Det næste punkt på dagsordenen er:

31) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 125:

Forslag til folketingsbeslutning om oprettelse af rådgivningsteam og understøttelse af komplementære behandlings- og sundhedshuse.

Af Pernille Schnoor (ALT) og Rasmus Nordqvist (ALT).

(Fremsættelse 31.03.2017).

Forhandlingen er åbnet, og det er først sundhedsministeren. Værsgo.

Tak for det fremsatte forslag. Med forslaget lægges der op til at pålægge regeringen at oprette et rådgivningsteam, der skal vejlede og understøtte, at lokale sundhedshuse og centre etablerer komplementære behandlingsformer. Alternativet mener, at borgere, der søger komplementære behandlingsformer, i dag er henvist til usikre kilder, som det lyder i beslutningsforslaget, og derfor skal have adgang til at søge behandling på steder, hvor de kan få rådgivning af fagfolk i lokale sundhedshuse og -centre.

Regeringen deler ikke det synspunkt, som Alternativet fremsætter i sit beslutningsforslag, og jeg synes egentlig, det er ærgerligt, at man med den ordlyd lidt indikerer og sætter spørgsmålstegn ved kvaliteten af de mange dygtige alternative behandlere, vi har her i landet, når man i et beslutningsforslag skriver, at det er usikre kilder, borgerne går til, hvis man søger alternativ behandling. Rigtig mange steder i landet er der alternative behandlere, som også har lokaler i nærheden af eller meget tæt på sundhedshusene, og vi har siden 2004 haft en registreringsordning for alternative behandlere, den såkaldte RAB-ordning. Formålet med den ordning er netop at gøre det mere sikkert at benytte alternativ behandling. Når man vælger en RAB-behandler, kan man regne med, at behandleren lever op til en række minimumskrav til uddannelse, til etik og til god klinisk praksis.

Desuden er der Sundhedsstyrelsens Råd for Alternativ Behandling, SRAB, som varetager en central rolle i forhold til formidling af viden om alternativ behandling. Det råd har bl.a. til formål at øge viden om og kendskabet til forskellige former for alternative behandlinger og deres virkning. Og så arbejder rådet for en faglig højnelse af den alternative behandlerbranche ved netop at formidle viden om alternativ behandling og naturmedicin, også til det etablerede sundhedsvæsen og også til offentligheden.

Forslagsstillerne efterlyser også, at der udarbejdes individuelle og helhedsorienterede behandlingsforløb, som også inkluderer komplementære behandlingsformer. Det at bygge bro og drøfte integreringen mellem det etablerede sundhedsvæsen og alternative behandlere er allerede en del af den funktion, som Rådet for Alternativ Behandling varetager. I tillæg til det kommer, at regeringen sammen med de øvrige partier bag finansloven for 2016 har afsat 5 mio. kr. til en styrket formidling af viden om alternativ behandling og forskning i alternativ behandling.

Alternativ behandling indgår også i Sundhedsstyrelsens faglige arbejde med de nationale kliniske retningslinjer. Indtil nu indgår alternativ behandling i fem kliniske retningslinjer, bl.a. med fokus på akupunktur, klimaterapi og mindfulness. Så der er altså allerede iværksat en række initiativer, som skal sikre, at det er trygt at gå til alternative behandlere, og som skal understøtte netop integrationen af den alternative behandling ind i det etablerede sundhedsvæsen.

Derfor mener regeringen heller ikke, at det vil være hensigtsmæssigt at pålægge kommunerne og regionerne en ekstra opgave, sådan som Alternativet ønsker. Vi ønsker sådan set heller ikke at gå med på den præmis, som ligger i beslutningsforslaget, nemlig at det at gå til alternativ behandler i dag er en usikker kilde og er noget, som borgerne bør være bekymrede for. Derudover er der heller ikke anvist finansiering til forslaget, og på den baggrund kan regeringen ikke støtte beslutningsforslaget.

Tak til ministeren. Den næste ordfører er hr. Flemming Møller Mortensen, Socialdemokratiet.

Når jeg som socialdemokratisk sundhedsordfører kigger ud over vores sundhedsvæsen og gør mig tanker om, hvad vi rent faktisk fra socialdemokratisk side ønsker, er det et sundhedsvæsen, som er stærkt, robust, og som er moderne. Vi ønsker både en primærsektor og en sekundærsektor, som hænger rigtig godt sammen, og som løser opgaven godt for patienterne og for borgerne.

Vi har givet rigtig mange opgaver til regionerne og til kommunerne, i forhold til hvilke ansvar de har, og hvilke opgaver de skal løse. En stor ændring skete i 2007 med kommunalreformen. Og som forslagsstillerne skriver i det her beslutningsforslag, er det jo korrekt, at vi siden da har set mange sundhedshuse skyde op. Nogle, fordi man syntes, at det var det rigtige at gøre. Andre steder var det af nød, fordi det har været vanskeligt at fastholde og rekruttere det sundhedsfaglige personale i primærsektoren. Derfor har man forsøgt at lave en understøttelse ved at lave sundhedshuse.

Forslagsstillerne her mener, at man skal lave et rådgivningsteam, som skal kunne rykke ud til sundhedshusene i kommunalt og regionalt regi, hvor de skal virke opsøgende og understøttende lokalt i forhold til at få alternative behandlere og komplementære behandlere ind i sundhedshusene.

