Det sidste punkt på dagsordenen er:

26) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 142:

Forslag til folketingsbeslutning om ophør af brug af sprøjtegift på offentlige arealer.

Af Christian Poll (ALT) m.fl.

(Fremsættelse 31.03.2017).

Forhandlingen er åbnet, og den første, der får ordet, er miljø- og fødevareministeren. Velkommen.

Tak for det, formand. Jeg vil gerne begynde med at takke Alternativet for forslaget. Jeg kan godt forstå, hvorfor det bliver fremsat. Jeg deler selv intentionen, nemlig at vi skal arbejde med et fortsat lavere og lavere plantebeskyttelsesforbrug her i Danmark.

Det skal vi af helt indlysende grunde, nemlig fordi vi skal minimere risikoen for, at plantebeskyttelsesmidler belaster miljø og sundhed. Der skal bruges så få midler som muligt. Men selv om jeg enig i målet, er jeg ikke enig i midlet. Jeg er ikke tilhænger af at indføre et egentligt forbud mod brugen af plantebeskyttelsesmidler på offentlige arealer, og det skyldes flere ting.

For det første er forbruget af det på de offentlige arealer allerede reduceret kraftigt. Fra 1995 og frem til seneste opgørelse i 2013 har det vist sig muligt via frivillige aftaler og dialog at opnå en reduktion i forbruget af plantebeskyttelsesmidler på hele 91 pct. Det vil sige, at kommunerne uden et forbud allerede har reduceret deres forbrug voldsomt. Når myndighederne i Danmark i fællesskab siden aftalens indgåelse i 1998 har kunnet skabe et så flot resultat ad frivillighedens vej, ser jeg ingen grund til at indføre et forbud. Lad mig tilføje, at forbruget af plantebeskyttelsesmidler på de offentlige arealer er omkring 1 promille af det samlede forbrug i Danmark, men det er klart, at ligesom ordføreren fra Alternativet ser jeg meget gerne, at forbruget reduceres.

For det andet har jeg den 21. april indgået en meget ambitiøs aftale om plantebeskyttelsesmidler med et bredt flertal af Folketingets partier. Det er jeg meget glad for. I aftalen er der afsat midler til fortsat at følge forbruget af plantebeskyttelsesmidler tæt på det offentlige område, og derfor er Miljøstyrelsen gået i gang med at udarbejde en opgørelse af forbruget i 2016. Når den er afsluttet, har jeg et godt grundlag for den drøftelse, jeg vil tage med Kommunernes Landsforening og Danske Regioner, om et eventuelt tillæg til aftalen på det offentlige område. Der kan være brug for et tillæg til aftalen, fordi en række kommuner er udfordret i deres arbejde med at bekæmpe invasive arter, såsom kæmpebjørneklo, rynket rose og japansk pileurt. Det kan i visse tilfælde være en vanskelig og dyr opgave uden brug af plantebeskyttelsesmidler.

Kommunerne kan også være udfordret, når det gælder vedligeholdelse af fortove, veje og stier, som kan blive ødelagt, hvis ikke ukrudtet fjernes effektivt. Derfor har nogle kommuner valgt at investere i nyt sprøjteudstyr, der f.eks. med kamera og pletsprøjtning bekæmper ukrudtet på fortovene med et ganske lille forbrug af plantebeskyttelsesmidler. Vi skal drøfte, om der er behov for et tillæg til aftalen, så kommunerne og regionerne kan bekæmpe nogle af de mest problematiske invasive arter med små mængder plantebeskyttelsesmidler, hvis det er nødvendigt. Dermed kan man også fremme biodiversiteten.

Vi kan også se på mulighederne for, at ny teknologi kan reducere forbruget yderligere, og med den nye aftale om plantebeskyttelsesmidler er der også afsat midler til at fortsætte arbejdet med videndeling og dialog inden for det offentlige område. Derved kan de gode erfaringer i nogle af kommunerne komme andre til gavn.

Lad mig slutte med at gentage, at jeg har sympati for den intention, der ligger i det fremsatte forslag. Vi har et lavt forbrug i Danmark på de offentlige arealer, og det må gerne blive endnu lavere, men kommunerne skal også have mulighed for at håndtere ukrudt og invasive arter, som kan true den danske biodiversitet. Derudover vil jeg også gerne understrege, at den strenge danske godkendelsesordning for brug af plantebeskyttelsesmidler sikrer, at vi ikke har godkendte pesticider i Danmark, som udgør en sundhedsmæssig risiko eller en trussel mod vores grundvand.

