Tak.
Alternativet og Enhedslisten har fremsat beslutningsforslag nr.
B 119, som pålægger regeringen inden udgangen af 2017 at fremsætte forslag til lov om ændring af de relevante regler i børneloven og ændre praksis, sådan at forældres køn defineres ud fra det juridiske og dermed ud fra det selvvalgte køn.
Det fremhæves i beslutningsforslaget, at der er dele af den danske lovgivning, der ikke respekterer og imødekommer transpersoners valg.
Et eksempel er ifølge forslagsstillerne børnelovens regler om forældreskab.
Lad mig starte med at sige, at det er en relevant problemstilling, som forslagsstillerne har rejst.
Jeg vil også gerne fremhæve, at en persons ønske om og mulighed for at blive forælder ikke nødvendigvis påvirkes af, at personen har foretaget et juridisk kønsskifte.
Lovgivningen om juridisk kønsskifte bygger på en erklæringsmodel.
Modellen indebærer, at transpersoner kan opnå juridisk kønsskifte, uden at der stilles krav om kirurgiske indgreb eller anden kønskorrigerende behandling.
Det betyder, at en person, der har fået et juridisk kønsskifte, fortsat vil have sit biologiske køn, og at det biologiske køn kan anvendes i overensstemmelse med den pågældendes ønsker og præferencer til eksempelvis at få børn.
Hertil kommer også, at det er muligt for en juridisk kønsskiftet person at anvende assisteret reproduktion, herunder en donor, hvis personen ikke kan eller ønsker at anvende egne biologiske kønsceller.
Der er således flere muligheder for at blive forældre, også efter et juridisk kønsskifte.
For mig er det vigtigt, at lovgivningen støtter op om de mange forskellige familieformer, vi har i Danmark, og det gælder også, i forhold til hvem der er et barns forældre.
Børneloven har som det overordnede formål at fastslå det retlige forældreskab, herunder at fastslå et faderskab eller et medmoderskab til et barn.
Hertil kommer, at børneloven bygger på det grundlæggende romerske retsprincip mater est, som fastlægger, at den kvinde, der har født et barn, skal anses som mor til barnet.
Og i loven er det direkte reguleret, at princippet også gælder, når der er anvendt assisteret reproduktion.
Børneloven har i sin struktur afsæt i, at der skal anvendes både en sædcelle og et æg til at lave et barn, også når der anvendes assisteret reproduktion.
Og det køn, man bruger til at forplante sig med, er således udslagsgivende for det retlige forældreskab i loven.
At en donor træder i stedet, eller at en forælder efterfølgende ændrer sit juridiske køn, får ikke betydning.
Og dermed giver børneloven mulighed for, at en mand eller en kvinde, der ikke selv føder et barn, kan blive forælder som henholdsvis far og medmor.
Reglerne i børneloven er derfor ikke til hinder for, at en person, der har gennemført et juridisk kønsskifte, kan blive forælder, uanset om personen anvender egne kønsceller eller donerede kønsceller.
Børneloven er i sin struktur indrettet sådan, at rettighederne i loven bl.a.
følger af, hvilket køn den pågældende har, altså hvilket køn man har brugt til at forplante sig med, og dette giver et fast retligt afsæt.
Som eksempel kan nævnes, at moren kan rejse en sag om faderskab og medmoderskab, inden barnet er født, at moren har pligt til at oplyse, hvem der er eller kan være far eller medmor til barnet, og at en mand, der har haft et seksuelt forhold til moren, som udgangspunkt har ret til at få prøvet, om han er barnets far.
Før Folketinget vedtog loven, der giver mulighed for et juridisk kønsskifte, var der nedsat en tværministeriel arbejdsgruppe for at behandle et juridisk kønsskiftes betydning for børnelovens bestemmelser om faderskab, moderskab og medmoderskab.
