Det første punkt på dagsordenen er:

1) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 110:

Forslag til folketingsbeslutning om statsborgerskab til unge født og opvokset i Danmark.

Af Kirsten Normann Andersen (SF) m.fl.

(Fremsættelse 30.03.2017).

Forhandlingen er åbnet. Vi lægger ud med udlændinge- og integrationsministeren. Værsgo.

Socialistisk Folkeparti foreslår med det her beslutningsforslag at genindføre den tidligere erklæringsadgang i indfødsretslovens § 3 A, og det betyder således, at unge født og opvokset i Danmark under visse betingelser har mulighed for at blive danske statsborgere ved at afgive en erklæring. Jeg kan allerede med det samme sige, og det kommer nok ikke bag på så mange, at regeringen ikke kan støtte det her beslutningsforslag.

Med forslaget vil man gå tilbage til den tidligere retstilstand, hvor unge udlændinge, som er født i Danmark, kunne blive danske statsborgere blot ved at afgive en erklæring, uden at der blev stillet krav om danskkundskaber på et vist niveau, og uden at der bliver stillet krav om kendskab til danske samfundsforhold. Disse unge kan i dag på lige fod med alle andre udlændinge søge om dansk statsborgerskab ved naturalisation, og de skal i den forbindelse selvfølgelig opfylde de helt almindelige betingelser.

Erklæringsadgangen blev indført under den tidligere socialdemokratisk ledede regering i juni 2014 og gav unge født og opvokset i Danmark mulighed for automatisk at erhverve dansk statsborgerskab ved at afgive erklæring over for Statsforvaltningen. Der var altså tale om en meget lempelig og meget nem adgang for disse unge til at erhverve dansk statsborgerskab. I forhold til disse unge udlændinges danskkundskaber og kundskaber og kendskab til danske samfundsforhold blev der alene stillet krav om, at de unge skulle have afsluttet folkeskolens 9. klasse eller 10. klasse med et samlet karaktergennemsnit på 02.

For personer mellem 18 og 19 år blev der slet ikke stillet noget uddannelses- eller karakterkrav, og herudover indgik det ikke i ordningen, at Politiets Efterretningstjeneste skulle vurdere, om de unge udlændinge kunne være til fare for landets sikkerhed. Regeringen mener ikke, at man med disse betingelser eller rettere sagt fraværet af betingelser i tilstrækkelig grad kan sikre, at dansk statsborgerskab alene tildeles personer, som reelt er integreret i det danske samfund.

Da Folketinget ophævede erklæringsadgangen i februar 2016, var det med bred opbakning til den daværende Venstreregering, og det betød så, at både Socialdemokratiet, Liberal Alliance, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti stemte for. Formålet med lovgivningen var helt klart at sikre, at dansk statsborgerskab i højere grad tildeles mennesker, som reelt er integreret i det danske samfund. Så med de regler, som vi har i dag, sikrer vi os i højere grad, at det kun er dem, der virkelig vil Danmark, der får et statsborgerskab. Og det er specielt at få dansk statsborgerskab, og sådan skal det vedblive med at være.

Det er fortsat regeringens grundlæggende opfattelse, at tildeling af statsborgerskab er af stor betydning både for den enkelte, men jo også for det danske samfund, og at der derfor skal stilles høje krav, når man søger om dansk statsborgerskab. Det er kun personer, som reelt er integreret, og som har vist, at de vil Danmark, der også skal belønnes med et dansk statsborgerskab. Dermed er det jo sagt igen: Regeringen kan ikke støtte beslutningsforslaget.

Tak til ministeren. Og der kom lige en enkelt spørger. Fru Kirsten Normann Andersen, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Jeg hæftede mig ved ministerens opfattelse af, at vi slet ikke stiller nogen krav til de unge med det forslag, som SF fremlægger i dag. Jeg kunne godt have den opfattelse, at vi stiller ualmindelig mange krav til vores unge i forhold til at følge en folkeskole, gennemgå en uddannelse og lære dansk og alle mulige andre ting.

Er det ministerens opfattelse, at vi i forhold til unge med anden etnisk baggrund, som er født og opvokset i Danmark, overhovedet ikke stiller nogen krav?

Ministeren.

Det kan da godt være, at der bliver stillet krav, men man kan sige, at de jo desværre ikke bliver opfyldt. Så sent som i dag er der kommet en opgørelse i det, der hedder PISA Etnisk, hvor man har kigget på både førstegenerationsindvandreres og andengenerationsindvandreres kvalifikationer, når de forlader folkeskolen. Her kan man se, at det jo rent faktisk er sådan, at det går tilbage, for andengenerationsindvandrere, som er født og opvokset i Danmark, klarer sig i mange tilfælde dårligere, end førstegenerationsindvandrere gør. Og når man kan have en situation – og det er jo det, vi har nu – hvor 40 pct. af de andengenerationsindvandrere, som forlader folkeskolen, kommer ud med et niveau på 02 og derunder, så er der da noget galt. Så kan man jo ikke begå sig i det danske samfund på ordentlig vis; man har ikke muligheden for at komme igennem en ungdomsuddannelse; man behersker ikke sproget. Og så er der da noget rivende galt, hvis man er født og opvokset her.

Så er det bare, jeg siger, at så skal man i hvert fald ikke oveni også have et dansk statsborgerskab. Det mindste er dog, at man behersker sproget.

Spørgeren.

Jeg er fuldstændig enig i, at der er rigtig mange unge, som er udfordret – det er ikke alle unge, der er så heldige at være født med en sølvske i munden. Og det er heller ikke alle unge, som er begavet med forældre, som har mulighed for at hjælpe dem igennem det danske uddannelsessystem. Men er en motivation i forhold til både at tage en uddannelse og lære det danske sprog og så alligevel ikke at være sikker på, at man faktisk også bliver en del af det danske samfund, ikke en kæmpestor udfordring at give unge, som i forvejen er udfordret?

