B 119 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om kommentar til henvendelsen af 27/3-17 fra LGBT Danmark, til børne- og socialministeren

Ligestillingsudvalget 2016-17
B 119
Offentligt

Folketingets Ligestillingsudvalg

Holmens Kanal 22

1060 København K

Telefon 33 92 93 00

[email protected]

www.sm.dk

Sagsnr.

2017 - 2040

Doknr.

473317

Dato

11-05-2017

Folketingets Ligestillingsudvalg har d. 9. maj 2017 stillet følgende spørgsmål nr. 1

vedrørende B 119 forslag til folketingsbeslutning om anerkendelse af personers juridi-

ske køn i børneloven til børne- og socialministeren, som hermed besvares. Spørgs-

målet er stillet efter ønske fra Pernille Skipper (EL).

Spørgsmål nr. 1:

”Ministeren bedes kommenterer

henvendelse af 27. marts 2017 fra LGBT Danmark,

jf. B 119 - bilag 1, og herunder specifikt svare på følgende tre spørgsmål:

1) Er ministeriet enig i, at en person, der har gennemført juridisk kønsskifte til

mand

• som får et barn

med en kvinde ved hjælp af donorsæd, og

• har givet samtykke til fertilitetsbehandling, i og med, at han er mandlig juridisk

partner til moderen vil skulle tillægges faderskab til barnet ved ægteskab, anerkendel-

se eller dom?

2) Er ministeriet enig i, at i en situation,

• hvor der ved en fertilitetsklinik er afgivet samtykke til behandling,

• og hvor der er modtaget information og vejledning om familieretlige forhold

på klinikken,

• og hvor der anvendes donorsæd leveret gennem godkendt vævscenter,

er betingel-

serne til stede for anvendelse af børnelovens bestemmelser om fastlæggelse af juri-

disk forældreskab ved ægteskab eller anerkendelse?

3) Er ministeriet enig i, at Statsforvaltningen i forbindelse med registrering af forælder-

skab ikke har nogen retlig interesse i en forælders eventuelle tidligere

juridiske køn?”

Svar:

LGBT Danmark har den 27. marts 2017 skrevet til Børne- og Socialministeriet med

kopi til Social-, Indenrigs- og Børneudvalget samt Sundheds- og Ældreudvalget. Hen-

vendelsen er sendt på baggrund af en sag, der har været omtalt i artikler i Informatio-

nen, hvor et par får et barn, men hvor manden ikke anerkendes som far, idet han bio-

logisk er kvinde og har fået et juridisk kønsskifte til mand.

I henvendelsen redegør LGBT Danmark for baggrunden for de gældende regler i pri-

mært børneloven og i lov om assisteret reproduktion, som er relevante for foreningens

medlemmer. Foreningen perspektiverer bl.a. dette i forhold til lovgivningens sprogbrug

omkring køn og kønsrelaterede roller, som foreningen finder uklar. Foreningen stiller

desuden en række opklarende spørgsmål til lovgivningen. Disse spørgsmål er gengi-

vet af spørgeren i dette udvalgsspørgsmål.

Generelt skal jeg bemærke, at LGBT Danmark er en vigtig aktør på området, og at

foreningen i høj grad er med til at sætte dagsorden på området bl.a. ved at rejse rele-

B 119 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om kommentar til henvendelsen af 27/3-17 fra LGBT Danmark, til børne- og socialministeren

vante problemstillinger i den løbende debat om, hvordan vi indretter vores lovgivning,

sådan at den rummer mangfoldigheden og de mange familieformer vi har i dag.

Henset til, at udvalget ønsker spørgsmålet besvaret inden 1. behandlingen af beslut-

ningsforslaget samt det forhold, at LGBT Danmarks generelle bemærkninger også er

materialiseret ved de tre stillede konkrete spørgsmål, vil jeg herefter svare på disse:

I børneloven er det det biologiske køn, der er udslagsgivende for, hvornår der kan

fastsættet et retligt moderskab, et retligt faderskab og et retligt medmoderskab.

En mulig forælders biologiske køn samt dennes relation til barnets mor er desuden

bestemmende for, om vedkommende kan anses som part i en sag om faderskab eller

i en sag om medmoderskab. Dette gælder i forhold til at få fastslået et faderskab eller

medmoderskab, anfægte et registreret faderskab eller medmoderskab inden for de

første 6 måneder efter barnets fødsel og i forhold til at få genoptaget en sag om fader-

skab eller medmoderskab. Hertil kommer, at der kan anvendes retsgenetiske under-

søgelser i sager, hvor den mulige forælder er en mand

–

både til at fastslå et fader-

skab men også til at udelukke en faderskabsmulighed.

Børneloven har således i sin struktur afsæt i, at der skal anvendes kønsceller fra både

en mand og en kvinde til undfangelsen af et barn, også når der anvendes assisteret

reproduktion. Det køn, man bruger til at forplante sig med, er således udslagsgivende

for det retlige forældreskab i loven. At en donor træder i stedet, eller at en forælder

efterfølgende ændrer sit juridiske køn, får ikke betydning.

Derimod giver børneloven mulighed for, at en person, der ikke føder et barn, kan blive

forælder som henholdsvis far eller medmor alt afhængig af personens biologiske køn.

Reglerne i børneloven er derfor ikke til hinder for, at en person, der har gennemført et

juridisk kønsskifte, kan blive forælder, uanset om personen anvender egne kønsceller

eller donerede kønsceller.

Jeg skal i øvrigt henvise til min besvarelse af LIU alm. del spørgsmål 75 (vedlagt).

Børneloven regulerer ikke, hvor behandlingen (inseminationen) kan finde sted, men

alene at behandlingen skal foretages af en sundhedsperson eller under en sundheds-

persons ansvar, hvis børnelovens regler om faderskab og medmoderskab ved assi-

steret reproduktion skal finde anvendelse.

Hvis det ikke er muligt at anvende bestemmelserne i børnelovens kapitel 5 om fader-

skab, medmoderskab og moderskab ved assisteret reproduktion, vil det ikke være

muligt, at fastsætte et medmoderskab. Derimod vil børnelovens øvrige faderskabsreg-

ler blive anvendt. Det betyder i udgangspunktet, at hvis moren er gift med en mand, så

registreres ægtemanden som far til barnet. Er moren derimod ugift, kan hun sammen

med en mand skriftligt erklære, at de sammen vil varetage omsorgen og ansvaret for

barnet, hvorefter manden kan registreres som far til barnet.

Jeg skal i øvrigt henvise til min besvarelse af SUU alm. del. spørgsmål 363 (vedlagt).

Som det fremgår indledningsvist af mit svar, så indeholder børneloven kønsbestem-

te regler, der tager udgangspunkt i det biologiske køn. Det vil derfor både kunne være

legitimt og relevant, hvis myndighederne søger oplysninger, om en parts tidligere juri-

diske køn i forbindelse med behandlingen af en sag om faderskab eller medmoder-

skab.

Med venlig hilsen

Mai Mercado

B 119 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om kommentar til henvendelsen af 27/3-17 fra LGBT Danmark, til børne- og socialministeren

Bilag:

Svar på LIU alm. del. spørgsmål 75 og svar på SUU alm. del. spørgsmål 363.