Det næste punkt på dagsordenen er:

18) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 134:

Forslag til folketingsbeslutning om, at efterskoler kan modtage tillægstakst til danskundervisning for flygtningebørn uden permanent opholdstilladelse.

Af Jacob Mark (SF) m.fl.

(Fremsættelse 31.03.2017).

Forhandlingen er åbnet, og det er først undervisningsministeren. Værsgo.

Socialistisk Folkeparti ønsker med beslutningsforslaget at kunne give tillægstakst til danskundervisningen af tosprogede på efterskoler med midlertidig opholdstilladelse. Forslagsstillerne ønsker konkret at ændre tilskudsbekendtgørelsens § 32, så ordet varig udgår. Lad mig starte med at slå fast, at regeringen ikke kan støtte forslaget.

Forslaget begrundes med, at efterskoler kan noget helt særligt i forhold til integration af unge flygtninge i form af voksenkontakt, styrkelse af robusthed og selvstændighed samt nye fællesskaber. Jeg og resten af regeringen er enige i, at efterskoler kan tilbyde noget helt særligt for mange unge mennesker. Efterskolerne er frie skoler, og jeg tror, at det i høj grad er skolernes frihed til at lave skole, som er med til at gøre efterskolen til et helt særligt sted for mange unge.

Men det fremsatte beslutningsforslag kræver en lovændring. Det fremgår af en lovbemærkning til loven, at det alene er elever med dansk statsborgerskab eller varig opholdstilladelse, der kan indgå i efterskolernes beregning af elever på tillægstaksten.

Jeg har for nylig offentliggjort en frihedspakke med en række forslag til en lovændring for efterskolerne. Frihedspakken skal være med til at sikre efterskolernes frihed til at lave gode og spændende skoletilbud for elever, der vælger et efterskoleophold. Forslagene i frihedspakken handler også om rammevilkår. Det har været vigtigt for mig, at vi tager en samlet drøftelse af de forskellige forslag og ikke gennemfører en række enkeltstående forslag som dette. Dermed skaber vi det bedst mulige beslutningsgrundlag for at ændre efterskolernes rammevilkår.

Jeg har indledningsvis drøftet frihedspakken med alle Folketingets partier på et møde i Undervisningsministeriet torsdag den 11. maj 2017. På baggrund af meldingerne på dette møde har jeg besluttet, at forslaget vedrørende tillægstakst til danskundervisningen af tosprogede på efterskoler med midlertidig opholdstilladelse ikke skal indgå i lovforslaget, da det er vigtigt for mig, at frihedspakken har bred opbakning i Folketinget.

Jeg glæder mig til de videre drøftelser om efterskolernes rammevilkår i forbindelse med Folketingets behandling af lovforslaget om frihedspakken til efteråret. Jeg vil gerne sige tak til Socialistisk Folkeparti for beslutningsforslaget. Det er vigtigt, at vi har fokus på efterskolernes rammevilkår til at drive god og spændende skole, men regeringen kan ikke støtte forslaget. Tak for ordet.

Tak til ministeren. Hr. Jacob Mark, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Jeg vil starte med at sige tak for, at ministeren har taget initiativ til at lave den her frihedspakke for efterskolerne. Det synes jeg er rigtig godt, og det ved jeg også at efterskoleverdenen er glad for. Jeg tror også, det vil gøre det lettere at drive efterskole i Danmark. Så det synes jeg er rigtig godt.

Når SF har fremsat det her beslutningsforslag, er det jo, fordi det både er et ønske fra Efterskoleforeningen, men også noget, der vil være rigtig godt, tror jeg, for integrationen af de unge og ofte uledsagede flygtninge, der kommer hertil uden et netværk. Jeg tror, de vil have rigtig godt af at komme på efterskole.

På Liberal Alliances landsmøde var undervisningsministeren ude og sige, at man ville stemme for det her, og at det ville indgå i den nye pakke. Og ministeren blev faktisk spurgt af TV 2 Nord, om ministeren ville garantere, at man stemte for det her. Det blev optaget på kamera, og undervisningsministeren sagde, at ja, det ville ministeren gerne garantere at regeringen stemte for.

Så er spørgsmålet, hvor mange andre partier der så vil være glade for det, men man garanterede, at man ville stemme for. Altså, hvorfor er det, at man så alligevel ikke vil stemme for det her forslag, som jeg tror vil være rigtig godt for integrationen?

Værsgo til ministeren.

Punktet har indgået i pakken, men efter en samlet drøftelse med partierne i Folketinget er det udgået. Det er klart, at når vi tog det med, var det, fordi vi tænkte, at det ville være en god idé at have det med, og når det udgår, er det, fordi vi ønsker at have en bred opbakning til den frihedspakke for efterskolerne.

Vi synes, at der kan være nogle hensyn til den enkelte, der kunne tale for at tage det med, men vi lytter også til de argumenter, der kan være, imod det, og det er i forhold til det overordnede hensyn om, at Danmark jo ikke skal være et forsørgerland.

