Ligestillingsudvalget 2016-17
B 119 Bilag 1
Offentligt
1739577_0001.png
Børne- og socialministeriet
27. marts 2017
I artikler i Information 23. marts 2017 berettes om en sag, hvor en kvinde og en transmand får et
barns sammen, og hvor manden efter nedkomsten ikke kan blive anerkendt som far:
Kvinden bliver gravid ved insemination med donorsæd, da manden som transmand ikke
har sædceller
Manden er på befrugtningstidspunktet juridisk mand efter juridisk kønsskifte
Der anvendes kendt donor
Statsforvaltningen oplyser, at der ikke kan søges faderskab, men medmoderskab
Artiklerne kredser om et citat om, at ”i
børnelovens forstand har man det køn, som man
bruger til at forplante sig
med”
Børne- og socialministeren udtaler skriftligt til avisen, at hun ikke agter at ændre loven
Det er LGBT Danmark, landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoners
opfattelse, at det hele beror på en misforståelse, og at manden skal anerkendes som far.
Sagen rejser en række principielle spørgsmål, som LGBT Danmark ønsker afklaret af hensyn til
vores mulighed for at udføre vores arbejde, herunder vores rådgivningsaktiviteter.
Indledningsvis skal knyttes nogle bemærkninger
i brede træk
om funktionen af lovgivningen.
Børnelovens § 27 indeholder bestemmelser om, hvilke erklæringer, der skal afgives forud for
assisteret reproduktion. Med erklæringerne fastlægges, hvem der kan udlægges som juridiske
forældre til et eventuelt kommende barn. Dermed bestemmes, hvem der kan idømmes
forælderskab ved retten.
Børnelovens §§ 1, 2, 3 og 14 indeholder bestemmelser om, hvordan et konkret barns juridiske
forældre bestemmes: Den, der føder barnet er barnets mor, og den anden forælder vil være enten
dennes ægtefælle eller en, der anerkender barnet gennem en omsorgs- og ansvarserklæring. Det
kan også være en, der idømmes forælderskab ved retten.
LGBT Danmark
Landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner
NGO in special consultative status with the economic and social council of the United Nations
NYGADE 7 • 1164 KØBENHAVN K • TLF. 33 13 19 48
[email protected]
WWW.LGBT.DK
B 119 - 2016-17 - Bilag 1: Kopi af henvendelse af 27/3-17 fra LGBT Danmark om familieretlige forhold for transmænd ifm. assisteret reproduktion
1739577_0002.png
Børneloven og det reproduktive køn
Det i avisartiklen nævnte citat om at i
”børnelovens
forstand har man det køn, som man bruger til
at forplante sig ...” stammer ikke fra børneloven, men til forarbejderne til lovforslag L 189 om
ændring af sundhedsloven og lov om assisteret reproduktion i forbindelse med behandling,
diagnostik og forskning m.v. i forbindelse med indførelse af juridisk kønsskifte (2013-14 L 189 /
LOV nr 744 af 25/06/2014), nærmere bestemt fra høringsnotatet:
6.6. Forholdet til børneloven
Det Etiske Råd konstaterer, at ændringer i børneloven ikke indgår i udkastet til lovforslaget, men da
der er kobling mellem den foreslåede definition af lov om assisteret reproduktion til børnelovens
definition af køn og fastlæggelse af henholdsvis moderskab og faderskab, finder Etiske Råd anledning
til at fremkomme medbemærkninger herom. Således henviser Det Etiske Råd til børneloven §§ 1 og
30, og giver udtryk for, at man her kan mene, at en konsekvent anerkendelse af det juridiske
kønsskifte kræver en gennemskrivning af børneloven, så f.eks. en transseksuel tidligere kvinde ikke
definitorisk opfattes som mor. Det Etiske Råd spørger desuden, om den person, der føder barnet,
faktisk skal regnes for barnets far, hvis der er tale om en transseksuel tidligere kvinde, der har
foretaget juridisk kønsskifte? Rådet finder, at dette vil være en logisk følge af en holdning, hvorefter de
lovgivningsmæssige formuleringer skal anerkende personen som værende det køn, personen juridisk
set har. Hvis man juridisk set er en mand og også ønsker at blive opfattet som en mand, fungerer det
naturligvis ikke, at man lovgivningsmæssigt anses for at være mor til sine børn.
