Ligestillingsudvalget 2016-17
B 108 Bilag 1
Offentligt
1764974_0001.png
Til beslutningsforslag nr.
B 108
Folketinget 2016-17
Beretning afgivet af Ligestillingsudvalget [den 7. juni 2017]
Udkast
til
Beretning
over
Forslag til folketingsbeslutning om sorgorlov til fædre og medmødre
[af Trine Torp (SF) m.fl.]
1. Udvalgsarbejdet
Beslutningsforslaget blev fremsat den 30. marts 2017 og
var til 1. behandling den 11. maj 2017. Beslutningsforslaget
blev efter 1. behandling henvist til behandling i Ligestil-
lingsudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 2 møder.
2. Politiske bemærkninger
Forældre, der mister et spædbarn, rammes lige hårdt af
sorgen.
Ikke desto mindre afspejles dette ikke i barselslovens
regler om sorgorlov ved spædbarnsdød eller børn, der dør
inden den 32. uge.
Efter barselsloven har mødre ret til 14 ugers orlov, hvis
barnet er dødfødt eller dør inden den 32. uge efter fødslen.
De 14 uger tildeles i forbindelse med barnets død og er uaf-
hængig af, om moderen allerede har holdt 14 ugers barsels-
orlov. Fædre har alene ret til 2 ugers fædreorlov og ingen
yderligere ret til sorgorlov i forbindelse med barnets død,
hvis de to uger allerede er afholdt.
[Udvalget] er enige med forslagsstillerne i, at lovgivnin-
gen i dag er udtryk for manglende anerkendelse af fædres og
medmødres sorg og manglende anerkendelse af familiens
behov for sammen at komme igennem en meget tung og
svær periode.
[Udvalget] er enige om at støtte formålet med forslaget,
samt at ville indgå i drøftelser af dets finansiering i forbin-
delse med finanslovsforhandlingerne for 2018. Forslaget in-
debærer, at fædre og medmødre får samme ret som mødre til
14 ugers orlov, hvis barnet er dødfødt eller dør inden for den
32. uge efter fødslen uafhængigt af, om der på tidspunktet
for barnets død er afholdt henholdsvis fædre- eller medmød-
reorlov.
[Udvalget] henviser i den forbindelse til, at opdaterede,
foreløbige beregninger anslår de økonomiske konsekvenser
af forslaget til ca. 27 mio. kr. årligt.
[Udvalget] er derfor enige om, at partierne i forbindelse
med forhandlingerne af finanslovsaftalen for 2018 vil priori-
tere problemet med den manglende ret til sorgorlov for fæd-
re og medmødre med henblik på fremsættelse af lovforslag
herom i Folketingsåret 2017-18.
P.u.v.
Karina Adsbøl
formand
DokumentId
Journalnummer