Ministeren.

Jeg mener, at det er fuldstændig rimeligt. Man skal ikke være dansk statsborger, hvis ikke man behersker sproget, og hvis ikke man har kendskab til det samfund, som man bor og lever i.

Det, vi sådan set taler om nu, er, at børn og unge, der er født og opvokset i Danmark, ikke taler dansk på et niveau, så de med rimelighed kan komme til at klare sig igennem en ungdomsuddannelse. Og så kan vi i øvrigt se, at de familier, hvor man rent faktisk taler dansk i hjemmet, er bedre stillet. Den eneste måde, hvorpå de indvandrerfamilier, vi taler om her, også kommer til at tale dansk derhjemme, er jo, hvis forældrene kommer ud på arbejdsmarkedet. Så det er ikke et spørgsmål om, om man er født med en sølvske i munden, eller hvordan det nu blev sagt. Det handler om, at man skal tage del i det samfund, som man nu engang bor og lever i. Ellers skal man jo ikke have et dansk statsborgerskab. Det synes jeg faktisk siger sig selv.

Så er hr. Christian Langballe kommet på plads og har bedt om ordet. Værsgo.

Jeg kunne egentlig godt tænke mig at spørge om det helt grundlæggende. Sådan som det her forslag er bygget op, betyder det jo faktisk, at de krav, der stilles til en afsluttende eksamen i 9. og 10. klasse med et minimumsgennemsnit på 02, jo sådan set er ligegyldigt, fordi man alligevel kan få statsborgerskab, når man bliver 18 år. Det vil sige, at de krav, der er nedfældet i det her forslag, er fuldstændig ligegyldige. Man skal jo ikke leve op til dem. Man kan bare gå hen og få et statsborgerskab ved erklæring, når man bliver 18 år. Er det ikke rigtigt?

Ministeren.

Det er fuldstændig rigtigt. Jeg tror, at hr. Christian Langballe og jeg ser meget ens på det her beslutningsforslag. Ellers skulle jeg blive meget overrasket, når vi kommer lidt længere hen i debatten.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til ministeren. Så tager vi hul på rækken af ordførere, og den første er Socialdemokratiets ordfører, fru Astrid Krag. Værsgo.

Tak for det. Beslutningsforslaget, som vi behandler nu, har et skær af genudsendelse over sig. Vi skal nemlig ikke så lang tid tilbage, da Folketinget sidst behandlede det konkrete, som beslutningsforslaget også handler om. Det er kun lidt over et år siden: i januar-februar sidste år. Derfor kan min ordførertale også overstås sådan relativt hurtigt.

Det var jo sådan, at med en lovændring afskaffede vi erklæringsadgangen til statsborgerskab for unge født i Danmark og fjernede altså den automatik, som der i en kort periode havde været i tildelingen af statsborgerskab til den gruppe af unge. Det gjorde vi fra Socialdemokratiets side med følgende vurdering, der jo ikke har flere måneder på bagen, end at den kan tåle at blive brugt igen, nemlig at det er fornuftigt, at der skal søges om at opnå dansk indfødsret på baggrund af nogle på forhånd fastsatte kriterier, der understøtter sprog, samfundsforståelse, demokrati, selvforsørgelse og loyalitet, også for den her gruppe af unge.

Vi sagde dengang, og derfor vil jeg også gentage her i dag, at vi gerne havde set, at ligesom folkeskolens afgangsprøve i dansk bliver anset for fornøden dokumentation for sprogkravet, burde den også kunne træde i stedet for indfødsretsprøven. Det fik vi ikke opbakning til dengang. Det vil folk her i salen kunne huske, og derfor forventer jeg heller ikke, at der kommer opbakning til det her i dag. Det ville da være glædeligt, men jeg forventer det ikke og da slet ikke her fra talerstolen og i Folketingssalen, da den slags overvejelser nu engang bedst finder sted i et forhandlingslokale, hvor vi jo i hvert fald ifølge regeringsgrundlaget får lejlighed til at sidde igen på et tidspunkt.

Så bare for at summere op: Ikke overraskende – jeg kan også se på SF's ordfører, at det nok ikke er det store chok – afviser vi beslutningsforslaget.

Det gav anledning til en enkelt kort bemærkning fra hr. Jan E. Jørgensen, Venstre.

Det er vi jo glade for at Socialdemokratiet gør, men Socialdemokratiet var også med til at indføre den her adgang. Hvad var det udslagsgivende for, at Socialdemokratiet skiftede standpunkt?

Ordføreren.

Jamen som jeg jo også i virkeligheden citerede hr. Mattias Tesfaye for, som var barselsvikariat for mig, da det her blev behandlet, er det ud fra en vurdering af, at det sådan set er helt fornuftigt, at der ikke er en automatik, men at vi knytter nogle konkrete krav til det at få et statsborgerskab, også for den her gruppe af unge.

Spørgeren.

Ja, men det var jo også argumenter, vi forsøgte os med, da Socialdemokratiet sad i regering. Jeg konstaterer jo så bare, at Socialdemokratiet er et parti, der har en væsentlig mere fornuftig udlændingepolitik, når man er i opposition, end når man er i regering. Vi kan jo så bare håbe, at det fortsætter på den måde.

Ordføreren.

Det tror jeg vist var mere at betragte som politisk drilleri end et egentligt substantielt indlæg eller spørgsmål, så det lader jeg bare stå på sådan en fin og fredelig fredag.

Men vi går videre til et nyt spørgsmål, nemlig fra fru Kirsten Normann Andersen, SF. Værsgo.

