Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 30. juni 2017 stillet følgende
spørgsmål nr. 967 (Alm. del) efter ønske fra Martin Henriksen (DF) til udlændinge-
og integrationsministeren, som hermed besvares endeligt.
Spørgsmål nr. 967:
Vil ministeren i forlængelse af svar på UUI alm. del - spm. 804 oplyse, om
ministeren mener, at det er tilfredsstillende at der ingen kontrol er med
udlændinge, der har et visum til Danmark, da manglede kontrol kan bidrage til
illegal indvandring?
Svar:
Det er min klare opfattelse, at alle udlændinge, der meddeles visum til Danmark,
skal respektere betingelserne for udstedelsen og udrejse inden for visummets
gyldighed.
Hvis det konstateres, at en udlænding, der har fået visum til Danmark, ikke er
udrejst frivilligt, men fortsat opholder sig her i landet uretmæssigt, selv om
visummet er udløbet, kan udlændingemyndighederne anmode politiet om at
foretage udrejsekontrol.
I forhold til spørgsmålet om udrejsekontrol er det vigtigt at være opmærksom på,
at en del udlændinge, som får visum til Danmark, også benytter visummet til at
besøge andre Schengenlande
–
og at det står dem frit for at udrejse af Danmark
enten over en indre Schengengrænse, hvor der ikke foretages kontrol, eller over
en ydre Schengengrænse. Tilsvarende er et visum udstedt af et andet
Schengenland som udgangspunkt også gyldigt for indrejse og ophold i Danmark.
Hvis en udlænding ikke har lovligt ophold her i landet, kan den pågældende
udvises efter udlændingelovens § 25 b, stk. 1, og meddeles indrejseforbud efter
udlændingelovens § 32, stk. 1 og 4, 5. pkt. En udlænding, der udvises efter
udlændingelovens § 25 b vil blive indberettet som uønsket i
Schengeninformationssystemet (SIS II).
10. august 2017
Asyl og Visum
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
www.uim.dk
36977191
2017 - 10396
259690
Side
1/2