UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 967: Spm. om ministeren vil oplyse, om ministeren mener, at det er tilfredsstillende at der ingen kontrol er med udlændinge, der har et visum til Danmark, da manglede kontrol kan bidrage til illegal indvandring, til udlændinge- og integrationsministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2016-17
UUI Alm.del
Offentligt

Europaudvalget 2016

KOM (2016) 0194 Bilag 1

Offentligt

GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT

vedrørende forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om

oprettelse af et ind- og udrejsesystem til registrering af ind- og udrejse-

oplysninger og oplysninger om nægtelse af indrejse vedrørende tredje-

landsstatsborgere, der passerer Den Europæiske Unions medlemssta-

ters ydre grænser, og om fastlæggelse af betingelserne for adgang til

ind- og udrejsesystemet med henblik på retshåndhævelse og om æn-

dring af forordning (EF) nr. 767/2008 og forordning (EU)

nr. 1077/2011, samt forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forord-

ning om ændring af forordning (EF) nr. 2016/399, for så vidt angår

brugen af ind- og udrejsesystemet.

KOM(2016) 194 endelig

KOM(2016) 196 endelig

Nyt notat.

Sagen er omfattet af retsforbeholdet, idet der dog for hovedparten af de to

forslag er tale om en udbygning af Schengen-reglerne.

Det bemærkes, at

dele af forslaget om et ind- og udrejsesystem er fremsat med supplerende

hjemmel i traktatens (TEUF) bestemmelser om politisamarbejde.

Resumé

Kommissionen fremsatte den 6. april 2016 en revideret udgave af den så-

kaldte ”Smart Borders

-pak

ke”, som indeholder en

meddelelse om stærkere

og mere intelligente IT-informationssystemer med henblik på grænsefor-

valtning og sikkerhed. Derudover omfattede pakken fremsættelse af en revi-

deret udgave af forslag til en forordning om oprettelse af et ind- og udrejse-

system (EES) samt et forslag til ændring af Schengen-grænsekodeks. For-

målet med forslaget om et ind- og udrejsesystem er at effektivisere og øge

kvaliteten af forvaltningen af Schengen-områdets ydre grænser, styrke be-

kæmpelsen af ulovlig indvandring og lette håndtering af migrationsstrøm-

me. Mulighederne for at bekæmpe ulovlig indvandring og ulovligt ophold

efter lovlig indrejse forbedres samtidig med, at det gøres lettere for tredje-

landsstatsborgere at ind- og udrejse. Desuden styrkes sikkerheden i forbin-

delse med identifikation af falske rejsedokumenter bl.a. ved hjælp af anven-

Forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af et ind- og udrejsesystem til

registrering af ind- og udrejseoplysninger og oplysninger om nægtelse af indrejse vedrørende tredje-

landsstatsborgere, der passerer Den Europæiske Unions medlemsstaters ydre grænser og om fastlæg-

gelse af betingelserne for adgang til ind- og udrejsesystemet med henblik på retshåndhævelse og om

ændring af forordning (EF) nr. 767/2008 og forordning (EU) nr. 1077/2011, samt forslaget til Europa-

Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 2016/399, for så vidt angår

brugen af ind- og udrejsesystemet er delvist fremsat efter TEUF, tredje del, afsnit V. Protokollen om

Danmarks stilling, der er knyttet til Lissabon-traktaten, finder derfor anvendelse, hvilket indebærer, at

foranstaltningerne ikke vil være bindende for eller finder anvendelse i Danmark. Da forordningerne

imidlertid udgør en videreudvikling af Schengen-reglerne, træffer Danmark, inden seks måneder efter

vedtagelsen af forordningerne afgørelse om, hvorvidt Danmark vil gennemføre disse i dansk ret, jf.

protokollens artikel 4

(”opt-in”).

