Ligestillingsudvalget 2016-17
B 119 Bilag 2
Offentligt
1744688_0001.png
Folketingets Ligestillingsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2017-1903
Doknr.
462378
Dato
31-03-2017
Folketingets Ligestillingsudvalg har d. 24. marts 2017 stillet følgende spørgsmål nr. 75
(alm. del) til børne- og socialministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Pernille Bendixen (DF).
Spørgsmål nr. 75:
”Mener
ministeren, at den i artiklen omtalte transkønnede far er fuldt ud ligestillet med
andre forældre i forhold til at blive anerkendt som far for sit barn? Der henvises til ar-
tiklen ”Juridisk er Jon en mand. Men for staten må han ikke være far for sin søn” bragt
i Information den 23. marts 2017.”
Svar:
Indledningsvist kan jeg oplyse, at der forud for loven om juridisk kønsskifte, lov nr. 752
af 25. juni 2014 om ændring af lov om Det Centrale Personregister (Tildeling af nyt
personnummer til personer, der oplever sig om tilhørende det andet køn), var nedsat
en tværministeriel arbejdsgruppe, der afgav sin rapport den 27. februar 2014. I det
tilhørende lovforslag, 2013/1 LF 182, henvises der i punkt 2 i de almindelige bemærk-
ninger til denne rapport som baggrund for det fremsatte lovforslag.
Ifølge den tværministerielle arbejdsgruppes kommissorium, havde arbejdsgruppen
bl.a. til opgave at opstille forskellige modeller for, at et kønsskifte kan anerkendes
juridisk samt at beskrive og vurdere administrative og økonomiske konsekvenser af de
enkelte modeller. Arbejdsgruppen havde også til at opgave at angive de etiske over-
vejelser, som de enkelte modeller efter arbejdsgruppens opfattelse måtte give anled-
ning til.
Følgende fremgår af punkt 9.3.2. i rapporten fra den tværministerielle arbejdsgruppe
om betydningen for børnelovens bestemmeler om faderskab, moderskab og medmo-
derskab:
”Uanset hvilken model for juridisk kønsskifte der vælges, vil personer, der væl-
ger et juridisk kønsskifte, stadig være fertile eller kunne refertiliseres, hvorfor
det er relevant at vurdere, om muligheden for juridisk kønsskifte vil få betydning
for børnelovens bestemmelser om faderskab, moderskab og medmoderskab.
Børnelovens udgangspunkt er, at den kvinde, der føder et barn, er barnets mor.
Hvem der er barnets far eller medmor fastsættes blandt andet ud fra deres rela-
tion til barnets mor i tiden omkring undfangelse og fødsel.
I børnelovens forstand har man det køn, som man bruger til at forplante sig
med, hvorfor det ikke vil give anledning til fortolkningstvivl, at en eller begge
 B 119 - 2016-17 - Bilag 2: LIU alm. del - svar på spm. 75 og 76, fra børne- og socialministeren
forældre ved barnets undfangelse har et andet juridisk køn end deres biologiske
køn, der afgør deres roller i børneloven som enten far, mor eller medmor. En
person, der fødet et barn, vil
–
uanset om personen juridisk er en mand
–
være
barnets mor i børnelovens forstand.
En ændring af udgangspunktet om, at forældrenes biologiske køn ved barnets
undfangelse afgør deres betegnelse i børnelovens forstand, vil nødvendiggøre
en gennemgribende ændring af særligt børneloven og forældreansvarsloven.
Blandt andet på baggrund af det meget begrænsede antal personer, der vil bli-
ve berørt at dette forhold, og den vidtgående ændring af børneloven og dertil re-
laterede lovgivning, der vil være påkrævet, er det arbejdsgruppens anbefaling,
at man fastholder udgangspunktet om, at forældrenes biologiske køn ved bar-
nets undfangelse afgør deres betegnelse i børnelovens forstand.
[…]”
Arbejdsgruppens anbefaling er fulgt, og der er således ikke foretaget ændringer i bør-
neloven som konsekvens af muligheden for at opnå et juridisk kønsskifte.
En mulig forælders køn samt dennes relation til barnets mor er fortsat bestemmende
for, om vedkommende kan anses som part i en sag om faderskab eller i en sag om
medmoderskab. Dette gælder i forhold til at få fastslået et faderskab eller medmoder-
skab, anfægte et registreret faderskab eller medmoderskab inden for de første 6 må-
neder efter barnets fødsel og i forhold til at få genoptaget en sag om faderskab eller
medmoderskab. Hertil kommer, at der kan anvendes retsgenetiske undersøgelser i
sager, hvor den mulige forælder er en mand
–
både til at fastslå et faderskab men
også til at udelukke en faderskabsmulighed.
Børneloven har således i sin struktur stadig afsæt i, at der skal anvendes både en
sædcelle og et æg til at lave et barn, også når der anvendes assisteret reproduktion.
Det køn, man bruger til at forplante sig med, er således udslagsgivende for det retlige
forældreskab i loven. At en donor træder i stedet, eller at en forælder efterfølgende
ændrer sit juridiske køn, får ikke betydning.
Derimod giver børneloven mulighed for, at en mand og en kvinde, der ikke føder et
barn, kan blive forælder som henholdsvis far og medmor. Reglerne i børneloven er
derfor ikke til hinder for, at en person, der har gennemført et juridisk kønsskifte, kan
blive forælder, uanset om personen anvender egne kønsceller eller donerede kønscel-
ler.
Børneloven er således i vid udstrækning indrettet til at imødekomme forskellige fami-
lieformer, samtidig med at vi har et fast retligt afsæt.
Med venlig hilsen
Mai Mercado
2