Derfor mener jeg, at vi som udgangspunkt skal fortsætte med de gode, frivillige aftaler, som allerede har medført en imponerende reduktion, og jeg mener ikke, at der er behov for at indføre forbud på området, hvorfor regeringen afviser beslutningsforslaget.

Der er en kort bemærkning fra hr. Rasmus Nordqvist.

Man bliver jo altid ked af det, når folk står og siger, at de har sympati for et forslag, for det ved vi godt alle sammen hvad betyder, nemlig at man ikke støtter det.

Der har jo været lavet en række planer osv. Før 2003 var der en plan for udfasning med en deadline. I 2007 lavede man det om til, at der ikke var nogen deadline på det. Nu havde vi før et forslag om rottebekæmpelse, som vi nu vil gøre noget ved. Hvor lang tid skal der gå, før vi gør noget ved det her?

Hvis ministeren nu får en ny undersøgelse af forbruget af sprøjtegift på offentlige arealer og den så viser, at det er steget, er ministeren så klar til at tage handling, så vi kan komme af med sprøjtegift på de offentlige arealer?

Ministeren.

Tak for spørgsmålet. Jeg forholder mig utrolig sjældent til hypotetiske problemstillinger, og det gør jeg heller ikke i det her tilfælde. Men der ærgrer mig, at spørgerens parti ikke er med i den aftale, der lige er blevet indgået med en række partier. For det havde været et rigtig godt sted at tage et medansvar for det her område. Nogle gange kan man jo ikke få det et hundrede procent, som man gerne vil have det, men det havde været rigtig godt at se Alternativet være med også i den her form for aftaler. Det havde jeg budt meget velkommen.

Spørgeren.

Jeg kan så fortælle ministeren, at selvfølgelig går vi ikke med til aftaler, som vil føre til, at der puttes mere sprøjtegift ned i grundvandet. Det siger jo sig selv, at det burde ingen partier være med til.

Derfor vil jeg gerne igen spørge: Hvad skal der til, for at ministeren vil tage noget reel handling på det her? Det er begrænset, ja, men der bruges stadig væk sprøjtegift på offentlige arealer. Og hvis vi gerne vil have vild natur og gerne vil leve op til vores forpligtigelser i forhold til biodiversitet, så skal der ske noget. Det sker jo ikke, ved at man bare smiler og ser på.

Ministeren.

Det er derfor, vi både har lavet en handlingsplan om biodiversitet og en handlingsplan om brugen af plantebeskyttelsesmidler i Danmark. Og jeg håber at se Alternativet gå med i sådan nogle aftaler i fremtiden, for det kunne give det et interessant præg.

Der er ikke flere korte bemærkninger, og så vil jeg gerne byde velkommen til den første ordfører, hr. Christian Rabjerg Madsen.

Tak for det. Jeg vil gerne starte med at kvittere for Alternativets beslutningsforslag, som jo helt åbenlyst har til hensigt at rykke Danmark i en mere grøn retning, og det er en ambition, som Socialdemokratiet og jeg personligt selvfølgelig deler.

I Socialdemokratiet er vi helt enige med Alternativet i, at sprøjtegift skal begrænses mest muligt. Det kan potentielt påvirke vores sundhed og vores drikkevand og vores natur negativt, så vi deler helt og fuldt ambitionen om at begrænse sprøjtegifte i vores natur, uanset om det er på offentlige eller private arealer.

Det er også derfor, at vi i forhandlingerne om den nye sprøjtemiddelstrategi har kæmpet hårdt sammen med andre gode partier for at trække regeringen i en mere grøn retning. Vi fik sikret, at der med den nye aftale fremover vil være skrappere godkendelsesprocedurer for sprøjtemidler, der skal bruges i de såkaldte BNBO'er, altså de boringsnære beskyttelsesområder.

Vi har fået styrket grundvandsbeskyttelsen med flere og strengere kontroller og grundigere overvågning, og vi har også fået løst problemet med, at prosulfocarb driver over på økologiske marker. Og i det omfang, vi ikke fik det håndteret med nye dyser, har vi lavet et system, så økologerne bliver kompenseret.

Samtidig medfører aftalen, at forskningen i sprøjtemidlers effekter på menneskers sundhed skal opprioriteres, for det er selvfølgelig helt centralt at have den nyeste viden, og at vi også selv bidrager til at frembringe ny viden på det her vigtige område.