Der har vi simpelt hen valgt at lytte til de stemmer, der siger, at det her ikke skal med, og derfor ender pakken med ikke at have det element med.

Hr. Jacob Mark.

Jeg synes heller ikke, vi bliver et forsørgerland, fordi vi vil støtte de flygtninge, som f.eks. er kommet alene. Det går grundlæggende ud på, at i dag kan en efterskole få støtte, hvis de har en ung indvandrer med permanent ophold, men ikke, hvis de har en flygtning med midlertidigt ophold, og det synes de selv er tosset. Jeg synes ikke, vi bliver mere forsørgerland af at gennemføre det her.

Så vil jeg bare høre om noget: Hvor bred opbakning skal der til? Er det Dansk Folkeparti alene, det afhænger af, for at man kan stemme det her igennem, eller kan ministeren sige noget om, hvor mange mandater vi skal op på, før man kan forestille sig, det her forslag kunne blive stemt igennem?

Værsgo.

Nej, det kan jeg ikke sige noget fuldstændig krakilsk omkring. Jeg kan sige, at forslaget oprindelig var med, fordi vi mente, at der kunne være nogle gode takter i det, og nu er det ikke med som følge af de drøftelser, der har været omkring frihedspakken.

Tak til ministeren. Der er ikke flere bemærkninger. Den næste er hr. Daniel Toft Jakobsen, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for det. Først vil jeg gerne takke SF for det her beslutningsforslag. Jeg synes, der er nogle rigtig gode overvejelser og intentioner bag. Vi er meget enige i det, som SF også skriver i beslutningsforslaget om, at efterskolerne kan noget helt særligt, også på integrationsområdet. Integration handler jo meget om at danne relationer mellem dem, der kommer til vores land udefra, og så os, der er her i forvejen, og efterskolerne er rigtig gode til det her med at danne relationer mellem vores unge mennesker.

Så vi mener, at efterskolerne kan noget særligt, også på integrationsområdet. Derfor vil vi gerne være med til at se på de rammer, der er i dag, for at efterskolerne kan bidrage til den integrationsopgave, som vi har i Danmark. Det her forslag giver jo en mulighed for, at det ikke kun er tosprogede med permanent opholdstilladelse, men også tosprogede med midlertidig opholdstilladelse, som skal kunne være berettigede til det her særlige tilskud til danskundervisning til tosprogede.

Vi har nogle spørgsmål til den konkrete model. Hvordan skal det foregå helt konkret? Hvad koster det egentlig? Det fremgår ikke af beslutningsforslaget, hvordan skal det finansieres. Der er nævnt nogle forskellige muligheder i beslutningsforslaget, og det er ikke ligegyldigt for os, hvordan man finansierer sådan noget som det her.

Det bliver nævnt, at det kan finansieres inden for efterskolernes nuværende ramme. Det synes vi lyder godt, men hvor er det så, pengene tages fra der? Er det f.eks. fra nogle af de puljer, som går til, at andre udsatte unge kan komme på efterskole? Hvad får det helt konkret af konsekvenser for de her ting?

Vi er sådan set grundlæggende positive, og så er vi også lidt ærgerlige over, at ministeren har pillet det ud af den samlede pakke, fordi vi synes bestemt, det er relevant at diskutere. Men der er nogle ting, som vi lige skal have helt styr på i forhold til den konkrete model, inden vi endeligt kan sige, om vi støtter lige præcis det her beslutningsforslag.

Tak til ordføreren, hr. Daniel Toft Jakobsen. Så er det hr. Alex Ahrendtsen, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak, formand. Dansk Folkeparti kan ikke støtte beslutningsforslaget, og det kommer nok heller ikke som en overraskelse for ordføreren for forslagsstillerne. Begrundelsen er egentlig ganske enkel: I sin tid hjalp Dansk Folkeparti Efterskoleforeningen med at få indvandrerelever med varig opholdstilladelse i Danmark til at komme på en efterskole. Det støtter vi. Det synes vi er glimrende, for efterskolerne er jo dygtige til at integrere, og et ophold på en efterskole vil altid være en glimrende mulighed for en elev.

Men her handler det om flygtningebørn med midlertidig opholdstilladelse, og flygtninge skal ikke blive indvandrere i Danmark. De skal ikke være her varigt. Flygtninge skal hjem igen. Derfor giver det ikke mening, at man behandler dem som indvandrere; det vil sige som folk, der skal blive her hele tiden.

Derudover tager vi jo også midler fra danskere og deres børn. Man ville jo kunne afsætte nogle midler, så børn af lavindkomstfamilier havde bedre mulighed for at komme på en efterskole. Vi ved jo fra undersøgelser, at det ofte er børn af forældre med gode indkomster, der sender deres børn på et efterskoleophold, for det koster en del penge. I de senere år er der blevet gjort meget for, at børn fra lavindkomstfamilier får en bedre mulighed for at komme på en efterskole, og det støtter vi jo. For at man kan graduere de her takster mere, kræver det dog en lovændring, og det må vi jo så se på senere hen.

