Det næste punkt på dagsordenen er:

18) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 112:

Forslag til folketingsbeslutning om lovliggørelse af peberspray til selvforsvar inden for rammerne af lovligt nødværge i eget hjem.

Af Peter Kofod Poulsen (DF) m.fl.

(Fremsættelse 31.03.2017).

Forhandlingen er åbnet. Justitsministeren.

Tak. Beslutningsforslaget pålægger regeringen at tage de nødvendige initiativer, således at danske statsborgere over 18 år kan få tilladelse til at anskaffe, besidde og anvende en peberspray i selvforsvar inden for rammerne af straffelovens bestemmelser om lovligt nødværge i eget hjem. Regeringen kan ikke på dette grundlag støtte forslaget, men det vil jeg selvfølgelig gerne give nogle bemærkninger med på vejen, for jeg synes faktisk, at der også er en del godt at sige om det.

Jeg har stor forståelse for, at man som borger har et behov for at føle sig tryg i sit eget hjem. Og netop tryghed er også en mærkesag for mig, både som politiker og selvfølgelig også som justitsminister. Jeg har derfor også sympati for tanken om at lovliggøre peberspray i eget hjem.

Der er en række praktiske udfordringer med det nuværende forslag, som ligger, og en eventuel overvejelse om at lovliggøre peberspray kalder på, at vi bruger den tid, der skal til, til at tænke nærmere over, hvordan en sådan ordning så kunne se ud. En begrænsning til danske statsborgere, sådan som det foreslås, vil ikke umiddelbart være foreneligt med diskriminationsforbuddet i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Samtidig må det forventes, at der vil være en relativt stor efterspørgsel efter tilladelser til at besidde peberspray, og derfor vil det lægge beslag på betydelige politiressourcer, hvis ansøgere skal vandelsgodkendes og den enkelte spraydåse skal registreres, sådan som forslagsstillerne lægger op til. Endvidere bør det også overvejes nøje, om salg af peberspray bør være en politiopgave, altså om politiet skal have sådan en shop til det. Jeg synes godt, man kunne diskutere, om det er politiets opgave. Derudover er det værd at bemærke, at en eventuel lovliggørelse af peberspray, som der lægges op til, selvfølgelig vil være et stort skridt at tage i dansk våbenlovgivning. Rigspolitiet har tidligere peget på en række problemer ved en mulig lovliggørelse. Derfor synes vi, det er noget, man lige skal overveje nøje.

Men som jeg allerede har tilkendegivet, har jeg dog sympati for ønsket om at øge borgernes tryghed, og en række europæiske lande har, som forslagsstillerne også bemærker, forskellige ordninger, hvor peberspray er lovligt. Jeg mener derfor, det er relevant at kigge på, hvilke ordninger andre lande har. Det kunne være, at det kunne hjælpe os med hensyn til det her forslag, så vi kunne se, hvordan man kunne gøre det. Jeg mener derfor, det er relevant at se på, hvilke ordninger andre lande så har. Og hvis de andre landes erfaringer er noget, vi kan blive klogere af, så skal vi inddrage en sådan viden, hvis vi skal overveje en eventuel ordning om en lovliggørelse af peberspray som bidrag til borgernes tryghed.

Justitsministeriet er gået i gang. Vi er i færd med at indhente oplysninger fra andre lande, herunder de lande, forslagsstillerne nævner, hvad angår deres lovgivning om peberspray og eventuelle erfaringer, de måtte have gjort sig. I lyset af denne viden vil vi nærmere overveje, hvordan en eventuel ordning for lovliggørelse af peberspray i stil med den foreslåede så kunne se ud.

Så samlet set kan regeringen ikke støtte det foreliggende forslag, men jeg håber, at forslagsstillerne har lyttet til den positive tone her i indlægget.

Det får vi at vide, for nu kommer forslagsstilleren, hr. Peter Kofod Poulsen, med en kort bemærkning.

Tak for det. Og tak til ministeren for i hvert fald den delvise imødekommelse af det her forslag. Hvis jeg sådan kigger lidt på listen over lande – ministeren nævne det kort – der har en eller anden ordning, for at borgere kan få og anvende en peberspray, kan jeg nævne bare dem, vi sådan hundrede procent er sikre på: Østrig, Frankrig, Finland, Portugal, Italien, Schweiz, Spanien og Tyskland. Det er jo ikke bananrepublikker. Det er, må man sige, meget sammenlignelige lande, hvor der er ordnede forhold. Og det er mig en gåde, at der kan være demokratisk valgte flertal i de lande, der siger, at det her kan man sagtens, og at vi har sådan set tillid til, at det kan borgerne sagtens håndtere selv, når der i mange år har været et flertal i Danmark, der siger, at det her tør vi virkelig ikke lade danskerne røre ved.

Synes justitsministeren ikke, at den linje, et flertal har haft i Danmark på det her område, har virket fuldstændig umyndiggørende over for danskerne?

Justitsministeren.

Det argument kunne man sagtens bruge. Jeg tænker, at det vel også er derfor, at Dansk Folkeparti har lyttet til debatten og med nogle beslutningsforslag ligesom har prøvet at pejle sig ind på, hvor et eventuel flertal kunne ligge. Det vil jeg gerne kvittere for. Og så er det jo, at jeg sådan set bare siger, at vi har en række overvejelser her, vi lige skal have på plads, hvis det skal komme til en lovliggørelse. Jeg tror ikke på, at det umiddelbart vil give en stor skade, hvis det her var en mulighed, man havde i sit hjem. Men jeg vil godt lige undersøge det hele.

Spørgeren.

Det er jo også fair nok, at man gerne vil undersøge tingene. Men så vil jeg spørge om noget andet. Vi har jo behandlet forslaget før, og dengang var det mere vidtgående. Så bestræbte vi os på at lytte til alle de gode signaler, der kom fra Folketinget, og bare for at summere vores tidligere forslag op, så sagde Venstres ordfører på sagen, fru Britt Bager:

»Dansk Folkepartis forslag havde nogle åbenlyse mangler, men vi indgår gerne i en dialog omkring en forsøgsperiode.«

Det, vi så efterfølgende gjorde, var jo, at vi rettede ind efter alle de bemærkninger, der kom i salen. Og nu er der så kommet nogle flere praktiske udfordringer, altså omkring statsborgerskab, den relativt store efterspørgsel – det er sådan set logisk nok – og salget af de her ting. Altså, forsøger man ikke et eller andet sted fra de øvrige partier i blå blok bare at finde gode undskyldninger for, at det her ikke kan realiseres?

Værsgo.

Nej, vi prøver på, at vi, ifald det skal realiseres, får det gjort på den rigtige måde første gang. Og jeg synes sådan set, at de ting, jeg lige har nævnt her, er relevante. Altså, hvis vi kan komme i konflikt med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, hvorfor så ikke indrette det, så vi ikke kommer i konflikt? Sådan er der flere ting. Og så går vi lige ned og kigger på, hvordan det er i Tyskland. Vi undersøger det, og så kommer vi tilbage. Og så er jeg helt sikker på – nogle af os skal lige være lidt mere oplyste – at vi får en god udgang på det her.

Tak til ministeren. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi går til ordførerrækken. Først er det fru Trine Bramsen, Socialdemokratiet.