Under alle omstændigheder finder Rådet, at børnelovens § 1 og § 30 i forening en asymmetri mellem
transseksuelle tidligere kvinder, der har foretaget juridisk kønsskifte til en mand, idet de tildeles
forskellige roller alt afhængigt af, om de selv føder et barn eller er gift med en kvinde, der føder et
barn. I det første tilfælde tildeles den transseksuelle tidligere kvinde således moderskabet, mens den
transseksuelle tidligere kvinde i det andet tilfælde formodentlig tildeles faderskabet.
Idet børneloven henhører under Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold har
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse indhentet en udtalelse herfra:
”I
børnelovens forstand har man det køn, som man bruger til at forplante sig med, hvorfor det
ikke vil give anledning til fortolkningstvivl, at en eller begge forældre ved barnets undfangelse
har et andet juridisk køn end deres biologiske køn. Det er således forældrenes biologiske køn
ved barnets undfangelse, der afgør deres rolle i børneloven som enten far, mor eller medmor.
En person, der føder et barn, vil
uanset om personen juridisk er en mand
være barnets mor
i børnelovens forstand. Ligeledes vil en person, der har gjort sin kvindelige partner gravid på
naturlig vis
uanset at personen juridisk er en kvinde
være barnets far i børnelovens
forstand.
Det er Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forholds opfattelse, at tiden ikke er
moden til at gøre op med det biologiske udgangspunkt for definitionen af det retlige forældreskab, der
da også er dækkende for langt størstedelen af befolkningen. Her henvises blandt andet til rapporten,
hvoraf det fremgår, at arbejdsgruppen anbefaler, at man fastholder børnelovens udgangspunkt, blandt
andet på baggrund af det meget begrænsede antal personer, der vil blive berørt af problemstillingen
(man anslår, at et sted mellem 15 og 70 personer vil få foretaget et juridisk kønsskifte om året), og den
omfattende ændring af børneloven og relateret lovgivning, der vil være påkrævet, såfremt
udgangspunktet ændres.
Ministeriet bemærker desuden, at en juridisk kønsskiftet person efter Økonomi- og
Indenrigsministeriets lovforslag kan skifte tilbage til sit oprindelige køn, hvilket vil kunne give anledning
til gentagne ændringer af det retlige forældreskab medmanglende kontinuitet for barnet til følge.
LGBT Danmark
Landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner
NGO in special consultative status with the economic and social council of the United Nations
NYGADE 7 • POSTBOKS 1023 • 1007 KØBENHAVN K • TLF. 33 13 19 48
[email protected]
WWW.LGBT.DK
2
B 119 - 2016-17 - Bilag 1: Kopi af henvendelse af 27/3-17 fra LGBT Danmark om familieretlige forhold for transmænd ifm. assisteret reproduktion
1739577_0003.png
Det primære sigte for lovforslaget er at sikre transkønnede mulighed for at blive anerkendt som
tilhørende det køn, de føler sig som, uden at stille krav om operation, kastration etc. Der er ingen tvivl
om, at muligheden for juridisk kønsskifte skaber nogle udfordringer i forhold til eksisterende lovgivning,
herunder blandt andet børneloven. En gennemskrivning af børneloven, der ville tage hensyn til de
vedjuridisk kønsskifte opståede problemstillinger, vil være et tidskrævende og omfattende arbejde, der
vil kræve nedsættelse af et udvalg eller en arbejdsgruppe. Derfor er der lige nu behov for at finde en
pragmatisk løsning, hvilket vil være at beholde det biologiske udgangspunkt.
Ministeriet vil følge udviklingen på området og løbende vurdere behovet for en præcisering eller
ændring af børneloven også i relation til andre spørgsmål om faderskab, moderskab og
medmoderskab.