Fra socialdemokratisk side synes vi, at det kan være en rigtig god idé, at der er alternative behandlere tæt på sundhedshusene, men det må bero på en lokal beslutning om, hvad det er, man ønsker, og vi mener ikke, det kan være rigtigt, at vi skal opbygge en statslig instans, som skal være det her rådgivningsteam, som skal kunne rykke ud. Vi mener, at opgaven løses rigtigst og bedst lokalt. Vi mener, at det ville være et bureaukrati at bygge op, som er unødvendigt. Det står jo enhver frit for at vælge, hvad det er, man ønsker i sundhedshuse, altså hvad man ønsker at putte ind af sundhedsmæssige funktioner.

Det er ikke mange uger siden, jeg besøgte et nyåbnet sundheds- og foreningshus i Aalborg Kommune, i Gandrup. Her kunne man i den grad se mangfoldigheden af funktioner i det nye sundheds- og foreningshus. Der var praktiserende læge. Der var de kommunale forebyggelsestiltag. Der var hold for KOL-patienter og meget, meget anden aktivitet.

Det synes vi er en god måde lokalt at træffe beslutninger på, nemlig hvordan man får understøttet et lokalt miljø, men også får sundhedstilbuddene til at hænge godt sammen. Og så har vi jo altså også Sundhedsstyrelsen. Sundhedsstyrelsen har sit råd, som skal oplyse om alternative behandlere og komplementær behandling. De skal sikre en klar og en objektiv information, som er let tilgængelig for befolkningen i hele sin bredde. De skal vidensformidle bredt i samfundet. De skal være med til at øge sikkerheden for den enkelte borger, hvis borgeren i forbindelse med vedkommendes valg af alternative behandlere kan være usikker på, hvad der er rigtigt, og hvad der eventuelt også er videnskabeligt understøttet og bevist.

Sluttelig vil jeg sige, at vi også har to instanser, som vi fra socialdemokratisk side synes vi også kan sætte i spil som et alternativ til at gå ind på det her beslutningsforslag. Det er, at man har praksisplanudvalg i hver eneste region. Man har også sundhedsaftalen, som nu er en aftale, alle kommuner i en region sammen med regionen beslutter. Hvis man her ønsker at tage initiativer til at få alternative behandlere tættere på sundhedshusene, så kan man tage drøftelserne der. Det synes vi er det rigtige set i forhold til ansvar og opgavefordeling til kommuner og regioner.

Lad det være mine indledende ord i forhold til det her beslutningsforslag, som Socialdemokratiet ikke støtter.

Tak for det. Der er en kort bemærkning fra fru Pernille Schnoor, Alternativet. Værsgo.

Tak for det. Selv om ordføreren ikke støtter forslaget, sporede jeg dog en vis form for positiv indstilling til noget af indholdet i det, så det glæder mig. Men jeg er også enig i, at selvfølgelig ville det da være rigtig godt, hvis kommunerne selv også kunne tage ansvaret for det. Der er jo nogle voldsomme barrierer for at få det her ind. Som ordføreren sikkert også ved, mangler vi forskning, og der er andre ting, som mangler. Nu er det jo også sådan, at otte ud af ti faktisk er interesseret i at benytte sig af flere former for alternativ behandling her i Danmark. Så kunne det her ikke være en hjælp, at vi ligesom prøvede at få det hjulpet lidt på vej, så vi hjælper kommunerne med at få det ind i kommunerne og i sundhedshusene?

Ordføreren.

Tak for spørgsmålet. Jo, det er rigtigt, at der spores en positiv holdning til alternativ behandling og komplementær behandling, og jeg synes også, at det er korrekt, at vi skal sørge for, at vi får skaffet mere viden på det her område. Det har vi haft mange drøftelser om her i Folketinget, og jeg synes, at konstruktionen med Sundhedsstyrelsens råd for det her område faktisk er det rigtige sted at placere lige nøjagtigt det, der måtte være af vidensopsamling, vidensgenerering og formidlingen af den her viden.

Mit svar, i forhold til at ordføreren siger, at otte ud af ti ønsker det, er ja, og derfor skal vi naturligvis også have en rigtig god information og oplysning til borgerne. Jeg mener, at det skal kendetegne vores samfund – de her alternative behandlinger og RAB'ere er, som sundhedsministeren også sagde, en registreret ordning – at vi har lagt dem som et område tæt på vores behandlende sundhedsvæsen.

Vil fru Pernille Schnoor have en ny kort bemærkning?

Ja. Alternativ behandling finder jo sted på vores sygehuse, ved vi, og på den måde kan man sige, at det vel så også ville være oplagt, at vore sundhedshuse så lidt mere helhedsorienteret på behandlingen, altså som et supplement til den konventionelle måde at gribe det an på. Skal jeg forstå ordføreren sådan, at ordføreren er med på, at vi her i Folketinget kunne drøfte, hvordan vi kommer videre med det her, så vi får færre barrierer for, at det kommer ud lokalt?

Værsgo.

Jeg og Socialdemokratiet mener ikke, at det her som sådan er en offentlig opgave. Den offentlige opgave, den statslige opgave ligger i at informere og oplyse. Private, liberale erhverv agerer jo allerede i dag med deres tilbud til borgerne, og det, jeg hører på forslagsstillerne og ordførerne, er, at man vil have det lagt ind i en fast ramme, for at det skal være en del af vores sundhedshuse. Det mener vi skal bero på en fuldstændig lokal vurdering, ud fra hvilke bygninger man har, men det kan også være, at man allerede har alternative behandlere, som ligger som nabohuse, og så mener jeg jo ikke, der er noget behov for det. Men et helhedssyn på vores sundhedsvæsen er i hvert fald det, som Socialdemokratiet gerne vil kendes for.

Tak for det. Så er det fru Liselott Blixt, Dansk Folkeparti.