Side

1/13

1. juni 2016

Udlændinge-, Integrations-

og Boligministeriet

Internationalt

Udlændingesamarbejde

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

6198 4000

[email protected]

www.uibm.dk

36977191

Sagsbehandler

Morten Nykjær Krøjgaard

Mail

[email protected]

UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 967: Spm. om ministeren vil oplyse, om ministeren mener, at det er tilfredsstillende at der ingen kontrol er med udlændinge, der har et visum til Danmark, da manglede kontrol kan bidrage til illegal indvandring, til udlændinge- og integrationsministeren

delse og registrering af biometriske data. Med forslaget oprettes et ind- og

udrejsesystem til digital registrering og lagring af oplysninger om, hvornår

og hvor tredjelandsstatsborgere er ind- og udrejst i forbindelse med kortva-

rige ophold i en medlemsstat. Lagringen begrænses til højst fem år og slet-

tes automatisk. Ind- og udrejsesystemet skal kunne tilgås af nationale myn-

digheder og Europol med henblik på forebyggelse, påvisning og efterforsk-

ning af terrorhandlinger og andre alvorlige strafbare handlinger, såfremt

de fastsatte kriterier herfor er opfyldt. Formålet med forslaget til ændring af

Schengen-grænsekodeks er dels at tilpasse forordningen som følge af indfø-

relsen af ind-og udrejsesystemet, og dels at indføre nye tiltag i relation her-

til. Den grænsekontrolprocedure, som skal følges, afhænger af, hvilken per-

sonkategori der er tale om, herunder om der er tale om visumpligtige eller

visumfri rejsende og om den pågældende har opholdstilladelse eller op-

holdskort. De nye tiltag, som forslaget indeholder, åbner bl.a. muligheden

for at give tredjelandsstatsborgere adgang til selvbetjeningssystemer og e-

gates, og vil gøre det muligt at automatisere bestemte faser af kontrolproce-

duren og sætte de medlemsstater, der ønsker det, i stand til at indføre natio-

nale programmer for registrerede rejsende. Forslagene er omfattet af rets-

forbeholdet, idet der dog er tale om en udbygning af Schengen-reglerne.

Dele af forslaget til et ind- og udrejsesystem er fremsat med supplerende

hjemmel i traktatens (TEUF) bestemmelser om politisamarbejde. Nærheds-

princippet vurderes overholdt. Forslaget vurderes at have lovgivningsmæs-

sige konsekvenser. Forslaget vurderes at ville få betydelige statsfinansielle

konsekvenser. Regeringen forholder sig positivt til forslaget, idet det umid-

delbart vurderes, at forslaget kan være med til at styrke grænsekontrollen

ved de ydre grænser, uden at ind- og udrejse for rejsende besværliggøres

unødigt. Regeringen lægger betydelig vægt på, at omkostningerne forbundet

med forslaget om et ind- og udrejsesystem minimeres, og at der sikres sam-

menhæng mellem forslagets merværdi og omkostningsniveau.

1. Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2016) 194 endelig af 6. april 2016 fremsat

forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af et

ind- og udrejsesystem

(herefter ’EES-systemet’)

til registrering af ind- og

udrejseoplysninger og oplysninger om nægtelse af indrejse vedrørende tred-

jelandsstatsborgere, der passerer Den Europæiske Unions medlemsstaters

ydre grænser, og om fastlæggelse af betingelserne for adgang til ind- og

udrejsesystemet med henblik på retshåndhævelse. Forslaget omfatter desu-

den forslag til ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)

1077/2011 (eu-LISA) og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF)

767/2008 (Visuminformationssystemet, VIS). Forslaget er oversendt til Rå-

det den 3. maj 2016 i dansk sprogversion.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 77, stk. 2, litra b) og d),

om henholdsvis personkontrol ved de ydre grænser og udvikling af et inte-

greret system for forvaltning af de ydre grænser, TEUF artikel 87, stk. 2,

litra a), om indsamling, opbevaring, behandling, analyse og udveksling af

Side

2/13

relevante oplysninger i forbindelse med politisamarbejdet, samt TEUF arti-

kel 88, stk. 2, litra a), om Europols opgaver i relation til indsamling, opbe-

varing, behandling, analyse og udveksling af oplysninger. Kommissionen

har i den forbindelse præciseret, at forslaget udgør en udvikling af Schen-

genreglerne, og at der for så vidt angår TEUF artikel 87, stk. 2, litra a), og

TEUF artikel 88, stk. 2, litra a), er tale om supplerende hjemmelsgrundlag,

idet forslaget indeholder accessoriske bestemmelser om retshåndhævende

myndigheders og Europols adgang til et nyt ind- og udrejsesystem.