Det er afgørende for ministeriet, at der med fastholdelsen af børnelovens udgangspunkt ikke lægges
hindringer i vejen for, at juridisk kønsskiftede kan få børn og blive registreret som retlige forældre til
deres børn.”
http://www.ft.dk/samling/20131/lovforslag/l189/bilag/1/1363528/index.htm
(LGBT Danmarks fremhævelser)
Den arbejdsgruppe, der henvises til er den tværministerielle arbejdsgruppe, der arbejdede forud
for fremsættelsen af lovforslaget om juridisk kønsskifte. Den udgav Rapport fra arbejdsgruppen om
juridisk kønsskifte, Justitsministeriet, 27. februar 2014. Heri finder man en uddybning vedrørende
fortolkningen af forældreskab:
9.3.2. Modellernes konsekvenser for Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold
Uanset hvilken model for juridisk kønsskifte der vælges, vil personer, der vælger et juridisk kønsskifte,
stadig være fertile eller kunne refertiliseres, hvorfor det er relevant at vurdere, om muligheden for juridisk
kønsskifte vil få betydning for børnelovens bestemmelser om faderskab, moderskab og medmoderskab.
Børnelovens udgangspunkt er, at den kvinde, der føder et barn, er barnets mor. Hvem der er barnets far eller
medmor fastsættes blandt andet ud fra deres relation til barnets mor i tiden omkring undfangelse og fødsel.
I børnelovens forstand har man det køn, som man bruger til at forplante sig med, hvorfor det ikke vil give
anledning til fortolkningstvivl, at en eller begge forældre ved barnets undfangelse har et andet juridisk
køn end deres biologiske køn. Det er således forældrenes biologiske køn ved barnets undfangelse, der
afgør deres rolle i børneloven som enten far, mor eller medmor. En person, der føder et barn, vil
uanset
om personen juridisk er en mand
være barnets mor i børnelovens forstand.
En ændring af udgangspunktet om, at forældrenes biologiske køn ved barnets undfangelse afgør deres
betegnelse i børnelovens forstand, vil nødvendiggøre en gennemgribende ændring af særligt børneloven og
forældreansvarsloven.
Blandt andet på baggrund af det meget begrænsede antal personer, der vil blive berørt af dette forhold, og den
vidtgående ændring af børneloven og dertil relateret lovgivning, der vil være påkrævet, et det arbejdsgruppens
anbefaling, at man fastholder udgangspunktet om, at forældrenes biologiske køn ved barnets undfangelse afgør
deres betegnelse i børnelovens forstand.
http://justitsministeriet.dk/sites/default/files/media/Pressemeddelelser/pdf/2014/Rapport%20om%20juridisk%20kø
nsskifte.pdf
(LGBT Danmarks fremhævelser)
LGBT Danmark
Landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner
NGO in special consultative status with the economic and social council of the United Nations
NYGADE 7 • POSTBOKS 1023 • 1007 KØBENHAVN K • TLF. 33 13 19 48
[email protected]
WWW.LGBT.DK
3
B 119 - 2016-17 - Bilag 1: Kopi af henvendelse af 27/3-17 fra LGBT Danmark om familieretlige forhold for transmænd ifm. assisteret reproduktion
1739577_0004.png
Her fremgår tydeligt, at det er de fertile parters biologiske køn, der tillægges betydning. Den, der
føder et barn, er mor uanset juridisk køn, og som det er uddybet i høringsnotatet fra L 189 er en
person, der har gjort sin partner gravid på naturlig vis at betragte som far uanset juridisk køn.
Der skal en sædcelle og en ægcelle til at undfange et barn, og derfor kan man i høringsnotatet
anføre, at der ikke vil være fortolkningstvivl. Men den infertile person bruger ikke sit køn til at
forplante sig med, og teksten i høringsnotatet er følgelig ikke møntet på denne.
Man kan undre sig over, at arbejdsgruppen mener, at ”personer, der vælger et juridisk kønsskifte,
stadig [vil] være fertile”. Det
er jo indlysende forkert. I nogle tilfælde vil de være fertile, i andre
tilfælde ikke, som det også eksemplificeres i nærværende sag: Transmanden er infertil, da han
ikke har sædceller til at gøre partneren gravid. Det ændrer dog ikke på, at intentionen i
forarbejderne tydeligvis er, at børneloven for fertile (trans-)personer sætter lighedstegn mellem
forældrekøn og reproduktivt køn.
Opsamlende kan det konkluderes, at det i den nærværende sag omtalte
afsnit om ”det køn, man
bruger til at forplante sig med”
ingen betydning har for sagen.