Med beslutningsforslaget her ønsker forslagsstillerne at gøre det lovligt at besidde og bruge peberspray til selvforsvar i hjemmet. Det er et forslag, som vi fra Socialdemokratiets side ikke kan støtte. Det kan vi ikke, fordi vi ikke tror, det gør vores samfund spor bedre eller skaber større tryghed.

Lad mig først og fremmest adressere den misforståelse, der ofte hersker i den offentlige debat. Det er i dag lovligt at bruge såvel selvforsvar som nødværge i sit eget hjem, men man må ikke løbe efter en tyv og hævne sig. Sanktioner er og bliver rettens område. Men man må altså gerne forsvare sig.

Vi skal huske på, at vi i Danmark er et af de lande i verden med absolut mindst kriminalitet; kriminalitet, der over en lang, lang årrække har været stærkt faldende. At begynde at lovliggøre håndvåben som peberspray, trækker ikke i en retning af et mere fredeligt samfund. Og vi tror heller ikke på i Socialdemokratiet, at det skaber større tryghed i Danmark. I Socialdemokratiet synes vi, at der er god grund til at lytte til fagpersoner, også hvad angår kriminalitetsbekæmpelse. Når politidirektøren fra Midt- og Vestjyllands Politi advarer kraftigt imod forslaget her, så er det vores pligt at lægge øre til. Politidirektøren udtalte – godt nok for et par år siden – at forslaget her kan ende med at gavne den kriminelle mest. Jeg har taget citatet fra politidirektøren med. Han siger:

»Hvis man virkelig forestiller sig, at der kommer en indbrudstyv midt om natten, og der står en peberspray på natbordet, hvem får så først fat i den? Det gør selvfølgelig indbrudstyven og bruger den mod beboeren.«

Også Politiforbundets formand har flere gange advaret imod forslaget og påpeget, at det blot vil gøre de kriminelle mere hårdhændede og udstyret med endnu hårdere våben. Derfor spørger jeg helt stilfærdigt: Er det sådan et samfund, vi ønsker? Skulle vi ikke hellere bruge energien på at forebygge kriminalitet og kriminalitetens årsager? Det ville være en langt større gevinst for såvel ofrene som for os som samfund. Tilmed peger samtlige eksperter på, at det er forebyggelse, der har den største og bedste effekt på kriminalitet.

Lad mig så indskyde, at i de lande, hvor peberspray er lovligt, er der langt flere skader på børn og uskyldige. For når der er et våben i skuffen eller på natbordet, kan det våben også bruges, når der er konflikt i hjemmet, eller når små nysgerrige børnefingre får fat i det.

I Socialdemokratiet kan vi ikke støtte forslaget her. Vi mener ikke, at svaret på kriminalitet er at lovliggøre håndvåben såsom peberspray, men vi vil meget gerne drøfte, hvordan vi i langt højere grad forebygger kriminalitet.

Der er en kort bemærkning fra hr. Peter Kofod Poulsen.

Jamen jeg stiller altid gerne op for at diskutere, hvordan vi kan forebygge kriminalitet, for vi er jo helt enige, tror jeg, i det her Folketing om, at forebyggelse er vejen frem, og det vil vi gerne. Det har bare ikke noget med det her forslag at gøre, for det her forslag ville jo heller ikke gøre op med de regler, som den socialdemokratiske ordfører nævner, når det kommer til nødværge. Det, der bare spørgsmålet, er: Hvis man i sit eget hjem bliver udsat for, det kunne være et hjemmerøveri – det var ordførerens eget eksempel – skal man så række ud efter en kniv, som man har i knivblokken, eller skal man række ud efter den peberspray, man har liggende i køkkenskuffen? Det er sådan set det, der er spørgsmålet.

Det her forslag ville jo, hvis det står til os, lede til færre skader på folk, fordi alternativerne i dag vil være langt mere vidtgående over for den, der bliver udsat for det. Så jeg tror egentlig bare, jeg vil spørge den socialdemokratiske ordfører: Kan det virkelig være rigtigt, at Socialdemokratiet foretrækker at fastholde en politik, hvor det, der vil blive brugt til nødværge, vil være langt mere barskt end det, vi foreslår her?

Ordføreren.

Der er den meget store forskel på peberspray og knive, at knive – og baseballkøller – har andre formål. Peberspray har kun ét formål, og det er at nedkæmpe en fjende og passivisere en fjende, og derfor kan vi ikke se, hvorfor man skulle indføre det i de danske hjem. Dansk Folkepartis ordfører siger, at hvis det står til DF, vil der være færre skadevirkninger. Ja, hvis det står til DF, men skulle vi ikke tage og lytte til dem, der har forstand på det her – politiet, Politiforbundet, eksperterne? Jeg tror sådan set, at dem, der beskæftiger sig med det her og har fingrene i det til daglig, har en bedre fornemmelse af, hvad det kommer til at betyde, end Dansk Folkeparti, som gætter.

Spørgeren.

Tak til ordføreren for den sidste bemærkning, for jeg har sådan set den forståelse, at hvis man nu blev udsat for eksempelvis et hjemmerøveri og man valgte at gribe til våben for at forsvare sig selv og for at passivisere den her person, indtil politiet kunne møde frem, jamen så ville man gribe ud efter det, man har. Og det er jo rigtigt, at det, man har i dag, kunne være et baseballbat, eller det kunne være en kniv. Det kunne være det, man greb ud efter, men det har nogle langsigtede konsekvenser. Det kan betyde kroniske skader på den person, der bliver udsat for det. Hvis man havde sådan en spray, ville det jo lige præcis betyde, at personen blev blindet, men ikke blev udsat for de her meget, meget langvarige konsekvenser.

Så vil jeg gerne lige spørge ordføreren om, hvad ordføreren mener med, at alle eksperter er uenige med Dansk Folkeparti. Altså, kan det uddybes, for det er ikke det indtryk, jeg har?

Så får vi svaret, værsgo.

Jeg har hvert fald endnu ikke fundet nogen eksperter, der mener, at lovliggørelse af peberspray er en god idé. Jeg må også sige, at der er den store forskel på peberspray og de andre ting, at det er et håndvåben. Det kan kun bruges til at passivisere en fjende med. Og vi synes i Socialdemokratiet, at det er et forkert signal at sende til danskerne, at nu skal man til at udstyre natbordet med et håndvåben, når vi sammenholder det med, at vi altså heldigvis har faldende kriminalitet. Vi er et af verdens mest trygge lande. Vi synes, det sender et fuldstændig forkert signal, at man skal til at udstyre danskerne med håndvåben.

Vi siger tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi går videre til hr. Preben Bang Henriksen, Venstre.

Tak for det. For et års tid siden drøftede vi her i Folketinget et forslag fra Dansk Folkeparti om legalisering af peberspray i Danmark. Venstre var noget forbeholdne, temmelig forbeholdne, over for forslaget, der i sin daværende form ville betyde, at et barn på 15 år kunne gå hen i supermarkedet og købe de peberspray, man havde lyst til at købe. Det var ikke lige det, vi ønskede.

Dansk Folkeparti har med det forslag, der behandles i Folketinget i dag, som det også blev anført i den tidligere ordførertale, rettet op på flere af de her forhold, og derfor ser Venstre selvfølgelig langt mere positivt på det nu foreliggende ændrede forslag. Vi hilser med glæde, at der nu er fastsat en fornuftig aldersgrænse i forslaget, nemlig 18 år, for at købe en peberspray, og vi hilser med glæde, at den alene kan bruges til nødværge og alene kan bruges i eget hjem. Og endelig at der forhåbentlig påtænkes visse sikkerhedsforanstaltninger i forbindelse med erhvervelsen, dvs. vejledning osv.

