hvor der var flere, der kommenterede det, og hvor jeg også nævnte, at jeg mener, vi bliver nødt til at gå hele det her tandlægeområde igennem. Det er jo lappeløsning på lappeløsning. Noget, en tidligere regering i hvert fald ikke har gjort, er at gøre det her nemmere, for der er flere og flere mennesker, der vender om i døren, når de kommer til tandlægen og får at vide, hvad det vil koste.

I Dansk Folkeparti har vi kigget på hele området, og vi kunne godt tænke os, at vi fik set det igennem. Vi har kigget lidt til, hvad man gør i andre lande. I Sverige og Tyskland, som vi har kigget på, gør man det, at man siger, at der skal noget incitament til, for at folk kommer til tandlægen. Vi har set på, hvordan vi kan gøre forebyggelsen bedre, om vi kunne blive ved med at forebygge, også efter de 18 år. Det kunne også være, den unge skulle have et gratis besøg, og at man så, hvis man kom til det, fik et nedslag i regningen, næste gang man kom. Det er noget af det, man gør i Sverige. Der har man også et maksimum for, hvad der skal betales.

De ældre på plejehjemmene fik vi heldigvis sat penge af til på satspuljen sidste år, 40 mio. kr. Men for de socialt udsatte, der også er nævnt her, er det, der er vigtigt, forebyggelse. For det nytter ikke noget, at vi hjælper nogle af de socialt udsatte med at få nogle pæne tænder med kroner osv. og der så ikke bliver passet på dem. Det er penge ud af vinduet.

Det, der er vigtigt, er, at forebyggelsen hele tiden følger med, uanset om vi taler om de unge, om de ældre, om de socialt udsatte, om de hjemløse, eller hvem pokker det er. Og der skal vi være meget bedre til at spørge: Hvad er det for nogle incitamenter, vi kan give dem, for at de kommer igen? For hvis vi bare siger, at det er gratis her ved kasse et, og at alle kan komme og få ordnet tænderne, så passer de jo ikke godt nok på dem derhjemme. Vi skal blive bedre til den forebyggende indsats og sikre tandplejen, sikre, at vi kommer ud og fortæller folk, hvordan det er, de behandler de nye tænder, de måske har fået.

Vi har set nogle projekter, der kørte over satspuljen, og der mener jeg også at kommunen har et ansvar. Kommunerne fik nogle penge til at hjælpe stofmisbrugere til at få ordnet deres tænder, efter de var blevet stoffrie. Det viste sig faktisk, at over halvdelen gik ud og fik et arbejde og lige pludselig var med til at betale til skattekassen og være en del af det sociale samfund. Og så sagde man i en kommune: Ja, nu kan vi så ikke gøre det mere, for nu får vi jo ikke flere penge. Det kostede 300.000 kr. om året for kommunen at yde den indsats. Jeg tror altså, de får meget mere tilbage igen, ved at folk kommer ud at arbejde. Så den kommunale indsats betyder altså også noget.

Så lad os se på hele området og sikre, at alle med dårlige tænder, også dem med psykisk sygdom, kan få den hjælp, de har brug for.

Tak. Der er et enkelt spørgsmål fra hr. Flemming Møller Mortensen. Værsgo.

Tak for det, og tak til ordføreren. Ordføreren siger, at de ændringer, der skete tilbage i 2013, betød en større brugerbetaling. Ordføreren er jo også meget ærlig om sine egne hyppige tandlægebesøg, og som jeg opfatter det, er det ordføreren, der selv vælger at gå hver sjette måned, for det har ordføreren måske gjort hele sit liv. Nej? Så er der noget, jeg har misforstået. For mit spørgsmål var, om man kunne kalde ordførerens eget ønske om hyppigere besøg hos tandlægen end det, tandlægen anbefaler, for øget brugerbetaling eller bare et spørgsmål om, at ordføreren har et personligt tilvalg.

Ordføreren.

Det er netop det, jeg ikke har. Hvor ville jeg ønske, at det var efter eget valg, for så ville jeg slet ikke komme så tit hos tandlægen. Jeg har desværre meget tendens til paradentose – og så kunne jeg komme med en udredning om, hvorfor jeg har det – og det er tandlægen, der placerer mig i en gruppe, hvor jeg skal komme med et bestemt interval.

Jeg vil så sige, at da jeg ventede mig, blev tænderne og tandkødet lidt mere skrøbeligt. Det sker, når kvinder er gravide. Og der måtte jeg komme hver tredje måned, simpelt hen for at få tænderne renset, for ellers stod blodet ud af dem.

Spørgeren.

Hvor er jeg glad for, at Dansk Folkepartis ordfører bakker det op, den socialdemokratisk ledede regering indførte, for det, ordføreren siger, er, at ordføreren ville ønske, at der var behov for at komme sjældnere hos tandlægen, og dermed sparer statskassen jo penge. Men nu er det tandlægen, der har retten til at sige til patienten, om vedkommende skal komme hver sjette måned eller hver 12. måned, helt afhængigt af hvor god en tandsundhed man måtte have. Det vil sige, at det er tandlægen, der vurderer det. Det kan man vel næppe kalde øget brugerbetaling.

Men jeg vil afslutningsvis sige til Dansk Folkepartis ordfører: Dansk Folkeparti er jo støtteparti for regeringen, så det er da nu, Dansk Folkeparti skal komme med alle sine gode intentioner på tandområdet. Få dog det presset ind i finansloven, få dog presset en hel gennemgang af tandområdet ind nu, hvor partiet har magt, som man har agt.

Ordføreren.

Jamen hr. Flemming Møller Mortensen, du kan tro, vi gør meget for at få det her presset igennem. Det var grunden til, at vi tog de ældre først – vi er jo nogle, der først og fremmest taler de ældres sag. Dem tog vi ved de sidste finanslovsforhandlinger. Så siger jeg også: Jamen lad os også gøre noget for de unge.

