Til beslutningsforslag nr.
B 136
Folketinget 2016-17
Beretning afgivet af Retsudvalget den 24. maj 2017
1. udkast
til
Beretning
over
Forslag til folketingsbeslutning om en styrket håndhævelse af immaterielle
rettigheder
(IP-rettigheder)
[af Alex Ahrendtsen (DF) m.fl.]
1. Udvalgsarbejdet
Beslutningsforslaget blev fremsat den 31. marts 2017 og
var til 1. behandling den 16. maj 2017. Beslutningsforslaget
blev efter 1. behandling henvist til behandling i Retsudval-
get.
Møder
Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i <> møder.
2. Indstillinger og politiske bemærkninger
<>
Et flertal i udvalget (S, DF, V. LA og KF) lægger vægt
på, at de grundlæggende principper i dansk strafferet om
krav til bl.a. dansk jurisdiktion og ansvarssubjekt, som kan
strafforfølges af de danske myndigheder, fastholdes.
Justitsministeren oplyste under 1. behandling af beslut-
ningsforslaget, at Rigsadvokaten sammen med SØIK og
Rigspolitiet i 2017 vil foretage en evaluering af allerede
iværksatte initiativer til at styrke håndhævelsen af immateri-
elle rettigheder.
Flertallet er enige om, at der i evalueringen skal inddra-
ges erfaringer fra andre lande, herunder Storbritannien og
Sverige, ligesom SØIK’s erfaringer vedrørende internatio-
nalt samarbejde og juridiske barrierer i forhold til håndhæ-
velse af digital kriminalitet skal indgå. Desuden skal SØIK
redegøre for, hvordan krænkelser på udenlandske hjemmesi-
der håndteres i dag.
Rigsadvokaten skal som led i evalueringen inddrage ret-
tighedshavernes erfaringer med håndhævelse af IP-rettighe-
der i undersøgelserne.
Rigsadvokaten skal endvidere bede rettighedshaverne om
at bidrage til kvalificering af omfanget af problematikken
med IP-kriminalitet, herunder eventuelle sammenhænge
med andre kriminalitetsformer, således at problemstillingen
afdækkes bedst muligt.
Evalueringen skal foreligge i første halvår af 2018 og
skal resultere i en konkret anbefaling af, om en task-force
vil bidrage til en styrket håndhævelse af IP-rettigheder.
Det skal fremgå af evalueringen, hvornår området igen
skal evalueres.
Derudover skal Justitsministeriet redegøre for, hvorfor
det ikke kan lade sig gøre at blokere for hjemmesider, der
hviler på økonomisk kriminalitet, når det kan lade sig gøre
at blokere for hjemmesider, der opfordrer til terror, ligesom
det før liberaliseringen af spil i Danmark, har været muligt
at blokere for adgang til ulovlige spil-sites.
Endelig skal Justitsministeriet redegøre for, hvordan un-
dersøgelserne som led i evalueringen skal foregå, dvs. om
de skal være bagudrettede eller fremadrettede.
P.u.v.
Peter Skaarup
formand
DokumentId
Journalnummer