Forslaget medfører imidlertid også en ophævelse af våbenlovens forbud mod anvendelse af peberspray. Den pågældende bestemmelse i våbenloven, dvs. forbuddet mod peberspray, skal efter forslaget kun gælde for udenlandske statsborgere. For danske statsborgere skal brug af peberspray være lovligt i henhold til forslaget. Den sondring lyder umiddelbart for mig til at være i strid med diskriminationsforbuddet i den europæiske menneskerettighedskonvention.

Herudover vil den også i praksis give nogle besynderlige tilfælde. Altså, en nordmand, der er i Danmark, må ikke bruge peberspray, og bor man sammen med en udenlandsk statsborger, ja, så må den ene, og den anden må ikke. Og hvad så, når den ene ikke er hjemme? Det er meget uheldigt, vil jeg skynde mig at sige, men det er altså også i strid med den europæiske menneskerettighedskonventions diskriminationsforbud, så det skal vi i hvert fald have undersøgt nærmere.

På tilsvarende vis vil vi også gerne have belyst de udenlandske erfaringer, der har været med køb af peberspray, ligesom proceduren i forbindelse med erhvervelsen bør tjekkes. Jeg synes, det lyder til, at der kan være et rimeligt pænt bureaukrati forbundet med det i den variant, som nu fremlægges. Det skal i hvert fald ikke være mere kompliceret end højst nødvendigt, men selvfølgelig skal der hjemtages vandelsattester og lignende, så brodne kar kan udelukkes fra ordningen. De kan i givet fald udelukkes fra at erhverve den. Om brodne kar kan få fat i den pågældende peberspray senere? Ja, det kan de i dag, og det vil de selvfølgelig også kunne fremover, desværre.

Vi skal også have set nærmere på politiets forretning, om jeg så må sige, sådan at forstå, at det åbenbart er politiet, der bl.a. skal sælge de her peberspray. Jeg er ikke sikker på, at det lige er en central politiopgave for et politi, der i forvejen er presset på ressourcer.

Så summa summarum er Venstre positivt indstillet over for forslagets intentioner om borgertryghed. Vi kan ikke stemme for forslaget, idet vi som nævnt skal have en nærmere undersøgelse af lovligheden og fornuften i det danskerforbehold, som er indsat i forslaget. Og herudover vil vi også gerne have de udenlandske erfaringer belyst og så eventuelt kigge på sagen på et senere tidspunkt.

Jeg er ikke blind for, at mange mennesker opfatter det at have en peberspray som en tryghed. Jeg håber så bare, at det også kommer til at stå fuldstændig klart for folk, hvis Folketinget på et tidspunkt vedtager at legalisere peberspray, at det kan være en falsk tryghedsfornemmelse. Jeg lytter selvfølgelig interesseret til folketingskollegaer, der fortæller, hvordan man skal forsvare sig og gå til angreb på indbrudstyve og lignende, men jeg tror desværre ikke, at situationen i den praktiske verden bliver meget anderledes, fordi der måtte være en peberspray i natbordet. Men altså, hvis folk har mere tryghed ved det, ja, så kan det måske være vejen frem eller i hvert fald være noget, som man skal have lov til at købe.

Men der er som sagt en række forhold, der skal undersøges nærmere, herunder ikke mindst forholdene omkring det, jeg kalder danskerforbeholdet.

Tak for det. Hr. Peter Kofod Poulsen har en kort bemærkning.

Tak for det. Da vi sidst debatterede det her, gjorde vi os fra Dansk Folkepartis side stor umage med at skrive alle de forslag til ændringer ned, som kom fra bl.a. Venstre. Så fremsætter vi et forslag, der tager højde for alle de ændringer, som Venstre måtte have, og nu kan jeg så forstå, at det heller ikke er godt nok. Nu er der andre ting, der skal rettes op på. Før var der for lidt kontrol med, hvordan man udleverede peberspray, og nu er der for meget bureaukrati. Det kan være svært at vide helt præcis, hvad man skal ændre. Og nu er det så et spørgsmål om, om man skal være dansk statsborger eller ej for at få en peberspray. Til det vil jeg sige, at Dansk Folkeparti gerne vil fremsætte et ændringsforslag om det, når vi behandler sagen i Retsudvalget. Så håber jeg selvfølgelig, at det kan give anledning til, at Venstre skifter kurs i det her spørgsmål.

Lad mig bare afslutningsvis spørge, så vi har det helt på det rene: Hvad skal der til, for at Venstre, Danmarks Liberale Parti, vil kunne støtte det her forslag?

Ordføreren.

Jeg kan i hvert fald starte med at sige, at det skal være i overensstemmelse med de internationale regler, som Danmark har forpligtet sig til. Det tør jeg næsten godt sige med garanti at det ikke er i dag. Det skal i hvert fald være opfyldt. Herudover vil jeg sige, at vi vil se på de udenlandske erfaringer, der har været, med det her, og vi skal have styr på, hvorledes man erhverver en peberspray. Hvad er det for vandelskrav, der skal opfyldes? Og hvilke regler skal i det hele taget gælde for brugen og opbevaringen af peberspray? Så længere når ordføreren altså ikke i den her runde.

Jeg synes, at ordføreren skulle glæde sig over, og det kan jeg bekræfte over for ordføreren at ordføreren har ret i, at Venstre fortsat har samme opfattelse som tidligere. Og jeg kan glæde mig over, at Dansk Folkeparti har indrettet sig efter bl.a. de synspunkter, Venstre havde sidst. Men der er som sagt ting, der skal undersøges nærmere, herunder ikke mindst forholdet til den internationale lovgivning.

Spørgeren.

Det retter vi gennem et ændringsforslag. Så får vi styr på det, og så går jeg ud fra, at Venstre selvfølgelig kan bakke op om det. Så vil jeg læse et citat op for ordføreren, og det er fra 2014:

»Tiden er kommet til, at vi legaliserer peberspray til selvforsvar i eget hjem. Man skal ikke rende rundt med det på gaden, men jeg kan godt forstå de danskere, der er utrygge og har en peberspray stående på natbordet.«

Det er et citat af den nuværende udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg. Jeg tror endda, at det blev lanceret på forsiden af Politiken tilbage i 2014. Jeg vil bare høre ordføreren, om det stemmer overens med et gammelt Venstreslogan, der hed: »Venstre ved du, hvor du har«? Og stemmer det overens med: »Venstre: Så ved du, at det bliver til noget«?

Ordføreren.

Jeg kan om det pågældende citat sige, at jeg kun kan give ministeren ret. Jeg kan også godt forstå, at folk, der er utrygge, køber en peberspray. Jeg tillod mig bare lige at bringe debatten ned på jorden med et praktisk eksempel og sige, at jeg desværre ikke er helt sikker på, at det hjælper. Jeg er ikke sikker på, at man, når man står i den praktiske situation, kan overmande tyven med en peberspray. Jeg er lige ved at sige, at det må komme an på en prøve. Det pudsige er, at der er rigtig mange danskere, der allerede har erhvervet en peberspray qua det, at man kan erhverve den i udlandet, men jeg har egentlig ikke – det skyldes måske, at jeg ikke har fulgt godt nok med i debatten – set presseomtale om, at netop en peberspray har forhindret et igangværende angreb. Men det er muligt, at det findes.