Tak for det. Jeg vil i og for sig bare høre, om ordføreren også anerkender, at det, at vi har strammet lovgivningen på det her område, også betyder, at de rigtig mange unge etniske danskere, som fint levede op til kravene, der blev stillet i det tidligere lovforslag, nu har fået en væsentlig mere usikker ungdom og et væsentligt større besvær med at skulle få det danske statsborgerskab.

Ordføreren.

Jamen jeg tror slet ikke, man behøver at gøre det så dramatisk. Jeg har jo læst lidt op på det, for jeg var på barsel, da vi behandlede det her, og jeg kan se i det betænkningsbidrag, som jo bl.a. SF selv har afgivet til den her lovændring, at man deri skriver, at langt de fleste af de mennesker, der var målgruppen for den erklæringsadgang, som nu foreslås afskaffet, jo alligevel får dansk statsborgerskab. Det tror jeg sådan set at man havde ret i, da man skrev det fra SF's side. Ja, så det er ikke så dramatisk.

Så siger vi tak til ordføreren. Den næste i rækken er hr. Christian Langballe, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak, formand. Med dette forslag trækkes en i mere end én forstand gammel traver af stalden. Ikke blot fremsatte den forrige røde regering forslaget i 2014, men det var faktisk også gældende praksis i tiden før 2001 og blev lavet om på vores anbefaling. På den måde er der intet nyt under solen. Det er vel den samme argumentation og den samme ideologi, der ligesom driver det her forslag frem, som dengang.

Det handler om, om unge, der er født og opvokset her i Danmark, kan få statsborgerskab ved erklæring. Jeg kan godt huske diskussionen fra 2014, da forslaget blev fremsat sidste gang. Det var under den socialdemokratisk ledede Thorningregering, eller man skulle måske snarere sige den radikalt ledede Thorningregering. Karen Hækkerup var justitsminister. Min kritik dengang var omtrent den samme, som den er i dag. Forslaget trækker i den helt forkerte retning. For at sige det anderledes er det simpelt hen et utrolig dårligt forslag, som overhovedet ikke er på omgangshøjde med virkeligheden, men hviler på utopiske drømmesyn. Man foreslår, at unge, der er født og opvokset i landet, gennem folkeskolens afsluttende eksamen i 9. og 10. klasse og med et lavt snit på 02 skal kunne få statsborgerskab. Ja, det vil sige, at det snit behøver de slet ikke at have, for når de bliver 18 år, kan de under alle omstændigheder få statsborgerskabet ved erklæring. Men hvorfor så overhovedet stille nogen som helst former for krav, når de kan få statsborgerskabet under alle omstændigheder? Det forstår jeg faktisk ikke. Der ville være en vis form for logik i forslaget, hvis det var sådan, men i forslaget stilles der nogle krav til de unge, som de overhovedet ikke behøver at opfylde. Det er jo bare pjat.

Den afgørende grund til, at vi ikke kan støtte forslaget, er dog en anden og langt mere principiel grund. Det drejer sig simpelt hen om tilgangen til virkeligheden, hvor jeg mener, at venstrefløjen i masser af år har lidt af virkelighedsfornægtelse på udlændingeområdet og også i forhold til statsborgerskabsområdet. Man vil hellere leve i utopiske drømmesyner, som intet har med virkeligheden at gøre, og man vil hellere hælde humanistiske floskler som en form for sødladen klistergrød ud over virkeligheden ud fra et håb om, at virkeligheden så forandrer sig blot ved sødladen snak. Hvis dette forslag vedtages, vil personer, som taler utrolig dårligt dansk eller i princippet slet ikke taler dansk, kunne få statsborgerskab. Hvis forslaget vedtages, vil totalt utilpassede anden- og tredjegenerationsindvandrere kunne få statsborgerskab, skønt de måske foragter og hader alt det, som Danmark står for.

Den bagvedliggende præmis i forslaget er en idé om dem og os. Ja, det er noget, der er en så gammel traver, at den går på krykker – dem og os. Det bliver sagt hele tiden og om og om igen. Så siger man, at de unge ikke bliver integreret, fordi de bliver sat i bås, og hvis de blot får statsborgerskab, bliver de nærmest danske mønsterborgere. Det er jo altså en præmis, som vi i Dansk Folkeparti overhovedet ikke deler, fordi virkeligheden fortæller noget andet. I øvrigt er det overhovedet ikke ondt at stille krav, det er faktisk nødvendigt i alle livets forhold, og jeg mener, man gør de her unge en tjeneste ved at stille sproglige krav, som gør, at de kan integreres og tage del i det almindelige liv i den danske stat. Men vi stemmer nej, det gjorde vi også i 2014, og det gør vi altså igen nu. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger, så vi går videre, og det er hr. Jan E. Jørgensen fra partiet Venstre, der er på vej på talerstolen. Værsgo.

Tak for det. Under den socialdemokratiske regering blev der indført en bestemmelse i indfødsretsloven, som medførte, at udlændinge, der var født og opvokset i Danmark, sådan helt automatisk fik dansk statsborgerskab ved at afgive en erklæring over for statsforvaltningen. Det skete, hvis man var 15 år og havde bestået folkeskolens afgangseksamen med karakteren 02, men hvis ikke man kunne det, skulle man sådan set bare være fyldt 18 år. Hvis man var i stand til at opholde sig 18 år inden for landets grænser, fik man altså pr. automatik dansk statsborgerskab. Ikke engang en vurdering fra PET af, om man udgør en fare for rigets sikkerhed, skulle der foretages. Det var vi imod i Venstre, men alligevel blev det altså vedtaget, og det gjorde det med stemmer fra Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre, Enhedslisten og SF. Da vi så fik en ny regering, fjernede vi den mulighed igen. Vi ophævede erklæringsadgangen for unge udlændinge, som er født og opvokset i Danmark.