Der anbefalede arbejdsgruppen at fastholde udgangspunktet om, at forældrenes biologiske køn ved barnets undfangelse afgør deres betegnelse i børnelovens forstand, og det har jeg også for nylig redegjort for i et skriftligt svar til Folketingets Ligestillingsudvalg.
Arbejdsgruppens anbefaling er således blevet fulgt, og der er ikke foretaget ændringer i børneloven som konsekvens af muligheden for at opnå et juridisk kønsskifte.
Jeg har fået oplyst, at når en person søger om et juridisk kønsskifte, er det CPR-kontorets procedure at bekræfte modtagelsen af en ansøgning om juridisk kønsskifte og samtidig vedlægge en skriftlig vejledning og information til ansøgeren, hvoraf bl.a.
følgende fremgår:
»Din juridiske status som far eller mor til et barn efter børneloven ændres ikke, selvom du skifter køn.
I børnelovens forstand har man det køn, som man bruger til at forplante sig med, og det er således forældrenes biologiske køn ved barnets undfangelse, der afgør deres rolle i børneloven som enten far, mor eller medmor.
En person, der føder et barn, vil – uanset om den pågældende juridisk er en mand – være at betragte som barnets mor i børnelovens forstand«.
Forslagsstillerne finder det ærgerligt og ufuldkomment, at vi ikke går hele vejen og sikrer, at rettighederne følger med i alle dele af livet – sagt på en lidt anden måde:
Når man har sagt A, må man også sige B.
Men nu forholder det sig imidlertid sådan, at en person, der har foretaget et juridisk kønsskifte, jo netop ikke er gået hele vejen i forhold til at ændre kønnet.
Kønnet er ændret juridisk, mens det biologiske køn er uændret.
Og det rummer børneloven sådan set, ligesom loven rummer andre familiemønstre, når det skal fastslås, hvem der er barnets mor, far eller medmor.
Børneloven tager sit udgangspunkt i det biologiske køn, som stadig er omdrejningspunktet, når der skal laves børn.
Det er måske nok lidt traditionelt og nok også en konservativ tilgang i en moderne verden, men det giver et kendt og tydeligt afsæt for, hvem der er barnets retlige forældre, og hvilke rettigheder de har.
Og det understøtter hensynet bag børnelovens regler, nemlig at barnet får to retlige forældre.
Hertil kommer, at en juridisk kønsskiftet person har mulighed for at skifte tilbage til sit oprindelige køn.
Hvis det juridiske køn bliver afgørende, vil det kunne give anledning til ændringer af det retlige forældreskab med manglende kontinuitet for barnet til følge.
Jeg vil gerne endnu en gang slå fast, at lovgivningen ikke hindrer, at en person, der har fået et juridisk kønsskifte, kan blive forælder.
Og grundlæggende mener jeg, at lovgivningen rummer mangfoldigheden og støtter op om de mange forskellige familieformer, som vi har her i Danmark.
Samtidig giver den nuværende retstilstand den nødvendige forudsigelighed og det nødvendige faste retlige afsæt, idet der tages udgangspunkt i det køn, som kan anvendes til at få børn, altså det biologiske køn.
Jeg har talt meget om jura, og det har jeg, fordi børneloven fastsætter det retlige fællesskab.
Men noget helt andet er jo, hvad man kalder sig derhjemme, og hvilken familie man er.
I dag vokser børn op i mange forskellige familiekonstellationer og formår at navigere heri, og juraen har ofte ikke betydning for barnet.
Derimod er det forældrenes daglige omsorg og kærlighed, der er afgørende for barnets bedste, og det står forældrene frit for at kalde sig i overensstemmelse med deres juridiske køn, ved fornavn eller ved noget helt tredje.
Det hverken kan eller skal vi blande os i.
Som det også er blevet tilkendegivet fra ministeriets side i forbindelse med indførelsen af muligheden for at få et juridisk kønsskifte, vil ministeriet følge udviklingen på området og løbende vurdere behovet for en præcisering eller ændring af børneloven.
Og på den baggrund kan regeringen ikke støtte beslutningsforslaget.