Assisteret reproduktion
Et par kan få hjælp til at få børn, hvis det er ramt af infertilitet. Det er også tilfældet, hvis
infertiliteten skyldes den ene parts mangel på sædceller herunder, at partneren er kvinde eller
transmand.
I lov om assisteret reproduktion (2013-14 L 189 / LBK nr 93 af 19/01/2015) anføres
Stk. 3. I denne lov forstås ved:
1) Kvinde: en person med livmoder eller æggestoksvæv.
2) Mand: en person med mindst en testikel.
Men som det også fremgår af loven, er den mand, der omtales, den person, der leverer
sædcellerne. Der er ingen specifikke henvisninger til kvindens infertile partners køn, idet der blot
refereres til
”eventuelle ægtefælle, registrerede partner eller partner”.
Af bemærkningerne til lovforslag L 189 fremgår
Det foreslåede § 1, stk. 3, fastlægger lovens definition af kvinder og mænd. Det foreslås således med
§ 1, stk. 3, nr. 1, at en kvinde i lovens forstand defineres som en person med livmoder. Bestemmelsen
indsættes for at sikre, at personer, der efter juridisk kønsskifte har besvaret livmoderen og dermed har
reproduktive evner, har ret til lovens ydelser, eksempelvis behandling med assisteret reproduktion.
Tilsvarende foreslås der i § 1, stk. 3, nr. 2, indsat en definition af mænd i lovens forstand, hvorefter det
fremgår, at der ved en mand forstås en person med mindst en testikel.
Lov om assisteret reproduktion giver således ingen fortolkningsbidrag til den juridiske forståelse af
den infertile partners køn.
Som beskrevet i det foregående afsnit, vil fertile forældre, der får børn med egne kønsceller, blive
betragtet som henholdsvis far og mor i forhold til deres reproduktive køn. Hvis parret imidlertid ikke
råder over egnede kønsceller, må det ty til donation.
LGBT Danmark
Landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner
NGO in special consultative status with the economic and social council of the United Nations
NYGADE 7 • POSTBOKS 1023 • 1007 KØBENHAVN K • TLF. 33 13 19 48
[email protected]
WWW.LGBT.DK
4
B 119 - 2016-17 - Bilag 1: Kopi af henvendelse af 27/3-17 fra LGBT Danmark om familieretlige forhold for transmænd ifm. assisteret reproduktion
1739577_0005.png
Der blev ved en lovrevision i 2012 (2011-12 L 138 / LOV nr 602 af 18/06/2012) åbnet op for, at par
af modsat køn kunne anvende kendt sæddonor. Revisionen indeholdt blandt andet revidering af
børneloven, og udgangspunktet er, at ægtemanden, der skal give samtykke til behandlingen,
automatisk er juridisk forælder.
Året efter revideredes loven igen (2012-13 L 207 / LOV nr 1313 af 27/11/2013), idet der blev åbnet
op for, at et par bestående af to kvinder, kan anvende en kendt donor. Her fik de tre parter
imidlertid mulighed for selv at bestemme, om det skulle være moderens partner eller manden, der
skulle være den anden juridiske forælder.
Moderen er her den, der føder barnet. Hendes partners køn afgør donors retsstilling. Er det en
mand, bliver denne anset som far, og de kan ikke vælge, at donor skal være far. Hvis det er en
kvinde, kan de tre i forening beslutte, at donor skal være far.
I nærværende sag er der anvendt kendt donor. Ville parterne her have haft mulighed for at lade
donor registrere som far? Iflg. børnelovens § 27 a, stk. 1 fordrer det, at kvinden er gift med en
kvinde eller har en registreret partner eller en kvindelig partner. Der er en lang og entydig
retstradition for, at ægteskabet følger det juridiske køn. Indtil ægteskabet blev åbent for alle, kunne
en kvinde kun gifte sig med en transmand, såfremt han havde fået juridisk kønsskifte. Det må
således konkluderes, at familien i nærværende sag ikke ville kunne have benyttet bestemmelsen i
§ 27 a, stk. 1. Tilsvarende er bestemmelsen i § 27 a, stk. 2
bestemmelsen om medmoderskab
ikke tilgængelig for familien. Deres situation vil følgelig være omfattet af hovedbestemmelsen § 27,
stk. 1. Med andre ord: Moderens partner vil ikke kunne udlægges som medmor, men som far.
