Tak, formand.
Tak for debatten.
Først en stor tak til regeringen og justitsministeren for at være så velvillig over for forslaget og også en særlig tak til Socialdemokraterne for deres bidrag og bistand under hele den her proces.
Det har været meget nyttigt at få afklaret nogle ting.
Der er selvfølgelig nogle retsprincipper, som Justitsministeriet jo står vagt om, og det er jeg sikker på vi godt kan skrive os ud af.
Jeg er sikker på, vi kan finde en vej, så vi på den ene side styrker håndhævelsen og på den anden side ikke underminerer det, som Danmark bygger på.
Justitsministeriet er jo en konservativ kraft i Danmark, og Justitsministeriet bryder sig ikke så meget om eksperimenter, men jeg håber, man vil være kreativ og positiv, for det haster.
Da vi for første gang, for fire år siden, sammen med Venstre havde det her beslutningsforslag i salen, var der stor modstand.
Man sagde, at man ikke ville stemme for, fordi rigsadvokaten lige skulle vise, at han også kunne håndtere det her.
Vi vidste godt, at det ikke ville ske, for de har simpelt hen ikke mulighederne for at gøre det.
Men nu viser det sig efter fire år, at rigsadvokaten ikke har løst det her; det var høringen, som Retsudvalget og Kulturudvalget arrangerede sammen, et meget klart bevis på, som fru Trine Bramsen også har fremhævet.
Høringen var meget klar.
Vi bliver nødt til at gøre noget nu, og det afgørende, vi gør og skal gøre, er selvfølgelig, at vi samler kræfterne.
Til de af ordførerne, som er lidt i tvivl om finansieringen, vil jeg bare sige, at det her skal ske inden for de eksisterende ressourcer, og det kan vi godt, fordi der allerede er afsat ressourcer og personale til det.
Justitsministeren nikker.
Det overvejende problem er jo, at de befinder sig ude i de enkelte politikredse, så derfor er opgaven på sigt at få samlet disse ressourcer, disse personer i en enhed et sted i Danmark, så de kan samarbejde, og så de kan slå kræfterne sammen, for det er jo det, det handler om.
Så handler det også om, at der er politisk og ministeriel fokus på det her område.
Hvorfor er det så så vigtigt?
Jeg blev egentlig lidt trist over at høre både Det Radikale Venstre og især Alternativets holdning til det, for ophavsret er udgangspunktet for det moderne samfund.
Det er ophavsretten, der sikrer, at kreative mennesker også kan tjene penge på det, de går og laver, og her taler vi ikke kun om forfattere og musikere, vi taler også om kunsthåndværkere og designere – altså mennesker, som har en idé, og som har brugt tid og penge på at få afsat en vare.
De er udsat for en voldsom trussel fra de her kriminelle, og det er de kriminelle på internettet, som forhindrer innovationen i at blomstre.
Hvis vi sætter spørgsmålstegn ved ophavsretten, sætter vi spørgsmålstegn ved hele fundamentet for det moderne vestlige samfund, for det er ophavsretten, der er grundlaget for den slags ting, og det må vi slet ikke sætte spørgsmålstegn ved.
Derfor skal vi selvfølgelig også gå hårdt til de mennesker, som bryder ophavsretten bevidst, og det er jo det, de gør.
Der har vi i Danmark ikke været gode nok til at etablere de redskaber, der skal til, for at vi kan håndtere de kriminelle.
De har simpelt hen haft frit spil.
Det er noget, vi har diskuteret længe, og jeg har holdt en række møder med RettighedsAlliancen, som er en lille forening med stålsatte og meget idealistiske mennesker, som bruger alle deres vågne timer på at beskytte menneskers ophavsret, så den ikke bliver krænket.
Jeg vil egentlig bare opfordre Alternativet til noget, hvis man ikke allerede har haft et møde:
Tag et møde med RettighedsAlliancen, og lad dem fortælle jer, hvor omfattende det her er, hvor stor en trussel det udgør mod ophavsretten og dermed også mod kunstnernes indtjeningsmuligheder.
Det undrer mig virkelig, at Alternativet, som er et kunstnerparti, og som italesætter sig som kunstnerparti, ikke kan se, hvor stor en trussel det er.
Jeg har forståelse for, at man frygter, at innovationen bliver forhindret.
Men det, der virkelig forhindrer innovationen, er jo de kriminelle, der misbruger andre menneskers ophavsret.
Det er det, der er det afgørende, og det er derfor, vi skal have nogle ordentlige redskaber, der kan håndtere den slags, og der er nærværende beslutningsforslag et forsøg på at italesætte det her.
Vi anser det i Dansk Folkeparti egentlig for første skridt.
Jeg håber jo selvfølgelig på, at vi kan få den proces, der skal til i udvalget sammen med Justitsministeriet og justitsministeren og regeringen, så vi hen ad vejen måske kan nå videre til skridt to og få skabt de redskaber, der skal til, for at vi kan forhindre eller i hvert fald minimere forbrydelserne.
Vi kan jo aldrig helt fjerne dem, men vi kan minimere dem og dermed også beskytte danske kunstneres ophavsrettigheder.
Det er det afgørende.
Derfor er jeg også så glad for, at justitsministeren har vist sin velvilje i dag.
Jeg ved, det også er noget, justitsministeren brænder for, og derfor ser vi frem til det fortsatte arbejde.
Og så takker jeg selvfølgelig for debatten i dag.