Til beslutningsforslag nr.
B 103
Folketinget 2016-17
Beretning afgivet af Transport-, Bygnings- og Boligudvalget den 28. september 2017
Beretning
over
Forslag til folketingsbeslutning om bekæmpelse af social dumping i
transportsektoren
[af Karsten Hønge (SF) og Kim Christiansen (DF) m.fl.]
1. Udvalgsarbejdet
Beslutningsforslaget blev fremsat den 29. marts 2017 og
var til 1. behandling den 24. maj 2017. Beslutningsforslaget
blev efter 1. behandling henvist til behandling i Transport-,
Bygnings- og Boligudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 2 møder.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget
1 skriftlig henvendelse fra DI Transport.
Transport-, bygnings- og boligministeren har over for ud-
valget kommenteret den skriftlige henvendelse til udvalget.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 1 spørgsmål til transport-, bygnings-
og boligministeren til skriftlig besvarelse, som denne har be-
svaret.
2. Indstillinger og politiske bemærkninger
Et flertal i udvalget (S, DF, EL, ALT og SF) konstaterer,
at der i dag eksisterer omfattende problemer med social
dumping i transportsektoren.
Flertallet er enige om at arbejde videre med følgende til-
tag i folketingsåret 2017-18:
1. Indførelse af permanente nummerpladescannere ved
grænsen og på udvalgte transportknudepunkter.
2. Højere bøder til speditører og vognmænd for deres
chaufførers overtrædelser af køre-hvile-tidsbestemmelserne,
dog inden for ret og rimelighed og under hensyn til L 158
(forslag til ændring af færdselsloven (Ændring af sanktio-
nerne på køre- og hviletidsområdet m.v.)).
3. Indførelse af tidsbegrænset parkering på rastepladser.
Flertallet konstaterer endvidere, at der i dag er en udford-
ring i transportsektoren med udenlandske vognmænd eller
speditører, der efter udstedelse af bøde rekvirerer en ny
trækker uden at betale bøden.
Flertallet vil derfor se nærmere på muligheden for at gøre
udlæg i hele vogntog, så både trækker og trailer/anhænger
kun udleveres, når bøden er betalt eller uregelmæssigheden
er bragt i orden.
Flertallet opfordrer endvidere regeringen til i EU-regi,
herunder ved forhandlingerne om EU�½s vejpakke at arbejde
for en mere præcis definition af cabotagekørsel, der
samtidig indskrænker adgangen til cabotagekørsel eller sik-
rer, at den foregår på danske løn- og arbejdsvilkår, samt for,
at en pligt til RUT-registrering af udenlandske transportører
muliggøres, og at smuthullet i form af Rådets direktiv
92/106/EØF (kombi-direktivet) lukkes.
P.u.v.
Lennart Damsbo-Andersen
formand
AX020478