Udlændinge- og Integrationsudvalget 2016-17
UUI Alm.del
Offentligt
1801002_0001.png
Udlændinge- og Integrationsudvalget 2016-17
UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 819
Offentligt
Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 8. juni 2017 stillet følgende spørgs-
mål nr. 819 (alm. del) efter ønske fra Holger K. Nielsen (SF), Johanne Schmidt-
Nielsen (EL), Sofie Carsten Nielsen (RV), Mattias Tesfaye (S) og Josephine Fock
(ALT) til udlændinge- og integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 819:
Ministeren beklagede under samrådet den 1. juni 2017, at pressemeddelelsen
ikke blev fulgt op af en instruks, hvornår blev pressemeddelelsen fulgt op af en
instruks?
Svar:
1. Udlændingestyrelsen har under hele forløbet administreret indkvarteringsord-
ningen under hensyntagen til Danmarks internationale forpligtelser.
Med andre ord har Udlændingestyrelsen foretaget en vurdering af den enkelte
sags omstændigheder.
Om Udlændingestyrelsens administration af ordningen kan jeg i øvrigt henvise til
den samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 809 (UUI alm. del).
2. Som anført i den endelige redegørelse af 23. marts 2017 fra Folketingets Om-
budsmand, findes der ikke i det sagsmateriale, som ombudsmanden har modta-
get, nogenlunde samtidig dokumentation for, at det allerede den 10. februar 2017
blev lagt til grund som en klar forudsætning, at det i visse tilfælde ville være i strid
med gældende ret at adskille parterne.
Folketingets Ombudsmand anfører, at som sagen er oplyst, må han forstå, at
pressemeddelelsen og de to e-mails, der sendes fra Udlændinge- og Integrations-
ministeriet til Udlændingestyrelsen den 10. februar 2016, tilsammen udgjorde
ministerens instruks til Udlændingestyrelsen.
Ombudsmanden anfører endvidere, at instruksen efter sin ordlyd fremstod kate-
gorisk og undtagelsesfri og pålagde Udlændingestyrelsen
uden nogen form for
21. juni 2017
Familiesammenføring
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2017 - 9326
249286
Side
1/2
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 994: Spm. om ministerens under henvisning til Justitsministeriet besvarelse af UUI alm. del – spm. 835 og 836, vil besvare de samme to spørgsmål, til udlændinge- og integrationsministeren
individuel vurdering af hver enkelt sag
at træffe beslutning om adskilt indkvarte-
ring af par, hvor den ene eller begge parter var mindreårig.
På denne baggrund er det ombudsmandens opfattelse, at instruksen af 10. febru-
ar 2016 efter sit indhold var ulovlig, og at den samtidig medførte en betydelig
risiko for, at der blev truffet forkerte afgørelser i konkrete sager om adskilt ind-
kvartering.
Og derfor har fremgangsmåden efter ombudsmandens opfattelse været meget
risikabel i forhold til den grundlæggende pligt til at sikre lovlig administration.
Jeg har taget ombudsmandens alvorlige kritik til efterretning.
Som jeg tilkendegav under samrådet den 1. juni 2017, burde vi i umiddelbar for-
længelse af udsendelsen af pressemeddelelsen have fulgt op med en egentlig
skriftlig instruks, der indeholdt de nødvendige forbehold.
Inger Støjberg
/
Jesper Gori
Side
2/2