Men selve beslutningsforslaget handler om, at man faktisk opfatter flygtninge som indvandrere, som skal være her varigt. Det skal de jo ikke. De skal hjem igen. Derfor giver det ingen mening, at man forsøger at integrere dem, bl.a. gennem et efterskoleophold. Det er den ganske simple årsag til, at Dansk Folkeparti ikke kan sige ja til beslutningsforslaget.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Jacob Mark, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Nu lader det jo til, at det er den ordfører, der nu står på talerstolen, der forårsager, at det her forslag ikke kommer igennem. Sådan er politik jo. Jeg synes, det er lidt ærgerligt, for jeg tror, at det kunne være med til at fremme integrationen. Det er jo det, debatten er om, altså: Skal man fremme integrationen, eller skal man ikke, når det gælder unge mennesker med en midlertidig opholdstilladelse? Jeg ved godt, at Dansk Folkeparti mener, at man ikke skal fremme integrationen, når det er folk på midlertidigt ophold.

Jeg vil bare alligevel lige høre: Anerkender ordføreren, at nogle af de her unge mennesker, der f.eks. kommer som uledsagede flygtningebørn, meget ofte ender med at blive i Danmark? Mange af dem bliver her jo, indtil de efter 8 år – efter den gamle lovgivning – kan få permanent ophold. Mange af dem har ikke mulighed for at vende hjem. Det viser erfaringen fra de tidligere krige. Hvad forestiller ordføreren sig egentlig at de skal lave i Danmark, imens de venter på at kunne vende hjem, eller imens de venter på at få permanent ophold? Skal de bare sidde og kukkelure?

Ordføreren.

Nu går de jo i skole, og de får mulighed for at tage sig en uddannelse, men der er ingen grund til at give dem nogle særbevillinger, når vi har så mange danske familier, som ikke har råd til at sende deres børn på en efterskole.

Hr. Jacob Mark.

Jeg vil bruge anledningen til at spørge om noget lidt andet, men som hænger sammen med det med børn fra lavindkomstgrupper. Det er jo i dag sådan, at man kan få et tilskud fra staten, alt efter om man er fra en lavindkomstgruppe eller har forældre, der tjener mange penge. Mener ordføreren så, at der skulle laves om på tilskudssystemet, sådan at dem, der er fra lavindkomstgrupper, har bedre mulighed for at komme på efterskole, mens de, der har lidt mere velstillede forældre, får lidt mindre i tilskud?

Ordføreren.

Nu er loven jo sådan, at der er to takster. Den lov kunne vi jo ændre, så det var en gradueret takst: Jo mere man tjener, jo mere betaler man. Det tror jeg sagtens at vi kan kigge på sammen med ministeren. Jeg har for nylig holdt møde med Efterskoleforeningen om det. Det er jeg villig til at kigge på. Det tror jeg faktisk ville være en god idé, for så ville man også få flere børn fra lavindkomstfamilier på efterskole, hvilket er til gavn for mange. Et efterskoleophold har jo gode følger for mange elever, bl.a. uddannelsesmæssigt.

Tak for det. Så er det hr. Daniel Toft Jakobsen, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for det. Og tak for talen og for bemærkningerne om, at efterskolerne også kan bidrage med noget positivt på integrationsområdet.

Men jeg har bare et spørgsmål om Dansk Folkepartis syn på danskundervisning til flygtninge, som ikke har fået permanent opholdstilladelse endnu, altså danskundervisning til flygtninge med tidsbegrænset opholdstilladelse. Er Dansk Folkeparti generelt imod danskundervisning til flygtninge med tidsbegrænset opholdstilladelse, eller er det kun lige præcis danskundervisning til den her gruppe på efterskoler, man er imod ?

Værsgo til ordføreren.

Altså, generelt har vi det sådan, at flygtninge så hurtigt som muligt skal tilbage til deres hjemland, og i den tid, de så er her, må vi jo give dem de redskaber, de skal have for at kunne vende tilbage. Det er vores udgangspunkt.

Hr. Daniel Toft Jakobsen.

Jamen et af kravene for at få permanent opholdstilladelse, og det er helt rimeligt, er jo netop, at man kan dansk på et relativt godt niveau. Hvordan forestiller ordføreren sig, at man skal lære dansk, hvis ordføreren ikke vil støtte, at man rent faktisk kan få undervisning i dansk, mens man stadig væk kun har tidsbegrænset opholdstilladelse?

Værsgo til ordføreren.

Jamen det er jo der, hvor bl.a. Socialdemokratiet farer vild. Meningen er jo ikke, at flygtninge skal blive til indvandrere. Flygtninge skal hjem igen, så snart forholdene tillader det – så hurtigt som muligt. Det er som oftest bedst for dem selv. At gøre flygtninge til indvandrere er en misforståelse, og det er jo hele baggrunden for den misere, vi har i Danmark.