Herefter forestår opgaven at finde ud af efter hvilken bestemmelse, forældreskabet til det
resulterende barn skal anerkendes. Også bestemmelserne om anerkendelse refererer til
moderens partner, gift (ægteskab/registreret partnerskab) eller ugift. Igen er der ikke tvivl om, at
ægteskab og registreret partnerskab referer til juridisk køn, ikke til reproduktivt køn. Derfor er det i
nærværende sag udelukket, at bestemmelserne i kapitel 1 a om medmoderskab kan bringes i
anvendelse. Dermed falder situationen ind under § 14, stk. 3. Med andre ord: Hvis den mandlige
partner i den nærværende sag ikke anerkender barnet, vil han skulle idømmes faderskab ved
retten.
Hjemmeinsemination i forlængelse af klinisk insemination
I den nærværende sag er der yderligere aspekter, der må tages i betragtning:
Parret har i første omgang forsøgt sig med assisteret reproduktion på klinik
Efterfølgende har parret forsøgt hjemmeinsemination, hvilket førte til graviditet
Ved hjemmeinseminationen er anvendt sæd fra donor via sædbanken
Den kvindelige part er sundhedsperson (jordemoder)
LGBT Danmark
Landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner
NGO in special consultative status with the economic and social council of the United Nations
NYGADE 7 • POSTBOKS 1023 • 1007 KØBENHAVN K • TLF. 33 13 19 48
[email protected]
WWW.LGBT.DK
5
B 119 - 2016-17 - Bilag 1: Kopi af henvendelse af 27/3-17 fra LGBT Danmark om familieretlige forhold for transmænd ifm. assisteret reproduktion
1739577_0006.png
Dette rejser spørgsmålet om, hvilke dele af børneloven, der skal bringes i anvendelse. Lovgiver
har i sin tid besluttet, at de samtykkeerklæringer, der ligger til grund for børnelovens tillæggelse af
faderskab og medmoderskab alene kan afgives til en behandlende fertilitetsklinik og ikke fx til en
notar. Det betyder, at hjemmeinsemination i udgangspunktet ikke er omfattet af børnelovens
bestemmelser i forhold til assisteret reproduktion. Lovgivers intention har været, at de kommende
forældre skal rådgives om de familieretlige implikationer af deres valg i forbindelse med assisteret
reproduktion. Denne intention er ligefrem lovhjemlet (lov om assisteret reproduktion § 24).
Da jordemoder Nina Stork i 1999 åbnede sin inseminationsklinik, var hun ikke omfattet af lov om
kunstig befrugtning. Der gennemførtes en række prøvesager ved retten for at afgøre, hvordan de
resulterende børn skulle ses i forhold til børneloven:
Det er på denne baggrund Civilretsdirektoratets opfattelse, at sager om faderskabet til et barn, som er
blevet til ved kunstig befrugtning foretaget hos eksempelvis en jordemoder, efter direktoratets
opfattelse kan henlægges, hvis det findes godtgjort, at befrugtningen er foretaget med sæd, der er
doneret eller anvendt som beskrevet i børnelovens § 28, stk. 1, at sæden er købt gennem en læge og
stammer fra samme sædbank, som hospitaler og fertilitetsklinikker benytter sig af, og at donorsæden
alene er identificeret med et donornummer, ejakulatnummer eller lignende. Det er herudover en
betingelse, at moderen overfor statsamtet oplyser, at hun ikke har haft seksuelt forhold til en mand i
den periode, hvor hun blev gravid, og at der i øvrigt ikke er oplyst om forhold, som gør det betænkeligt
at henlægge sagen.
Cirkulæreskrivelse af 11. juni 2003, J.nr. 03-7109-00002
https://panbloggen.files.wordpress.com/2012/08/2003_juni_cirkulaere_faderskab.pdf
Essensen er, at selvom børnene blev til udenfor fertilitetsklinikkerne og dermed udenfor lov om
assisteret reproduktions regi, kunne man alligevel benytte børnelovens bestemmelser vedr. børn
undfanget ved assisteret reproduktion, såfremt sæden var leveret som til fertilitetsklinikker.