Jeg vil starte med at sige, at jeg synes, det er rigtig dejligt, at vi ud over Dansk Folkeparti har fået et andet parti herinde, der interesserer sig for alternativ behandling, eller som man nævner det her, komplementær behandling. Komplementær behandling er jo af mange kendt også som alternativ behandling, og det er to begreber, der nærmest benyttes synonymt. Det er bare for at sikre, at det er det samme, vi taler om. Dog er der mange, der forbinder alternativ behandling med noget, der ligger langt fra det etablerede og traditionelle, hvilket ikke nødvendigvis er tilfældet. Det er så en af grundene til, at mange bruger det ikke så mundrette ord komplementær behandling. Det er også for at fremhæve, at det etablerede ikke vælges fra ved brug, men blot suppleres af andre behandlingsformer.

Der er rigtigt nok tal fra flere undersøgelser på tværs af patientgrupper, der viser, at mange patienter benytter sig af alternativ behandling som supplement til den konventionelle behandlingsindsats. Patienterne søger supplement i alternativ behandling, fordi de oplever, at det lindrer symptomer som smerter, og fordi de har et ønske om at gøre en aktiv indsats i behandlingen. Der findes i dag kun i et lille omfang evidensbaseret viden om de effekter, risici og eventuelle positive og negative interaktioner med den medicinske behandling, der er forbundet med brugen af de alternative behandlingsformer. Derudover er den eksisterende viden svært tilgængelig for både patienter og fagfolk, og det kan betyde, at det er svært at få rådgivning hos en læge, og at nogle patienter oplever, at lægen har modvilje mod alternativ/komplementær behandling.

Det er også derfor, at Dansk Folkeparti i mange år har arbejdet på at sikre, at vi gjorde noget på det her område. I tidernes morgen var det Dansk Folkeparti, der sikrede, at vi fik en RAB-ordning – for dem, der ikke kender RAB-ordningen, er det registrerede alternative behandlere – som sikrer, at folk ved, at behandlerne har en vis uddannelse bag sig. Det er faktisk en meget god ordning i dag, som mange støtter sig op ad. Dansk Folkeparti fik også nedsat et center, VIFAB, Videnskabelig Forskning i Alternativ Behandling, og det har fungeret fint, men desværre var der en regering bestående af Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti og Det Radikale Venstre, som nedlagde VIFAB og lagde et udvalg ind under Sundhedsstyrelsen i stedet for, og det udvalg har ikke gjort ret meget, mens det har eksisteret. Man nedsatte det såkaldte SRAB, Sundhedsstyrelsens råd for alternativ behandling, og det er også det, som den tidligere ordfører refererede til, men i og med at der ikke blev forsket så meget, satte Dansk Folkeparti 5 mio. kr. af forrige år for netop at få forsket i alternativ behandling. En del af de forskningsmidler går til akupunktur, og vi ser da gerne, at der arbejdes videre på det, så man også ser på andre komplementære former, som kan inkluderes i vores sundhedsvæsen.

Jeg synes faktisk rigtig godt om forslaget, men jeg mener også, at det er et kvantespring fra, hvor vi er i dag, for i dag er det sådan, at rådgivning, som vi også mener er vigtig, skal man virkelig passe på med. Der er rigtig mange, der kommer galt af sted med at være rådgiver. Er du læge, kommer Styrelsen for Patientsikkerhed og nærmest inddrager din autorisation. Du må heller ikke fortælle om nogen behandlingsformer, der kunne gavne den enkelte, for man må ikke lovprise alternativ behandling på samme måde som meget andet. Derfor synes jeg, det er svært at se, hvordan det skulle fungere ude i vores sundhedshuse. Men jeg synes, det kunne være fantastisk, hvis det en dag kommer til at virke sådan. Jeg misunder Tyskland, som faktisk har anerkendt og integreret det i sygesikringen, og sådan har det været siden 1954. Jeg mener, vi kunne lære rigtig meget af det.

Så det, jeg vil foreslå Alternativet og selvfølgelig resten af vores Sundhedsudvalg, er, at vi efter sommerferien, når vi kommer i gang igen, måske laver en høring på området og ser, hvor langt vi er nået med alternativ/komplementær behandling, og ser, om ikke vi kan gå et skridt videre, for der, hvor vi står i dag, er ikke lige præcis der, vi skal blive ved med at stå, for vi ønsker, at der skal sættes flere penge af til forskning, at vi eventuelt skal have SRAB ud af Sundhedsstyrelsen, og der synes jeg vi skal tage de alternative behandlere, som er derude, og som fungerer, med for at høre om de udfordringer, de har, f.eks. hvad det er, der er svært med hensyn til at rådgive mennesker, og hvordan vi kommer det skridt videre, så vores læger hver især kan lære lidt mere om komplementær behandling.

Tak for det. Og så er det fru Pernille Schnoor, Alternativet, for en kort bemærkning.

Tak til ordføreren, og tak for et rigtig godt forslag, som jeg synes vil være meget relevant at lave en høring i relation til. For faktum er jo, at Sundhedsstyrelsen allerede i år 2000 opfordrede sygehusene til at acceptere alternativ behandling, mod at man selvfølgelig selv skal betale for det, og at der ikke er nogen gener osv. Og det er mange, mange år siden, altså 17 år nu, at man faktisk gik ind og sagde til sygehusene, at de godt kan bruge det.