Så det kommer nok ikke som en stor overraskelse for nogen, at jeg kan meddele, at Venstre altså ikke bakker op om beslutningsforslaget, som vil pålægge regeringen at genindføre den selv samme mulighed, som vi altså selv for ikke så frygtelig længe siden har afskaffet. Jeg er med på, at det for rigtig mange unge i den persongruppe, vi taler om, er ganske problemfrit at give et dansk statsborgerskab, men for dem vil det jo altså heller ikke være særlig vanskeligt at opfylde de krav, der skal til. De skal jo eksempelvis ikke til en danskprøve, for hvis man har gået i skole og har bestået sine eksamener, kan man jo dansk, så det skal man selvfølgelig ikke. Så det er indfødsretsprøven, det er eksempelvis kriminalitet, og det er den PET-vurdering, som er noget af det, der gør, at man eventuelt ikke kan få statsborgerskab alligevel.

Så det her med så at gå ind og sige, at der er en bestemt gruppe, som ikke skal igennem ansøgningsprocessen, som de fleste andre skal igennem, er altså desværre problematisk, kan man sige, for der er desværre unge, som er født og opvokset i Danmark med udenlandske forældre, som ikke er blevet danske. Det kan man ærgre sig over, men det er et faktum, og vi mener altså ikke, at man så bare sådan skal kunne trække sit statsborgerskab i en automat, den dag man fylder 18. Vi skal sikre, at de mennesker, vi giver statsborgerskab, også er danske, og at de lever op til de krav, vi stiller. Dansk statsborgerskab er det fineste, man kan tildeles af det danske samfund, og derfor er det også rimeligt, og det er også hensigtsmæssigt, at unge, som er født og opvokset i Danmark, altså skal opfylde de samme betingelser, som vi forventer af andre udlændinge, og man er udlænding, hvis man er født af udenlandske forældre. Så på den baggrund skal jeg igen meddele, at Venstre altså ikke kan støtte forslaget.

Tak til Venstres ordfører. Den næste er Enhedslistens ordfører, fru Johanne Schmidt-Nielsen. Værsgo.

»Unge mennesker, født og opvokset i Danmark« er blevet sagt mange gange på talerstolen, og det er helt rigtigt, at vi taler om unge mennesker, som er født i Danmark, som har levet her hele deres liv, men som ikke automatisk får et pas. Jeg er også født i Danmark, men jeg fik automatisk et pas. Jeg ved, at der er mange unge, som synes, det er underligt og faktisk betragter det som en måde at blive skubbet væk fra samfundet på, at de, selv om de er født her, har været her hele deres liv, skal op til sådan en danskhedstest, hvor de skal svare på en masse spørgsmål, som deres klassekammerater ikke skal testes i, for at bevise, at de nu er rigtige danskere. Hvis man gerne vil integration, hvis man gerne vil knytte de mennesker, som fødes her i landet, til det danske samfund, er det da mærkeligt at sige til dem: I er født i Danmark, I har været her hele jeres liv, Danmark er jeres land, men I skal testes i, om I nu er rigtige danskere. Jeg får regelmæssigt henvendelser, og det er jeg sikker på andre i Folketingssalen også gør, fra unge mennesker, som f.eks. forhindres i at komme med på studietur, fordi de ikke har et dansk pas. Hvem søren får noget ud af det?

Jeg vil gerne sige tak til SF for at fremsætte det her forslag, som jo ville være at genindføre en lovgivning, som blev vedtaget i 2014, og som altså handlede om, at unge, der er født og opvokset i Danmark, kunne få statsborgerskab ved erklæring frem for at skulle igennem den her meget lange vej, som det er at forsøge at blive optaget på et lovforslag om indfødsrets meddelelse med de prøver, som det nu kræver, og jeg tror i øvrigt, at sagsbehandlingstiden p.t. er 14-16 måneder. Unge mennesker, som er født i Danmark, hører selvfølgelig til her, men så tordner ministeren frem med, at der er så mange unge mennesker, som ikke taler ordentligt dansk og ikke kan klare sig godt nok i skolen. Jamen det er da et kæmpe problem. Jeg har ikke mødt et eneste menneske, som ikke synes, det er et kæmpe problem, at alt for mange unge, som har forældre, som kommer fra andre lande, og alt for mange børn, som har forældre, som kommer fra andre lande, ikke klarer sig godt nok i skolen. De kommer ikke ud af folkeskolen med en eksamen, der gør, at de har de kompetencer, som faktisk skal til for at kunne klare sig på det danske arbejdsmarked. Jeg kender ikke nogen, der ikke synes, at det er et problem. Hjælper vi de unge mennesker ved at gøre det sværere for dem at få et dansk statsborgerskab? Bliver de bedre til dansk, bliver de bedre til matematik af, at vi siger til dem: Det kan godt være, du er født her, og at du har boet her hele dit liv, men vi skal lige teste dig, om du nu er rigtig dansker? Det bliver de da ikke bedre til dansk og matematik af. Jeg mener bestemt ikke, vi gør de her unge mennesker en tjeneste, men vi gør heller ikke det danske samfund en tjeneste.

Vi har en større og større gruppe borgere, som lever her i landet, er født her eller har været her det meste af deres liv, men som ikke har fulde rettigheder som os andre, som f.eks. ikke kan rejse rundt i verden, ligesom vi kan rejse rundt i verden med vores danske pas, og det er fantastisk, f.eks. når vi skal på studietur, og som ikke kan gå ned at stemme til et folketingsvalg, for det må man ikke. Hvem er det godt for, altså at have en større og større gruppe, som ikke har fulde rettigheder i samfundet, og som bliver betragtet som sådan nogle B-borgere, selv om de er født her? Det er da ikke godt for sammenhængskraften, og det er da ikke godt for integrationen. Vi støtter forslaget fra SF.

Tak. Der kom lige et enkelt kort spørgsmål fra hr. Jan E. Jørgensen, Venstre.