Kommissionen har endvidere fremsat forslag (KOM(2016) 196 endelig af 6.

april 2016) til ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF)

2016/399 (Schengen-grænsekodeks) for så vidt angår brugen af ind- og ud-

rejsesystemet. Forslaget er oversendt til Rådet den 3. maj 2016 i dansk

sprogversion.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 77, stk. 2, litra b, om per-

sonkontrol ved de ydre grænser.

Forslagene skal behandles efter den almindelige lovgivningsprocedure i

TEUF artikel 294, hvorefter Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.

Forslagene er en del af Kommissionens reviderede såkaldte ”Smart Borders-

pakke”, der også omfatter meddelelsen (KOM(2016) 205 endelig)

om stær-

kere og mere intelligente IT-informationssystemer med henblik på grænse-

forvaltning og sikkerhed.

Historik

Kommissionen fremlagde den 28. februar 2013 den såkaldte ”Smart Bor-

ders-pakke”,

der omfattede forslag til forordning om oprettelse af

et ind- og

udrejsesystem til registrering af ind- og udrejseoplysninger om tredjelands-

statsborgere, der passerer EU’s ydre grænse, forslag til forordning om indfø-

relse af et program for registrerede rejsende samt forslag til forordning om

ændring af forordning (EF) nr. 562/2006 (Schengen-grænsekodeks) for så

vidt angår brugen af ind- og udrejsesystemet og programmet for registrerede

rejsende.

På baggrund af Rådets og Europa-Parlamentets tekniske, finansielle og ope-

rationelle overvejelser blev det besluttet at gennemføre et teknisk studie og

et pilotprojekt for bl.a. at undersøge virkningen af anvendelsen af forskelli-

ge biometriske identifikatorer på grænsekontrolproceduren. Arbejdet blev

afsluttet i november 2015. På den baggrund har Kommissionen fremsat et

revideret forslag om et ind- og udrejsesystem samt et revideret ændringsfor-

slag til Schengen-grænsekodeks. Forslaget om et program for forhåndsgod-

kendte, registrerede rejsende tredjelandsstatsborgere trak Kommissionen

samtidig tilbage.

Side

3/13

2. Formål og indhold

2.1. Generelt

Det overordnede formål med pakken af forslag er at modernisere grænse-

kontrollen ved de ydre grænser ved at forbedre kvaliteten og effektiviteten

af grænsekontrollen. Pakken tager sigte på, at medlemsstaterne skal kunne

håndtere det stigende antal rejsende uden nødvendigvis at skulle øge antallet

af grænsevagter. Endvidere skal pakken sikre, at mobiliteten mellem Schen-

gen-området og tredjelande fremmes, ligesom den skal bidrage til at be-

kæmpe terrorisme og andre alvorlige forbrydelser.

2.2. Nærmere om forslaget om et ind- og udrejsesystem.

Formålet med forslaget om et ind- og udrejsesystem er at effektivisere for-

valtningen af Schengen-områdets ydre grænser, styrke bekæmpelsen af

ulovlig indvandring og lette håndtering af migrationsstrømme.

Mulighederne for at blive bekendt med ulovlig indvandring øges ved, at der

oprettes et ind- og udrejsesystem. Desuden styrkes sikkerheden i forbindelse

med identifikation af falske rejsedokumenter bl.a. ved hjælp af anvendelse

og registrering af biometriske data.

Der findes i dag ikke et fælles system til registrering af ind- og udrejse af

Schengenområdet. Passtempler er derfor den eneste måde, hvorpå det kan

kontrolleres, om en tredjelandsstatsborger er ind- og udrejst lovligt og kun

har opholdt sig i Schengen i den tilladte periode.