31 pct. af sygehusene anvender faktisk alternativ behandling allerede nu, og det er jo så det autoriserede sundhedspersonale, hvilket giver en skævvridning, kan man sige, i forhold til andre alternative behandlere. Så derfor er man jo også nødt til at kigge på det, synes jeg. Desuden er det jo behandling uden bivirkninger, og det er også det, som nogle af de her sygehuse faktisk begrunder anvendelsen af alternative behandlinger med.

Så jeg synes, vi skulle prøve, og så vil jeg bare anerkende, at jeg er enig i, at vi ikke er langt nok endnu, men jeg er glad for den positive indstilling fra ordførerens side.

Tak. Ordføreren.

Tak. Det er helt rigtigt, at man for 17 år siden netop gik ud med det fra Sundhedsstyrelsen. Men i Dansk Folkeparti havde vi også en ordfører, der virkelig brændte for alternativ behandling og drømte om grønne afsnit ude på sygehusene. Men desværre har der ikke været den store opbakning, og derfor ser jeg også med glæde på, at der er et parti, som sammen med os kan bakke op om de her ting.

Fru Pernille Schnoor.

Jeg kunne afslutningsvis godt tænke mig at spørge, om ordføreren er enig i, at det kan være lidt skævt, at man som registreret sundhedspersonale på sygehuse kan anvende alternativ behandling. F.eks. var der før en ordfører, der kaldte det for et liberalt erhverv, altså ikke som noget af sundhedsvæsenet, så der kan være noget skævt i den fordeling. Jeg ved ikke, om ordføreren forstår tanken. Men vi har nogle alternative behandlere uden for sundhedsvæsenet. De kan ikke anerkendes på den måde, men det kan man godt, når man er registreret sundhedsperson, for så kan man bruge det.

Tak. Ordføreren.

Nu forstod jeg det lidt bedre. Vi kan i forbindelse med akupunktur se, at det tidligere var alternativ behandling, indtil lægerne begyndte at bruge det på deres klinikker. Der er faktisk rigtig mange praktiserende læger, der bruger akupunktur, og så er det lige pludselig ikke så alternativt mere. Så det er sådan et skisma, at vi har de to blokke, og derfor synes jeg, at vi skal se, om ikke vi kan få det sammentømret, ligesom man har gjort det i Tyskland.

Tak for det, og tak til ordføreren.

Så holder vi en frokostpause, og det er fru Jane Heitmann fra Venstre lige efter frokostpausen.

Mødet er udsat til kl. 13.00.

Mødet er udsat. (Kl. 11:55).

Mødet er genoptaget.

Vi fortsætter første behandling af beslutningsforslag nr. B 125, som jo er forslag til folketingsbeslutning om oprettelse af rådgivningsteam og understøttelse af komplementære behandlings- og sundhedshuse af Pernille Schnoor og Rasmus Nordqvist, Alternativet.

Vi er i ordførerrækken nået til fru Jane Heitmann fra Venstre. Værsgo.

Tak for det. I dag behandler vi et beslutningsforslag fremsat af Alternativet om oprettelse af rådgivningsteam og understøttelse af komplementære behandlings- og sundhedshuse. Det er et spændende forslag, som i høj grad sætter fokus på et område, som vi også fra Venstres side har interesseret os for. Ja, faktisk har interessen været så stor, at vi med finansloven for 2016 afsatte 5 mio. kr. dels til en styrket formidlingsindsats, dels til en styrket forskningsindsats i netop komplementær og alternativ behandling. Både Scleroseforeningen og Kræftens Bekæmpelse har fået midler, og jeg ser i den grad frem til, at pengene nu skal ud og arbejde og generere viden.

Jeg er slet ikke i tvivl om, at rigtig mange mennesker i dagens Danmark har glæde af alternativ behandling. Jeg vil tro, at hvis man ikke selv har gjort sig erfaringer med en eller flere former for alternativ behandling, så kender de fleste nogle, som har udforsket den alternative vej. Akupunktur, mindfulness og zoneterapi og forskellige former for massage, lys- eller lydterapi er alle sammen eksempler på nogle af de mest almindelige former for alternative behandlingstilbud. Og heldigvis har Sundhedsstyrelsen allerede inddraget både akupunktur og mindfulness i arbejdet med nationale kliniske retningslinjer, ligesom Sundhedsstyrelsen via Rådet for Alternativ Behandling, eller SRAB, som det hedder, jo spiller en helt central rolle i forhold til at formidle viden både til patienter og behandlere, men også til os borgere, som har glæde af SRAB's arbejde.

Med det store fokus og den interesse, der er for alternativ behandling, er der brug for kvalificeret formidling og brobygning mellem det etablerede og det alternative. Det kan alle have glæde af, både i behandlermiljøet, hos de sundhedsprofessionelle og blandt os almindelige borgere.

Når vi i Venstre ikke støtter forslaget, er det, dels fordi vi mener, at der allerede er fokus på flere af de ting og de initiativer, der bemærkes i forslaget, dels fordi forslaget er ufinansieret. Forslagsstillerne fra Alternativet har særlig fokus på de kommunale og de regionale sundhedshuse. Herfra skal der lyde en klar opfordring til SRAB om, at man drøfter mulighederne for at udbrede viden om alternativ behandling via sundhedshusene, for det er da en oplagt kanal til videndeling. SRAB er jo sammensat af repræsentanter fra de alternative behandleres paraplyorganisation, Lægeforeningen og fra Dansk Sygeplejeråd. Så i Venstre ser vi gode muligheder for, at de initiativer, som udspringer fra sundhedshusene, kan forankres bredt i indtil flere fagligheder. Men det må og skal være op til de kommunale og regionale aktører at finde sammen i fællesskaber. Det er ikke en opgave, som vi her fra Christiansborg skal pålægge hverken kommuner eller regioner.