Så er det fru Carolina Magdalene Maier, Alternativet.

Tak for det. Nogle gange har vi så travlt med at skælde ud på de unge mennesker i vores samfund, som begår kriminalitet. Men med henvisning til at mange af dem måske ikke er vokset op under de samme vilkår som danske børn, og at man på en eller anden måde har et segment i vores samfund, som har sværere ved at opføre sig ordentligt, vil jeg spørge: Kunne det måske betyde noget, hvis vi gav nogle af de her børn, som har midlertidig opholdstilladelse, hvoraf mange jo får en permanent opholdstilladelse senere, nogle vilkår, som giver dem muligheden for at komme meget mere på lige fod med de danske børn, som ordføreren kalder det?

Værsgo.

Dansk Folkeparti vil ikke være med til at særbehandle flygtningebørn med en midlertidig opholdstilladelse. Vi ønsker at styrke mulighederne for et efterskoleophold for bl.a. børn fra lavindkomstfamilier, og det er både danske børn og så sandelig også børn af indvandrere med en permanent opholdstilladelse. Det har vi jo været med til at skaffe midler til.

Så jeg synes egentlig, det er en lidt underlig diskussion, at man vil give en særlig bevilling til børn af familier, som ikke skal være her varigt. De skal være her midlertidigt, de skal jo hjem igen, og jo flere muligheder, vi giver dem for at kunne blive i Danmark, jo sværere bliver det for dem at vende tilbage.

Fru Carolina Magdalene Maier.

Men en gennemsnitlig væbnet konflikt varer noget, der ligner 10-15 år, så mange af de her børn står jo ikke lige over for at vende næsen hjem igen; mange af dem bliver faktisk i Danmark, mange af dem får opholdstilladelse. Jeg kender ikke tallet, men det kunne være interessant at vide, hvor mange af de børn, der er på midlertidigt ophold, der får opholdstilladelse. Så på den lange bane kan det jo kun være i alles interesse at give de her børn nogle forhold, som gør, at de nemmere kan integreres i det danske samfund. Er ordføreren ikke enig med mig i det?

Værsgo til ordføreren.

Altså, det afgørende er jo, at vi så hurtigt som muligt får dem tilbage igen, enten til de dele af landet, hvor der er fred, eller, når der er blevet fuldstændig fred, hele landet. Der er mange muligheder for det – man kan oprette nogle centre i nærområderne. Det synes jeg egentlig er den rigtige model. Vi kan ikke løse alverdens problemer, og et efterskoleophold for flygtningebørn med midlertidig opholdstilladelse ville jo betyde, at vi så stillede dem en varig opholdstilladelse i udsigt. Det er ikke den politik, som Dansk Folkeparti står for.

Tak til ordføreren, og så er der ikke flere korte bemærkninger. Men der er en ny ordfører, fru Anni Matthiesen, Venstre. Værsgo.

Tak. Som ministeren også var inde på, er det sådan, at regeringen ikke støtter det her beslutningsforslag, som er fremsat af SF. Først og fremmest vil jeg gerne slå fast, at fra Venstres side mener vi faktisk, at efterskolerne gør et rigtig godt stykke arbejde for rigtig mange unge mennesker. Jeg har selv beskæftiget mig med efterskoleområdet i al den tid, jeg har siddet i Folketinget, dvs. siden 2011. Og som mor har jeg også oplevet, hvordan ens børn kan flytte sig efter 1 år på efterskole.

Så der skal ikke herske nogen tvivl om, at vi i Venstre ved, at efterskolerne er rigtig, rigtig dygtige til at styrke unges evner og give dem nogle gode kompetencer i forhold til både at blive mere selvstændige og for den sags skyld få styrket deres selvværd. Dermed kan vi også sagtens se, at efterskolerne har potentiale i forhold til integration, men vi mener ikke, at efterskolerne på den her måde skal ind og have en særlig støtte til at tage sig af det problem, som SF rejser med det her beslutningsforslag.

I Venstre bakker vi helt klart op om frihedspakken, som ministeren præsenterede for ganske kort tid siden, og vi bakker også ministeren op i, at det er vigtigt at se på det her i en sammenhæng. Men vi har forståelse for, at man har valgt at pille et punkt ud af frihedspakken. Dermed bakker vi alt i alt naturligvis op om de øgede frihedsgrader, som vi skal give efterskolerne, men at begynde at give en særlig håndsrækning netop til den her gruppe af unge mennesker går Venstre ikke ind for. Så alt i alt kommer vi til at stemme imod beslutningsforslaget fremsat af SF.

Men jeg håber da, at SF også vil være med til at bakke op om de ting, vi kommer til at drøfte senere – eller i næste folketingssamling – når vi forhåbentlig skal øge frihedsgraderne for efterskolerne.

