Udlændinge- og Integrationsudvalget 2016-17
UUI Alm.del
Offentligt
1800958_0001.png
Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 30. juni 2017 stillet følgende
spørgsmål nr. 978 (alm. del) efter ønske fra Holger K. Nielsen (SF), Johanne
Schmidt-Nielsen (EL), Sofie Carsten Nielsen (RV), Mattias Tesfaye (S) og Josephine
Fock (ALT) til udlændinge- og integrationsministeren, som hermed besvares ende-
ligt.
Spørgsmål nr. 978:
På spørgsmål fra Mattias Tesfaye under samrådet den 23. juni 2017 om der var
nogen i embedsværket, der orienterede ministeren om, at der ikke blev admini-
streret i henhold til lovgivningen og internationale konventioner i perioden fra
den 10. februar 2016 indtil de
8. april
6 svarede i istere ”Ja det er kor-
rekt. Det jeg blev orienteret om det var, at der skete individuelle vurderingen.
Men spørgsmålet omkring partshøringer det blev jeg ikke orienteret om før end
efter det re t faktisk var blevet æ dret”. Ka
ministeren oplyse, om ministeriets
embedsmænd er enig i ministerens svar på samrådet? Er det korrekt forstået, at
der selvom der kom brev fra Røde Kors den 3. marts 2016, fra Institut for Menne-
skerettigheder den 22. marts 2016, at der blev klaget til Ombudsmanden den 14.
marts 2016 og Ombudsmanden gik ind i sagen den 21. marts 2016, så var der in-
gen, der orienterede ministeren om, at loven blev brudt i den her periode?
Svar:
1.
For så vidt angår de retlige overvejelser, der indgik ved vurderingen af, om der
skal ske partshøring i sager om adskilt indkvartering af mindreårige asylansøgere
med en ægtefælle eller samlever, kan jeg henvise til den samtidige besvarelse af
spørgsmål nr. 951 (UUI alm. del).
Udlændinge- og Integrationsministeriet kan tilføje, at udlændinge- og integrati-
onsministeren først blev gjort bekendt med de forvaltningsretlige overvejelser,
efter at Udlændingestyrelsen den 28. april 2016 havde truffet beslutning om at
genoptage de konkrete sager om adskilt indkvartering af mindreårige asylansøge-
re med en ægtefælle eller samlever og træffe afgørelse efter udlændingelovens §
42 a, stk. 7, 3. pkt., om flyttepåbud, i alle sådanne sager om adskilt indkvartering
efter forudgående partshøring, dvs. også i sager, hvor parterne efterkom styrel-
sens anvisning om indkvartering.
9. oktober 2017
Familiesammenføring
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2017 - 10428
260194
Side
1/2
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 980: Spm. om, hvornår ministeren mundtligt eller skriftligt fik forelagt brevet fra Institut for Menneskerettigheder af 22. marts 2016, til udlændinge- og integrationsministeren
2.
Jeg kan i øvrigt oplyse, at jeg og Udlændinge- og Integrationsministeriet hver
dag modtager mange henvendelser fra andre myndigheder, organisationer og
borgere. I almindelighed bliver henvendelser, der indeholder forslag eller syns-
punkter om verserende sager, af mit ministersekretariat henvist til sagsbehand-
ling i ministeriet. Jeg ser således alene henvendelserne, hvis disse giver anledning
til et personligt svar fra mig, eller der i øvrigt er anledning til at orientere mig.
Henvendelsen fra Røde Kors af 3. marts 2016 indgik som oplyst i mit svar af 26.
september 2016 på spørgsmål nr. 759 (UUI alm. del
2015-16) i baggrundsmate-
rialet til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål Z den 15. marts 2016 med en
bemærkning om, at henvendelsen stilet til ministeriet
der vedrørte håndterin-
gen af de konkrete sager
rettelig skulle stiles til Udlændingestyrelsen, der har
ansvaret for indkvarteringen af asylansøgere, hvilket blev meddelt Røde Kors.
Henvendelsen fra Institut fra Menneskerettigheder af 22. marts 2016 besvarede
jeg den 25. april 2016. Det indgik bl.a. i svaret, at Udlændingestyrelsen var i færd
med at omsætte min generelle instruks i retningslinjer til indkvarteringsoperatø-
rerne, der skal anvendes i de konkrete sager. Efterfølgende orienterede jeg Folke-
tinget om svaret, jf. besvarelsen af spørgsmål nr. 513 af 9. maj 2016 (UUI alm. del
2015-16).
Inger Støjberg
/
Jesper Gori
Side
2/2