Med forslaget oprettes et ind- og udrejsesystem til digital registrering og

lagring af oplysninger om, hvornår og hvor tredjelandsstatsborgere er ind-

og udrejst i forbindelse med kortvarige ophold i en medlemsstat. Systemet

vil indeholde biometriske oplysninger.

Formålet med forslaget om et ind- og udrejsesystem

Med indførelsen af et ind- og udrejsesystem vil Kommissionen bl.a.:



Levere præcise oplysninger om personer, der har overskredet deres lov-

lige opholdsperiode.

Styrke identifikationen af ulovlige indvandrere, der antræffes inden for

Schengen-området ved brug af de biometriske oplysninger.

Understøtte identificering af terrorister, kriminelle, mistænkte og ofre.

Levere oplysninger om tredjelandsstatsborgeres tidligere ind- og udrej-

ser, herunder også for mistænkte personer under efterforskning.

Skabe mulighed for indførelse af automatiserede grænsekontroller.

Sikre præcis, hurtig og pålidelig information til grænsekontrollen om

ind- og udrejser og periode for lovligt ophold som afløsning for oplys-

ninger fra passtempler.

Sikre at grænsevagterne har opdateret information om afslag på indrej-

se.

Side

4/13



Sikre at rejsende kan få opdaterede oplysninger om længden af deres

lovlige opholdsperiode.

Registrering af tredjelandsstatsborgere i ind- og udrejsesystemet - anvendel-

sesområde

Ind- og udrejsesystemet finder som udgangspunkt anvendelse på alle tredje-

landsstatsborgere, der passerer de ydre grænser med henblik på kortvarige

ophold i Schengen-området. I systemet registreres således statsborgere fra

såvel visumfri som visumpligtige tredjelande. De pågældende tredjelands-

statsborgere har mulighed for korttidsophold på højst 90 dage inden for en

periode på 180 dage.

Systemet finder også anvendelse på tredjelandsstatsborgere, som nægtes

indrejse på en medlemsstats område, idet de registreres i systemet med op-

lysninger om dato og klokkeslet for nægtelsen af indrejse, grænseover-

gangssted og myndighed, som har nægtet indrejsen, samt begrundelsen for

nægtelse af indrejse ved anvendelse af et bogstav i overensstemmelse med

forordning (EU) 2016/399 (Schengen-grænsekodeks).

Visse persongrupper er undtaget fra registrering. Det gælder bl.a. tredje-

landsstatsborgere, som er familiemedlemmer til unionsborgere omfattet af

retten til fri bevægelighed, såfremt disse familiemedlemmer har et opholds-

kort. Det gælder endvidere tredjelandsstatsborgere med opholdstilladelse i et

medlemsland.

Ind- og udrejsesystemets tekniske opbygning

Af forslaget fremgår, at ind- og udrejsesystemet skal bestå af et centralt sy-

stem, der omfatter en central database for lagring af biometriske oplysninger

og alfanumeriske oplysninger, en kommunikationsinfrastruktur, en kommu-

nikationskanal mellem ind- og udrejsesystemet og visuminformationssyste-

met (VIS) samt en national ensartet grænseflade i hver medlemsstat. Hver

medlemsstat skal tilslutte sin nationale grænseinfrastruktur til den nationale

ensartede grænseflade.

Det Europæiske Agentur for den Operationelle Forvaltning af Store It-

systemer (eu-LISA) bliver ansvarlig for udvikling og drift af det centrale

system, kommunikationsinfrastrukturen, de nationale ensartede grænsefla-

der i de enkelte medlemslande og den kommunikationskanal mellem ind- og

udrejsesystemets centrale system og visuminformationssystemets (VIS)

centrale system, som skal sikre interoperabilitet mellem de to systemer. Den

enkelte medlemsstat bliver ansvarlig for etablering og drift af adgang fra

den eksisterende nationale grænseinfrastruktur til den nationale ensartede

grænseflade, der stilles til rådighed fra ind- og udrejsesystemet.