I nærværende sag er der modtaget information og afgivet de nødvendige samtykker til en klinik,
hvorfor forudsætningen for behandling er opfyldt. Sæden, der er anvendt, er doneret til et
vævscenter jfr. børnelovens § 28. Det er LGBT Danmarks opfattelse, at betingelserne for
anerkendelse efter børnelovens § 14, stk. 3 dermed er opfyldt, og at transmanden dermed kan
anerkendes som far til barnet.
Statsforvaltningens adkomst til oplysninger om tidligere juridisk køn
I nærværende sag, har statsforvaltningen stillet spørgsmål om en forælders tidligere juridiske køn.
Når man får et barn og går til myndighederne for at registrere forældreskab, oplyser man ikke om
barnets tilblivelseshistorie. Man oplyser fx ikke, at barnet er blevet til ved assisteret reproduktion.
Børneloven sikrer, at parter, der har en retlig interesse i barnet, kan beskytte denne interesse fx
ved at starte en forælderskabssag ved retten.
Det er LGBT Danmarks opfattelse, at statsforvaltningen i forbindelse med registrering af
LGBT Danmark
Landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner
NGO in special consultative status with the economic and social council of the United Nations
NYGADE 7 • POSTBOKS 1023 • 1007 KØBENHAVN K • TLF. 33 13 19 48
[email protected]
WWW.LGBT.DK
6
B 119 - 2016-17 - Bilag 1: Kopi af henvendelse af 27/3-17 fra LGBT Danmark om familieretlige forhold for transmænd ifm. assisteret reproduktion
1739577_0007.png
forælderskab (faderskab/medmoderskab) ikke har nogen retlig interesse i at kende forældres
eventuelle tidligere juridiske køn, hvorfor der i nærværende sag er sket et rettighedsbrud. Dette
sker blandt andet i forhold til Ministerkomitéens rekommandation CM/Rec(2010)5 af 31. marts
2010 om bekæmpelse af forskelsbehandling på grund af seksuel orientering eller kønsidentitet:
19. Medlemsstaterne bør sikre, at personlige oplysninger om en persons seksuelle orientering eller
kønsidentitet ikke indsamles, opbevares eller på anden måde bruges af offentlige institutioner,
herunder især inden for retshåndhævende myndigheder, medmindre det er nødvendigt for at opfylde
specifikke, lovlige og legitime formål; eksisterende optegnelser, som ikke overholder disse principper,
bør destrueres.
http://jm.schultzboghandel.dk/upload/microsites/jm/ebooks/andre_publ/ministerkomitéens%20rekomm
andation.pdf
Sprogbrug
Hele denne diskussion og forvirringen omkring den nærværende sag skyldes, at lovgivningen har
en meget uklar sprogbrug i forhold til køn og kønsrelaterede roller. Af hensyn til den videre
diskussion skal her præciseres de roller, der er omfattet af eksisterende dansk lovgivning.
Bemærk, at disse forskellige køn i udgangspunktet er uafhængige, men gennem lovgivning og
retspraksis bindes sammen.
Juridisk køn
Juridisk mand: En person, der i cpr-registret står opført som mand.
o
Køn tillagt ved fødslen
o
Køn valgt ved juridisk kønsskifte
Juridisk kvinde: En person, der i cpr-registret står opført som kvinde.
