Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Finn Sørensen (EL)
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 3. maj 2017 stillet følgende spørgsmål nr. 7 (B
145), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Finn Sørensen
(EL).
Spørgsmål nr. 7:
J.nr. 17/06504
”Vil
ministeren kommentere artiklen "Dansk Metal og DI kræver politisk hjælp til
at sikre seniorer fridage" i Jyllands Posten den 1. maj 2017, og i den forbindelse
bekræfte, at hovedaktørerne i aftalen om indførelse af 32 seniorfridage gerne ser, at
regering og Folketing hjælper med at løse det problem, at seniorfridage, betalt af
pensionsmidler, medfører tab af efterlønspræmie? Vil ministeren i den forbindelse
oplyse, om han har modtaget en henvendelse fra Dansk Industri i den anledning.
Der henvises til https://jyllands-
posten.dk/protected/premium/erhverv/ECE9538331/dansk-metal-og-di-kraever-
politisk-hjaelp-til-at-sikre-seniorer-fridage-uden-tab-af-efterloenspraemie/”
Svar:
Det fremgår af artiklen i Jyllands Posten af 1. maj 2017, at Dansk Metal og DI ger-
ne ser, at regeringen og Folketinget hjælper med at løse det problem, at seniorfri-
dage, betalt af pensionsmidler, medfører tab af efterlønspræmie. Jeg kan oplyse, at
jeg ikke har fået en henvendelse fra DI herom, men at jeg har modtaget en henven-
delse fra Dansk Metal d. 27. marts 2017, som jeg besvarede d. 29. marts 2017. Jeg
henviser endvidere til min besvarelse af spørgsmål 8.
For så vidt angår min holdning til det ønske, som Dansk Metal og DI giver udtryk
for i artiklen, henviser jeg til min tale under behandlingen i Beskæftigelsesudvalget
af beslutningsforslag B 145 den 3. maj 2017.
Venlig hilsen
Troels Lund Poulsen