Beslutningsforslaget her vedrører specifikt sprøjtning på offentlige arealer, og i den nye sprøjtemiddelstrategi, som jeg lige har omtalt, er det jo indskrevet, at målsætningen om yderligere reduktion af sprøjtemidlet på offentlige arealer skal fastholdes. Det er jeg jo sådan set tilfreds med, og det viser også, at den strategi, som vi har forhandlet, skubber i samme retning, som forslagets intention er udtryk for.

Vi ville selvfølgelig gerne have haft, at den her aftale om sprøjtemidler var blevet endnu grønnere, men som de fleste af os godt ved, skal man tælle selv de små grønne skridt med, når Folketinget nu har den sammensætning og det flertal, som det har i øjeblikket.

I forhold til det fremsatte beslutningsforslag savner vi i Socialdemokratiet et bud på omkostninger og finansiering. Det fremgår af forslagets bemærkninger, at der er syv kommuner, som har meddelt, at de mangler ressourcer til at opretholde en pesticidfri drift, og det er jo en meget god indikator på, at det ikke er noget gratis forslag.

Samtidig kan man også bemærke, at timingen i forslaget måske er lidt besynderlig. Altså, vi er jo en række partier, som igennem længere tid har siddet ovre hos ministeren og forhandlet på netop det her område. Og så ville det jo være lidt besynderligt, hvis vi ugen efter stemte for et forslag, som handler om noget af det samme. Så jeg synes, at man skal benytte de lejligheder, man har ved et forhandlingsbord, til at trække regeringen i en mere grøn retning. Og det er min meget klare overbevisning, at vi også er lykkedes med det i forbindelse med forhandlingerne af pesticidstrategien.

Jeg har stor sympati for forslaget, men som det foreligger i øjeblikket, kan vi ikke støtte det, selv om det har de rigtige intentioner og ville trække Danmark i en mere grøn retning. Tak.

Der er en kort bemærkning fra hr. Rasmus Nordqvist.

Det er jo godt, at ordføreren er glad for den aftale, man har lavet. Den debat skal jeg ikke gå ind i her, for den har vi haft mange steder.

Med hensyn til det her forslag vil jeg spørge: Hvis vi nu i efteråret får en ny undersøgelse af forbruget af sprøjtegift på offentlige arealer, der viser, at der er en stigning i forbruget, skal der så tages handling, eller skal vi sige, at vi har skrevet en aftale om, at vi skal fortsætte med et begrænset forbrug af sprøjtegifte?

Ordføreren.

Vi har jo lavet en aftale, hvor vi meget klart bekræfter, at forbruget på de offentlige arealer også fremadrettet skal gå ned. Så det er jo meget åbenlyst det, der er det politiske sigte og i øvrigt sigtet med den aftale, som vi har lavet, nemlig at forbruget skal gå ned. Så det er det, jeg forventer at se, også fremadrettet.

Spørgeren.

Så man er fra Socialdemokratiets side villig til at tage nogle skridt og sætte handling bag ordene, hvis det er, at vi får en undersøgelse i efteråret, der viser, at forbruget er steget siden den sidste undersøgelse i 2013?

Ordføreren.

Jamen altså, vi vil jo se på alle nye oplysninger og handle på dem, hvis det er nødvendigt. Jeg vil ikke lægge skjul på, at hvis det offentlige forbrug af sprøjtegift på offentlige arealer stiger – det vil være imod min forventning – synes jeg, vi har en alvorlig situation, og så må vi sætte os sammen med de partier, som har et ønske om at ændre den udvikling. Og det kunne så også meget passende være sammen med Alternativet. Det ville jeg synes var en alvorlig situation, som formentlig ville kalde på politisk handling.

Tak til hr. Christian Rabjerg Madsen, og velkommen til fru Pia Adelsteen fra Dansk Folkeparti.

Tak for det. Og også tak for forslaget. Umiddelbart er det Dansk Folkepartis holdning, at vi ikke kan støtte forslaget. Jeg mener, at det her er et eksempel på overregulering – såre simpelt. Nu har jeg selv været i kommunalpolitik, og det er helt klart, at den strategi, man fulgte, i hvert fald i den kommunalbestyrelse, jeg sad i, var, at vi skulle bruge så lidt gift som overhovedet muligt.