I hvert fald synes jeg, at Dansk Folkeparti skulle glæde sig over Venstres mere positive tilgang til det, og vi er som sagt med de forbehold, jeg lige har nævnt, villige til at overveje det.

Fru Lise Bech har bedt om en kort bemærkning.

Tak. Jeg vil gerne sige, at det er rigtig dejligt, at Venstre er positive over for det her forslag. Det er så knap så rart, at Venstre alligevel afviser det. For vi har jo lige præcis prøvet at indrette det her forslag, så det er spiseligt for alle. Vi har fået at vide, at det ikke skulle være mere kompliceret end nødvendigt, og det var det jo før, siges det.

Men det, jeg egentlig lige vil spørge om, er det med, at vi ikke skal have peberspray, fordi det er til gavn for de brodne kar. Kan vi ikke blive enige om, at der er rigtig mange af de brodne kar, der i forvejen har peberspray, som netop er erhvervet i udlandet?

Ordføreren.

Jo, i forhold til det sidste er jeg helt sikker på, at det er der brodne kar der har. Jeg tror desværre, at de også har mere alvorlige midler end lige en peberspray, så det bliver vi nok ikke uenige om. Der bliver sagt, at Dansk Folkeparti har indrettet forslaget, så det er spiseligt for alle. Men det tror jeg godt nok ikke på, for jeg kan ikke forestille mig, at vi tidligere har sagt, at vi er fuldstændig ligeglade med diskriminationsforbuddet i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Det er vi ikke.

Men derudover vil jeg sige: Lad os nu ikke grave grøfterne dybere. Jeg har generelt udtalt mig positivt over for beslutningsforslaget, og hvis vi får den der hurdle ryddet af vejen – det kan jeg høre hr. Peter Kofod Poulsen lægger op til – så har vi blot tilbage at undersøge, om de samme regler, der er for brug og erhvervelse af peberspray, herunder i udlandet, også kan anvendes i Danmark. Og så tror jeg faktisk, vi kan nå rigtig langt i den her sag.

Spørgeren.

Jeg beklager, og jeg retter det til, at det er spiseligt for mange.

Men jeg vil gerne høre til det med, at det skal komme an på en prøve, som ordføreren siger. Hvad betyder det?

Ordføreren.

Nu har jeg nået en alder, hvor jeg dårlig nok kan huske, hvad jeg sagde for fem minutter siden. Men det, der skulle komme an på en prøve, var nok, om peberspray egentlig har den effekt, som Dansk Folkeparti og flere spørgere lægger til grund, altså at hvis man bare har en peberspray ved siden af sengen, så vil de angreb være afværget. Og der tror jeg altså, uden at jeg skal gå i detaljer, at de brodne kar nok vil have en eller anden måde at forhindre, at det sker, eller rettere sagt beskytte sig mod pebersprayen, hvis den bliver anvendt.

Men det er ingen hemmelighed, at det giver en tryghedsfornemmelse for mange mennesker. Det kan vi se, og det vil vi ikke negligere i Venstre, og derfor er vi positive over for at gå ind og se nærmere på forslaget.

Tak til hr. Preben Bang Henriksen. Den næste ordfører er hr. Rune Lund, Enhedslisten, som nu har mulighed for at aflægge sin ordførertale. Velkommen.

Det her forslag fra Dansk Folkeparti er et uansvarligt forslag. Det er et forslag, som bygger på en falsk præmis om, at flere våben skulle give mere tryghed, men det modsatte er i virkeligheden tilfældet, altså at Danmark er et af de mest trygge lande i verden, bl.a. fordi vi har en stram våbenlovgivning, og det skal vi selvfølgelig blive ved med at have. Vi skal ikke have en bevæbning af befolkningen med noget, som er et håndvåben. Det vil ikke skabe mere tryghed, det vil skabe mindre tryghed.

Nogle af de andre ordførere har været inde på problematikken om, at det kan føre til en eskalering. Hvis indbrudstyve f.eks. ved, at der ligger peberspray rundtomkring i alle hjem, hvad for et våben vil de så overveje at tage med i stedet for? Pebersprayen kan også blive taget af indbrudstyven og brugt mod beboeren. Den kan også blive brugt i konflikter inden for hjemmet, f.eks. ægteskabelige konflikter, og børn kan få fat på den. Ved indbrud i hjemmet kan den blive stjålet og brugt i andre sammenhænge. Mere peberspray, som er jo et håndvåben, vil føre til, at forekomsten af peberspray generelt vil øges i samfundet, og det vil øge sandsynligheden for, at den vil være mere tilgængelig, f.eks. hvis folk ønsker at tage den med i byen. Det vil selvfølgelig ikke være lovligt, hvis man vedtager det her forslag. Men alt andet lige vil det øge sandsynligheden for, at brugen af peberspray i det hele taget vil vokse, hvis et forslag som det her skulle blive vedtaget.

Så er der også det mere grundlæggende problem, at det sådan ligger mellem linjerne, at peberspray ikke skulle være et voldsomt våben. Og der må man jo bare sige, at brugen af peberspray, også ifølge Østre Landsret, skal betegnes som et angreb af særlig farlig karakter. Det er altså Østre Landsret, som har ment det i en sag.

Det er jeg meget enig i, for det handler jo om, at peberspray ikke er sådan en uskyldig ting, som kommer ud af en dåse. Det handler om, at det er at farligt våben, som f.eks. kan forårsage alvorlige læsioner på hornhinden. Jeg synes, det er meget problematisk, at peberspray flere steder i samfundet bliver omtalt som et uskadeligt middel eller noget, som ikke er det, det netop er, nemlig et håndvåben, som er farligt, og hvis brug skal betegnes som et angreb af særlig farlig karakter, hvis man rent faktisk vælger at benytte sig af det.

Vi har jo også haft diskussionen omkring peberspray i forhold til politiets brug af peberspray. Og der minder den fremførte argumentation lidt om den, som hr. Peter Kofod Poulsen har fremført i salen i dag, nemlig at hvis man gav politiet peberspray – hvilket politiet jo har fået – så ville det føre til mindre magtanvendelse, for så ville politiet i mindre grad bruge stav eller pistol.

Men statistikkerne taler jo deres eget tydelige sprog, for vi kan se, at efter at politiet har fået lov til at benytte peberspray, er peberspray sådan set bare blevet et magtmiddel, som bruges sammen med alle de andre. Derfor er voldsanvendelsen eller magtanvendelsen, hvor der bliver brugt peberspray, blevet øget fra politiets side forstået på den måde, at peberspray sådan set bare er blevet lagt oven i brugen af andre midler, som politiet har til rådighed, f.eks. stav og pistol. Så brugen af peberspray hos politiet har jo ikke ført til mindre brug af magtanvendelsesmidler over for borgerne. Det har faktisk ført til mere.

Samlet set handler det om, at vi skal forebygge kriminalitet, hvad fru Trine Bramsen også var inde på. Det handler om, at vi skal fortsætte en linje, hvor en stram våbenlovgivning i Danmark har været medvirkende til, at vi er et af de mest sikre og trygge lande i hele verden, og derfor kan Enhedslisten ikke støtte det her forslag.

Tak for det. Der er en kort bemærkning fra hr. Peter Kofod Poulsen.

Tak for ordførertalen. Det skal man jo huske at sige, selv om man var uenig i store dele af den. Jeg har bare et simpelt spørgsmål til ordføreren, og det er: Er Tyskland et utrygt land?

