Udlændinge- og Integrationsudvalget 2016-17
UUI Alm.del
Offentligt
1800956_0001.png
Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 30. juni 2017 stillet følgende
spørgsmål nr. 980 (alm. del) efter ønske fra Holger K. Nielsen (SF), Johanne
Schmidt-Nielsen (EL), Sofie Carsten Nielsen (RV), Mattias Tesfaye (S) og Josephine
Fock (ALT) til udlændinge- og integrationsministeren, som hermed besvares ende-
ligt.
Spørgsmål nr. 980:
Hvornår fik ministeren mundtligt eller skriftligt forelagt brevet fra Institut for
Menneskerettigheder af 22. marts 2016, hvoraf det bl.a. fremgår, at det efter
instituttets opfattelse er væsentligt, at der gennemføres partshøring, inden der
træffes beslutning om at adskille et par, ligesom beslutningen om adskillelse bør
begrundes og ledsages af en klagevejledning?
Svar:
Om de retlige overvejelser, der allerede fandt sted på tidspunktet for Institut for
Menneskerettigheders brev af 22. marts 2016, og som indgik ved vurderingen af,
om der skal ske partshøring i sager om adskilt indkvartering af mindreårige asyl-
ansøgere med en ægtefælle eller samlever, kan jeg henvise til den samtidige be-
svarelse af spørgsmål nr. 951 (UUI alm. del).
Jeg kan endvidere henvise til den samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 978 (UUI
alm. del), hvoraf følger, at jeg først blev gjort bekendt med disse retlige overvejel-
ser, efter at Udlændingestyrelsen den 28. april 2016 havde truffet beslutning om
at genoptage de konkrete sager og foretage partshøring.
Jeg kan i øvrigt henvise til min besvarelse af 9. maj 2016 af spørgsmål nr. 513 (UUI
alm. del), hvori der bl.a. henvises til min besvarelse af 25. april 2016 af henvendel-
sen af 22. marts 2016 fra Institut for Menneskerettigheder, samt i øvrigt til min
samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 978 (UUI alm. del).
Inger Støjberg
/
Jesper Gori
9. oktober 2017
Familiesammenføring
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2017 - 10447
260303
Side
1/1