Til beslutningsforslag nr.
B 124
Folketinget 2016-17
Beretning afgivet af Miljø- og Fødevareudvalget den [6. september 2017]
Udkast
til
Beretning
over
Forslag til folketingsbeslutning om ændring af bekendtgørelse om indsats mod
rotter
[af Pia Adelsteen (DF) m.fl.]
1. Udvalgsarbejdet
Beslutningsforslaget blev fremsat den 31. marts 2017 og
var til 1. behandling den 18. maj 2017. Beslutningsforslaget
blev efter 1. behandling henvist til behandling i Miljø- og
Fødevareudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i <> møder.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget
1 skriftlig henvendelse fra ERFA-gruppen om rottebekæm-
pelse.
Miljø- og fødevareministeren har over for udvalget kom-
menteret den skriftlige henvendelse til udvalget.
Deputationer
Endvidere har ERFA-gruppen om rottebekæmpelse
mundtligt over for udvalget redegjort for deres holdning til
beslutningsforslaget:
Spørgsmål
Udvalget har stillet 2 spørgsmål til miljø- og fødevaremi-
nisteren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.
2. Politiske bemærkninger
Udvalget opfordrer regeringen til at udarbejde en priori-
teret handlingsplan til udryddelse af rotter i kloaksystemet.
Udvalget ønsker at ansvaret for handlingsplanens enkelte
elementer skal være præciseret i handlingsplanen. Udvalget
finder det vigtigt, at handlingsplanen dokumenterer den ek-
sisterende tidsplan for både mål og delmål for rottebekæm-
pelse. Udvalget konstaterer, at det ikke vil være muligt at
overholde den eksisterende tidsplan for mål og delmål. Ud-
valget vurderer derfor, at handlingsplanen bør indeholde en
opdateret tidsplan for mål og delmål, som den fremtidige
rottebekæmpelse kan baseres på. Endelig finder udvalget at
handlingsplanen bør identificere de specifikke deloplande
m.v., hvor det anses for umuligt at eliminere rotterne samt
begrunde årsagen til at rottebekæmpelsen har slået fejl.
Rotter er skadegørere, der kan påføre det danske samfund
store økonomiske tab, hvis de ikke effektivt holdes nede.
Samtidig kan rotter være skyld i spredning af sygdomme til
mennesker og besætninger. Derfor skal rotter forebygges og
bekæmpes. Den hidtidige indsats mod rotter har ikke kunnet
knække den stigende tendens af anmeldte rotteangreb. Selv
med en øget økonomisk indsats er der mange anmeldelser af
rotteangreb.
Beslutningsforslag nr. B 124 om en ændring af bekendt-
gørelse om indsats mod rotter blev fremsat med henblik at
sikre, at der sker en øget opsætning af rottespærrer til føl-
somme institutioner (hospitaler, plejehjem, skoler og dagsin-
stitutioner).
Som følge af den politiske drøftelse om beslutningsfor-
slaget vil bekendtgørelsen om forebyggelse og bekæmpelse
af rotter blive ændret med henblik på at justere reglerne om
opsætning af rottespærrer på følsomme institutioner. I den
gældende bekendtgørelse stilles der krav om, at kloaklednin-
ger ind til følsomme institutioner skal forsynes med rotte-
spærrer, men kun der hvor kommunen er grundejer. For ho-
spitaler gælder, at kommunen med grundejers tilladelse kan
opsætte rottespærrer finansieret via rottegebyret.
DokumentId
Journalnummer