Så kan man så diskutere, om man kan komme helt ned på nul, men der skal bruges så lidt gift som overhovedet muligt. Så vil der være steder og – som ministeren også nævnte – nogle arter, som faktisk kan være ret svære at bekæmpe, og hvor man så bruger gift. Og når jeg læser forsiden af forslaget, opfatter jeg det altså også, som om det så egentlig er okay, som forslagsstilleren selv skriver, dér, hvor det er sikkerhedsmæssigt forsvarligt.

Der kan være steder, hvor man er nødt til at bruge gift. Der er også steder, hvor det er totalt uacceptabelt at bruge gift. I den pesticidstrategi, vi har vedtaget sammen med Socialdemokratiet og regeringen, synes jeg netop også at vi har fået adresseret det, altså ikke at bruge gifte, hvor det ikke er risikofrit.

Men jeg vil også godt sige, at når man i det offentlige er nede på at bruge 1 promille af det samlede forbrug på offentlige arealer, så er det for mig at se en bagatelgrænse. Jeg synes, det er så lidt, at hvis vi begynder at sige, at det må man ikke, så er det overregulering, for den ene promille tror jeg man mange steder bruger på netop at bekæmpe de her noget aggressive arter. Det er den ene ting, jeg vil sige.

Den anden ting, jeg vil sige, er, at selvfølgelig vil det medføre en øget udgift, hvis der er nogle steder, hvor man ikke kan bruge gift. Der er nogle steder, hvor man kører rundt med sådan nogle gasbrændere eller brændemaskiner på fortove osv. Det er selvfølgelig ikke pesticider, det er jeg klar over, men så har man nok noget CO 2 -udslip derfra, og det bekæmper vi også.

Jeg ved snart ikke, hvad jeg ikke må bruge eller må bruge, fordi det, der er bedst i sådan en situation, er lugejernet, tror jeg, og der har vi selvfølgelig en række arbejdsløse, vi måske kunne få til at bruge det. Jeg bruger det i hvert fald selv flittigt, vil jeg sige. Det er en god metode, og den er rimelig økologisk, og så er den billig. Den giver bare lidt ondt i ryggen en gang imellem, men man har også godt af at bruge ryggen.

Jeg synes, det her forslag simpelt hen er udtryk for overregulering.

Der er en kort bemærkning fra hr. Rasmus Nordqvist.

Jeg synes da næsten, at ordføreren og jeg skulle tage os en tur med lugejernet en dag, for det er nemlig også ganske hyggeligt. Nu siger ordføreren: Jeg ved snart ikke, hvad jeg må bruge mere. Men det her handler jo om, at det faktisk er det, vores natur har brug for, nemlig at vi på de mindste arealer kan få øget biodiversiteten og få nogle flere insekter ind.

Vi har jo meget, meget begrænsede områder, der ikke er udnyttet, i Danmark, og det er jo egentlig derfor, vi er optaget af det her. Det kan godt være, at det er meget, meget lidt, men det er stadig væk noget, og det er igen de små skridt til at gøre noget godt. Så jeg vil egentlig opfordre ordføreren til at gå til udvalgsarbejdet med et lidt mere åbent sind omkring det, for det kan godt være, at det er et lille skridt, men det er et fornuftigt lille skridt, hvis vi gerne vil have noget mere natur, en bedre biodiversitet og nogle flere insekter i Danmark.

Ordføreren.

Det er mit helt klare indtryk, at når man sprøjter, gør man det typisk på flisearealer. Man render ikke rundt og sprøjter på skovstier eller sådan nogle steder – det gør man ikke. Men det er typisk på flisearealer, og det gør man, fordi man så ikke skal omlægge fliser stort set hvert år; det koster nemlig også rigtig mange penge.

Jeg vil da godt prøve at være åbensindet – alt andet lige – det synes jeg da det er rigtigt at man skal være. Men jeg må også indrømme, at jeg en gang imellem altså synes, at man ser en fare og en risiko, hvor den ikke er. De sprøjtemidler, vi har i dag i Danmark, er så regulerede og så sikre – synes jeg i hvert fald – at det ikke er noget problem at bruge dem. Det er ikke sprøjtemidler, der går i grundvandet, og de er altså gennemtestede.

Jeg siger ikke, at man skal bruge dem alle steder. Det mener jeg bestemt ikke, og det kan man også læse, når man køber sådan noget, for så kan man læse, at man kun må bruge det på f.eks. et fortov, fordi det skal være et flisebelagt areal osv. osv. Og man skal selvfølgelig ikke hælde giften ud i et vandløb – det er jeg også med på – men det tror jeg heller ikke at nogen gør, i hvert fald slet ikke offentlige myndigheder.