Tak for det. Jeg vil bare så gerne prøve at forstå Enhedslisten og forstå, om der er nogen grænser for, hvem man ikke synes skal have dansk statsborgerskab. Vi ser jo desværre – det er gudskelov ikke særlig mange – unge mennesker, der overtræder straffelovens kapitel 12 og 13, altså forbrydelser mod nationen, eksempelvis terrorisme, og det kunne også være spionage. Men det er jo desværre terrorisme, som er det, der er mest af. Synes Enhedslisten, at det er problemfrit, at den gruppe, som vi taler om her, end ikke bliver vurderet af PET, for at det kan afgøres, om de udgør en sikkerhedsrisiko?

Ordføreren.

Ja, det synes jeg er problemfrit, for jeg synes faktisk, at det er helt fair, at man, hvis man er født i Danmark, får et dansk statsborgerskab, ligesom jeg fik et dansk statsborgerskab. Jeg er også født i Danmark. Hvis man så begår kriminalitet, uanset hvilken slags kriminalitet, det er, så skal man straffes, ligesom jeg skal straffes, hvis jeg begår kriminalitet. Jeg kan faktisk slet ikke se, hvad formålet med at sørge for, at de her unge mennesker ikke får et statsborgerskab, skulle være.

Så kunne man sige, at hvis ikke de har et statsborgerskab, kunne det være, man kunne udvise dem. Tja, altså, for det første, hvis de er født i Danmark, er sandsynligheden for, at der er et land, man kan udvise dem til, hvis de som voksne begår kriminalitet, meget lille, og for det andet, hvis de er født i Danmark, synes jeg ikke, at de skal udvises til noget andet land. Så skal de straffes ligesom alle andre mennesker, som begår kriminalitet i Danmark.

Der findes jo lande i verden, hvor man faktisk mere eller mindre automatisk får et statsborgerskab, hvis man er født i landet, og det synes jeg giver utrolig god mening.

Spørgeren.

Formålet skulle jo være at sikre, at unge mennesker, der på trods af at de er født og opvokset i Danmark, hader Danmark så meget, at de ønsker at begå terrorisme, ikke får et dansk statsborgerskab. Altså, udenlandske forældre er kommet til Danmark og har fået børn i Danmark og har opfostret nogle børn, som har udviklet sig til terrorister, og disse synes Enhedslisten selvfølgelig skal have dansk statsborgerskab. Det synes jeg så ikke.

Ordføreren.

Lige nu er der en meget, meget ulykkelig sag med en pige, en ung kvinde, som har begået nogle meget alvorlige forbrydelser. Hun er dansk statsborger, hun har etnisk danske forældre. Hun skal selvfølgelig straffes for de alvorlige forbrydelser, og forhåbentlig får hun en hjælp, der gør, at hun aldrig kunne finde på at planlægge sådan noget en anden gang. Hvem ville det hjælpe at tage statsborgerskabet fra hende? Hvem ville det hjælpe, at hun ikke havde noget statsborgerskab? Hun er født i Danmark, hun planlægger alvorlig kriminalitet – det, hun gør, er ulovligt – og det skal hun selvfølgelig straffes for.

Som sagt handler den her diskussion om mennesker, som er født i Danmark og har levet hele deres liv i Danmark – børn, der er født i Danmark. Hvis de begår kriminalitet eller planlægger kriminalitet, skal de straffes, præcis ligesom jeg skal straffes, hvis jeg begår kriminalitet.

Tak til Enhedslistens ordfører. Den næste er Liberal Alliances ordfører, fru Laura Lindahl. Værsgo.

Med forslaget her vil man genindføre adgangen for, at unge over 12 år, der er født i Danmark, kan få statsborgerskab uden om de almindelige krav ved at afgive en erklæring. Vi mener i Liberal Alliance, at de krav, vi i dag stiller til folk, som ønsker dansk statsborgerskab, er helt rimelige: at man skal kunne tale dansk, at man ikke skal være kriminel, at man skal kende til dansk kultur og historie, og at man skal være selvforsørgende. Og vi mener, at man skal have nogle meget, meget stærke grunde til at kunne se bort fra disse.

For det er i Danmarks interesse at sikre, at kun dem, som for alvor vil Danmark i ord og i handling, bliver danske statsborgere. Og en helt essentiel del af det er altså, at man behersker sproget på et ordentligt niveau, og at man har en forståelse for den danske kultur. Der kører i øjeblikket en debat om, at de unge mennesker, når de starter i folkeskolen, ikke er gode nok til at tale dansk, og det gør, at de sakker bagud resten af deres skoletid.

Derfor mener vi, at det er fuldstændig afgørende, at vi ikke herindefra sender et signal ud til forældre om, at de skal slække på dansk, altså at de skal slække på sprogkravene. Tværtimod skal vi sende et stærkt signal herfra om, at det er fuldstændig afgørende, at også børnene lærer det danske sprog. Og derfor stemmer vi imod forslaget.

Tak til ordføreren. Den næste er fru Pernille Schnoor fra Alternativet. Værsgo.

Tak. Først og fremmest vil jeg sige tak til SF. I Alternativet støtter vi naturligvis det her beslutningsforslag, B 110. Vi finder det rigtig positivt, at SF fremsætter beslutningsforslaget om, at unge udlændinge, der er født og opvokset i Danmark, kan opnå dansk indfødsret ved erklæring. Det vil sige, at de reelt får lettere ved at opnå dansk statsborgerskab, og det er godt. Jeg har desværre også hørt mange ulykkelige historier fra unge, den gruppe, som Venstres ordfører nævnte problemfrit kan få statsborgerskab. Men hvorfor så stille alle de her benspænd? Hvorfor alle de benspænd?

