Til beslutningsforslag nr.
B 130
Folketinget 2016-17
Betænkning afgivet af Sundheds- og Ældreudvalget den 30. maj 2017
Betænkning
over
Forslag til folketingsbeslutning om behandlingsret inden for behandling af type
1-diabetes
[af Kirsten Normann Andersen (SF) og Jacob Mark (SF)]
1. Udvalgsarbejdet
Beslutningsforslaget blev fremsat den 31. marts 2017 og
var til 1. behandling den 17. maj 2017. Beslutningsforslaget
blev efter 1. behandling henvist til behandling i Sundheds-
og Ældreudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 2 møder.
2. Indstillinger og politiske bemærkninger
Et
flertal
i udvalget (S, DF, V, LA, RV og KF) indstiller
beslutningsforslaget til
forkastelse.
Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget er enige med
forslagsstillerne i, at det er uacceptabelt, at det er så vanske-
ligt for de mennesker, som får stillet en diabetesdiagnose og
med lægens ord kan have gavn af en insulinpumpe og en
glukosesensor at få dette. Det er samtidig urimeligt, at der
skal være så store forskelle, alt efter hvilken region man bor
i. Men da der p.t. verserer en sag i Ankestyrelsen, ønsker DF
at afvente Ankestyrelsens afgørelse og tage disse udfordrin-
ger med i den diabetesplan, som skal udarbejdes sammen
med satspuljepartierne.
Et
mindretal
i udvalget (EL, ALT og SF) indstiller be-
slutningsforslaget til
vedtagelse uændret.
Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget stemmer
for beslutningsforslaget, fordi der er borgere og familier, der
her og nu er i klemme, fordi regioner og kommuner stadig
ikke kan blive enige om, hvem der skal bevilge de nødven-
dige glukosesensorer og insulinpumper. SF har erfaret, at
der ligger sager i Ankestyrelsen, der skal skabe klarhed om
bevillingsansvaret og dermed afgøre, om det er kommunen
eller regionen, der skal betale for en bevilget glukosesensor.
Hvis denne afgørelse ikke klarlægger afgrænsningsspørgs-
målet, vil SF genfremsætte et lignende forslag i den kom-
mende samling.
Inuit Ataqatigiit, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin var på
tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret
med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til
at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i be-
tænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen.
Liselott Blixt (DF)
fmd.
Karin Nødgaard (DF) Karina Adsbøl (DF) Susanne Eilersen (DF) Jeppe Jakobsen (DF)
Jan Erik Messmann (DF) Jane Heitmann (V) Hans Christian Schmidt (V) Klaus Markussen (V) Jakob Engel-Schmidt (V)
Thomas Danielsen (V) Jacob Jensen (V) Laura Lindahl (LA) May-Britt Kattrup (LA) Brigitte Klintskov Jerkel (KF)
Astrid Krag (S) Flemming Møller Mortensen (S) Christian Rabjerg Madsen (S) Julie Skovsby (S)
nfmd.
Karin Gaardsted (S)
Lea Wermelin (S) Yildiz Akdogan (S) Stine Brix (EL) Finn Sørensen (EL) Pernille Schnoor (ALT) Torsten Gejl (ALT)
Lotte Rod (RV) Kirsten Normann Andersen (SF) Trine Torp (SF)
AX020345