Så der vil være nogle steder, hvor man har brug for nogle sprøjtegifte, fordi vi har bjørneklo, fordi vi har nogle invasive arter, og fordi vi måske ikke har 50.000 mennesker, der har lyst til at rende rundt med et lugejern.

Spørgeren. Ingen korte bemærkninger? Nej. Så er turen kommet til hr. Carsten Bach. Nej, det passer ikke. Vi skal først have hr. Erling Bonnesen fra Venstre, Danmarks liberale parti. Vi må hellere tage dem i rækkefølge efter størrelse. Værsgo.

Tak for det. I Venstre deler vi ambitionen om, at sprøjtemidler skal bruges på den mest skånsomme måde, både i forhold til natur og mennesker. Det er derfor, vi også har meget skrappe krav for brugen af sprøjtemidler og plantebeskyttelsesmidler.

Beslutningsforslagets formål er at udfase brugen af sprøjtemidler på offentlige arealer. Det er et forslag, som også vil skabe en masse andre problemer, hvor det jo ikke i sig selv ville være farligt at bruge plantebeskyttelsesmidler. I mange tilfælde er det også det eneste mulige, f.eks. i forbindelse med bekæmpelse af kæmpebjørneklo, hvor plantebeskyttelsesmidler eller sprøjtegifte kan være den eneste effektive løsning. Så har vi også lige hørt af ministerens redegørelse, at det samlede forbrug af de her midler på de offentlige arealer er 1 promille af det samlede forbrug, og det understreger jo klart og tydeligt, at der er tale om et klart fald i det samlede forbrug af midler. Så det går heldigvis den rigtige vej med det.

Ved at indføre et forbud mod sprøjtemidler på offentlige arealer fratager vi de ansatte i kommuner og regioner retten til selv at foretage vurderingen konkret på stedet. Det er så også tvivlsomt, hvordan miljøet, havde jeg nær sagt, i forskellige situationer vil få det. Vil det i alle tænkelige tilfælde bare blive bedre? Det er nu ikke sikkert.

Vi skal ikke bestemme alting her på Christiansborg, og der er mange beslutninger, som langt bedre kan tages lokalt, når man står i situationen i den enkelte kommune eller på stedet, hvor problemerne måtte være, herunder også af den enkelte medarbejder, som jo har skoen på og kan se, hvor det er, den trykker. Et cirkulære som det her med en ny, måske nok velmenende idé gør ikke altid livet lettere for de ansatte rundtomkring i kommunerne, hvor man, som jeg har været inde på, jo bedst selv kan træffe beslutningerne.

Så vi synes, det er fint, at man forholder sig til det lokalt, og derfor afviser vi også det foreliggende beslutningsforslag. Jeg skulle også hilse fra De Konservative og sige, at de også afviser det. Tak.

Der er en kort bemærkning til hr. Erling Bonnesen fra hr. Rasmus Nordqvist.

Jamen jeg sad bare lige sådan og tænkte tilbage. Nu har vi jo taget et par sager sammen her indtil videre i salen, og jeg hører, at det meget har noget at gøre med, at vi skal have tillid til, at folk selv foretager vurderingerne. Og i forhold til det med offentlige indkøb, vi havde tidligere, var det også noget med kommunerne. Men vi har også lige haft en sag omkring rottebekæmpelse, hvor det var vigtigt, at vi besluttede det herindefra. Det var jeg jo sådan set også enig med ordføreren i.

Så kan ordføreren ikke sige, hvorfor det lige præcis ikke gælder her, hvor vi står med noget, som er sprøjtegift, der ødelægger den biodiversitet, vi kan få små steder; der ødelægger vores grundvand osv.? Hvorfor er det, at vi ikke kan skride ind her?

Værsgo.

Når vi ser på den udvikling, der rent faktisk har været, hvor forbruget jo samlet er faldet til på de her arealer at udgøre 1 promille af det samlede forbrug, så er der jo tale om et fald i forbruget af midler. Det er en positiv udvikling. Så kunne man jo spørge, at hvorfor så komme med nye ekstra krav om det, når der i forvejen er en positiv udvikling på området.

Spørgeren.

Vil det sige, at hvis den positive udvikling ikke er fortsat med samme hastighed, når der kommer en ny redegørelse omkring forbruget af sprøjtegift for offentlige arealer, er man så villig til at skride ind over for det?

Ordføreren.