Sidst, men ikke mindst, skal jeg ikke undlade at nævne, at vi for kort tid siden jo har indgået en politisk aftale også med Alternativet omkring ledmanipulation, så det nu også bliver muligt for registrerede alternative behandlere at tilbyde det. Samlet set er der altså gode muligheder for, at alternative behandlere kan finde sammen i fællesskaber, ligesom der er gode muligheder for, at man kan vælge en alternativ registreret behandler, hvilket er en tryghedsskabende foranstaltning.

Venstre kan på baggrund af bemærkningerne her ikke støtte forslaget, men vi anerkender intentionerne bag forslaget.

Tak. Der er en kort bemærkning fra fru Pernille Schnoor, Alternativet. Værsgo.

Det var jo dejligt med en så positiv ordførertale, uden dog at ordføreren tilsluttede sig beslutningsforslaget. Jeg er også enig med ordføreren i, at der jo i høj grad er brug for brobygning, og som jeg nævnte i et tidligere spørgsmål, var det jo allerede i år 2000, Sundhedsstyrelsen gik ud og opfordrede til, at sygehusene skulle acceptere at bruge alternativ behandling.

Men det her forslag handler jo om at hjælpe de her sundhedshuse på vej, og som ordføreren nævner, at der er afsat 5 mio. kr. til både forskning og andet. Det kommer man jo ikke særlig langt for. Så hvad synes ordføreren vi skal gøre ud over at give de 5 millioner, der er afsat?

Ordføreren.

Jamen som jeg nævnte i min tale, glæder mig faktisk til at se, at de penge, der nu er afsat, skal ud at arbejde. Og jeg synes måske, at ordføreren er lige hurtig nok med at sige, at de penge har man ikke fået noget ud af, for vi ved jo, at der har været afholdt konferencer, der har været informations- og oplysningsmøder, og der har været workshops. Nu har både Kræftens Bekæmpelse og Scleroseforeningen, som jeg jo nævnte, modtaget puljemidler, og pengene skal ud at arbejde. Så lad os nu se, hvad man kan få ud af midlerne.

Spørgeren.

Jeg synes måske, at ordføreren var lige hurtig nok med at sige, at jeg sagde, at man ikke havde fået noget ud af pengene. Det synes jeg ikke jeg formulerede – det må jeg lige hjem og spole tilbage og høre. Sådan mente jeg det i hvert fald ikke. Jeg siger bare, at man jo godt kan regne ud, at 5 mio. kr. i forhold til alle de forskellige behandlingsformer, som ordføreren nævnte, ikke strækker så langt. Vi har jo nogle kæmpe forskningsmæssige barrierer og andre barrierer, og i den forbindelse er 5 mio. kr. vel ikke noget, der forslår særlig langt.

Ordføreren.

Jeg skal være den første til beklage, hvis jeg har misforstået spørgerens intentioner med spørgsmålet. Jeg synes, at vi skal glæde os over, at der er afsat 5 mio. kr. Jeg synes, vi skal glæde os over, at både Scleroseforeningen og Kræftens Bekæmpelse har fået andel i midlerne. Pengene skal ud at arbejde. Der har været afholdt informationsmøder, kampagner, og der er sat en stribe initiativer i gang. Nu skal pengene ud at arbejde, og jeg glæder mig, som jeg nævnte tidligere, til at se, hvad vi får ud af midlerne – og jeg er optimistisk.

Tak til Venstres ordfører. Den næste i rækken er Enhedslistens ordfører, og det er fru Stine Brix. Værsgo.

Tak for det, formand. Vi diskuterer jo et beslutningsforslag af Alternativet, som handler om, at Alternativet foreslår, at der nedsættes et rådgivningsteam, som kan vejlede kommuner og regioner i, hvordan de kan bruge sundhedshuse i forhold til komplementær behandling eller alternativ behandling. Jeg synes på mange måder, at det er et sympatisk forslag, og i hvert fald synes jeg, det kan være en anledning til at diskutere alternativ behandling.

Sådan, som forslaget ligger nu, synes jeg, at det er lidt ufærdigt. Jeg synes, at det i højere grad mangler at forholde sig til nogle af de initiativer, der allerede er i gang. Som flere af sundhedsordførerne før mig allerede har været inde på, har Sundhedsstyrelsen et råd omkring alternativ behandling, som det ville være oplagt at forholde sig til i beslutningsforslaget, lige så vel som der er igangsat forskning på området.

Derudover synes jeg også, at vi i højere grad mangler en diskussion af sundhedshusenes rolle. Vi ser jo, at der dukker sundhedshuse op i både kommuner og regioner, som forslaget relaterer sig til, men det er meget forskelligt, hvad de sundhedshuse har af opgaver, og hvordan de fungerer. Der ligger altså en diskussion foran os, der handler om, hvordan vi får et mere ensartet tilbud i sundhedshusene generelt, og hvordan de bliver bedre til at løse de opgaver, der er rigtig vigtige i forhold til at bygge bro mellem de store sygehuse, som er langt væk fra borgerne, og så de opgaver, som kommuner og praktiserende læger skal løfte.

Så jeg synes, at forslaget kommer til at springe lidt over nogle diskussioner, som er en forudsætning for, at det kan blive til virkelighed. Men ikke desto mindre tænker jeg, at sådan, som vi måske kunne gå til forslaget her i dag, er ved at diskutere, hvordan vi understøtter den komplementære behandling eller den alternative behandling i højere grad, end vi gør i dag. Der synes jeg egentlig, at Dansk Folkepartis forslag om kigge på en høring kunne være rigtig godt, for hvis det skal blive til virkelighed, kræver det, at vi sammentænker det med nogle af de initiativer, der allerede er igangsat. Så det synes jeg kunne være en måde, vi kunne arbejde videre med det på.