Tak for det. Hr. Jacob Mark, Socialistisk Folkeparti, for en kort bemærkning.

Tak for det. Jamen jeg synes, frihedspakken er glimrende. Jeg har kæmpet for den frihedspakke, siden jeg blev valgt, både med den nuværende minister og med den tidligere minister, og jeg kvitterede også for, at den kom. Jeg kunne rigtig godt lige den i sin oprindelige form, fordi der jo i udspillet lå lige præcis det her beslutningsforslag. Altså, man må jo også i regeringen ligesom have anerkendt, at det her er et godt forslag, der kan fremme integrationen. Ellers tænker jeg ikke at regeringen selv ville have spillet ud med det.

Jeg kunne godt tænke mig at høre ordføreren, om ordføreren så heller ikke mener, at de unge, der har permanent ophold, skal kunne få særlig støtte til dansk som andetsprog. For det er det, vi snakker om, altså at der er nogle unge mennesker, indvandrere, som har permanent ophold, der kan få særlig støtte til dansk som andetsprog, mens de flygtninge, som med al sandsynlighed skal være rigtig lang tid i Danmark, ikke kan få det, fordi der står , at det ikke gælder dem, der har en midlertidig status.

Så vil ordføreren også fjerne muligheden for særlig støtte til dem, der er her permanent, for den er det min opfattelse at efterskolerne er rigtig glade for?

Tak, og værsgo til ordføreren.

Altså, jeg og Venstre har ikke nogen planer om at begynde at ændre på den del. Jeg kan sige, at vi jo i Venstre heldigvis har en utrolig tæt dialog med Efterskoleforeningen om forskellige problemstillinger, hvad jeg også tror SF's ordfører har. Og jeg må sige, at det, jeg har kunnet følge de seneste år, også på efterskoleområdet, er, at efterskolerne har gjort en kæmpe indsats i forhold til også at få fat i den her gruppe af unge mennesker. Bl.a. ved jeg, at man har øremærket særlige økonomiske fripladser til den gruppe, og at man jo egentlig mange steder måske mere kæmper med at få de her unge mennesker til at tage imod de her tilbud. Så man har jo faktisk i dag fripladser til rådighed, men opgaven går måske mere på at få de unge mennesker til at tage imod de her tilbud.

Hr. Jacob Mark.

Jeg er glad for, at man ikke vil ændre lovgivningen, så dem, som er indvandrere og er her permanent, ikke længere skal kunne få særlig støtte til f.eks. dansk som andetsprog, for jeg tror, det fremmer integrationen og fremmer, at de lærer dansk. Og det er noget, vi plejer at kæmpe for sammen herinde i Folketinget.

Så kan ordføreren ikke forklare mig: Hvis Venstre går ind for, at unge indvandrere med permanent ophold har godt af at lære dansk som andetsprog, hvorfor er det så, at unge flygtninge, der med al sandsynlighed skal være her i mange år, og som for manges vedkommende er kommet alene, ikke har godt af det? Hvorfor er det, de ikke skal have støtte, når de andre skal? Hvad er forskellen?

Værsgo til ordføreren.

Som jeg sagde lige for lidt siden, synes jeg faktisk, at de rammer, vi har givet efterskolerne, er rigtig gode. Jeg synes også, at den støtte, vi generelt giver efterskolerne, er god, og på de møder, jeg afholder med efterskoler, oplever jeg, at de på deres egen måde sørger for at prøve på at få fat i mange forskellige af de her unge mennesker.

Jeg understreger gerne, at uanset om det handler om efterskoler eller højskoler, er de faktisk rigtig gode til også at understøtte mange af de danske demokratiske værdier og for den sags skyld få det ind under huden på de her unge mennesker. Så jeg synes ikke, der er en speciel grund til at begynde at yde en ekstra håndsrækning.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger, og så er det hr. Jakob Sølvhøj, Enhedslisten. Værsgo.

Hvis man kender efterskoleverdenen, tror jeg ikke, man kan være i tvivl om, at efterskolerne kan spille en utrolig positiv rolle i forhold til integration af flygtningebørn. Det kan de på flere måder. Det kan de, fordi den måde, man har skabt undervisningsmiljøet på, og den måde, de unge har mulighed for at være sammen med andre unge på – døgnet rundt så at sige – ikke bare til den undervisning, de deltager i, men også til alle fritidsaktiviteterne og samværet, betyder utrolig meget i forhold til at få børn og unge ind i fællesskabet.

Det betyder rigtig meget for unge, som ikke kender vores kultur og først skal til at stifte bekendtskab med den, at de kan oparbejde de her tætte relationer til andre unge. Det betyder meget i forhold til de voksne. Det giver nogle andre muligheder. Det, at man har de meget tætte relationer til lærere, til kontaktpersoner, og hvem det nu kan være – det er jo bygget lidt forskelligt op på efterskolerne – altså det, at man har de tætte, nære relationer til voksne på efterskolen, giver ligesom samværet med andre børn nogle fantastiske muligheder for at lære vores kultur at kende og få en forståelse af vores samfund, og dermed baner det også vejen for en hurtig integration.

