Retsudvalget 2016-17
B 129 Bilag 3
Offentligt
1795589_0001.png
Til beslutningsforslag nr.
B 129
Folketinget 2016-17
Beretning afgivet af Retsudvalget den 6. september 2017
Beretning
over
Forslag til folketingsbeslutning om forebyggelse af indbrud i private hjem
[af Rune Lund (EL), Trine Bramsen (S) og Lisbeth Bech Poulsen (SF)]
1. Udvalgsarbejdet
Beslutningsforslaget blev fremsat den 31. marts 2017 og
var til 1. behandling den 24. maj 2017. Beslutningsforslaget
blev efter 1. behandling henvist til behandling i Retsudval-
get.
Møder
Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 2 møder.
2. Politiske bemærkninger
Et mindretal i udvalget (S, EL, RV, ALT og SF) ønsker
at pålægge regeringen at fremsætte forslag om at ændre byg-
geloven, så den fremover ved nybyggeri og større renoverin-
ger sikrer tilfredsstillende tryghed i indbrudsmæssig hense-
ende. Dette skal ske ved at anvende den sikringsmodel af
døre og vinduer i private hjem, der anvendes i Holland. Så-
ledes skal døre og vinduer ved nybyggeri og større renove-
ringer fremover kunne modstå indbrudsforsøg i mindst 3 mi-
nutter.
I forbindelse med den konkrete udformning af lovgivnin-
gen skal det sikres, at der gives mulighed for pragmatiske
løsninger, eksempelvis gennem undtagelse fra bestemmel-
sen i etageejendomme, hvor indbrud gennem vindue ikke er
muligt. På samme vis skal det sikres, at der indarbejdes dis-
pensationsordninger, der kan tage æstetiske hensyn – ek-
sempelvis ved ældre byggeri med sprossevinduer eller sær-
ligt eksperimenterende byggeri, hvor det ikke er muligt at
efterleve kravet.
Et andet mindretal i udvalget (DF) kan ikke støtte forsla-
get i dets nuværende form. Det er efter Dansk Folkepartis
mening en meget vidtgående model, der fra forslagsstiller-
nes side lægges op til, da det vil medføre ekstraudgifter for
en stor del af landets boligejere.
Ligeledes bemærker Dansk Folkeparti, at antallet af ind-
brud i private hjem stadig er alt for højt. Igennem de seneste
20 år har antallet ligget nogenlunde stabilt – dog har der i en
årrække været en bølge i opadgående retning i antallet af
indbrud startende fra omkring 2008. Nu er antallet af ind-
brud ved at være »normaliseret« – dog naturligvis på et for
højt niveau. Dansk Folkeparti bemærker i den forbindelse, at
det var i forbindelse med indlemmelsen af en række østeuro-
pæiske lande i Schengensamarbejdet, man så denne eksplo-
sion i antallet af indbrud. Et vigtigt redskab for at få antallet
af indbrud bragt ned er derfor effektiv ind- og udrejsekon-
trol ved de danske grænser.
P.u.v.
Peter Skaarup
formand
AX020454