Vi kommer også med nogle forslag. Vi siger: Hvad med at bibeholde nogle af de unge i skoletandplejen, hvor de kan blive, indtil de flytter ud af byen? Vi siger, at man kan give dem den her rabat, som man giver i Tyskland. Vi har faktisk en række forslag til, hvad der kunne gøres på tandområdet.

Hvad angår det her med, at man slipper billigere ved at blive kategoriseret, så er det lige præcis det, der gør, at regionerne nu piber over, at det også er blevet dyrere for dem, når de skal betale. Så vi har lavet et system, der bare ikke fungerer optimalt.

Tak. Selv om ordføreren bliver ivrig, må man ikke bruge ordet du.

Ordføreren skal blive på talerstolen, for der er faktisk flere, der har interesse for sagen. Fru Kirsten Normann Andersen, SF. Værsgo.

Tak for det. Jeg vil i forlængelse af hr. Flemming Møller Mortensens spørgsmål også spørge om det, selv om jeg er lige ved at tro, at ordføreren svarede på det. For jeg blev nemlig en lille smule i tvivl om, om hun i sin meget levende ordførertale kom ind på, om det også betyder, at Dansk Folkeparti er indstillet på at bakke forslaget op sådan helt konkret.

Ordføreren.

Der er jo ikke finansiering til det. Når man ser på det forslag, der er blevet lagt frem, viser det sig, at det at oprette gratis forebyggende tandpleje skal betales via det økonomiske råderum fra finansloven, da det tjener sig selv ind. Hvor kunne jeg godt forestille mig sådan en hel liste af forslag, som jeg kunne tænke mig blev finansieret på den måde – jeg har rigtig mange forslag. Men der må jeg sige at jeg ikke får opbakning fra mit eget parti. Og så er der de 150 mio. kr. til en lavere egenbetaling for socialt udsatte patienter, og der tænker jeg, at man selv lavede kontrolbesøgene, der blev dyrere, og så kommer man med en anden pulje her. Det er en pulje, der ikke er finansieret.

Jeg bakker op om forslaget om, at vi skal gøre noget ved det, men ikke finansieringen.

Spørgeren.

Men netop ved at lave de her forebyggende tandundersøgelser får man jo muligheden for at undgå de dyre behandlinger på den lange bane. Og det er jo trods alt en måde, man ofte laver aftaler på, altså at man kigger på, hvad gevinsten er på den lange bane, hvis det er sådan, at man sætter rigtigt ind nu. At sætte rigtigt ind over for de borgere, der har behovet her og nu, for så at spare pengene på den lange bane, er jo også en slags finansiering, eller hvad?

Ordføreren.

Arh, den går ikke, for der er rigtig meget, vi kunne gøre forebyggende, hvor vi kan se, at det kan tjene sig ind. Men jeg har altid lært, at for at kunne bruge 100 kr., skal du have 100 kr. – selv om de tjener sig ind.

Dansk Folkeparti så gerne, at vi kunne mødes og lave noget om det her, men jeg mener også, at vi bliver nødt til at have nogle incitamenter, for at de unge vender tilbage, og at vi ikke bare bliver ved med at pakke dem ind i vat og bomuld. De skal vide, at der er et incitament, at de får en lavere betaling, hvis de kommer til et forebyggende tandlægebesøg.

Der er yderligere et spørgsmål. Fru Stine Brix, Enhedslisten. Værsgo.

Jeg er faktisk bare i tvivl om, hvad det er, Dansk Folkeparti egentlig mener. Da SF var ude med det her forslag i slutningen af marts, tog Dansk Folkeparti positivt imod det, og ordføreren sagde til Jyllands-Posten, at man var positiv over for forslaget. Så hvis det, der skiller os ad, er et spørgsmål om, hvordan man finansierer det, så kunne en mulighed jo være at høre et bud fra Dansk Folkepartis ordfører på, hvordan man kunne finansiere det, og så diskutere det videre i udvalget. Eller er det mere et spørgsmål om indholdet? For ordføreren taler også om, at der skal være noget med nogle incitamenter til, at man kommer tilbage igen.

Hvad mener Dansk Folkeparti egentlig om det konkrete forslag om, at det skal være billigere eller gratis for unge under 25 år at gå til tandlægen?

Ordføreren.

Nu skal vi lige gøre det klart. Det handler ikke om at gøre det billigere eller gratis at gå til tandlægen. Det handler om forebyggende tandpleje. Det er jo ikke gratis, hvis der skal laves noget. Det er vi enige om, ikke? Der nikkes. Det er bare for at sætte det på plads, for jeg kan også huske, at det, dengang vi havde debatten i aviserne, jo nærmest var hele tandlægeregningen, der skulle være gratis.

Det er det forebyggende tandlægebesøg, som vi også mener skal være gratis, men vi kan godt lægge en incitamentsstruktur ind og sige: Kommer du til det her gratis forebyggende tandlægebesøg, giver vi f.eks. et afslag i tandlægeregningen næste gang. Det er det, vi mener vi kan gøre. Vi er for, at vi skal gøre noget på området, men vi kan ikke gå ind for den her finansiering. Vi er helt klar på at gå ind at se på, om vi kan lave nogle aftaler.

Så siger vi tak til ordføreren. Så er vi nået til fru Jane Heitmann fra Venstre. Værsgo.

Man har et standpunkt, til man tager et nyt, sagde statsminister Jens Otto Krag efter valget i 1966. I 2017 kan vi konstatere, at det udsagn også gælder for SF. Jeg skal da være helt ærlig og indrømme, at jeg da nær havde fået morgenkaffen galt i halsen, første gang jeg læste beslutningsforslaget. For tilbage i 2013, hvor SF dannede regering med Socialdemokraterne og Det Radikale Venstre og selv havde posten som sundhedsminister – hun hed Astrid Krag – hævede man brugerbetalingen for de unge med 185 pct., hvis jeg ikke husker helt galt.