Oprettelse og registrering af oplysninger i ind- og udrejsesystemet

Der skal ifølge forslaget oprettes en individuel sagsmappe, når en tredje-

landsstatsborger, som ikke tidligere er registreret i systemet, indrejser i EU.

Side

5/13

Denne sagsmappe, som oprettes af respektive nationale myndigheder, skal

indeholde oplysninger om bl.a. den indrejstes navn, nationalitet og det an-

vendte rejsedokument, herunder rejsedokumentets og visummets udstedel-

sesland. Endvidere vil der i forbindelse med hver af tredjelandsstatsborge-

rens ind- og udrejser skulle indlæses oplysninger om ind- og udrejsemed-

lemsstat og benyttet grænseovergang. Disse data lagres i en ind- og udrejse-

fil, som skal tilknyttes den pågældendes individuelle sagsmappe.

I forbindelse med indrejse vil der desuden skulle indlæses oplysninger om

det lovlige opholds varighed samt en dato for den sidste dag i den lovlige

opholdsperiode. Det indgår således i forslaget, at ind- og udrejsesystemet

skal indeholde en automatisk beregningsmekanisme, som informerer den

pågældende person og de kompetente myndigheder om, hvor lang tid perso-

nen må opholde sig på medlemsstaternes område. Systemet skal ydermere

indeholde en informationsmekanisme, som automatisk identificerer perso-

ner, der ikke er udrejst rettidigt.

Ind- og udrejsesystemet skal indeholde alfanumeriske oplysninger (oplys-

ninger angivet med bogstaver, tal og specialtegn m.m.) om den pågældende.

Derudover lagres biometriske oplysninger i form af fire fingeraftryk og et

digitalt ansigtsbillede med tilstrækkelig høj opløsning og kvalitet til at kun-

ne anvendes til automatisk biometrisk genkendelse. De fire fingeraftryk lag-

res kun for personer fra visumfri lande, da der ved kontrol af personer fra

visumpligtige lande anvendes fingeraftryk fra VIS. Valget af netop denne

type af biometriske oplysninger er baseret på det pilotprojekt, der blev gen-

nemført i kølvandet på den tidligere fremsatte Smart Borders-pakke, jf. af-

snit 1, og forventes at kunne sikre en tilstrækkelig præcis samt hurtig kon-

trol og identifikation. Endvidere forventes det at give mulighed for i højere

grad at anvende selvbetjeningsløsninger og automatiserede grænsekontrol-

ler.

Som udgangspunkt anvendes de alfanumeriske oplysninger til at fremsøge

rejsende i ind- og udrejsesystemet i forbindelse med grænsekontrol. De

biometriske oplysninger anvendes til at verificere, om den person, der øn-

sker at krydse grænsen, er identisk med den person, der er fremsøgt i regi-

stret. De biometriske oplysninger kan ligeledes anvendes til at søge efter

personer, der ikke kan fremfindes ved hjælp af de alfanumeriske oplysnin-

ger

For at gøre grænsekontrollen hurtigere og mere effektiv skal der være inte-

gration mellem ind- og udrejsesystemet og VIS, så der kan udveksles infor-

mationer, herunder biometriske oplysninger, mellem de to systemer. Der

skal således skabes en sikker kommunikationsforbindelse mellem de to sy-

stemer. Dermed reduceres duplikering af den personlige databearbejdning,

da systemerne i et vist omfang vil være baseret på de samme data om den

pågældende.

Side

6/13

Etablering af en webtjeneste

Som et redskab for den enkelte tredjelandsborger til at kunne holde sig op-

dateret med længden af et lovligt ophold, skal der udvikles en webtjeneste,

som via en sikker adgang skal give den enkelte rejsende mulighed for inden

påtænkt indrejse at hente enkle oplysninger om, hvorvidt vedkommende

lovligt kan indrejse i forhold den tilladte periode. Da passtempling afskaffes

med indførslen af ind-og udrejsesystemet, skal der også gives adgang til en

sådan webtjeneste for transportører. Transportører har lovgivningsmæssigt

ansvar for at sikre sig, at de rejsende, de medbringer ved indrejse til Schen-

gen-området, lovligt kan indrejse i forhold til den tilladte periode. De skal

derfor ifølge forslaget have adgang til webtjenesten og kunne modtage et

ok/ikke ok svar på, om den rejsende har ret til lovlig indrejse. Svaret skal

kunne lagres i dokumentationsøjemed ved grænsekontrol.