For der er ingen tvivl om, at når der er så mange borgere, der i dag bruger alternativ behandling ved siden af den almindelige behandling, der tilbydes i vores sundhedsvæsen, så er det rigtig væsentligt, at vi sikrer, at der både forskes i det, og at der er en viden om det, men også at der er en sammenhæng eller en sammentænkning i forhold til den konventionelle behandling. Og der tror jeg sagtens vi kan gøre det bedre end i dag.

Men, altså, sådan som forslaget ligger i den form, det har her, vil vi ikke stemme for det, hvis det kommer til afstemning hernede i salen.

Tak. Der er en kort bemærkning, igen fra fru Pernille Schnoor, Alternativet. Værsgo.

Tak. På mange måder er jeg jo igen enig med ordføreren. Ordføreren bemærker også, at der er brug for at kigge på mere ensartethed i forhold til sundhedshusenes opgaver, eller hvad de påtager sig af opgaver, hvilket jo også er en vigtig del af det her. Når vi foreslår, at det i højere grad skal forankres i de lokale sundhedshuse, er det jo, for at den her helhedsorienterede indsats skal komme ind i sundhedshusene, men også for at få lighed i sundhed. For vi ved jo, at sundhedshusene er rimelig jævnt fordelt over Danmark, og derfor kommer vi tættere på de enkelte borgere. Så hvis vi vil have den her helhedsorienterede indsats, synes vi, det kunne være en god idé at inddrage sundhedshusene, men det kan vi jo eventuelt drøfte ved en høring.

Ordføreren.

Ja, det synes jeg er oplagt at gøre. Mit overblik over sundhedshuse er ikke fuldstændigt – det vil jeg gerne medgive – men mit indtryk er, at der er en rimelig stor ujævnhed i det, og at det er forskelligt, hvor mange sundhedshuse der er. Det er også meget forskelligt, hvilke opgaver de rent faktisk løser. Og derfor tror jeg, at der er behov for at få et overblik over det, før man ruller det her forslag ud. Ellers vil man ikke opnå det, som ordføreren taler om i sin korte bemærkning her: at der er en ensartethed i det.

Det er derfor, jeg synes, at der er en diskussion, der er sprunget over, nemlig om, hvilken rolle sundhedshusene generelt skal spille, og hvordan vi sikrer, at det nære sundhedsvæsen, altså det, der er tættest på borgerne, fungerer bedre, end det gør i dag. Men selvfølgelig er det relevant at tænke det her perspektiv med ind i det nære sundhedsvæsen. Det synes jeg ordføreren har helt ret i.

Tak til ordføreren. Den næste i rækken er fru May-Britt Kattrup, Liberal Alliance. Værsgo.

Tak for det. Forslagsstillerne ønsker med det her forslag at skubbe på, for at kommunale og regionale sundhedshuse skal etablere alternative behandlinger. Forslagsstillerne angiver, at borgerne i dag er henvist til såkaldte usikre kilder, når de søger alternativ behandling. Det kan der selvfølgelig godt være noget om, for alternativ behandling er jo netop kendetegnet ved, at der ikke er tilstrækkelig videnskabelig dokumentation for virkningen. På den anden side må vi også sige, at der er mange dygtige alternative behandlere derude, som både er registrerede, og som også er inde under nogle retningslinjer.

Man nævner i forslaget eksplicit massører, og massage kan sikkert for mange skabe et velvære, som kan være nødvendigt i en svær tid, men det er jo ikke ensbetydende med, at det har en klinisk værdi som behandlingsform. Kunne man dokumentere, at folk med kræft havde bedre overlevelseschancer i tilstrækkelig stor grad og med tilstrækkelig stor sikkerhed, ville massage ikke være en komplementær behandlingsform. Det ville være en egentlig behandling. Der kan være mange gode grunde til at modtage alternativ behandling. Det er måske forbundet med velvære, eller måske er der gode erfaringer, selv om man ikke har kunnet tilvejebringe en tilstrækkelig stor dokumentation af effekten. Men hvorom alting er, er alternativ behandling altid forbundet med en vis usikkerhed, og vi bør ikke politisk forsøge at lade, som om noget andet er tilfældet. Liberal Alliance støtter derfor ikke beslutningsforslaget.

Men jeg vil gerne bemærke, at Sundhedsstyrelsen har nedsat Råd for Alternativ Behandling, som netop varetager en central rolle i forhold til formidling af viden om alternativ behandling til borgere og patienter og sundhedsprofessionelle. Det er jo vigtigt, for det er selvfølgelig vigtigt, at alle borgere kan tage deres beslutning på et oplyst grundlag. Det kan i øvrigt nævnes, at der med finansloven for 2016 blev afsat i alt 5 mio. kr. dels til at styrke formidlingen om alternativ behandling, dels til en pulje til at støtte forskningsindsatser i komplementær behandling. Sundhedsstyrelsen har desuden inddraget alternativ behandling i hele styrelsens arbejde med nationale kliniske retningslinjer med fokus på akupunktur, klimaterapi og mindfulness. Så på den baggrund er der allerede fuldt fokus på informationer og vidensdeling vedrørende alternativ behandling. Tak.

Tak til ordføreren, og der er igen en kort bemærkning fra fru Pernille Schnoor, Alternativet.