Ordføreren.

Tyskland er ikke et utrygt land, men det her handler om, om vi skal tillade, at almindelige mennesker kan blive udstyret med et håndvåben i deres hjem. Det mener vi vil gøre Danmark mere og ikke mindre utrygt.

Spørgeren.

De gange, hvor jeg her for nylig har været i Tyskland, har jeg ikke haft anledning til at tro, at der skulle være noget helt fuldstændig galt, og det til trods for at deres politikere jo altså må have en væsentlig højere tillid til befolkningen, for der kan man jo gå ind – man skal ikke engang registrere sig – og købe en peberspray, hvis man har lyst til at have sådan en liggende ved sengebordet. Mig bekendt har det ikke givet anledning til alle de dårligdomme, som hr. Rune Lund nærmest truer med skal vælte ind over danskerne og gøre os bange og utrygge og starte et våbenkapløb og alle mulige andre ting. Jeg synes da, at hvis man kigger på sammenlignelige lande, falder al den argumentation, som Enhedslisten er kommet med i dag, til jorden. Det har da ikke givet anledning til voldsomme problemer. Så hvor får hr. Rune Lund det her fra?

Ordføreren.

Jeg synes måske, at det i den sammenhæng ville være relevant, hvis hr. Peter Kofod Poulsen kunne levere noget information eller dokumentation for, at det i de lande, som kan være sammenlignelige med Danmark, og hvor man har en mindre restriktiv og mindre stram våbenlovgivning, skulle have bidraget til at bekæmpe kriminalitet i et særligt omfang. Det mener jeg for det første ikke kan bevises. Og for det andet, og det ser vi jo: Når først den her form for lovgivning rent faktisk er indført, kan den være svær at rulle tilbage. Det viser de erfaringer, vi har fra andre lande. Når man har det sådan som Enhedslisten, nemlig at flere våben vil betyde mindre tryghed, så er det jo klart, at så er det den forkerte vej at gå at give befolkningen lov til at kunne bevæbne sig med håndvåben som det her. Også selv om det holdes inden for hjemmets rammer, vil det være et skridt i den forkerte retning.

Hr. Jan Erik Messmann.

Tak. Hr. Rune Lund nævner, at Dansk Folkeparti er et uansvarligt parti. Det vil sige, at alle de lande, vi nu har hørt om, hvor man har lov til at have en peberspray, så alle sammen er uansvarlige. Jeg mener, at det er meget forkert at sige det på den måde.

Der blev også nævnt, at det er angreb af særlig farlig karakter, hvis man har et farligt håndvåben som peberspray liggende derhjemme og bruger det. Vi ved jo også, at alle de ældre og dem, der bor alene, og som er meget bange for at være alene, ville være lykkelige for at have et eller andet, de kunne føle bare gav dem en vis tryghed. Det er jo så nemt, for selv en lille hårspray, som de fleste kvinder har, er jo langt farligere end en peberspray. Så mener hr. Rune Lund ikke, at det er lidt forkert at sige, at det er et farligt håndvåben, for sådan et har vi alle sammen liggende derhjemme?

Ordføreren.

Peberspray er et farligt håndvåben. Det kan medføre alvorlige læsioner på hornhinden, og det er ikke at betragte som et uskyldigt middel. Jeg synes, at det er dybt problematisk, at meget af diskussionen omkring peberspray går på antagelsen om, at peberspray ikke er farligt. Peberspray er farligt. Det er også noget, som Institut for Menneskerettigheder har beskrevet og dokumenteret i en rapport fra 2015, som omhandler politiets brug af peberspray. Det er også noget, som bl.a. Østre Landsret har lagt til grund for en dom, hvor der har været peberspray involveret. Det har man defineret som et angreb af særlig farlig karakter. Det mener jeg faktisk er rigtigt, når man benytter sig af noget, som kan lave alvorlige læsioner på øjet. Og om det er uansvarligt? Ja, det er det, fordi det bygger på en idé om, at flere våben skaber mere tryghed. Det mener jeg er en uansvarlig tilgang.

Tak til hr. Rune Lund. Der er ikke flere korte kommentarer. Den næste ordfører er fru Christina Egelund fra Liberal Alliance.

Tak for det, formand. Liberal Alliance mener principielt, at peberspray bør legaliseres i en eller anden form, og i det omfang er vi jo sådan set enige med forslagsstillerne, for vi mener ikke, at det skal være reserveret til de kriminelle, som ved at omgå loven tilegner sig peberspray, hvorimod helt lovlydige borgere, som bare gerne vil bruge det til at beskytte sig selv, ikke kan få lov til at købe det. Så i princippet er vi enige med Dansk Folkeparti.

Når det så er sagt, er der nogle elementer i det konkrete beslutningsforslag, som gør, at vi ikke kan støtte lige præcis den model. Lad mig bare fremhæve to ting. For første er der det principielle i, at det jo er diskriminerende, at det kun skal være danske statsborgere, som må have peberspray. Andre borgere, uanset om man er dansk statsborger eller ej, bør jo have den samme principielle adgang til peberspray som alle mulige andre. De har også et behov for at beskytte sig selv. Jeg nævnet i flæng min egen mor, som er norsk statsborger, og som har boet i Danmark i omkring 40 år, tror jeg, men ikke har opgivet sit norske statsborgerskab. Hun har ikke dansk statsborgerskab. Hun bor i et hus ude på landet. Hvis det her bliver legalt, kan jeg ikke se noget godt argument for, at hun f.eks. ikke skulle have lov til at kunne beskytte sig. Så det er principielt diskriminerende imod f.eks. min mor. Det synes jeg er en svaghed ved forslaget.

For det andet er der det rent administrative. Jeg synes, man lægger op til en lidt bureaukratisk og tung model, i forhold til hvordan man skal indrette det, og jo særlig en model, der trækker meget hårdt på politiets ressourcer. Det ved jeg er noget, som i forvejen også ligger Dansk Folkeparti meget på sinde. Så det undrer mig lidt, at det lige præcis er den model, man lægger op til. Det synes jeg er en anden svaghed ved det konkrete forslag.

Det ændrer ikke ved, at vi jo i princippet er enige med Dansk Folkeparti i, at peberspray bør legaliseres i en eller anden form, og jeg håber, at vi kan samarbejde med hinanden om at finde en model, som alle synes er god.

Hr. Peter Kofod Poulsen.

Tak for de to rettelser. Jeg kan love ordføreren, at jeg ingen planer har om at diskriminere ordførerens norske mor. Det kunne jeg ikke drømme om. Og jeg tager også forslaget til mig, hvis det er det administrative og det med en for tung model, der er tale om i forslaget. Det skal ikke skille os ad.

Så jeg vil bare spørge ordføreren om noget. Når Dansk Folkeparti nu indsender ændringsforslag, ikke bare på det med statsborgerskabet, men også på det med det administrative – vi kan jo skrive det sammen – vil Liberal Alliance så stemme for det endelige forslag?

Ordføreren.

Først og fremmest tak for intentionen om ikke at ville diskriminere min mor eller andres mødre, som også har et andet statsborgerskab end dansk. Nu skal vi jo ikke til at lave selektiv lovgivning, så tak for det.