Nu skal man jo passe på med at forholde sig til hypotetiske situationer, men vi har i hvert fald kunnet konstatere, at forbruget for de her arealer, som vi taler om, er faldet så meget, at det på nuværende tidspunkt, hvilket der lige er redegjort for fra ministerens side, samlet udgør 1 promille af det samlede forbrug. Det tror jeg hurtigt vi kan blive enige om er en positiv udvikling. Og så er der for os at se ingen grund til at komme med nye bureaukratiske regler.

Tak til hr. Erling Bonnesen. Og velkommen til hr. Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten.

Enhedslisten er fuldstændig enige i, at sprøjtegifte skal fjernes som redskab til ukrudtsbekæmpelse på offentlige arealer. Allerede i 1995, for 21 år siden, fremsatte vi vores første beslutningsforslag om dette emne. Det hed B 74 og lød: Folketinget opfordrer regeringen til at sikre, at sprøjtning af alle offentlige arealer, skove, jorde, parker og andre anlæg med pesticider straks ophører, og at bortforpagtningsaftaler på offentligt ejede jorde opsiges med henblik på genforhandling betinget af pesticidfri drift.

Senest fremsatte vi et beslutningsforslag sidste år om forbud mod salg og anvendelse af Roundup og andre herbicider med aktivstoffet glyfosat til erhvervsbrug og til brug på offentlige arealer. Enhedslisten har løbende arbejdet politisk for at få fjernet brugen af giftstoffer både på offentlige arealer og i landbruget, og det er en indsats, som både er foregået i Folketinget og i kommuner.

Som det fremgår af bemærkningerne til det her beslutningsforslag, er det jo en kamp, der bølger frem og tilbage, og spørgsmålet er, om det ikke er på tide, at der fastlægges en konkret plan for alle om at fjerne pesticiderne på offentlige arealer. Jeg er dog noget nervøs ved at lade den bagdør stå åben, som er med i forslaget, om, at giftstoffer stadig væk bruges, hvor det ikke vurderes sikkerhedsmæssigt uforsvarligt. Sådanne undtagelser har det med at blive det normale.

Vi kan se, at mange kommuner helt har udfaset brugen af pesticider. Lad os tage skridtet fuldt ud. Jeg håber, at vi kan finde flere partier, som vil skrive en beretning, som kan være med til at sikre, at den her debat går videre. I bemærkningerne til beslutningsforslaget står der, at det ikke omfatter arealer, der bortforpagtes af det offentlige. Den sætning er vi meget uenige i. Der er faktisk en række kommuner, som ejer landbrugsjord, og som forpagter den ud på økologisk vis. Det gælder bl.a. Aalborg Kommune og Odense Kommune. I Aarhus forpagter man landbrugsjord ud på pesticidfri betingelser. Så der er nogle kommuner, der godt kan håndtere det at få forpagtet ud på økologiske betingelser.

Så er der nogle, der forsøger at negligere det her til, at det kun er 1 promille af de samlede sprøjtegifte og derudad, men samtidig er det jo nogle arealer, f.eks. omkring skoler og daginstitutioner, hvor der færdes mange mennesker; hvor der færdes børn, som kravler rundt på græsset, og som ikke skal udsættes for pesticider. Så jeg synes ikke, man skal negligere det her problem, bare fordi det kun er 1 promille af det samlede sprøjtemiddelforbrug. Og så har det også en betydning, hvad det offentlige gør; om borgere kan se, at kommunen kører rundt med giftsprøjten. Der er sådan set en forebyggende indsats ved at vise det gode eksempel. Derfor er det her forslag om at ophøre med at bruge sprøjtegifte på offentlige arealer et godt forslag. Det er jo igen noget, som man, selv om der ikke er et flertal i Folketinget, kan tage med ind i sin kommunale valgkamp.

Tak til hr. Søren Egge Rasmussen. Der er ingen korte bemærkninger. Velkommen til hr. Carsten Bach, Liberal Alliance.

Tak for det. Jeg var nær blevet inviteret lidt tidligere op end forventet, men nu er jeg her så.

Vi er med det her beslutningsforslag på en eller anden måde lidt tilbage ved en naturlov, som jeg har omtalt lidt tidligere i salen i dag, om, at ethvert politisk niveau hele tiden forsøger at opsluge eller tilkæmpe sig beslutningskompetencer for andre politiske niveauer. Det vil jeg godt udtrykke endnu en gang at jeg og Liberal Alliance synes er en uheldig udvikling, fordi vi i Liberal Alliance faktisk mener, at Folketinget ikke detaljeret skal beslutte, hvordan f.eks. kommunerne skal bekæmpe ukrudt. Det mener vi skal være en decentral beslutning.