Jeg bemærkede, at ordføreren kom ind på kræftområdet. Og det, der undrer mig i dag, er, at vi er så nervøse, fordi vi synes, vi mangler så meget evidens, og at vi ikke rigtig tør sige ja til det her, fordi der mangler evidens. I England har man i mange år benyttet alternativ behandling som en fast bestanddel af den almindelige kræftbehandling, og Kræftens Bekæmpelse siger jo også, at massage, som ordføreren selv nævner, kan mindske stress og ubehag ved kræftbehandling. Og det er vel en væsentlig del af det at være i behandling, at man har så lidt ubehag som overhovedet muligt. Så når ordføreren siger, at vi allerede er i gang med så mange ting, så er der vel ikke noget til hinder for, at vi også kan hjælpe sundhedshusene med at komme i gang på det her område.

Ordføreren.

Der er jo, som jeg sagde i min ordførertale, allerede meget fokus på netop at orientere om alle de muligheder, der er. Og jeg er helt enig med Alternativets ordfører i, at kan man få noget massage, som kan lindre ens smerter, så man kan få det bedre, så er det da dejligt. Det skal man da endelig gøre, det skal man benytte sig af. Derfor er det jo også fint, at der allerede er igangsat masser af tiltag, hvor der kan informeres om de behandlinger, der er til rådighed, og hvad der kan være af effekter eller ikke effekter af det, og sådan nogle ting. Så man spreder den viden, man allerede har.

Spørgeren.

Jeg bemærker, at ordføreren siger, at hvis man kan få noget massage, er det da dejligt. Jeg tror, at for mange af de her mennesker handler det om overhovedet at kunne opretholde en nogenlunde normal hverdag, imens man er i behandling for f.eks. kræft. Så jeg tror ikke kun, det er noget med at have det dejligt. Det er også noget med simpelt hen at kunne have et relativt normalt liv. Og alt, hvad vi overhovedet kan gøre for det, synes jeg da at vi skal prøve at anerkende. Så jeg tænker, at jeg vil spørge igen:

Hvad er der til hinder for, at vi her fra Christiansborg understøtter, at vi kan rådgive sundhedshuse, så de i højere grad kan få et mere helhedsorienteret perspektiv på mennesker og sygdom?

Ordføreren.

Jeg er helt enig i, at hvis massage kan hjælpe folk, selv om det ikke kun er til at få det bedre – jeg ved ikke, hvad forskellen er – og hvis det virkelig kan lindre smerter, som jeg også sagde før, og man kan få et bedre liv af det, så er det da fantastisk, og det skal man gøre. Og der er jo allerede afsat 5 mio. kr. til netop at rådgive om de her ting, og det vil jeg gerne se nogle effekter af, før jeg synes, det er nødvendigt at gå videre.

Tak til ordføreren. Den næste i rækken er fru Lotte Rod, Det Radikale Venstre. Værsgo.

Tak for det. Jeg synes, det er en god idé, at regionerne overvejer, om og hvordan det giver mening at have komplementære behandlings- og sundhedshuse, men jeg tænker egentlig også, at den opgave ligger logisk hos regionerne. I hvert fald skal man have penge med, hvis man gerne vil lave sådan et rådgivningsteam, som er det, Alternativet foreslår – med inspiration fra folkeskolen.

Det gør mig sådan set meget glad, at Alternativet netop bruger vores læringskonsulenter som det gode eksempel, for det var noget af det, der var det vigtigste for mig og for Radikale Venstre, da vi forhandlede folkeskolereformen. For det her med netop at frikøbe nogle af de dygtigste lærere, som så kan bruge noget af deres tid på at komme rundt på andre skoler og være med til at inspirere, er jo noget af det, der kan få ting til at vokse nedefra. Men det er bare ikke gratis at gøre. Det var noget, vi forhandlede. Så på samme måde skal der også penge til her, hvis det her forslag skal tages seriøst.

Tak til den radikale ordfører, der er ingen korte bemærkninger. Den næste er fru Kirsten Normann Andersen, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Tak til Alternativet for at sætte alternativ behandling til debat, dog i et noget vidtgående forslag. Alternativ behandling og ikke mindst anerkendelse og evidens har igennem tiderne jævnligt været et politisk tema. Det har vi også erfaret i Sundhedsudvalget, hvor vi ofte mødes med alternative behandlere, der kommer i foretræde, og som appellerer til, at samfundet i højere grad anerkender lige netop deres særlig indsats, men også alternative behandlere i almindelighed.

Men gennem tiderne har grupperne af alternative behandlere da også opnået både anerkendelse og evidens for behandlinger. Det gælder eksempelvis kiropraktorerne og til dels også til zoneterapeuterne og akupunktørerne. Og vi hører stadig om behandlinger, som angiveligt har haft en positiv effekt på menneskers helbredelse, herunder både særlige kostplaner, men eksempelvis også medicinsk cannabis, som vi jo arbejder med lige i øjeblikket.

Det er ikke mit indtryk, at Sundhedsstyrelsens forbehold for at tage ansvar for alternativ behandling handler om ond vilje, men mere om evidens eller mangel på samme. Jeg anerkender derfor også, at det kan give mening at arbejde med forskning på området. Til gengæld er jeg også af den opfattelse, at vores tillid til Sundhedsstyrelsen netop afhænger af, at vi kan stole på, at der er evidens for de behandlinger, som sundhedssektoren udbyder til borgerne.