I forhold til det andet – hvis vi også skal være lidt seriøse – kommer det jo fuldstændig an på, hvad for en model vi så kan blive enige om at beskrive. Hvis vi kan nå hinanden på det, er vi, som jeg også sagde i min tale, fuldstændig åbne over for at kigge på modeller. Og det synes jeg da absolut vi skulle gøre i fællesskab.

Spørgeren.

Jeg er glad for, at Liberal Alliance, selv om man er trådt ind i regeringen, stadig væk har nogle liberale synspunkter, også på det her område. Så jeg synes, at vi hurtigst muligt skal til at komme i gang med det, for jeg mener, det er vigtigt, at der bliver skabt et flertal for det. Så jeg har ikke yderligere til ordføreren.

Ordføreren.

Hvor er det dejligt at høre, at Dansk Folkeparti sætter pris på, at Liberal Alliance er liberale. Det kan jeg love Dansk Folkeparti for at vi bliver ved med at være.

Tusind tak til fru Christina Egelund, og velkommen til fru Carolina Magdalene Maier fra Alternativet.

Tak for det. I forhold til det her beslutningsforslag fra Dansk Folkeparti skal jeg sige, at Alternativet ikke støtter det. Det er nok ikke nogen overraskelse. Vi er faktisk ret meget principielt imod beslutningsforslaget. Jeg synes faktisk, at det er et ret principielt beslutningsforslag. Hvis man læser lidt bag om de argumenter om, at det ikke er så slemt som at bruge et baseballbat eller en køkkenkniv for at forsvare sig i eget hjem, er der her tale om en meget principiel problemstilling, i forhold til at vi faktisk lever i et ret trygt retssamfund og at vi har overgivet den opgave, det er at beskytte vores borgere, til vores politi. Sådan har det historisk været i Danmark, og sådan synes vi også det fortsat skal være.

I det omfang, man begynder at opfordre til eller at foreslå, at borgere i Danmark erhverver sig et remedium – det være sig en peberspray som i det her tilfælde – med det specifikke formål at skulle forsvare sig selv mod f.eks. en indbrudstyv, går vi også på kompromis med hele det grundlæggende princip i vores trygge retssamfund. Så ved jeg godt, at der stadig væk foregår indbrud, men vi har et politi, som vi kan ringe til. Så i det omfang, vi begynder at anerkende, at det skulle være nødvendigt at anskaffe sig peberspray til selvforsvar og som nødværge, går vi simpelt hen på kompromis med principperne for det samfund, som vi egentlig synes at vi gerne vil have.

Så kan vi godt gøre det tryggere. Det kan vi i hvert fald godt. Der er jeg meget enig med både Enhedslistens og Socialdemokratiets ordførere, når de siger, at det handler om forebyggelse. Men at danske borgere skal erhverve en peberspray, som skal ligge i skuffen i det tilfælde, at der kommer en indbrudstyv, er vi principielt uenige i. Hvis man så bruger det baseballbat, man har stående ude i garagen, eller den køkkenkniv, man har liggende i skuffen, hvis det tilfælde skulle indfinde sig, at man bliver overfaldet i sit hjem, er det nogle remedier, som man har i forvejen, og som man skal bruge til andre formål.

Jeg kunne også godt tænke mig at knytte yderligere to kommentarer til det. Den ene er, at antallet af indbrud i Danmark er faldende, så hvad er egentlig ræsonnementet bag at komme med det her forslag? Vi har en nedadgående kurve over indbrud i Danmark; det går faktisk den rigtige vej, og det er jo positivt. Det kan stadig væk blive bedre, men det er dog positivt.

Den anden er, at hvis man mener, at vi ikke beskytter vores borgere ordentligt i Danmark, og at der skal flere politimæssige ressourcer til den almindelige varetagelse af den opgave at beskytte borgerne i deres eget hjem, er det jo et ressourcespørgsmål, som handler om, hvordan vi prioriterer politiets ressourcer i Danmark. Her kunne man jo overveje, om vi gør det rigtige. Jeg vil gerne tage prioritetsdiskussionen, for den synes jeg er meget vigtigere, nemlig om vi skulle overveje, om alle de ressourcer, som vi lige nu bruger til grænsekontrol, kunne bruges til at passe på de danske borgere, hvis vi mener at der er mere brug for det.

Så det er på det principielle plan, at vi er uenige, og jeg vil egentlig gerne takke de ordførere, der har frembragt nogle andre argumenter imod, som jeg ikke selv har tænkt på, eller som vi ikke har drøftet, bl.a. det her med, hvad det egentlig vil betyde for sikkerheden i hjemlandet, at der ligger en peberspray i en skuffe i et sengebord. Det tror jeg heller ikke er særlig trygt for en familie med børn. Så alt i alt: Tak for forslaget, men vi kan ikke støtte det fra Alternativets side.

Hr. Peter Kofod Poulsen.

Det kommer ikke som den store overraskelse for mig, må jeg jo indrømme, at Alternativet ikke kan støtte det. Men der er nu noget i argumentationen, der tvinger mig til at spørge Alternativets ordfører om noget. Der blev brugt den her argumentation om, at antallet af indbrud i Danmark er faldende, og det er så et godt argument for, at man ikke skal følge vores forslag. Man kunne også vende den om: Altså, hvis antallet af indbrud i Danmark var stigende, ville Alternativet så kunne støtte sådan et forslag? Eller er det bare retorik i forhold til antallet af indbrud?

Ordføreren.

Nej, vi ville heller ikke støtte sådan et forslag, hvis antallet af indbrud i Danmark var stigende. Vi mener sådan set ikke, at man skal have et redskab i sit hjem, som målrettet er møntet på at kunne forsvare sig selv, når det er sådan et redskab, som potentielt kan være farligt. Når jeg stiller spørgsmålet, er det jo mere, fordi jeg stiller spørgsmål til DF's ordfører eller til Dansk Folkeparti om, hvorfor det egentlig er nødvendigt overhovedet at fremsætte det her forslag, når nu der sådan set ikke umiddelbart er nogen åbenlys årsag til det.

Tak til fru Carolina Magdalene Maier, og velkommen til fru Zenia Stampe fra Radikale Venstre.

Tak. Vi kan ikke støtte beslutningsforslaget. Det har jo været fremsat i en lidt anden version tidligere, men vores argumenter er for så vidt de samme. Vi er imod øget udbredelse af våben, og en peberspray er et håndvåben. Vi er bange for, at det vil føre til en generel optrapning, jo ikke bare i hjemmene, men at det, at man har nemmere adgang til håndvåben, også vil gøre, at de vil blive spredt mere.

Vi er også bange for uheld. Det kan være vådeskud, at man måske kommer til at bruge det mod den forkerte. Man skal jo ikke glemme, at politiet er uddannet i også at finde ud af, hvornår der er en kritisk situation, og hvornår man skal bruge et våben. Det er jo ikke sådan noget, vi andre har en uddannelse i.

Vi er også bange for friendly fire. Jeg ved ikke, hvad den rigtige term ville være her, men jeg tror, I ved, hvad jeg mener, nemlig at man måske kommer til at bruge det mod sønnen, der kommer sent hjem og måske har glemt at fortælle mor og far, at han altså har tænkt sig at overnatte derhjemme. Eller hvad nu, hvis det er nogle børn, der får fat i en peberspray? Den type uheld er vi bange for kan ske, hvis sådan et våben ligger derhjemme.