Desuden er der også tidligere fra talerstolen i forbindelse med behandlingen af det her beslutningsforslag fremført en lang række gode argumenter for ikke at støtte beslutningsforslaget, bl.a. at vi for ganske nylig har indgået en meget bred politisk aftale om pesticidstrategien fremadrettet, som forslagsstillerne desværre ikke er en del af. I den aftale er der også adresseret et meget effektivt og i øvrigt også meget restriktivt og måske nok verdens mest restriktive godkendelsessystem, der sikrer, at der ikke er risiko for sundhed eller grundvand med den anvendelse af sprøjtemidler, der foregår i dag. Vi har også en meget høj afgift, der er med til at reducere niveauet og til at holde niveauet nede. Så er den del af forbruget, som er omtalt i beslutningsforslaget, en meget, meget lille del, og det har været og er kraftigt faldende.

Så vil jeg til sidst sige, at selvfølgelig ser Liberal Alliance som i øvrigt de andre aftalepartnere i den omtalte pesticidstrategi jo gerne en reduktion af forbruget af pesticider og også på offentlige arealer, men man er så også nødt til at se på eventuelle negative konsekvenser af alternativet til ukrudtsbekæmpelse med pesticider. Det kunne f.eks. være ukrudtsafbrænding, som også Dansk Folkepartis ordfører nævnte for lidt siden, hvilket jo så har andre uheldige konsekvenser som f.eks. negativ påvirkning af klimaet osv.

Med disse ord vil jeg bare til slut sige, at Liberal Alliance ikke støtter beslutningsforslaget.

Ikke helt til slut, for der er en kort bemærkning fra hr. Rasmus Nordqvist. Værsgo.

Jeg kan sådan set godt forstå, at ordføreren siger »desværre« om, at Alternativet ikke er med i den sprøjtegiftsaftale, der er lavet, for så havde den jo været god. Vi er jo ikke med, fordi det ikke er en god aftale. Det, det her handler om, er jo, hvordan vi får sprøjtegiften væk. Vi kan tage et skridt på offentlige arealer. Så kan jeg så høre, at det igen handler om, at vi blander os på andre politiske niveauer, og derfor har jeg bare et lille spørgsmål: Er det sådan generelt, eller gælder det f.eks. ikke, når det handler om rottespærrere, i forhold til hvornår vi blander os på de forskellige politiske niveauer?

Ordføreren.

Nu var beslutningsforslaget om rottebekæmpelse en mindre justering i en bekendtgørelse, og det handlede jo ikke om et forbud, for Liberal Alliance går ikke, skal det også i den her sammenhæng nævnes, ind for sådan generelle forbud, men kun regulering på landspolitisk niveau, når det er nødvendigt. Og så mener jeg faktisk, at det hedder aftale om pesticidstrategi.

Spørgeren.

Det kan godt være, at det hedder det, men det handler om sprøjtegift. Jeg synes bare, det er interessant, hvornår vi vælger at gå ind og gøre noget og ikke at gøre noget. For først blev det også betvivlet, at det overhovedet var et problem, for det var jo kun 1 promille af forbruget, der var på offentlige arealer. Men hvis det er så lidt, er det jo heller ikke et stort indgreb. Så jeg anholder egentlig bare konsekvensen i den argumentation, der bliver brugt, med, at det lige her er forfærdeligt, at vi blander os på forskellige niveauer, når vi egentlig står med en problematik, som vi skal gøre noget ved.

Ordføreren.

Som jeg også redegjorde for før, mener jeg og Liberal Alliance, at vi landspolitisk, altså her i Folketinget, kun skal foretage den nødvendige regulering og i hvert fald slet ikke indføre den type af forbud, som beslutningsforslaget her lægger op til.

Tak til hr. Carsten Bach, og velkommen til fru Trine Torp fra Socialistisk Folkeparti.

I SF er vi positive over for de intentioner, der ligger bag forslaget. Vi er enige i, at det er et problem, når nogle kommuner nu igen rutinemæssigt anvender pesticider til andet end som en sidste udvej mod invasive arter som f.eks. bjørneklo. Derfor kunne vi godt have brugt, at Alternativet sammen med os var med på slagmarken om pesticidaftalen, hvoraf det bl.a. fremgår, at den frivillige aftale om brug af pesticider på offentlige arealer skal vurderes med det hovedformål at sikre en fortsat afvikling af forbruget.