Ja, man hævede brugerbetalingen, for man ønskede at bruge pengene på noget andet end de unges tandsundhed. Sådan er politik jo. Det er en prioriteringssag. Dengang var det tilsyneladende bedre tandpleje at hæve brugerbetalingen, og nu, altså 4 år og et regeringsskifte senere, er svaret fra SF på en bedre tandpleje gratis. Man har altså rykket sig fra en stigning i brugerbetalingen på ca. 185 pct. til gratis. Vi lader billedet stå et øjeblik.

Der er ikke noget så ærgerligt, som når et ungt menneske falder fra den regelmæssige tandpleje efter skiftet fra den kommunale til den private tandpleje efter det fyldte 18 år. De unge har generelt rigtig god mundhygiejne og få huller. Ja, faktisk har halvdelen af de 18-årige aldrig haft et hul. Det er virkelig en af de største succeshistorier i det danske sundhedsvæsen: resultaterne af den forebyggende tandpleje til børn og unge.

For snart mange år siden var jeg på en tur til Argentina og mødte her en pige, som havde læst på tandlægeskolen i Buenos Aires. Da det gik op for hende, at jeg arbejdede i tandlægebranchen og var uddannet klinikassistent, ja, så lyste hendes ansigt helt op. Hun roste de danske resultater og fortalte levende om det forbillede, som Danmark er, også i Argentina. Det varmer, men vi kan jo ikke leve af vores gode ry, om man så må sige.

Det er afgørende, at vores unge forstår vigtigheden af, at man livslangt skal holde tænderne vedlige, for der kan være alvorlige sygdomme, som kan blive en trist følgesvend, hvis mundhygiejnen ikke er god, ligesom det er vigtigt for ens almene sundhed, at tænderne er i orden, så man f.eks. kan spise, hvad man vil, og ikke er hæmmet af, at man ikke kan tygge en bøf eller en frisk gulerod. Det er derfor også rigtig fint, at regionerne sammen med til Tandlægeforeningen er gået sammen om at kontakte de unge, som ikke af sig selv fortsætter hos en privatpraktiserende tandlæge, når det kommunale tilbud stopper. Heldigvis vælger langt de fleste unge at fortsætte hos en privatpraktiserende tandlæge, og pop out-patienterne antages at være ca. 24 pct. af en årgang. Men vi skal da meget gerne have flere med, også selv om de unge ikke adskiller sig fra resten af befolkningen, hvad angår de regelmæssige besøg hos tandlægen. Derfor er det afgørende, at regionerne og tandlægerne holder fokus.

Der følger forpligtelser med, når man fylder 18 år. Man skal forsørge sig selv, passe på sig selv og have egenomsorg for nye perspektiver, også når det handler om at passe på egne tænder. Fra Venstres side anerkender vi, at der er borgere i Danmark, der har særlige udfordringer i forhold til egenomsorg. Vi har tidligere, også sammen med SF, afsat midler via satspuljen til opsøgende og vederlagsfri tandpleje til socialt udsatte. Og skal man tro evalueringen, har projekterne været en succes.

Vi ved det jo alle sammen: Et pænt smil betyder meget, både socialt, og når man f.eks. skal søge job. Netop jobfrekvensen er et bemærkelsesværdig styrket parameter for de borgere, der har deltaget i projekterne omkring øget tandsundhed. Herfra skal lyde en klar opfordring til kommunerne om at bruge de gode erfaringer fra satspuljeprojekterne og dele dem med andre, så også de udsatte borgere får bedre mulighed for at bidrage til vores fællesskab gennem et meningsfuldt job.

Heldigvis er det sådan i dag, at ligesom unge får tilskud til tandpleje, er der også gode muligheder for, at mennesker, som er på kontanthjælp, integrationsydelse eller uddannelseshjælp, kan modtage tilskud til tandpleje. Det er ikke mere end et par år siden, at egenbetalingen blev sat ned netop med det formål, at flere ville gøre brug af mulighederne. I Venstre ser vi frem til evalueringerne og til at se, hvilken konkret effekt det har, når egenbetalingen sættes ned.

Jeg kan forstå på bemærkningerne til forslaget, at SF ønsker at finansiere en del af forslaget via et, ja, man kan vel næsten kalde det imaginært økonomisk råderum fra finansloven, og en del af forslaget via permanentgjorte satspuljemidler. Til efteråret skal vi igen forhandle satspuljer, og det står i øvrigt ethvert parti frit for, hvad man vil bringe til torvs, og fra Venstres side drøfter vi naturligvis gerne alle forslag.

Venstre kan ikke støtte forslaget, og vi havde gerne set et mere seriøst bud på finansiering.

Tak til Venstres ordfører. Der er et par korte bemærkninger. Fru Kirsten Normann Andersen, SF. Værsgo.

Venstres ordfører henviser selv til den kampagne, som regionerne lavede sidste år, hvor de gav sig til at skrive ud til alle de unge på over 20 år om, at det altså nu var tid til at gå til tandlægen. Baggrunden for det initiativ var jo netop, at næsten halvdelen af de 20-årige ikke havde været til tandlæge, siden de forlod børne- og ungdomstandplejen. Er ordføreren ikke enig med mig i, at det kan risikere at blive et kæmpestort og meget, meget dyrt problem for de unge og for samfundet på den lange bane, at de unge simpelt hen opgiver at gå til tandlæge, fordi det er for dyrt?

Ordføreren.

Jeg kender ikke baggrunden for, hvorfor de unge ikke har været til tandlæge, men jeg ved, at uanset hvem man er, om man er ung eller gammel, så kan det blive et kæmpestort og dyrt problem, hvis man ikke går til tandlæge. Derfor skal der også helt klart herfra lyde en opfordring til, som jeg også sagde i min ordførertale, at man passer på sine tænder hele livet igennem. For vi ved jo alle sammen, at det er livskvalitet, at man både kan tygge en bøf og snuppe sig en gulerod i farten, hvis det er det, man har lyst til, og at man ovenikøbet kan tygge den selv og ikke skal have det hele igennem en blender.