Vi skal selvfølgelig sikre lettere og hurtigere adgang for denne gruppe af unge. Da kravene blev skærpet tilbage i november 2015, sagde vores daværende ordfører, fru Josephine Fock:

»I Alternativet er vi helt og aldeles imod den her del af forslaget, som vi i den grad finder modarbejder integrationen og sammenhængskraften i samfundet.

Vi ser det som et symbolsk indgreb, som indfører et skadeligt skel imellem dem og os i stedet for at tilstræbe et større vi.«

Det kan ikke siges mere tydeligt, og det skal siges tydeligt. I dag tager vi et skridt i den rigtige retning i forhold til et større vi og mod et mere rummeligt fællesskab. Og det er godt, rigtig godt.

I Alternativet kunne vi dog godt ønske os, at SF var gået skridtet videre og havde fjernet nogle af de krav, der stilles. Derfor vil vi gerne stille et ændringsforslag, der ikke inddrager den del af B 110, der opstiller en række andre krav. I Alternativet mener vi, at når du er født i Danmark, når du er opvokset i Danmark, når du har gået i skole i Danmark og har danske venner, så har du al mulig grund til at føle dig dansk. Det signal mener vi er utrolig vigtigt at sende, hvis vores unge i Danmark skal føle sig hjemme, og det skal de; og vi tror på, at det har en stor inkluderende værdi.

Som sagt bakker vi op om forslaget, men vi ønsker at gå skridtet videre. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Foreløbig er der en enkelt kort bemærkning, og det er fra hr. Jan E. Jørgensen, Venstre. Værsgo.

Tak for det. Jeg har nok ikke fået formuleret mig helt skarpt nok, og det må jeg så beklage. Men den her gruppe får jo i dag netop ikke problemfrit dansk statsborgerskab, for de skal op til indfødsretsprøven, og de skal tjekkes af PET, eksempelvis. Så det, jeg spurgte om, var, om man ikke kunne se et problem i, at den PET-test eksempelvis ikke blev foretaget.

Men jeg vil så spørge Alternativet om noget – for på det her punkt minder Alternativet og Enhedslisten jo ganske meget om hinanden: Nu taler vi om, at man skal være født og opvokset i Danmark, men hvad nu hvis man er kommet hertil som ganske lille, f.eks. som 3-årig eller som 5-årig? Hvorfor så ikke også have en erklæringsadgang i de tilfælde?

Ordføreren.

Det vil jeg da på ingen måde udelukke, men nu er det jo bare ikke det, vi drøfter i dag. Det er jo fuldstændig oplagt, at man, hvis man er født og opvokset i Danmark, kan få lov til at være dansk. Så det er det, vi drøfter i dag.

Spørgeren.

Ja, det er jo også det, vi drøfter. Altså, jeg forsøger at finde ud af, hvor langt Enhedslisten og Alternativet er villige til at gå, med hensyn til hvornår man pr. automatik skal kunne få dansk statsborgerskab. Vi kan eksempelvis tage sådan en som sigøjnerbossen Gimi Levakovic, som kom hertil som 3-årig, men ikke har dansk statsborgerskab. Så det, jeg kan udlede, er, at sådan en som ham synes Alternativet også pr. automatik burde have fået statsborgerskab, og så ville det jo i hvert fald være fuldstændig udelukket nogen sinde at kunne udvise ham.

Ordføreren.

Nu har man jo for vane at hive nogle ret specielle eksempler op af skuffen eller posen, eller hvad vi skal kalde det. Det synes jeg er lidt svært at forholde sig til. Som jeg sagde før, har vi en stor gruppe af unge, som føler, at der bliver opstillet en hel masse benspænd, altså at der bliver gjort en hel masse for, at de ikke skal få dansk statsborgerskab og dermed reelt føle sig som en del af det danske samfund. Jeg vil ikke lægge skjul på, at vi gerne vil have lavet den måde, vi kigger på det her på, fuldstændig om. Men jeg tror, at det vil føre for vidt at begynde at redegøre fuldstændigt for Alternativets politik på det område.

Der er et enkelt spørgsmål mere, og det er fra hr. Christian Langballe. Værsgo.

Det synes jeg jo endelig at ordføreren skulle gøre. Jeg har jo forgæves forsøgt at få svar fra Enhedslisten, med hensyn til hvad de egentlig mener der skal til for at opnå dansk statsborgerskab, og jeg har aldrig nogen sinde fået et klart svar. Jeg har også spurgt Alternativet og fru Josephine Fock om det samme, og jeg har sådan set heller ikke fået et klart svar derfra. Så jeg vil egentlig bare spørge ordføreren: Hvad mener ordføreren der skal til for at få et dansk statsborgerskab? Skal man kunne tale dansk?

Ordføreren.

Nu er det jo sådan, at man for overhovedet at komme i betragtning til at få dansk statsborgerskab skal have permanent ophold, og der bliver jo i forvejen stillet nogle ret strikse krav, kan vi sige. Som jeg sagde til ordføreren før, er vi ikke enige i den måde, hvorpå der bliver opstillet den her lange række af benspænd for at føle sig dansk og være en del af Danmark. Vi mener, at det skal gøres på en helt anden måde, men jeg kan ikke begynde at stå her og ridse det op. Vi har nogle forslag til, hvordan man kan gøre det på en anden måde, og det skal gøres på en helt anderledes måde både end det, som fremgår af de kriterier, der er i det her forslag, men også i det hele taget.

Spørgeren.

Jeg synes godt, at ordføreren kan fremlægge den politiske holdning, man har til statsborgerskab. Der er også sådan en lidt underlig og mærkelig formulering, der går igen i ordførerens beskrivelse af det, altså benspænd, og at det at stille krav er benspænd. Er det at stille krav i skolen benspænd, altså også i forhold til almindelige danskere, der har dansk statsborgerskab? Er det benspænd? Er det benspænd, at de skal op til eksamen for at vise og demonstrere, hvad de kan? Altså, det giver jo en lang diskussion. Jeg mener ikke, det er benspænd. Jeg mener faktisk, at man gør de unge mennesker en tjeneste ved at stille krav til dem, men jeg vil bare gerne høre: Hvad er det for nogle krav eller mangel på krav? Hvad er det, Enhedslisten vil med statsborgerskabet?