o
Køn tillagt ved fødslen
o
Køn valgt ved juridisk kønsskifte
Juridisk partnerkøn
Mandlig juridisk partner
o
Juridisk mand i ægteskab eller registreret partnerskab
o
Juridisk mandlig, ugift partner (eksempelvis i børneloven)
Kvindelig juridisk partner
o
Juridisk kvinde i ægteskab eller registreret partnerskab
o
Juridisk kvindelig, ugift partner (eksempelvis i børneloven)
Juridisk forælderkøn (forælderskab, medforælderskab)
Mandlig juridisk forælder
o
Den, der efter børneloven er far ved ægteskab, anerkendelse eller dom
LGBT Danmark
Landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner
NGO in special consultative status with the economic and social council of the United Nations
NYGADE 7 • POSTBOKS 1023 • 1007 KØBENHAVN K • TLF. 33 13 19 48
[email protected]
WWW.LGBT.DK
7
B 119 - 2016-17 - Bilag 1: Kopi af henvendelse af 27/3-17 fra LGBT Danmark om familieretlige forhold for transmænd ifm. assisteret reproduktion
1739577_0008.png
Den juridiske mand, der ved adoption har overtaget et mandligt eller kvindeligt
juridisk forælderskab
o
Den juridiske mand, der ved stedbarnsadoption af barn med én juridisk forælder,
skaber et juridisk forælderskab
Kvindelig juridisk forælder
o
Den, der efter børneloven er mor, dvs. den, der har født barnet
o
Den juridiske kvinde, der ved adoption har overtaget et mandligt eller kvindeligt
juridisk forælderskab
o
Den juridiske kvinde, der ved stedbarnsadoption af barn med én juridisk forælder,
skaber et juridisk forælderskab
Kvindelig juridisk medforælder
o
Den, der efter børneloven er medmor ved ægteskab, anerkendelse eller dom
o
Reproduktivt køn (genetisk ophav, fødselsforælder)
Mandligt genetisk ophav: Den, hvis sæd er indgået ved undfangelse
Kvindeligt genetisk ophav: Den, hvis æg er indgået ved undfangelse
Kvindelig fødselsforælder: Den juridiske kvinde, der gennemfører svangerskab og føder
barnet
Mandlig fødselsforælder: Den juridiske mand, der gennemfører svangerskab og føder
barnet
Juridisk intentionsforælderkøn
Mandlig intentionsforælder: Den juridiske mand, der ved samtykke giver sin partner ret til at
modtage assisteret reproduktion og dermed kan tillægges juridisk mandligt forælderskab
(faderskab) ved ægteskab, anerkendelse eller dom.
Kvindelig intentionsforælder: Den juridiske kvinde, der ved samtykke giver sin partner ret til
at modtage assisteret reproduktion og dermed kan tillægges kvindeligt juridisk
medforælderskab (medmoderskab) ved ægteskab, anerkendelse eller dom.
Med dette vokabular kan familiedannelser diskuteres mere præcist.
Eksempler
I de følgende eksempler opføres kønnene fo de forskellige roller for forskellige
forældrekonstellationer.
”K”
og
”M”
står for henholdsvis kvindelig og mandlig, mens
”-”
anvendes,
hvor rollen ikke er udfyldt. Hvor kombinationen af rolle og forældretype (fødende/ikkefødende)
aldrig eksisterer, er feltet gennemstreget.
LGBT Danmark
Landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner
NGO in special consultative status with the economic and social council of the United Nations
NYGADE 7 • POSTBOKS 1023 • 1007 KØBENHAVN K • TLF. 33 13 19 48
[email protected]
WWW.LGBT.DK
8
B 119 - 2016-17 - Bilag 1: Kopi af henvendelse af 27/3-17 fra LGBT Danmark om familieretlige forhold for transmænd ifm. assisteret reproduktion
1739577_0009.png
Eks. 1: En cismand og en ciskvinde får et barn sammen ved samleje (majoritetsbefolkningen)
Fødende forælder
(Kvinde)
Juridisk køn
Juridisk partner
Intentionsforælder
Genetisk ophav
Fødselsforælder
Juridisk forælder
Juridisk medforælder
K
K
-
K
K
K
M
-
Ikkefødende forælder
(Mand)
M
M
-
M
Eks. 2: Et par bestående af to ciskvinder får et barn sammen under anvendelse af anonym
sæddonation
Fødende forælder
(Kvinde)
Juridisk køn
Juridisk partner
Intentionsforælder
Genetisk ophav
Fødselsforælder
Juridisk forælder
Juridisk medforælder
K
K
-
K
K
K
-
K
Ikkefødende forælder
(Kvinde)
K
K
K
-
LGBT Danmark
Landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner
NGO in special consultative status with the economic and social council of the United Nations
NYGADE 7 • POSTBOKS 1023 • 1007 KØBENHAVN K • TLF. 33 13 19 48