Spørgeren.

Men spørger man de unge, peger de selv på, at det er prisen. Altså, der er unge, som i undersøgelsen siger: Jeg er faktisk sikker på, at der er noget galt, men med en SU har jeg simpelt hen ikke råd til at gå til tandlægen. Det giver vel ret beset mening at sige, at hvis nogle stadig væk har en meget lav indtægt, som en SU jo f.eks. er, var der måske en idé i at videreføre børne- og ungdomstandplejen, som de unge jo har bakket fuldstændig op om indtil da.

Ordføreren.

Hvis man ser på tallene, kan man se, at de unge jo ikke adskiller sig synderligt fra andre dele af befolkningen eller andre befolkningsgrupper. Som jeg også sagde i min ordførertale, er det ca. 24 pct. af de unge, der ikke har været til tandlægen, og på den måde ligner de alle andre. Men hvis SF sidder inde med den viden, synes jeg da, at det var en løjerlig beslutning at tage at hæve brugerbetalingen med 185 pct. tilbage i 2013.

Så er det hr. Flemming Møller Mortensen, Socialdemokratiet. Værsgo.

Det er som sagt sådan, at en usandhed ikke bliver sand af at blive gentaget. Det bliver nærmere en farce. Lad mig spørge Venstres ordfører: Er det brugerbetaling, at en borger slet ikke skal gå til sin tandlæge for at få lavet kontrol og rensning, fordi tandlægen siger: Dine tænder er så sunde, at det vil være helt overflødigt, at du kommer her hvert halve år? Er det brugerbetaling? Det er jo altså et tandlægebesøg, som slet ikke bliver afviklet, og derfor skal borgeren jo heller ikke betale noget for at komme der. Er det brugerbetaling?

Ordføreren.

Det er i allerhøjeste grad øget brugerbetaling, når prisen stiger fra 71 kr. til 204 kr. Ja, det er øget brugerbetaling.

Spørgeren.

Det var jo da i hvert fald ikke et svar på det spørgsmål, som jeg stillede til ordføreren. Det skyldes måske lige nøjagtig, at det er en usandhed fra Venstres side at påstå, at det er øget brugerbetaling ikke at komme til et tandlægebesøg, som man altså ikke afvikler, fordi tandlægen har sagt, at det er unødvendigt, og at det ville være overbehandling og overbetaling til tandlægerne.

Ordføreren.

Jeg tænker egentlig, at det her mere var en kommentar fra Socialdemokratiets ordfører, end det var et decideret spørgsmål. Jeg bliver bare nødt til her fra talerstolen at konstatere, at den tidligere røde regering hævede brugerbetalingen i sundhedsvæsenet. Det gjorde man på tandområdet, på trods af at man jo kom med et udspil, der hed »Tryghed om sundhed« , hvor man faktisk havde en lille pind, der hed: Stop for brugerbetaling. Alligevel gjorde man det stik modsatte. Man hævede brugerbetalingen på tandområdet.

Sophie Hæstorp Andersen, som jo er regionsrådsformand her i Region Hovedstaden, var også ude i marts 2015 at foreslå, at man skulle hæve brugerbetalingen på hospitalerne. Jeg synes, man kan trække mange eksempler frem fra de socialdemokratiske initiativer og forslag, som peger i den stik modsatte retning. Jeg synes bare, det ville klæde Socialdemokratiet at anerkende, at ja, de hævede brugerbetalingen i sundhedsvæsenet, på trods af at de tidligere lagde et forslag – »Tryghed om sundhed« – frem, hvor de havde en ambition om det modsatte.

Næste spørger er fru Stine Brix, Enhedslisten. Værsgo.

Jeg vil bare høre Venstres ordfører, om man har planer om at ændre reglerne for tilskud til tandpleje. Jeg kan forstå på Venstres ordfører, at hun er meget ophidset på grund af de regler, der blev indført af den tidligere regering, og derfor kunne det være interessant at høre, om man har planer om at ændre reglerne, eller hvordan det egentlig forholder sig fra Venstres side.

Ordføreren.

Det er jo almindeligt kendt, at vi tidligere har foreslået – det synes jeg sådan set stadig væk er en god idé – at ryste posen på hele brugerbetalingsområdet. Der er noget tradition forbundet med, hvordan vi har tilrettelagt tandområdet. Vi er sådan set fra Venstres side villige til at se på – det har vi sagt før, og det mener vi sådan set stadig væk – at man ryster posen og ser på, om der er noget, der kan gøres anderledes.

Det, der er vigtigt for os i Venstre, er, at det ikke bliver dyrere at være dansker, og at den samlede brugerbetaling ikke stiger.

Spørgeren.

Kan vi komme det lidt nærmere? Det var et meget bredt og generelt svar, som Venstres ordfører kom med. Altså, har man planer om at rulle nogle af de ting, som blev vedtaget under den tidligere regering, tilbage eller ændre reglerne helt konkret på tandområdet? Det er det ene. Det andet er det, som ordføreren snakker om. Har man planer om, som flere i den borgerlige lejr tidligere har talt om, at indføre brugerbetaling på lægebesøg? Kan vi komme det lidt nærmere, eller skal det være i de her overskriftsformer i den her debat?

Ordføreren.

Jeg har faktisk ikke hørt nogen fra regeringen nævne, at man har planer om at øge brugerbetalingen. Vi har heller ikke i Venstre planer om at øge brugerbetalingen modsat den tidligere, røde regering, som bestemt ikke holdt sig tilbage fra at øge brugerbetalingen i sundhedsvæsenet.

Tak til ordføreren. Den næste i rækken er netop fru Stine Brix, Enhedslisten. Værsgo.

Tak til SF for at fremsætte det her beslutningsforslag om tandsundhed. Det giver jo anledning til en bred debat om tandområdet. Det er faktisk rigtig godt, for det har vi ikke ofte nok her i Folketinget.