Tak. Ordføreren.

Nu kan jeg ikke redegøre for, hvad Enhedslisten vil. Jeg tror, det var en fortalelse fra ordførerens side. Når der lægges ekstra krav oven i det, som man i forvejen skal som dansk ungt menneske, og hvad der bliver krævet af vores alle sammens børn i Danmark, så mener jeg det er benspænd. For et barn, der er født og opvokset i Danmark, er her jo på lige fod med mine to sønner, og hvis der yderligere skal stilles en hel masse krav oven i det, mener jeg det er benspænd.

Tak til Alternativets ordfører. Så går vi til den radikale ordfører, og det er hr. Kristian Hegaard, som taler fra sin plads. Han får hermed ordet. Værsgo.

Tak for det. I Danmark er jeg født, der har jeg hjemme, der har jeg rod, derfra min verden går. Sådan skrev H.C. Andersen, og så bliver det bare ikke mere dansk, og så kan man godt pakke pølsevogne og frikadeller sammen. For jeg kunne ikke have sagt det bedre end nationalromantikeren himself, H.C. Andersen; han havde og har fat i den lange ende.

I Danmark er jeg født, der har jeg hjemme. Altså, hvis du er født i Danmark, er du dansker, og det er der, du har hjemme. Så lad os blive inspireret af H.C. Andersen og af det sunde princip om, at hvis du er født og opvokset i Danmark, så er du dansker. Man er opvokset med dansk kultur og under danske forhold, man har gået på de danske marker, og man har stået under et egetræ. Mange af dem kender ikke til andet, og hvad mere kan vi så forlange?

Børn og unge, der er født og vokset op i Danmark, skal have let ved at få statsborgerskab. Derfor indførte vi i SR-regeringen mulighed for, at de kunne få statsborgerskab ved Statsforvaltningen uden at skulle igennem alt det, der ellers skal til for at få statsborgerskab. Desværre afskaffede Venstreregeringen muligheden i 2016. Det synes vi i Radikale Venstre var en forkert beslutning, og derfor støtter vi nærværende beslutningsforslag. Jeg tror på, at det betyder noget for sammenhængskraften i Danmark, at unge bliver statsborgere, når de har levet hele deres liv her, gået i skole og har deres familie og venner her, og ikke skal igennem et eller andet spil Besserwisser eller Trivial Pursuit med 40 spørgsmål for at komme igennem.

Jeg er ikke enig med regeringen i, at der ikke skulle være styr nok på, hvem der får statsborgerskab, for der er jo krav i det her beslutningsforslag til, at man skal have bestået folkeskolens afgangsprøve eller være mellem 18 og 19 år. Man skal have boet i Danmark i mindst 12 år og ikke være dømt for kriminalitet. En erklæringsadgang er en god og effektiv måde at gøre det på, og vi arbejder i Radikale Venstre fortsat for, at man i Folketinget skal fastsætte kriterier for dispensationer, sådan at langt de fleste mennesker kan få statsborgerskab gennem Indfødsretskontoret eller netop med en erklæring i stedet for igennem Indfødsretsudvalget. Det vil sikre retssikkerhed og gennemsigtighed, og derfor er vi helt med på at gennemføre den tidligere § 3 a i indfødsretsloven. For i Danmark er jeg født, der har jeg hjemme, og så er den bare ikke længere.

Foreløbig tak til ordføreren. Der er en enkelt kort bemærkning fra hr. Jan E. Jørgensen, Venstre. Værsgo.

Tak. Jeg vil bare spørge, om Det Radikale Venstre kunne gå med til, at de pågældende blev sikkerhedsvurderet af PET.

Ordføreren.

Jeg synes, det må være op til PET løbende at vurdere, hvem der skal godkendes på den ene eller den anden måde. Det er lidt underligt, at der er nogle, der bliver født i Danmark, der bliver stillet bestemte krav til, og nogle andre, der også bliver født i Danmark, der ikke bliver stillet de samme krav til. Så det er sådan en underlig sondring, man skulle gøre dér.

Spørgeren.

Nej, det er der jo ikke så meget underligt i. For det giver os jo muligheden for at udvise den pågældende. Hvis den her sikkerhedsvurdering så viser sig at gå i opfyldelse, altså at den pågældende er en risiko og gør noget senere hen, kan vi jo ikke udvise vedkommende, hvis han først er blevet dansk statsborger, medmindre han så har et andet statsborgerskab. Så det er altså sådan set en relevant betragtning, og det sker desværre ofte, at vi siger nej til statsborgerskab til nogle, som af PET er vurderet til at være en sikkerhedstrussel.

Ordføreren.

Jeg har fuld tillid til, at hvis PET måtte have nogle forhold, der skulle gøres gældende om forskellige personer, så gør de det. Men det, at man sådan skal gå ind og tjekke alle mulige hele tiden, og det, at der gøres forskel, altså at der for nogle, der er født i Danmark, gælder nogle ting, og at der for nogle andre, der også er født i Danmark, gælder nogle andre ting, synes jeg bare er et helt forkert princip og en helt forkert tilgang.

Så siger vi tak til den radikale ordfører og går videre til den konservative ordfører, og det er hr. Naser Khader. Værsgo.