Så det er på det her område, synes jeg, unikt, hvad efterskolerne kan, og derfor er det et rigtig godt forslag, som SF har fremsat, nemlig at vi skaber hjemmel til, at det ikke kun er de flygtningebørn, som har permanent opholdstilladelse, men at det også er de unge flygtninge med en midlertidig opholdstilladelse, som får mulighed for at modtage undervisning i dansk som andetsprog på en efterskole. Det er jo som bekendt ikke muligt for efterskolerne at finansiere og gennemføre danskundervisning til den her gruppe, og det er rigtig fornuftigt, at forslaget nu behandles her.

Jeg vil sige, at jeg sådan set havde troet, at det blev overflødigt efter den drøftelse, vi havde forleden dag i Undervisningsministeriet, hvor det var mit indtryk – i hvert fald under en meget stor del af mødet – at der blandt partierne var en bred tilslutning til, at det her var et vigtigt element i den pakke, der var lagt frem, om reelle ændringer på efterskolerne, og jeg må sige, at jeg ærgrer mig over, at regeringen har givet Dansk Folkeparti mulighed for at bestemme, at den her regelændring ikke skal finde sted.

Jeg noterede mig, at hr. Jacob Mark spurgte til, hvor brede brede forlig egentlig skal være, og jeg tænker, at et forlig, der kunne samle mere end 140 medlemmer af Folketinget, måske ikke var så snævert, at det gjorde noget. Så jeg må sige, at jeg synes, det er rigtig ærgerligt, at vi ikke kan beslutte det her i fællesskab og dermed give en stærk håndsrækning til unge, som er her i landet uden at have en permanent opholdstilladelse, og styrke integrationen af dem. Vi støtter varmt forslaget fra SF.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen kommentarer. Den næste ordfører er hr. Henrik Dahl, Liberal Alliance.

Tak for det. Tanken med beslutningsforslag nr. B 134 er at sidestille personer, der har en midlertidig opholdstilladelse, med personer, der har permanent opholdstilladelse, når det gælder tilskud til danskundervisning på en efterskole. Det er et forslag, som jeg ikke mener at man kan behandle isoleret fra den frihedspakke for efterskoler, som Folketinget også er i færd med at behandle i et andet regi lige for tiden. Og selv om der jo ikke sådan er noget i sig selv underlødigt i det – det er et vældig udmærket forslag med et klart beskrevet rationale – så går for mig altså hensynet til, at vi kan få et meget bredt flertal for at støtte den samlede frihedspakke, forud. Det synes jeg er god regeringsførelse, fordi det skaber ro om efterskolerne og det signalerer en bred opbakning til dem. Og i forhold til frihedspakken er det altså sådan, at det parlamentariske landskab ligger sådan, at støtte til danskundervisning til personer med en midlertidig opholdstilladelse ikke kan blive en del af det, som vi betragter som en bredt forankret aftale. Derfor kan Liberal Alliance ikke støtte forslaget.

Hr. Jacob Mark, Socialistisk Folkeparti, kort bemærkning.

Ja, altså jeg er glad for, at ordføreren synes, det er et godt forslag. Man kunne også sige, at det ville være mærkeligt andet, eftersom jeg har copy-pastet det fra Liberal Alliances landsmøde og med inspiration fra undervisningsministeren tænkt, at det skal vi behandle i salen, så vi er sikre på, at vi får det igennem. Det, som det jo ligner, er, at det er alle andre partier end Dansk Folkeparti, der som udgangspunkt er positive over for det her forslag, og nu har man så valgt ikke at gennemføre det alligevel, selv om Efterskoleforeningen synes, det er en god idé, og selv om Liberal Alliance synes, det er en god idé.

Så jeg vil egentlig bare spørge lidt om det samme. Nu sagde hr. Jakob Sølvhøj det jo: Når der er ca. 140 mandater bag det forslag, så må jeg sige, at jeg synes, det er et rimelig bredt flertal. Og det hørte jeg det som om det var inden i dag. Hvor brede skal brede flertal være, før Liberal Alliance synes, det er godt nok?

Værsgo til ordføreren.

De skal i hvert fald være på mere end 90 mandater, men jeg tror ikke, man kan give sådan en helt fiks og færdig opskrift på, hvornår sådan et flertal er bredt. Altså, det spiller også en rolle for mig personlig, og jeg græder sådan set tørre tårer over, at punkt 6 i frihedspakken er blevet taget ud. Det synes jeg selv er udmærket. Derfor er jeg glad for, at vi også kan få DF, som jo sådan er en bærende kraft i at lave politiske aftaler på det her område, med.