Så er vi også bange for den falske tryghed, altså at man tror, at det vil øge sikkerheden, når det modsatte jo i virkeligheden kan være tilfældet. For man kan måske ikke tage det fra folk, at de kan føle sig mere sikre, hvis de har sådan en liggende i skuffen, men resultatet kan jo meget vel være det modsatte. For vil det rent faktisk øge ens sikkerhed, at man tyr til nødværge?

Altså, der er ingen tvivl om, at der sikkert er mange indbrudstyve og hjemmerøvere, der godt kunne fortjene at få noget i hovedet, og at det gjorde lidt ondt i øjnene, men er det også tilrådeligt at opfordre folk til at bruge peberspray i sådan nogle situationer, eller handler det i virkeligheden om at sørge for, at de mennesker kommer af sted, inden de har nået at forvolde skade på de mennesker, som de forbryder sig mod? Det vil nok være mit råd – og jeg tror, det er det råd, som de fleste fagfolk vil give – nemlig at det selvfølgelig handler om i sådan en situation at sørge for, at man ikke bliver udsat for vold. Og jeg tror desværre, at tilstedeværelsen af en peberspray kunne optrappe situationen og føre til vold.

Så er der jo også noget, flere har nævnt heroppe, nemlig hvem det er, Dansk Folkeparti typisk har brugt i deres argumentation. Det har været ældre sagesløse mennesker, men er det den ældre fru Olsen på 85 år, der først får fat i pebersprayen på natbordet, eller er det den unge indbrudstyv?

Så derfor har jeg i hvert fald meget svært ved at se, at introduktion af lovlige peberspray i de private hjem kunne føre til øget sikkerhed – måske en falsk tryghedsfølelse, men når den konkrete situation måtte melde sig, tror jeg, at tilstedeværelsen og anvendelsen af det her våben i langt de fleste tilfælde ville føre til en farlig optrapning, altså farlig for den person, som er offeret i et eventuelt hjemmerøveri.

Tak til fru Zenia Stampe. Der er ingen korte bemærkninger, så vi går til SF's ordfører, fru Lisbeth Bech Poulsen, der er på vej nu. Velkommen.

Det her er jo ikke en ny diskussion. Vi har den med jævne mellemrum, og der er heller ingen, der er i tvivl om DF's holdning til det her område.

Men lad mig starte med at sige, at i SF kan vi ikke støtte det her forslag. Det tror jeg heller ikke kommer som en overraskelse for hr. Peter Kofod Poulsen, der er ordfører på det her område. Jeg synes, at der er – og det vil jeg også rose mine kolleger for at have gennemgået ret systematisk – grund til at punktere nogle myter. Hver eneste gang vi taler om hjemmerøverier og peberspray, behov for beskyttelse osv., kan man få det indtryk, at Danmark er et arnested for hjemmerøverier, at kriminaliteten er hastigt voksende, og den måde, vi taler om de her ting på som politikere, som ministre, smitter også af på, hvordan befolkningen har det og den oplevede tryghed.

I måling efter måling kan vi jo se det lidt mærkværdige, at borgernes tryghed falder, samtidig med at kriminaliteten falder. Det burde jo være omvendt. Det burde være sådan, at den oplevede tryghed også fulgte med et mere trygt samfund, og det er jo den glædelige nyhed – det var fru Trine Bramsen også inde på – at vi faktisk har et mere trygt samfund. Kriminaliteten på en lang række områder er faldende, og det er jo rigtig positivt. Det betyder jo selvfølgelig ikke for den enkelte person, den enkelte familie, der er udsat for et røveri, et indbrud, at nogle trænger ind i deres private hjem, at det ikke er en af de mest grænseoverskridende følelser og oplevelser, man kan komme ud for. Jeg har heldigvis ikke selv været udsat for det, men jeg tror, at det må være noget af det allerallermest ubehagelige.

Men som hr. Rune Lund også var inde på, kan vi jo desværre se i lande, hvor man begynder at få forskellige slags håndvåben, og det er peberspray også, at det næste gang kan blive et andet våben for til sidst at blive pistoler eller revolvere, eller hvad det kan være. Det er ikke det, vi taler om her, det vil vi selvfølgelig gerne understrege og anerkende, men så eskalerer det. Hvad skal der så ske, hvis der er en indbrudstyv? Skal vedkommende så i håndgemæng med en ældre dame? Grunden til, at vi er et af de mest fredelige samfund, som Enhedslistens ordfører også var inde på, er, at vi har en meget streng våbenlovgivning, at vi ikke synes, at vi skal sige til borgerne, at de skal begynde at komme i fysisk håndgemæng med folk, der begår indbrud eller noget andet.

Så synes jeg også – det var jeg ikke selv opmærksom på – at hr. Preben Bang Henriksen havde en pointe, nemlig at det faktisk slet ikke ville være EU-medholdeligt i øjeblikket, hvis man skulle køre det til ende, nemlig hvem der må have lov at bruge peberspray. Det i sig selv sætter jo en stopper for, at det her kunne blive gennemført. Men fra SF's side vil vi heller ikke støtte det, selv om der ikke var det argument.

Vi synes, at det er positivt, at vi ser kriminaliteten falde inden for rigtig mange områder. Nogle af de få områder, hvor den stiger, er cyberkriminalitet og økonomisk kriminalitet, og det skal vi også have bugt med, men de kriminalitetsformer, hvor folk virkelig føler den utryghed, hvor det er deres liv og levned, deres familie, deres eget hjem, er faldende, og der skal forebygges endnu mere. Det hørte jeg også ordføreren fra DF anerkende, nemlig at forebyggelse er det allervigtigste, for det er selvfølgelig vigtigere, at nogle undgår at blive udsat for de her ting, end efterfølgende at få straffet dem, der har gjort det, eller at bruge peberspray. Så det vigtigste er selvfølgelig at sikre, at det slet ikke sker.

Der har vi jo også i en anden anledning foranlediget af fru Trine Bramsen og andre diskuteret indbrudssikring, og det er også derfor, at vi siger, at det vigtigste er at sikre, at vi kan få antallet af indbrud i danske hjem markant ned. Det kender vi godt løsningen til. Det er jo ret interessant. Vi ved godt, hvad der skal til. Vi har desværre for mange indbrud i det her land, og vi ved godt, at noget så simpelt som en 3-sekundersregel for at sikre, at vinduer og døre ikke så nemt kan blive brugt til at bryde ind, er noget af det, der skal til. Det er der, vores fokus er. Vi synes, at det er en glidebane med peberspray og det, det kan eskalere til. Vi ser det som et håndvåben, så vi kan ikke støtte beslutningsforslaget.

Tak til fru Lisbeth Bech Poulsen. Der er ingen korte bemærkninger, og derfor skynder vi os over til hr. Naser Khader fra Det Konservative Folkeparti.

Dansk Folkeparti har fremsat et beslutningsforslag om at give mulighed for at lovliggøre peberspray til selvforsvar inden for rammerne af lovligt nødværge. Vi er i Det Konservative Folkeparti faktisk meget positivt indstillet over for forslaget. Det er vigtigt, at folk føler sig trygge i eget hjem, og man skal ikke være bange for at blive overfaldet i eget hjem.

Når det er sagt, kan vi i Det Konservative Folkeparti ikke støtte forslaget, fordi der er en række praktiske udfordringer, som justitsministeren også har gjort rede for, og som ikke er forenelige med at få det gennemført. Det drejer sig bl.a. om, at det kun gælder danske statsborgere over 18 år – der er et diskriminerende aspekt i det – og at man skal kunne købe det hos politiet. Rigspolitiet har netop i denne sag frarådet at lovliggøre peberspray. Det vil beslaglægge en masse ressourcer af politiets i forvejen meget knappe ressourcer, for de skal også kunne godkende ansøgere og registrere alle spraydåserne, og det tager altså en masse ressourcer fra politiet.

