Til beslutningsforslag nr.
B 108
Folketinget 2016-17
Beretning afgivet af Ligestillingsudvalget den 7. juni 2017
Beretning
over
Forslag til folketingsbeslutning om sorgorlov til fædre og medmødre
[af Trine Torp (SF) m.fl.]
1. Udvalgsarbejdet
Beslutningsforslaget blev fremsat den 30. marts 2017 og
var til 1. behandling den 11. maj 2017. Beslutningsforslaget
blev efter 1. behandling henvist til behandling i Ligestil-
lingsudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 2 møder.
2. Politiske bemærkninger
Udvalget bemærker, at forældre, der mister et spædbarn,
rammes lige hårdt af sorgen.
Ikke desto mindre afspejles dette ikke i barselslovens
regler om sorgorlov ved spædbarnsdød eller børn, der dør
inden den 32. uge.
Efter barselsloven har mødre ret til 14 ugers orlov, hvis
barnet er dødfødt eller dør inden den 32. uge efter fødslen.
De 14 uger tildeles i forbindelse med barnets død, og det er
uafhængigt af, om moderen allerede har holdt 14 ugers bar-
selsorlov. Fædre og medmødre har alene ret til 2 ugers fæd-
re- eller medmødreorlov og ingen yderligere ret til sorgorlov
i forbindelse med barnets død, hvis de 2 uger allerede er af-
holdt.
Udvalget er enig med forslagsstillerne i, at lovgivningen i
dag er udtryk for manglende anerkendelse af fædres og
medmødres sorg og manglende anerkendelse af familiens
behov for sammen at komme igennem en meget tung og
svær periode.
Udvalget er enig om at støtte formålet med forslaget og
at ville indgå i drøftelser af dets finansiering i forbindelse
med finanslovsforhandlingerne for 2018. Forslaget indebæ-
rer, at fædre og medmødre får samme ret som mødre til 14
ugers orlov, hvis barnet er dødfødt eller dør inden for den
32. uge efter fødslen, uafhængigt af om der på tidspunktet
for barnets død er afholdt henholdsvis fædre- eller medmød-
reorlov.
Udvalget henviser i den forbindelse til, at opdaterede
foreløbige beregninger anslår de økonomiske konsekvenser
af forslaget til ca. 27 mio. kr. årligt.
Udvalget er derfor enig om, at partierne i forbindelse
med forhandlingerne af finanslovsaftalen for 2018 vil priori-
tere problemet med den manglende ret til sorgorlov for fæd-
re og medmødre med henblik på fremsættelse af lovforslag
herom i folketingsåret 2017-18.
P.u.v.
Karina Adsbøl
formand
AX020417