[email protected]
WWW.LGBT.DK
9
B 119 - 2016-17 - Bilag 1: Kopi af henvendelse af 27/3-17 fra LGBT Danmark om familieretlige forhold for transmænd ifm. assisteret reproduktion
1739577_0010.png
Eks. 3: En person, der har gennemført juridisk kønsskifte til mand, får et barn med en kvinde ved
anvendelse af donorsæd
Fødende forælder
(Kvinde)
Juridisk køn
Juridisk partner
Intentionsforælder
Genetisk ophav
Fødselsforælder
Juridisk forælder
Juridisk medforælder
K
K
-
K
K
K
M
-
Ikkefødende forælder
(Transmand)
M
M
M
-
Eks. 4: En transmand, der har gennemført juridisk kønsskifte får et barn med en mand ved
anvendelse af dennes sæd og egne æg og egen livmoder
Fødende forælder
(Transmand)
Juridisk køn
Juridisk partner
Intentionsforælder
Genetisk ophav
Fødselsforælder
Juridisk forælder
Juridisk medforælder
M
M
-
K
M
K
M
-
Ikkefødende forælder
(Mand)
M
M
(M)
M
Det vil formentligt kræve fertilitetsbehandling, og i så fald vil den ikkefødende forælder skulle give
samtykke
derfor står intentionsforælder i parentes. Efter børneloven er den fødende forælder at
LGBT Danmark
Landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner
NGO in special consultative status with the economic and social council of the United Nations
NYGADE 7 • POSTBOKS 1023 • 1007 KØBENHAVN K • TLF. 33 13 19 48
[email protected]
WWW.LGBT.DK
10
B 119 - 2016-17 - Bilag 1: Kopi af henvendelse af 27/3-17 fra LGBT Danmark om familieretlige forhold for transmænd ifm. assisteret reproduktion
1739577_0011.png
betragte som mor. Derfor er den juridiske, fødende forælder her opført som K. LGBT Danmark
finder dette utilfredsstillende.
Eks. 5: En transkvinde får et barn med en kvinde under anvendelse af egen opbevaret sæd
Fødende forælder
(Kvinde)
Juridisk køn
Juridisk partner
Intentionsforælder
Genetisk ophav
Fødselsforælder
Juridisk forælder
Juridisk medforælder
K
K
-
K
K
K
-
K
Ikkefødende forælder
(Transkvinde)
K
K
K
M
LGBT Danmark ønsker også, at der åbnes op for partnerdonation af æg, således en infertil kvinde
i et par bestående af to kvinder kan modtage et æg fra sin partner, og så en transmand kan donere
et opbevaret æg til sin partner.
Forståelse af eksisterende lovgivning
På baggrund af denne analyse ønsker LGBT Danmark at stille følgende afklarende spørgsmål:
Spørgsmål 1
Er ministeriet enig i, at en person, der har gennemført juridisk kønsskifte til mand
som får et barn med en kvinde ved hjælp af donorsæd, og
har givet samtykke til fertilitetsbehandling,
i og med, at han er mandlig juridisk partner til moderen vil skulle tillægges faderskab til barnet ved
ægteskab, anerkendelse eller dom?
Spørgsmål 2
Er ministeriet enig i, at i en situation,
hvor der ved en fertilitetsklinik er afgivet samtykke til behandling,
og hvor der er modtaget information og vejledning om familieretlige forhold på klinikken,
LGBT Danmark
Landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner
NGO in special consultative status with the economic and social council of the United Nations
NYGADE 7 • POSTBOKS 1023 • 1007 KØBENHAVN K • TLF. 33 13 19 48
[email protected]
WWW.LGBT.DK
11
B 119 - 2016-17 - Bilag 1: Kopi af henvendelse af 27/3-17 fra LGBT Danmark om familieretlige forhold for transmænd ifm. assisteret reproduktion
1739577_0012.png
og hvor der anvendes donorsæd leveret gennem godkendt vævscenter,
er betingelserne til stede for anvendelse af børnelovens bestemmelser om fastlæggelse af juridisk
forældreskab ved ægteskab eller anerkendelse?
Spørgsmål 3
Er ministeriet enig i, at Statsforvaltningen i forbindelse med registrering af forælderskab ikke har
nogen retlig interesse i en forælders eventuelle tidligere juridiske køn?
Med venlig hilsen
LGBT Danmark
Landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner
Søren Laursen
Forperson
Linda Thor Pedersen
Transpolitisk talsperson
LGBT Danmark
Landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner
NGO in special consultative status with the economic and social council of the United Nations
NYGADE 7 • POSTBOKS 1023 • 1007 KØBENHAVN K • TLF. 33 13 19 48
[email protected]
WWW.LGBT.DK
12