Beskæftigelsesudvalget 2016-17
B 145
Offentligt
1753129_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Finn Sørensen (EL)
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
8. maj 2017
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 3. maj 2017 stillet følgende spørgsmål nr. 8 (B
145), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Finn Sørensen
(EL).
Spørgsmål nr. 8:
J.nr. 17/06504
”I
sit svar på spørgsmål 2 oplyser ministeren, at der den 2. marts 2017 har været et
møde mellem CO-Industri, DI og STAR om optjening af skattefri præmie i forbin-
delse med afholdelse af seniorfridage. Vil ministeren oplyse, om der på dette møde
har været drøftet mulige løsninger på problemet, og vil ministeren fremsende sin
brevveksling med forbundsformand Claus Jensen, Dansk Metal, til udvalget?”
Svar:
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har oplyst over for mig, at der på
mødet den 2. marts 2017 ikke blev drøftet løsninger vedrørende manglende optje-
ning af skattefri præmie af seniorfridage, der er betalt af pensionsmidler. På mødet
redegjorde DI og Dansk Metals A-kasse for ordningen om seniorfridage og deres
synspunkter i forhold til skattefri præmie, mens Styrelsen for Arbejdsmarked og
Rekruttering redegjorde for reglerne om løntimer og optjening af skattefri præmie.
Styrelsen oplyste også, at der var stillet et spørgsmål til beskæftigelsesministeren
fra Beskæftigelsesudvalget (spørgsmål nr. 318 af 23. februar 2017, BEU alm. del)
om emnet.
Jeg vedlægger desuden min brevveksling med Claus Jensen om seniordage, hvor
jeg henviser til min besvarelse af spørgsmål nr. 318 af 23. februar 2017.
Venlig hilsen
Troels Lund Poulsen