Inspireret af den sidste taler: I Danmark er jeg ikke født, men her har jeg hjemme. Jeg søgte selv om dansk statsborgerskab som 18-årig og skulle bl.a. til en samtale i Politigården med en politibetjent, og jeg skulle opfylde en hel del kriterier, og det synes jeg er meget fair. For det er jo ikke et retskrav i Danmark, at man får statsborgerskab, men det er noget særligt, vi skal tildele folk, der gør en indsats for at blive en del af det her samfund. Det er også derfor, at vi i De Konservative vil have endnu strammere regler i forhold til folk, som har grundlæggende antidemokratiske holdninger. Vi kunne egentlig godt tænke os, at vi får en endnu bedre screening i forhold til de folk, som hader vores demokrati. De skal ikke tildeles dansk statsborgerskab, selv om de opfylder nogle af de andre kriterier. Så vi håber og regner med, at regeringen er på vej med en reform i forhold til statsborgerskab, og det glæder vi os til.

SF's beslutningsforslag om, at unge udlændinge født i Danmark skal kunne blive danske statsborgere blot ved at afgive en erklæring, uden at der bliver stillet krav om nogle danskkundskaber på et vist niveau eller kendskab til danske samfundsforhold, er vi ikke tilhængere af. Vi skal ikke tilbage til de regler, der gjaldt tidligere. Vi synes også, det er vigtigt i en tid, hvor vi er truet af folk, der har nogle radikaliserede holdninger, at efterretningstjenesten kommer ind over ansøgningerne. De skal vurdere, om de unge udlændinge kunne være til fare for landets sikkerhed. Danske statsborgerskaber skal i højere grad tildeles personer, der reelt er integreret, og som bidrager positivt til Danmark, og som vil Danmark, og derfor afviser vi SF's beslutningsforslag.

Tak til den konservative ordfører. Så er vi nået til ordføreren for forslagsstillerne, fru Kirsten Normann Andersen, SF. Værsgo.

Tak for debatten. SF har med dette beslutningsforslag ønsket at sende et stærkt signal til de unge, der er født og opvokset i Danmark, og som ofte ikke kender andet, om, at vi ikke betragter dem som dem, men som os. I et folketingsår med rigtig mange debatter om netop integration ville det have været et smukt signal, at Folketinget afsluttede debatterne med en anerkendelse af, at vi ikke selv skaber modsætningen.

Vi stiller ufattelig mange krav til unge med anden etnisk baggrund. De skal ofte gøre alting dobbelt så godt og gøre sig dobbelt så umage i forhold til etniske danskere for at bevise, at de vil være en del af samfundet. Og med lovændringen sidste år har vi også gjort tilværelsen for de unge meget mere usikker, fordi de nu på lige fod med de voksne skal prøves i diverse test m.v. for at opnå statsborgerskab og ikke mindst sikkerhed for, at det liv, som de indtil videre har levet, kan leves videre med venner og familie, sociale aktiviteter, uddannelse og meget andet. Det er netop det skønneste ved at være ung, at drømme kan realiseres lige der, hvor livet ligger foran dig, men det forudsætter altså den nødvendige tryghed.

Vores unge, alle unge, skal allerede meget tidligt forholde sig til, hvordan de tænker sig at deres voksenliv skal udvikle sig. De skal tidligt tage stilling til, om de vil forsøge at kvalificere sig til gymnasiet, eller om de drømmer om at blive mekanikere eller social- og sundhedsassistenter. Det er jo også et faktum, at de når at træde ind i voksenlivet, mens de er i gang med en uddannelse. Til ungdommen hører også tid til forelskelse, tid til rejser ud i verden, tid til familieplaner og meget andet. Langstrakte og omstændelige procedurer stiller ikke alene disse unge ulige i forhold til etniske danskere, netop de danske unge, som vi ønsker at de skal ligne, vi gør også livet rigtig, rigtig svært for dem.

I SF mener vi, at vi i Folketinget har et medansvar for at skabe håb og udvise tillid til de unge. Det er det, de unge gror af. Det er det, der skaber gode mennesker. Derfor er jeg også ked af, at der mangler opbakning til forslaget. Jeg vil ikke afvise, at vi på et tidspunkt fremsætter det igen.

Tak. Der er en kort bemærkning fra hr. Jan E. Jørgensen, så ordføreren skal lige blive stående.

Nu har SF jo ikke længere Socialdemokratiet at tage hensyn til. Derfor undrer det mig egentlig, at man bare genfremsætter det. Hvorfor ikke fjerne det her vandelskrav? Hvorfor må man ikke få dansk statsborgerskab ved erklæring, selv om man har begået kriminalitet? Hvorfor skal man være født her? Er det ikke nok, at man er kommet hertil som 3-årig eller som 5-årig? Hvordan skulle det her forslag se ud, hvis man ikke bare skulle genfremsætte et tidligere forslag, men helhjertet gik ind og førte SF's politik på det her område?

Ordføreren.

Det er, fordi SF synes, at det var et glimrende forslag, som vi desværre aflyste sidste år. Vi genfremsætter det, fordi vi synes, at det er en rimelig måde at gøre tingene på.

Spørgeren.

SF synes altså, det er rimeligt, at man skal leve op til en række krav, hvis man er kommet hertil som spædbarn, og SF synes, det er rimeligt, at man skal leve op til en række krav, hvis man har begået kriminalitet.

Ordføreren.

Det, forslaget går ud på, er jo netop at genindføre de gamle regler, altså de regler, der blev fjernet sidste år, og det har jo netop til formål, at også børn, der er kommet her til landet som små, kan få de samme og lige muligheder som andre.

Jeg synes, det er væsentligt, at vi giver unge et håb. Og hvis unge skal integreres i det danske samfund, skal de integreres på lige fod med alle mulige andre unge, og vi bliver nødt til at tro på, at det kan lade sig gøre – og at vi i øvrigt har et retssystem, der tager sig af det, hvis det er sådan, at man begår kriminalitet eller andet.

Tak til ordføreren.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet. Forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Indfødsretsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.