Det her konkrete forslag har jo to elementer, dels et forslag om, at 18-24-årige skal have adgang til et vederlagsfrit forebyggende tandlægebesøg, dels et forslag om at sænke egenbetalingen for de socialt udsatte, som er omfattet af en ordning, vi lavede for efterhånden 4 år siden, som gør, at man får et større tilskud til sin tandbehandling, hvis man er på kontanthjælp.

Jeg synes, det er rigtig vigtigt, at vi diskuterer brugerbetaling på tandområdet. Vi ved, at ulighed i sundhed slår allermest igennem på de områder, hvor der er høj grad af brugerbetaling. Det gælder også i høj grad her på tandområdet. Det er en ulighed, som vi ser på to forskellige fronter. Dels er det en ulighed, der rammer dem, som har en sygdom i tænderne. Det er f.eks. de patienter, der har paradentose, som får meget store udgifter til deres tandlægeregninger. Det er f.eks. også borgere, som har brug for medicin, som giver den bivirkning, at deres tænder bliver ødelagt. Vi ved f.eks., at der er nogle borgere med psykiske lidelser, der har det. De har altså nogle sygdomme, som gør, at de har nogle rigtig store udgifter til tandpleje. Dels rammer brugerbetaling også de borgere, som generelt har en dårlig økonomi. Det gælder eksempelvis kontanthjælpsmodtagere eller studerende, som ikke har ret mange penge. Det er klart, at hvis man har et meget lille budget, er en udgiftspost til tandsundhed meget sværere at bære, end den er for alle mulige andre. Det er altså de her to grupper, som i særlig grad rammes af brugerbetaling.

Min opfattelse af det forslag, der kommer fra SF, er, at det handler om at tage hånd om en del af den her ulighed. Det gælder især de grupper, hvis budget bliver belastet af en lille økonomi, når det gælder tandsundhed. Derfor synes jeg, det er rigtig positivt.

Helt generelt er det min holdning og Enhedslistens holdning, at vi bør arbejde for, at tandsundhed i højere grad er en del af vores sundhedsvæsen. Det langsigtede mål skulle gerne være, at der ikke er brugerbetaling, som er langt højere end på alle mulige andre sundhedsområder. Ideelt set synes jeg det skulle være omfattet af sygesikringen på lige fod med resten af vores sundhedsvæsen. Derfor er vores tilgang til det, at jo mere vi kan høvle af den brugerbetaling, jo bedre. Det var også sådan, vi arbejdede under den foregående regering. Da aftalte vi eksempelvis sammen at sænke brugerbetalingen markant for de grupper, der havde særlig sjældne medfølgende sygdomme, som gjorde, at nogle endte med tandlægeregninger helt oppe i hundredetusindekronersklassen. Vi sænkede også brugerbetalingen meget markant for epilepsipatienter, som fik tandskader som følge af deres anfald, lige såvel som vi altså lavede det her forslag om at sænke brugerbetalingen for socialt udsatte, som SF bygger videre på her. Så kan man hakke af brugerbetalingen, synes jeg, det er rigtig positivt.

Derfor er vi også positive over for SF's forslag. Det forslag til finansiering, som vi har hørt i dagspressen, handler om kapitalbeskatning. Det synes vi sådan set er en god idé, men vi vil også gerne diskutere andre former for finansiering. Eksempelvis kunne man også kigge på sodavandsafgiften, som et flertal her i Folketinget besluttede at sænke for nogle år siden. Det kostede rigtig, rigtig mange penge. Det kunne være oplagt at tage den afgift tilbage og bruge pengene på tandsundhed. Der kunne være mange muligheder.

Bundlinjen er, at vi er positive over for det her forslag.

Tak til ordføreren. Den næste i rækken er fru May-Britt Kattrup, Liberal Alliance. Værsgo.

Tak for det. Der er ingen tvivl om, at tandsundhed er vigtigt, og derfor bruges der også offentligt ca. 4 mia. kr. om året alene på tandsundhed, og de unge mellem 18 og 25 år får i dag op til 65 pct. tilskud til en række tandplejeydelser. Så tandpleje til unge mennesker prioriteres i dag allerede højt.

Man må sige, at SF med sine forskellige beslutningsforslag i den her forsamling virkelig har formået at give den som julemand, og der har ikke været mange uartige børn i Danmark. Socialistisk Folkeparti har i indeværende samling bl.a. foreslået små 1,2 mia. kr. til at afskaffe kontanthjælpsloftet og integrationsydelsen, 5,6 mia. kr. til de ældre, 1.000 nye medarbejdere til SKAT, 800 mio. kr. til øget udviklingsbistand, penge til seniorførtidspensioner og i dag altså 250 mio. kr. til tandpleje til unge. Mange af tiltagene er sikkert rigtig fine i en verden, hvor man ikke behøver at prioritere. Hvis vi svømmede i penge herinde, ville det slet ikke være noget problem, men det er altså bare ikke tilfældet, og Liberal Alliance kan desværre ikke støtte forslaget.

Det skal bemærkes, at de ordninger, vi har i dag, betyder, at danske børn og unge generelt har en god tandsundhed. Undersøgelser viser, at halvdelen af de 18-årige aldrig har haft huller i tænderne, når de kommer ud af børne- og ungdomstandplejen, og data fra Sundhedsdatastyrelsen viser derudover, at det er begrænset, hvor mange unge der i perioden 2011-2015 reelt droppede ud af tandplejesystemet ved overgangen til privatpraktiserende tandlæge. Andelen på omkring 20-25 pct., der ikke regelmæssigt går til tandlæge, genfindes stort set i alle aldersgrupper, og det gælder altså ikke i særlig grad for unge.