Der er stadig et udestående i forhold til anvendelsen af pesticider på befæstede arealer, og SF kan ikke acceptere en rutinemæssig anvendelse af pesticider på de arealer. Der er givetvis kommuner, der synes, at det vil være dejligt, hvis den frivillige aftale åbner op for, at der af økonomiske årsager kan bruges gift i stedet for maskiner og knofedt. Hvis det er tilfældet, vil vi i SF modarbejde det. Der kan undtagelsesvis bruges pesticider mod invasive arter, når andre metoder slå fejl. Der vil også kunne anvendes pesticider af sikkerhedsmæssige årsager, f.eks. mod larver, der nedbryder bevoksning på diger. Men den helt rutinemæssige brug af pesticider skal afvikles.

Det er en overvejelse værd, om der skal lovgives på området. Det vil vi gerne være med til at diskutere, hvis der ikke kan laves en fornuftig aftale med kommunerne og regionerne. Men sådan som Folketinget er sammensat i dag, kan jeg ikke lige se, at der er flertal for det. I stedet må vi derfor fokusere på, hvor problemet ligger, og om der er nogle steder, hvor man sætter økonomien højere end sundhed, miljø og grundvand og ignorerer de frivillige aftaler.

Så både på vegne af SF og De Radikale vil jeg sige, at vi sådan set deler den samme intention, men der er en række ting, som vi må drøfte videre med hinanden, med hensyn til hvordan vi kan komme endnu længere i den retning, og vi må holde øje med, at de frivillige aftaler, som der lægges op til, rent faktisk fører til den udvikling, vi gerne vil have.

Tak til fru Trine Torp. Der er ingen korte bemærkninger, så vi har nu muligheden for at byde velkommen til ordføreren for forslagsstillerne, hr. Rasmus Nordqvist fra Alternativet.

Tak. Og endnu en gang tak for en sympatisk debat. Jeg er jo ked af, at vi ikke den her torsdag aften efter at have behandlet dette sidste punkt kan gå jublende ud af salen og sige, at vi faktisk var enige om, at vi skal have sprøjtegift væk fra de offentlige arealer.

Der er flere, der har anfægtet, at Alternativet ikke er med i den aftale, som de selv har været med til at indgå, og der kan jeg bare i al fortrolighed fortælle jer, at vi selvfølgelig er med i aftaler, vi føler at der kommer noget godt ud af, og at vi ikke er med de aftaler, som vi synes er dårlige. Det er bare en lille hemmelighed mellem jer og mig, at det altså er sådan, det forholder sig.

Det, der er vigtigt, er, at vi får gjort noget i forhold til sprøjtegifte. Vi har nogle offentlige arealer, hvor vi aktivt kan gøre noget. Til Enhedslistens ordfører vil jeg sige, at det her faktisk er et af de forsøg, hvor man prøver at gøre noget pragmatisk, og hvor man tænker, at det her kunne vi faktisk måske mødes om i Folketinget. Det er derfor, vi har skrevet de ting ind, som Enhedslisten anfægtede, altså om forholdene i de tilfælde, hvor det er sikkerhedsmæssigt forsvarligt, og om de bortforpagtede områder. Det er faktisk, fordi vi prøvede at få et forslag stykket sammen, som vi troede at Folketinget ville nikke ja til, fordi det er fornuftigt, fordi der har været mange planer for, hvordan vi fik udfaset sprøjtegift fra de offentlige arealer, og fordi vi syntes, at nu skulle man lige tage det sidste skridt.

Men i hvert fald vil jeg sige tak for debatten, og så ser jeg meget frem til den nye undersøgelse af forbruget, som kommer, og jeg kan i hvert fald love, at Alternativet i den grad tager den her sag op igen, hvis ikke undersøgelsen viser, at vi nu er nede på en promille af en promille. For det er altså den vej, vi skal gå – vi skal have det væk, for som Enhedslistens ordfører også var inde på, er det altså også i nærheden af skoler, børnehaver osv., og det er sundhedsskadeligt, og det er dårligt for vores miljø, for vores grundvand, og det er rigtig, rigtig dårligt, hvis vi gerne vil leve op til de krav, man stiller til biodiversitet for selv på små arealer at få lidt mere natur ind, få lidt flere insekter, for det er det, der er behov for.

Så tak for debatten – den kommer til at køre videre.

Selv tak til hr. Rasmus Nordqvist.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, så forhandlingerne er sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Miljø- og Fødevareudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)