Til beslutningsforslag nr.
B 110
Folketinget 2016-17
Betænkning afgivet af Indfødsretsudvalget den 29. maj 2017
Betænkning
over
Forslag til folketingsbeslutning om statsborgerskab til unge født og opvokset i
Danmark
[af Kirsten Normann Andersen (SF) m.fl.]
1. Udvalgsarbejdet
Beslutningsforslaget blev fremsat den 30. marts 2017 og
var til 1. behandling den 19. maj 2017. Beslutningsforslaget
blev efter 1. behandling henvist til behandling i Indfødsrets-
udvalget.
Møder
Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 1 møde.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 1 spørgsmål til udlændinge- og inte-
grationsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har be-
svaret.
2. Indstillinger og politiske bemærkninger
Et
flertal i udvalget
(S, DF, V, LA og KF) indstiller be-
slutningsforslaget til
forkastelse.
Et
mindretal i udvalget
(EL, ALT, RV og SF) indstiller
beslutningsforslaget til
vedtagelse uændret.
Alternativets medlem af udvalget indstiller forslaget til
vedtagelse, da ALT mener, at unge mennesker, der er født
og opvokset i Danmark, naturligvis skal have mulighed for
at få dansk statsborgerskab uden at skulle bestå danskprøver
og have testet deres viden om Danmark. Derfor mener ALT,
at dette beslutningsforslag om en genindførelse af den tidli-
gere § 3 A i indfødsretsloven er et vigtigt skridt i den rigtige
retning. ALT vil dog gerne i fremtiden drøfte mulighederne
for, at adgangen lettes yderligere. Dette kunne f.eks. ske
ved, at børn og unge, der er kommet til Danmark som børn,
også får mulighed for at få statsborgerskab ved at afgive en
erklæring, eller ved at fjerne karakterkravet og den øvre
grænse på 19 år, der indgår i forslaget, som det her er frem-
sat.
Socialistisk Folkepartis medlem af udvalget mener, det er
vigtigt, at personer, som er født og opvokset i Danmark, har
lettere ved at få dansk statsborgerskab og dermed blive en
del af det demokratiske fællesskab i Danmark. SF mener,
det kan styrke dels sammenhængskraften i samfundet, når
det danske samfund kommer nogle unge mennesker, som
har haft hele deres liv og opvækst i Danmark, i møde, dels
integrationen. Derfor har forslagsstillerne også lagt vægt på,
at der ud over krav om, at den unge er født i Danmark, fort-
sat skal stilles en række andre krav, som det også fremgik af
bemærkningerne til lovforslaget fra 2014 (jf. L 162, folke-
tingsåret 2013-14), der dengang lettede unges vej til et
dansk statsborgerskab.
» (…) Herudover skal den unge enten have aflagt folke-
skolens afsluttende prøver i 9. eller 10. klasse med et samlet
karaktergennemsnit på mindst 02 efter 7-trins-skalaen eller
være fyldt 18 år. Det er endvidere en betingelse, at den unge
ikke er fyldt 19 år, at den unge på erklæringstidspunktet har
bopæl i Danmark og har haft bopæl i Danmark i sammen-
lagt mindst 12 år, heraf sammenlagt mindst 5 år inden for
de sidste 6 år. Den unge må endvidere ikke være idømt eller
meddelt en række nærmere fastsatte sanktioner, ligesom den
pågældende ikke på erklæringstidspunktet må være sigtet
for en lovovertrædelse.«
Inuit Ataqatigiit, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin var på
tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret
med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til
at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i be-
tænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen.
AX020340