Herudover har regionerne og Tandlægeforeningen iværksat et initiativ, der har til formål at forhindre, at unge patienter dropper ud af tandplejesystemet. Initiativet går ud på, at regionerne regelmæssigt kontakter unge i alderen 18-20 år, der ikke har været til tandlæge, med en orientering om vigtigheden af at gå regelmæssigt til tandlæge. Desuden er der via gældende lovgivning en række ordninger, hvorigennem visse grupper af borgere kan få tilskud til tandpleje via omsorgstandplejen, samt specialiserede tandplejetilbud til bl.a. sindslidende og psykisk udviklingshæmmede borgere.

Tak. Der er en kort bemærkning fra fru Kirsten Normann Andersen, SF. Værsgo.

Jeg er glad for, at Liberal Alliances ordfører er enig i, at tandpleje er vigtigt. Jeg hører også, at ordføreren understreger, at man derfor også bruger 4 mia. kr. om året, men hvad nu, hvis der er brug for 5 mia. kr.? Hvis nu tandpleje er vigtig – og det mener vi jo faktisk at det er – så kan man jo blive nødt til at skulle bruge de nødvendige midler til det.

Det er rigtigt, at regionerne har kampagner i gang for at lokke de unge til at gå til tandlæge, men der er jo en årsag til, at regionerne gør det, nemlig at de unge holder op med at gå til tandlæge, når de er ude af børnetandplejen. Og hvis de unge siger, at det skyldes prisen, er der så ikke også grund til at kigge på, om man skulle forlænge den periode, hvor der er gratis tandeftersyn til de unge?

Ordføreren.

Fru Kirsten Normann Andersen spørger: Hvad nu, hvis der er brug for 5 mia. kr.? Man kunne også spørge: Hvad nu, hvis der er brug for 10 eller 20 mia. kr.? Sådan kunne man stille mange hypotetiske tal op, og det kan vi jo ikke rigtig føre politik på.

Med hensyn til det, spørgeren siger, om, at de unge falder ud af tandlægeordningen, så er det jo sådan, at der ikke er færre unge, der går til tandlæge, end der er i resten af befolkningen, så det lader jo ikke til, at det er prisen, der er det afgørende. Det kan være et spørgsmål om prioritering; det kan være, at man ikke får bestilt tid; det kan være, at man ikke får taget derhen, når man har bestilt tid – der kan være mange årsager til det, men det lader åbenbart ikke til, at det er prisen eller tilskuddet, som er den vigtigste faktor.

Spørgeren.

Så ser det da skralt ud for resten af befolkningen, for den undersøgelse, som regionerne lavede sidste år, viste jo netop, at næsten halvdelen af de unge på 20 år ikke havde været til tandlæge, siden de forlod børne- og ungdomstandplejen, og de unge sagde selv, at det var på grund af prisen.

Så er det fuldstændig rigtigt, at man kan bruge penge forskelligt – det skal jeg måske lige understrege; nogle ønsker at bruge dem på velfærd, mens andre gerne vil lette arveafgiften og skatten, og sådan er vi jo forskellige som partier. Men hører jeg trods alt ordføreren sige, at vi er enige om, at sundhed for tænder er vigtigt, og at vi derfor også skal bruge nogle ressourcer på at passe på de unges tænder?

Ordføreren.

Nu siger ordføreren, at halvdelen af de unge faldt ud af systemet. De tal, jeg har, siger altså, at det er ca. 24 pct., som altså er det samme som for resten af befolkningen, men det kan være, at der er nogle uoverensstemmelser i de opgørelser, vi har set – det skal jeg ikke kunne sige.

Med hensyn til det, spørgeren siger, om, at vi vil bruge pengene forskelligt, så er det rigtigt, at Liberal Alliance både sætter tandsundhed og al mulig anden kernevelfærd meget, meget højt, og vi vil gerne have, at man hjælper de mest udsatte borgere endnu bedre, end man gør i dag. Og for at få råd til det, er vi nødt til at få gang i væksten, og det får vi altså ikke, hvis vi bliver ved med at have verdens højeste skatter.

Tak til Liberal Alliances ordfører. Den næste i rækken er fru Pernille Schnoor som ordfører for Alternativet. Værsgo.

Tak for det. Vi hørte tidligere ministeren i forbindelse med et spørgsmål nævne, at det kan være stigmatiserende at have dårlige tænder og at have dårlig tandhygiejne. Jeg nævnte også tidligere, at Socialrådgiverforeningen har været i foretræde herinde tidligere og fortælle, at det kan være svært eller hæmmende af danne sociale netværk, hvis man har dårlige tænder og dårlig tandhygiejne. Det kan også være hæmmende i forhold til at komme i beskæftigelse. Og det kan også være hæmmende for unge, så de ikke kommer i gang med en uddannelse eller ikke færdiggør en uddannelse.

Da jeg underviste på en erhvervsskole, inden jeg kom her i Folketinget, havde jeg en elev, som var uheldig at falde en vinterdag og få knækket nogle af sine tænder. Det var ret alvorligt for ham – jeg tror også, at han brækkede kæben. Jeg kan ikke huske det helt præcist, men det var en meget alvorlig ting og en meget alvorlig ulykke for ham, og det ville koste ham rigtig, rigtig mange penge at gå til tandlægen og få repareret sine tænder. Så han var nødt til at gå på Tandlægeskolen , når de nu engang imellem havde åben for sådan nogle som ham. Det betød så, at han fik et utrolig højt fravær, fordi den her service, som Tandlægeskolen kunne stille til rådighed for ham, altså foregik i skoletiden.

Det er jo et eksempel på, at unge kan have store problemer. Det var et kæmpestort problem for ham, fordi han fra den ene dag til den anden simpelt hen havde nogle kæmpe problemer med sin tænder – ikke alene gjorde det ondt og var smertefuldt, men det var også noget, der kostede rigtig mange penge.