Tak til ordføreren. Så er det fru Carolina Magdalene Maier, Alternativet. Værsgo.

Tak for det, og tak til SF for at fremsætte det her beslutningsforslag. Jeg skal starte med at sige, at vi bakker meget op om det, og jeg synes, at det er et af de mest fornuftige beslutningsforslag, vi har behandlet her i salen i lang tid.

For det første er det børn og unge mennesker – det er børn og unge mennesker – vi har med at gøre, som kommer, mange af dem, fra konfliktzoner, har oplevet krig, vold, måske har de mistet forældre, og så kommer de til Danmark. Det eneste, vi kan sige er, at I skal hurtigt hjem igen, i stedet for at sige, at vi faktisk har et tilbud til jer. I kan komme på en efterskole sammen med andre børn, I kan komme i trygge rammer, I kan komme et sted hen, hvor man faktisk ved, hvordan man skal tage sig af jer. Vi giver jer nogle muligheder for at lære dansk, som kan gøre, at den permanente opholdstilladelse, som I højst sandsynligt skal have om ikke særlig lang tid, bliver nemmere at få, og at I bliver nemmere integreret i det danske samfund.

Det er børn og unge mennesker, vi taler om, så jeg bliver helt bestyrtet over, at man på den måde kan stille sig op og sige, at det vil vi ikke i det danske samfund, fordi de her børn og unge mennesker skal bare hjem igen så hurtigt som muligt. Det er den ene ting.

For det andet, hvad sker der for Liberal Alliance? Det her er et element, som kommer fra partiets egen minister. Det er et forslag, der var med i pakken, og vi andre var glade, da vi så det og tænkte, hvor er det fantastisk, at vi efterhånden i et bredt flertal kan begynde og være enige om, hvad det er for en politik, vi gerne vil føre på undervisningsområdet. Det her er et politisk spørgsmål. Det er indholdsmæssigt supervigtigt at turde tage de her kampe, og nu har vi en minister, der gør det, som kommer med nogle forslag, hvor vi i et bredt politisk flertal kan se fornuften i det ud fra nogle menneskelige argumenter og også ud fra nogle perspektiver på, hvad det er for et samfund, vi egentlig gerne vil have.

Så er der ét parti, der ikke vil, og så vælter en hel regering sig på ryggen og siger, nej hov, for resten så trækker vi det væk igen. Hvor er vores vilje til at holde fast i det, som vi vil politisk i stedet for, at det bliver sådan et taktisk spil, i forhold til at nej vi må hellere og lige om lidt så bliver vi nødt til at klappe nogle på skulderen, fordi ellers så ... Altså hallo, det her er det danske Folketing, så jeg bliver sådan helt vildt indigneret over, at vi ikke – alle de partier, der støtter op om det her – kan få lov til at sige, at selvfølgelig vil vi gerne det. Det er et supergodt forslag.

Man kan jo ikke gøre andet end at tage til efterretning, at der er et parti, der stiller sig så meget på bagbenene og vælger at gøre det, og det er man jo i sin ret til, det skal vi andre ikke bestemme, men jeg kunne bare godt tænke mig, at vi begynder at diskutere indholdspolitik, og at vi bakker hinanden op, når der er noget, vi er så enige om i Folketinget, i stedet for at bakke på det, fordi man er bange for, hvordan den parlamentariske situation kommer til at se ud i fremtiden.

Så jeg er ikke imponeret over regeringen, og jeg er ikke imponeret over Liberal Alliance i den her situation. Tværtimod, jeg ville ønske, at Liberal Alliance havde holdt fast i deres eget forslag, for det havde godt nok klædt vores demokrati og vores parlamentariske institution noget mere. Så ros til SF for at fremsætte det. Selvfølgelig bakker vi fuldt op i Alternativet.

Tak til ordføreren. Den radikale ordfører er her ikke, og så er det fru Brigitte Klintskov Jerkel, Konservative Folkeparti. Værsgo.

For Det Konservative Folkeparti er det vigtigt at være med til at skabe gode vilkår for efterskolerne. Efterskolerne skal have frihed til at lave gode og spændende tilbud, og det skal frihedspakken, som regeringen har fremlagt, være med til at sikre. Som ministeren var inde på i sin tale, har ministeren besluttet, at forslaget vedrørende tillægstakst til danskundervisning på efterskoler af tosprogede med midlertidig opholdstilladelse tages ud, da det er vigtigt, at frihedspakken får bred opbakning her i Folketinget.

På baggrund af det kan Det Konservative Folkeparti ikke støtte beslutningsforslaget, og vi ser nu frem til de videre drøftelser her om efterskolernes rammevilkår.

Tak til den konservative ordfører. Og så er det ordføreren for forslagsstillerne, hr. Jacob Mark, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Tak for debatten. Jeg skal indledningsvis hilse fra Det Radikale Venstre og sige, at de bakker op om forslaget og også er ærgerlige over, at det ikke er med i frihedspakken.