Vi har noteret, at Justitsministeriet er i gang med at indhente erfaringer og oplysninger fra andre lande, hvor peberspray er lovligt. Det Konservative Folkeparti støtter ikke forslaget i denne omgang. Tak.

Hr. Peter Kofod Poulsen har en kort bemærkning.

Og det er vitterlig blot en bemærkning. Jeg vil bare over for ordføreren selvfølgelig sige det samme, som jeg har sagt til andre ordførere, nemlig at hvis det drejer sig om praktiske ændringer af det her forslag, som at det er politiet, der skal godkende, eller politiet, der skal sælge, står det jo til fri debat – det er til forhandling. Det samme gælder det statsborgerskabskrav, der ligger i forslaget, det ændrer vi også meget gerne på. Så ordføreren må endelig ikke tage herfra og tro, at det her er hugget i cement, for alt kan altså laves om igen. Det var bare det.

Ordføreren.

Det er vi meget, meget glade for at høre. Men det ændrer ikke på, at politiet er presset, politiet mangler en masse ressourcer. Vi har afsat mange af politiets ressourcer til terrorbekæmpelse og andre områder, og det har en højere prioritet på nuværende tidspunkt. Som sagt er vi positivt indstillet, men bare ikke lige i den her omgang. Vi venter, til politiet har fået flere ressourcer.

Spørgeren.

Det, ordføreren siger i forhold til politiet, synes jeg er helt fair, og det er også derfor, jeg tilbyder ordføreren, at vi kan fjerne det her fra politiet, så vi helt kan friholde politiet fra den her byrde, det måtte være, og som ligger i det her forslag, for jeg er sådan set enig med De Konservative i, at vi hurtigt skal have et stærkere politi. Vi skal jo også her i efteråret drøfte optaget på politiuddannelsen for 2018 og 2019, og det tror jeg bliver en spændende diskussion, så ordføreren må endelig ikke tro, at det skiller os ad.

Ordføreren.

Jeg er glad for meldingen. Tak.

Vi siger også tak heroppefra til hr. Naser Khader. Og så er vi kommet til ordføreren for forslagsstillerne, hr. Peter Kofod Poulsen fra Dansk Folkeparti.

Tak for det, og tak til ordførerne, og tak til ministeren for de bemærkninger, der er faldet i løbet af den her debat. Vi har jo på baggrund af et forslag om legalisering af peberspray, som vi fremsatte for en rum tid siden, fremsat et nyt, og det er det, vi behandler nu. Dengang vi førstebehandlede det sidste forslag i salen, var der en del skepsis og bekymringer fra andre partier, særlig fra Venstre, Danmarks liberale parti, og i Dansk Folkeparti er vi jo et utrolig lyttende parti, og det betyder, at vi jo satte os ned og lavede et helt nyt forslag, hvor de bekymringer, der blev rejst af vores gode venner i blå blok, blev taget til efterretning, rettet til i det nye forslag, så det som udgangspunkt var muligt for alle blå partier at stemme for det her forslag. Det betyder også, at forslaget, vi her behandler, alene muliggør, at man kan have en peberspray i sit eget hjem. Det er ingen hemmelighed, at jeg gerne var gået videre, men hvis det er det, det kræver for at få andre gode folk med, er det sådan, det må være. Men man må ikke have lov til at medbringe den. Der er alene tale om en mulighed for at forsvare sig selv, hvis man måtte blive udsat for kriminalitet; det kunne f.eks. være et hjemmerøveri. Vi synes, en peberspray er en ganske fornuftig anordning, i og med at den jo ikke giver de her varige skader for den person, der bliver udsat for den, som hvis man eksempelvis bruger andre forsvarsmidler, altså hvis man trækker en kniv fra køkkenskuffen eller rækker ud efter kagerullen eller andre ting, man lige kunne have ved hånden.

For os har det igennem mange år givet anledning til stor undren, at vi i Danmark indtil nu i hvert fald har haft et flertal imod peberspray, når man tænker på, at der i mange andre lande sagtens kan findes fornuftige løsninger for borgerne. En stribe lande har allerede åbnet op for, at deres borgere kan eje en peberspray: Østrig, Frankrig, Finland, Portugal, Italien, Schweiz, Spanien og Tyskland. Det er bare for at nævne nogle enkelte. Og så undrer jeg mig over, hvad begrundelsen mon må være for, at danskerne skulle være mindre ansvarlige end borgerne i de lande, jeg lige listede op. For det er jo det, der er signalet, når man ikke vil legalisere de selv samme forsvarsmidler, som borgere i andre sammenlignelige lande har haft adgang til igennem mange år. Mig bekendt har det ikke givet anledning til en masse problemer, mig bekendt går det så glimrende.

Samtidig rummer vores forslag også en hel del begrænsninger: f.eks. skal man være 18 for at have en peberspray; den skal kunne identificeres med et serienummer, så der er kontrol med det; man skal indhente en tilladelse til at have en, men så kan man eventuelt lave en begrænsning, så folk, der er dømt for personfarlig kriminalitet, ikke kan få en tilladelse; man skal meddele det til politiet, hvis man mister sin spray. Men det åbner altså også op for, at hr. og fru Jensen, der måtte ønske at have en peberspray derhjemme, får mulighed for at have det uden at blive kriminaliseret.

Samtidig synes jeg også, det må være min pligt at opfordre de borgerlige partier, som jo inden valget havde en masse holdninger og var utrolig liberale på det her område, til at stå på mål for de holdninger, man havde indtil for ganske nylig. Tillad mig at citere den nuværende udlændinge- og integrationsminister, Inger Støjberg: »Tiden er kommet til, at vi legaliserer peberspray som selvforsvar i eget hjem. Man skal ikke rende rundt med det på gaden, men jeg forstår godt de danskere, der er utrygge og har en peberspray stående på natbordet.« Det er et citat fra 2014, så så lang tid er der altså ikke gået. Og jeg synes, at Inger Støjberg i den her sag har fuldstændig ret, og at det, hun sagde, var meget fornuftigt. Eller Simon Emil Ammitzbøll fra Liberal Alliance, der også i 2014 ønskede at liberalisere det, og han udtalte, at det var ganske fint, at man kunne have en peberspray i eget hjem. Så der burde jo være kræfter i blå blok, der arbejdede på at gøre talerne fra før valget til virkelighed nu, hvor vi endelig har chancen for at gøre det. Jeg vil da også gerne her kvittere særlig for ordførertalen fra Liberal Alliances ordfører, der jo gjorde det meget klart, at det var noget, man arbejdede for i regeringen. Det synes jeg er positivt. Fra Dansk Folkepartis side vil vi skubbe videre, for at vi kan komme i mål med det her, inden vi får et valg. Så nu håber jeg bare, der er handling bag ordene, så vi kan komme i gang. Jeg skal også sige her, inden jeg lukker af, at skulle der være ønsker om, at der bliver fremsat et bestemt ændringsforslag – det har der fra et par af ordførernes side været ønske om – gør Dansk Folkeparti gerne det, for at vi kan komme videre. Tak.

Dermed siger vi tak til ordføreren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Retsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.