Derfor er det et vigtigt forslag, som SF kommer med i dag, og derfor har Socialrådgiverforeningen jo også tidligere foreslået nogle af de her ting, som SF foreslår i det her beslutningsforslag. I Aarhus har de tidligere haft succes med opsøgende tandteams i forbindelse med socialt udsatte og hjemløse. Det synes jeg er en god idé. Vi hørte tidligere Dansk Folkeparti nævne noget om at give unge mulighed for at gå til skoletandlæge, efter at de er gået ud af skolen, altså en slags efterværn, kan man kalde det, på tandlægeområdet. Det synes jeg også er en god idé.

I Alternativet vil vi arbejde for fri og lige adgang til alle ydelser i det danske sundhedsvæsen, og i dag er der jo som bekendt en lang række ydelser, der er omfattet af brugerbetaling, herunder psykologbehandling, tandlægebehandling osv.

Vi mener derfor, at forslaget er et skridt i den rigtige retning, og jeg håber, det er rigtigt, at jeg har kunnet lytte mig til her i dag, at der i hvert fald er baggrund for en forhandling om nogle af de her ting, som er med i forslaget, altså at de vil kunne blive kigget nærmere på. Så det glæder jeg mig over.

Der er ingen korte bemærkninger, så tak til Alternativets ordfører. Den næste ordfører i rækken er fru Lotte Rod, Det Radikale Venstre.

Tak for det. Jeg synes, det er nogle gode ideer, der kommer fra SF, og ligesom SF tror jeg på, at det kan svare sig at gøre meget mere forebyggende, både for det enkelte menneske, men også for vores samfundsøkonomi. Alligevel bliver det et nej til beslutningsforslaget herfra. SF vil jo dels tage pengene fra råderummet og dels fra årets satspulje. Radikale Venstres førsteprioritet er børn og uddannelse, og derfor vil vi bruge pengene på flere pædagoger og bedre uddannelsesmuligheder før noget andet. For det allervigtigste for os er, at alle børn får en chance for at vælge deres fremtid, uanset hvilke forældre de er vokset op med.

Jeg ønsker heller ikke allerede nu at binde mig til, hvad vi skal bruge pengene på i efterårets satspuljeforhandlinger. Vi arbejder for at omlægge satspuljen, sådan at den i højere grad bliver investeringer i få store omlægninger, så vi lykkes med at forebygge – og jo også med at lave økonomiske modeller, som gør det muligt at investere forebyggende. Det er vi i fuld gang med med den socialøkonomiske investeringsmodel, SØM, som jo ikke bare skal være noget, jeg kan bruge, men, som vi også kan høre på Dansk Folkepartis ordfører, skal være en model, som er så stærk, at man slet ikke kan undgå at blive overbevist af den.

Tak til den radikale ordfører. Den næste i rækken er fru Brigitte Klintskov Jerkel som ordfører for Det Konservative Folkeparti.

SF har fremsat et beslutningsforslag om at pålægge regeringen inden udgangen af 2017 at oprette gratis forebyggende tandpleje for de 18-24-årige samt at indføre lavere egenbetaling for tandpleje i ordningen for socialt udsatte, jævnfør § 82 a i lov om aktiv socialpolitik, samt tilskud til social opsøgende tandpleje for hjemløse. Begge forslag fra SF vil være forbundet med betydelige merudgifter. SF anslår udgiften til omkring 250 mio. kr.

Børn og unge i Danmark har generelt en god tandsundhed. Undersøgelser viser, at halvdelen af de 18-årige aldrig har haft huller i tænderne, når de stopper i den kommunale børnetandpleje. Oplysninger fra Sundhedsdatastyrelsen viser, at det er begrænset, hvor mange unge der reelt dropper ud af tandplejesystemet, når de overgår til privat praktiserende tandlæger. Der er en andel på ca. 20-25 pct. af de unge, som ikke regelmæssigt går til tandlægen, og den procentdel findes stort set i alle aldersgrupper.

Når man er 18 år, kan man stemme til folketingsvalget, man kan tage kørekort, man kan køre bil, man kan optage diverse lån, man kan gifte sig osv. Der har man en alder, hvor man er myndig og man selv kan bestemme. Det er en alder, hvor man skal lære at tage ansvar for sig selv og for sit eget liv, herunder også at gå til tandlægen. Som forældre har vi også et ansvar for, at vi via opdragelsen af vores børn sørger for, at børnene lærer om god tandsundhed og går til tandlægen regelmæssigt. Det kan ikke være det offentliges ansvar at sørge for det længere, efter at de unge er fyldt 18 år og er blevet myndige.

De unge mellem 25 og 37 år går til tandlægen med nogenlunde samme regelmæssighed som dem under 25 år. Man kan jo så spørge: Hvorfor skal vi så ikke også betale for den gruppe op til de 37 år? Og sådan kan man jo blive ved. Nej, det må stoppe på et tidspunkt, og når man er blevet myndig, er det et passende tidspunkt selv at tage ansvar for plejen af sine tænder. Det er jo også sådan i dag, at de unge 18-25-årige får et øget tilskud på op til 65 pct. til en række tandplejeydelser, så gruppen her er prioriteret i forhold til udgifterne ved tandlægebesøg op til de 25 år.

For Konservative er det vigtigt, at befolkningen har en god tandsundhed. I dag har vi ordninger, som hjælper de borgere, der kan have vanskeligt ved at betale tandlægebesøg. For i lov om aktiv socialpolitik er der mulighed for støtte til tandpleje til borgere, som har svært ved at betale tandlægeudgifterne. I 2015 blev egenbetalingen nedjusteret for at få flere borgere til at bruge tandplejen. Effekten af nedjusteringen bliver nu evalueret, og evalueringen forventes klar til efteråret. Konservative afventer resultatet, og når det foreligger, er vi åbne for en drøftelse af det.

I forhold til de borgere, som af forskellige årsager har svært ved at benytte det almindelige tandlægetilbud, findes der ordninger som omsorgstandplejen og specialtandplejen, som støtter, at også den gruppe kan komme til tandlægen. På baggrund af de opridsede muligheder for at holde en god tandsundhed, som allerede forefindes i dag, samt at forslaget fra SF vil medføre betydelige merudgifter, kan Konservative ikke støtte forslaget.

