Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17
B 124 Bilag 4
Offentligt
1791150_0001.png
Til beslutningsforslag nr.
B 124
Folketinget 2016-17
Beretning afgivet af Miljø- og Fødevareudvalget den 6. september 2017
Beretning
over
Forslag til folketingsbeslutning om ændring af bekendtgørelse om indsats mod
rotter
[af Pia Adelsteen (DF) m.fl.]
1. Udvalgsarbejdet
Beslutningsforslaget blev fremsat den 31. marts 2017 og
var til 1. behandling den 18. maj 2017. Beslutningsforslaget
blev efter 1. behandling henvist til behandling i Miljø- og
Fødevareudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 1 møde.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget
1 skriftlig henvendelse fra ERFA-gruppen om rottebekæm-
pelse.
Miljø- og fødevareministeren har over for udvalget kom-
menteret den skriftlige henvendelse til udvalget.
Deputationer
Endvidere har ERFA-gruppen om rottebekæmpelse
mundtligt over for udvalget redegjort for sin holdning til be-
slutningsforslaget.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 2 spørgsmål til miljø- og fødevaremi-
nisteren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.
2. Politiske bemærkninger
Udvalget opfordrer regeringen til at udarbejde en priori-
teret handlingsplan til udryddelse og forebyggelse af rotter i
og uden for kloaksystemet. Udvalget ønsker, at ansvaret for
handlingsplanens enkelte elementer skal være præciseret i
handlingsplanen. Udvalget finder det vigtigt, at handlings-
planen dokumenterer den eksisterende tidsplan fra seneste
bekendtgørelsesændring fra 2012 for både mål og delmål for
rottebekæmpelse. Udvalget konstaterer, at det ikke vil være
muligt at overholde den eksisterende tidsplan for mål og
delmål. Udvalget vurderer derfor, at handlingsplanen bør in-
deholde en tidsplan for mål og delmål, som den fremtidige
rottebekæmpelse kan baseres på. Endelig finder udvalget, at
handlingsplanen bør identificere de specifikke deloplande
m.v., hvor det anses for umuligt at eliminere rotterne.
Rotter er skadegørere, der kan påføre det danske samfund
store økonomiske tab, hvis de ikke effektivt holdes nede.
Samtidig kan rotter være skyld i spredning af sygdomme til
mennesker og husdyrbesætninger. Derfor skal rotter fore-
bygges og bekæmpes. Den hidtidige indsats mod rotter har
ikke kunnet knække den stigende tendens i antallet af an-
meldte rotteangreb. Selv med en øget økonomisk indsats er
der mange anmeldelser af rotteangreb.
Beslutningsforslaget blev fremsat med henblik på at sik-
re, at der sker en øget opsætning af rottespærrer til følsom-
me institutioner (hospitaler, plejehjem, skoler og daginstitu-
tioner).
Som følge af den politiske drøftelse af beslutningsforsla-
get vil bekendtgørelsen om forebyggelse og bekæmpelse af
rotter blive ændret med henblik på at justere reglerne om op-
sætning af rottespærrer på følsomme institutioner. I den gæl-
dende bekendtgørelse stilles der krav om, at kloakledninger
ind til følsomme institutioner skal forsynes med rottespær-
rer, men kun der, hvor kommunen er grundejer. For hospita-
ler gælder, at kommunen med grundejers tilladelse kan op-
sætte rottespærrer finansieret via det gebyr som kommunal-
bestyrelsen kan beslutte at opkræve til dækning af omkost-
ningerne ved den kommunale rottebekæmpelse.
Ved ændringen af bekendtgørelsen fastsættes regler om,
at alle følsomme institutioner (skoler, plejehjem, daginstitu-
tioner og hospitaler) skal forsynes med rottespærrer. For pri-
vate institutioner og sygehuse vil kommunen skulle indhente
en tilladelse hos grundejeren, før rottespærrer vil kunne in-
stalleres. Rottespærrer installeres af kommunerne og finan-
sieres af rottegebyret. Der vil dog være steder, hvor en op-
AX020464
B 124 - 2016-17 - Bilag 4: Beretning afgivet den 6. september 2016
1791150_0002.png
2
sætning af en rottespærre ikke giver mening, hvilket skal
præciseres i den kommende bekendtgørelsesændring.
Hertil kommer, at Miljøstyrelsens evaluering af kommu-
nernes opsætning af rottespærrer har vist, at det kun er et få-
tal af kommunerne, der sikrer, at der ikke er rotter opstrøms
ved etablering af rottespærrer. Dette begrænser effekten af
de opsatte rottespærrer. Et krav om undersøgelse af kloaksy-
stemet opstrøms for rottespærren – med henblik på at afsløre
og udbedre fejl og mangler – vil sikre, at der ikke er rotter,
som efter opsætning af rottespærrer fortsat kan trænge ind i
ejendomme. Et krav om forudgående undersøgelse af kloak-
systemet opstrøms for rottespærren med henblik på at afslø-
re og udbedre fejl og mangler bør derfor indgå i forbindelse
med revideringen af bekendtgørelsen om forebyggelse og
bekæmpelse af rotter.
En effektiv løsning på problemerne med et stigende antal
rotteanmeldelser vurderes ikke at kunne løses via en øget
opsætning af rottespærrer alene. Der er derudover behov for
en ambitiøs plan for en styrket, helhedsorienteret indsats på
området.
P.u.v.
Pia Adelsteen (DF)
formand
B 124 - 2016-17 - Bilag 4: Beretning afgivet den 6. september 2016
1791150_0003.png
3
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende B 124
Bilagsnr. Titel
1
Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af beslutningsforslaget
2
Henvendelse af 16/5-17 fra ERFA-gruppen om rottebekæmpelse
Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende B 124
Spm.nr.
1
Titel
Spm. om kommentar til henvendelse af 16/5-17 fra ERFA-gruppen
om rottebekæmpelse, jf. B 124 – bilag 2, til miljø- og fødevaremini-
steren, og ministerens svar herpå
Spm. om antallet af producenter, der producerer rottespærrer, til miljø-
og fødevareministeren, og ministerens svar herpå
2