Så helt bortset fra det sundhedsfaglige, hvor vi i SF altså anerkender, at der er plads til forskning i alternativ behandling, så indeholder forslaget også et ret vidtgående bud på organisering. SF bemærker i den forbindelse, at det samspil mellem kommuner og regioner, som Alternativet beskriver, desværre ikke altid er så åbenlyst velfungerende, som man får indtryk af i det her forslag. Men helt bortset fra det vil en central rådgiver jo ret beset betyde endnu en aktør i samspillet, hvorimod vi i SF måske nærmere tænker, at der er brug for afgrænsning, så det bliver tydeligt, hvem der har såvel ansvar som kompetence til at handle i forhold til behandling, genoptræning osv.

Af de nævnte årsager kan SF ikke støtte forslaget, men vi synes, det er vigtigt, at vi får debatten.

Tak til ordføreren. Så er vi nået til fru Brigitte Klintskov Jerkel fra Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Tak. Alternativet har fremsat et beslutningsforslag om, at der skal oprettes et rådgivningsteam, der kan vejlede og understøtte, at kommunale og regionale sundhedshuse og -centre etablerer komplementære og alternative behandlingsformer.

Sundhedsstyrelsen har nedsat et råd for alternativ behandling, som har en central rolle i forhold til at formidle viden om alternativ behandling til borgere, patienter og sundhedspersoner. Rådet hører under Styrelsen for Patientsikkerhed og består af repræsentanter for bl.a. de alternative behandleres paraplyorganisationer, Danske Patienter, Lægeforeningen og Dansk Sygeplejeråd. Råd for Alternativ Behandling har bl.a. til formål at øge kendskabet til og viden om forskellige former for alternative behandlinger og deres virkninger og medvirke til formidling af viden om alternativ behandling. Rådet skal ligeledes være med til at igangsætte brobygningsprojekter mellem det etablerede sundhedsvæsen og alternative behandlere samt drøfte, hvordan alternativ behandling kan integreres i det etablerede sundhedsvæsen. Råd for Alternativ Behandling har også en hjemmeside, hvor man kan få informationer om alternative behandlingsformer, og hvor der også er information til behandlere og sundhedspersoner.

Fra konservativ side vurderer vi, at Råd for Alternativ Behandling i en vis udstrækning dækker den funktion, som Alternativet efterlyser her i beslutningsforslaget. Derudover bemærker vi, at forslaget fra Alternativet er ufinansieret, og vi kan fra konservativ side ikke støtte beslutningsforslaget.

Tak til ordføreren. Så er det ordføreren for forslagsstillerne, og det er jo som bekendt fru Pernille Schnoor fra Alternativet. Værsgo.

Tak for det, og tak for debatten. Jeg synes, at det var en god debat, og at der kom nogle rigtig vigtige pointer frem i løbet af den. Som jeg nævnte i løbet af debatten, var det jo allerede i år 2000, Sundhedsstyrelsen opfordrede til, at man skulle anvende alternativ behandling på landets sygehuse. Som det også er nævnt flere gange her i dag, er der brug for, at der bliver bygget bro mellem patienter, læger, forskere og behandlere på det her område. På 31 pct. af landets sygehuse anvender man allerede nu alternativ behandling, som i 97 pct. af tilfældene er akupunktur, men man anvender altså alternativ behandling, og det er netop, fordi den er uden bivirkninger. Som vi også har været inde på før her, er det jo ikke nødvendigvis sådan, at man bliver gjort rask af den, men der kan være alle mulige følgevirkninger af f.eks. den konventionelle behandling, man får.

Som ordføreren for Dansk Folkeparti også nævnte, har man i mange år i Tyskland anerkendt det her, og at det er et vigtigt område at have med, også inden for – hvad skal man sige – de konventionelle rammer. Som jeg også selv nævnte tidligere, indgår alternativ behandling som en fast bestanddel af den almindelige kræftbehandling i England og har gjort det i mange år. Ifølge Kræftens Bekæmpelse er der mange forskellige muligheder i forhold til alternativ behandling i forbindelse med kræft. Vi har været inde på massage, som kan mindske stress, smerter, træthed og depression i forbindelse med kræft, og de nævner selv også musikterapi, som kan mindske ubehag ved symptomer. Så der er masser af muligheder i forbindelse med at anvende alternativ behandling i langt højere grad, end vi gør nu.

Vi ønsker i Alternativet at have et mere helhedsorienteret blik på sundhed og på behandling, og derfor mener vi, at vi i langt højere grad, end det sker nu, skal inddrage komplementære behandlingsformer. Det er rigtigt, at der er taget skridt med de 5 mio. kr., der er bevilget, men vi er nok nødt til at kigge nærmere på at få sat nogle flere penge af til forskning på området, synes vi, så vi kan komme til at se lidt mere helhedsorienteret på det.

Jeg lytter mig frem til, at lige præcis den model, vi foreslår her i dag, er der ikke opbakning til, men det glæder mig, at der tidligere her i dag kom et forslag om at lave en høring, så vi kan komme et skridt videre og få kigget på, hvor vi er, og hvad det næste skridt kan være. Jeg bemærkede også, at Enhedslistens ordfører nævnte sundhedshusene, som er en del af det her forslag, og der er jeg enig i, at det også kunne være interessant og vigtigt at se på, hvad det egentlig er, sundhedshusene rundtomkring i Danmark tilbyder borgerne, og om de tilbud, der er, kan blive mere ensartede. Så jeg vil sige tak for en god debat, og jeg glæder mig til, at vi får kigget nærmere på det, for det kunne jeg høre at alle i hvert fald var enige om at vi skulle gøre.

Tak til ordføreren for Alternativet og for forslagsstillerne.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, og så er forhandlingerne sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Sundheds- og Ældreudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.