Tak til den konservative ordfører. Den næste i rækken er ordføreren for forslagsstillerne, fru Kirsten Normann Andersen, SF. Værsgo.

Tak for det, og også tusind tak for en god debat. Jeg synes selv, det er en rigtig vigtig debat, og selv om vi en gang imellem kommer til at lægge lidt arm om, hvem der har den stærkeste far, så tænker jeg alligevel, at vi et langt stykke ad vejen er enige om, at det der med at tage sig af den forebyggende tandbehandling giver rigtig god mening. For gode tænder har stor betydning for vores sundhed. At kunne tygge sin mad har betydning for fordøjelsen og derfor også for vores evne til at optage vigtige næringsstoffer fra den mad, som vi spiser. Vi skal ikke mange generationer tilbage, før det mere var reglen, end det var undtagelsen, at man som ældre mistede alle sine tænder, og selv om de manglende tænder kunne erstattes med et gebis, var det ikke en optimal løsning. Et gebis kan være svært at få til at sidde ordentligt fast, og det forringer også nydelsen ved at spise, og det giver ofte problemer med at tale osv. osv.

Heldigvis har vi haft fremsynede politikere før os, som med langsigtede planer har æren for, at langt flere ældre i dag har deres egne tænder. Det er sket gennem systematisk tandpleje til børn og unge, som har givet gode vaner i voksenlivet. Men stigende priser og lavere indkomster for visse befolkningsgrupper har desværre også medført, at vi risikerer at tabe den vigtige forebyggende indsats på gulvet. Flere og flere unge opgiver helt at gå til tandlæge, kort og godt fordi de ikke har råd, og socialt udsatte mister igen deres tænder. Altså, alle alarmklokkerne burde ringe. For ud over de sundhedsmæssige problemstillinger, der følger af dårlige tænder, så er dårlige tænder også stigmatiserende og kan være en direkte årsag til, at borgere mister fodfæste på arbejdsmarkedet. En række kommuner har for længst indset, at det ikke er småpenge, der skal til for at redde tandsættet, når først problemerne er sat ind, og derfor er det også både klogt og forudseende at sætte tidligt ind.

Det er derfor, vi i SF har foreslået, at vi i første omgang sætter massivt ind over for de unge og sikrer de unge gratis tandpleje, som kan forebygge senere følger af dårligt vedligeholdte tænder. Erfaringerne viser jo tydeligt, at de gode vaner holdes ved lige, når de unge efter endt uddannelse får lidt flere penge på lommen. SF vil med forslaget samtidig bakke op om de kommunale erfaringer med tilskud til tandpleje og behandling til socialt udsatte borgere med henblik på at få behandlet flere alvorlige tandproblemer i tide. Jeg lytter mig til, at der er en god stemning i forhold til intentionerne i forslaget, og flere har også nævnt, at det måske kunne komme på tale, at vi kunne lave en fælles beretning i udvalget. Så jeg ser frem til den videre drøftelse af forslaget i udvalget og siger tak for debatten.

Tak. Der er en kort bemærkning fra fru Jane Heitmann, Venstre. Værsgo.

Tak for det. Som jeg sagde i min ordførertale, har man et standpunkt, til man tager et nyt. I 2013 sad SF i regering sammen med Det Radikale Venstre og Socialdemokraterne, og dengang syntes man, at svaret på bedre tandsundhed var at hæve brugerbetalingen for de unge med 185 pct. I dag vil man så gøre det gratis. Vil SF's ordfører ikke fortælle os: Hvad er det, der har ændret sig fra 2013, hvor den gode løsning var en stigning på 185 pct. i brugerbetaling, til i dag, 2017, hvor svaret er, at det skal være gratis?

Ordføreren.

Jamen som andre ordførere før mig, som også kan huske, hvad det var, der foregik på det tidspunkt, allerede har sagt flere gange, så var det, der skete på det tidspunkt jo en omlægning i den måde, som man tilbød tandbehandling på – man undlader at behandle for behandlingens skyld, men sørger for, at det er dem, der rent faktisk har behovet, der også får behandlingen. Det er jo et faktum, at god forebyggelse også betyder, at vi får færre udgifter på den lange bane til tandbehandling. Så samlet set var det ikke et spørgsmål om, at det skulle blive dyrere.

Spørgeren.

Politisk spin kan jo have mange ansigter. Ordføreren kalder det en omlægning, men ordføreren kan vel også bekræfte, at prisen steg fra 71 kr. til 204 kr. – altså en merbetaling for de unge, en øget brugerbetaling? Jeg kan bare sige det igen: Prisen steg fra 71 kr. til 204 kr. Er ordføreren ikke enig i, at når der er et prishop af den størrelse, kan man da i hvert fald godt kalde det øget brugerbetaling? Så kan man omlægge nok så meget, men et prishop fra 71 kr. til 204 kr. er øget brugerbetaling.

Ordføreren.

Jeg tror, at det mange gange i løbet af den her debat er blevet præciseret, hvad der rent faktisk er sket i forhold til det forslag, som fru Jane Heitmann henviser til. Jeg tror bare, jeg vil konstatere, at tænderne altså ikke bliver bedre af, at vi diskuterer, hvem der har gjort hvad. Vi skal diskutere, hvad det er, vi kan gøre. For det er et faktum, at regionerne sidste år konstaterede, at næsten halvdelen af de unge på 20 år ikke har været ved tandlægen, efter at de forlod børne- og ungdomstandplejen. Det synes jeg er et problem, som vi har mulighed for at gøre noget ved i fællesskab, og derfor har jeg også glædet mig over de mange positive tilbagemeldinger i forhold til intentionerne i forslaget.

Tak til SF's ordfører.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Sundheds- og Ældreudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.