Jeg hørte om det her forslag for efterhånden ret længe siden. Det var lige, da jeg var blevet valgt til Folketinget, og Efterskoleforeningen kom og sagde til mig: Jacob, alle mennesker diskuterer lige nu flygtninge i Danmark og hvordan vi kan integrere dem. Det tror vi godt vi kan. Men vi kunne godt bruge lidt hjælp, ved at man ændrer reglerne, så de unge flygtninge, der kommer på efterskole, kan få noget særlig støtte til det, der hedder dansk som andetsprog, så de får bedre forudsætninger for at lære dansk af mennesker, der er uddannet til at håndtere børn, som har et andet sprog end dansk som udgangspunkt.

Det synes jeg lød som en rigtig god idé, for vi bruger ufattelig meget tid på at diskutere, hvordan vi kan stoppe tilstrømningen af flygtninge til Danmark. Det er jo en ting for sig, men så bruger vi tilsvarende lidt tid på at diskutere, hvordan de flygtninge, vi så får til Danmark, kan blive integreret på den bedste måde. Det synes jeg er ærgerligt, for det er i virkeligheden det vigtigste.

Så jeg blev jo glad, da jeg på Liberal Alliances landsmøde, som jeg så hjemme fra sofaen, så undervisningsministeren tone frem og sige, at man nu ville fremlægge en frihedspakke for efterskolerne, hvor lige præcis det her forslag ville indgå, og argumentet fra undervisningsministeren var sådan set ganske klart: Det ville styrke integrationen.

Det var dejligt at have den samme analyse som undervisningsministeren, tænkte jeg, og ministeren sagde endda, at de andre partier kunne stemme, som de ville, men hun garanterede, at regeringen ville stemme for. Nu hører jeg så samtlige regeringspartier sige, at det vil de ikke.

Vi har jo også lidt erfaringer med det der med at være i et regeringssamarbejde, så det fik mig til at tænke på, at det kan være rigtig godt at bide sig fast i bordet. Det er bare ærgerligt, hvis bordet er et rullebord. Det lærte vi dengang, og jeg må bare sige, at det er ret ærgerligt, at man efter at have foreslået så gode ting vælger at løbe fra dem så kort tid efter.

Man kunne så spørge sig selv, om der er nogen grund til at løbe fra så godt et forslag, og jeg kan ikke få øje på nogen. Efterskoleforeningen har sådan set selv sagt, at de gerne vil tage ansvaret for det, og at det er noget, som de tror kan styrke efterskolerne, og de vil også gerne være med til at finde finansiering.

Jeg har også bredt i Folketinget ligesom hørt anerkendelse af efterskolernes arbejde og også hørt anerkendelse af, at det ikke er finansieringen, der i det her spørgsmål er problemet. Så jeg tror bare, at jeg vil sige til det brede flertal, som jeg jo mener der er, eller var, for det her forslag, at vi kommer til at arbejde videre med det. Jeg hørte Dansk Folkepartis ordfører sige, at man gerne vil kigge på, om man f.eks. skal se på det tilskud, som danskere får til at gå på efterskole. Det kan jo være, man kan tage det op igen ved en anden lejlighed. Det vil vi gøre, for vi tror, det styrker integrationen.

Jeg vil gerne ganske kort, og det handler også om integration, forholde mig til det, som Dansk Folkepartis hr. Alex Ahrendtsen siger om, at unge flygtninge skal hjem så hurtigt som muligt.

Unge flygtninge kommer i mange tilfælde hertil som uledsagede mennesker. De bliver placeret på et modtagecenter, og så skal de ud i det danske samfund, hvor de ganske ofte er helt alene. Jeg har selv undervist i en modtageklasse, og mange af dem har ikke skyggen af et netværk og har rigtig svært ved at lære dansk.

De ville have rigtig godt af at komme på en efterskole. Nogle af dem kommer til at blive i Danmark, og det gør de, fordi vi ved, at konflikter ofte tager op mod 15 år, så der vil gå op imod 15 år, før de kan vende hjem. Hvad skal de lave i mellemtiden? Skal de bare sidde og kukkelure?

Man kunne også spørge sig selv: Hvad så, hvis de lærer et andet sprog og ender med at tage hjem? Hvad så, hvis et syrisk flygtningebarn, som kommer hertil og er her i 5 år og går på efterskole og får danske venner og et netværk, lærte et andet sprog, og så på et tidspunkt skulle hjem? Ville det så være så galt? Så har vi da bidraget til, at et menneske blev bedre uddannet, og det synes jeg ikke er skidt; det synes jeg faktisk er en kvalitet.

Så SF kæmper videre for det her, for vi tror på, at efterskoler og højskoler og frie fagskoler og de andre gode skoletilbud kan være med til at løfte integrationen. Og tak for debatten.

Tak til ordføreren.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, og så er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at beslutningsforslaget henvises til Undervisningsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.