Databeskyttelse

Forslaget indeholder en række bestemmelser om datasikkerhed med henblik

på beskyttelse af de personlige oplysninger, som er indeholdt i systemet,

herunder om retten til adgang, berigtigelse og sletning af personlig data.

Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse og de nationale databe-

skyttelsesmyndigheder vil have ansvar for tilsynet med databehandlingen.

Ligeledes skal medlemsstaterne udfærdige en liste over personale, som er

bemyndiget til at tilgå, ændre, slette og konsultere de registrerede data.

For retshåndhævende myndigheder skal der udpeges et centralt adgangs-

punkt, der skal have adgang til ind- og udrejsesystemet og som skal kontrol-

lere, at de fastsatte betingelser for adgang til ind- og udrejsesystemet er op-

fyldt. Medlemsstaterne udpeger de retshåndhævende myndigheder, som skal

have adgang til at anmode det centrale adgangspunkt om oplysninger og

søge i systemet. En tilsvarende bestemmelse gælder for Europols adgang til

ind- og udrejsesystemet.

I relation til retshåndhævelse skal ind- og udrejsesystemet kunne tilgås via

adgangspunktet af nationale myndigheder og Europol med henblik på fore-

byggelse, påvisning og efterforskning af terrorhandlinger og andre alvorlige

strafbare handlinger. Der er fastsat kriterier for, hvornår ind- og udrejsesy-

stemet må anvendes med henblik på retshåndhævelse. For Europol gælder,

at behandling af information modtaget gennem ind- og udrejsesystemet skal

godkendes af den medlemsstat, hvor de relevante oplysninger indhentes. For

enhver kompetent myndighed, herunder retshåndhævende myndighed, med

adgang til systemet gælder, at behandlingen af oplysninger i ind- og udrej-

sesystemet alene må ske, såfremt brugen står i rimeligt forhold til det for-

fulgte formål og er nødvendig for udførelsen af myndighedsopgaven.

Lagringsperiode for data i ind- og udrejsesystemet

Oplysninger om ind- og udrejse eller afslag på indrejse opbevares i fem år

fra datoen for udrejse eller datoen for afslag. Tilsvarende gælder for den

individuelle sagsmappe. Hvis den pågældendes udrejse ikke er registreret

Side

7/13

efter udløbet af den lovlige opholdsperiode, skal oplysningerne opbevares i

5 år fra den sidste dag i den lovlige opholdsperiode. For så vidt angår tredje-

landsstatsborgere, som er familiemedlemmer til unionsborger og ikke har et

opholdskort, eller tredjelandsstatsborgere med ret til fri bevægelighed og

som ikke har et opholdskort, må optagelse af ind- og udrejseoplysninger

højst opbevares i ét år fra den seneste optagelse af udrejse.

Ind- og udrejsesystemet skal automatisk informere medlemsstaterne tre må-

neder inden den planlagte sletning af data for en person, som har overskre-

det sin lovlige opholdsperiode. Medlemsstaterne får hermed mulighed for at

træffe passende foranstaltninger såsom registrering af den person, som har

overskredet sin lovlige opholdsperiode i Schengen-informationssystemet

(SIS). Ved udløb af den 5-årige periode vil det centrale system automatisk

slette de lagrede data.

2.3. Nærmere om forslaget om ændring af Schengen-grænsekodeks

Som følge af indførelsen af ind- og udrejsesystemet lægges der op til en

række tilpasninger af forordning 399/2016 (Schengen-grænsekodeks). Ud-

over disse tilpasninger indføres der også nye tiltag med forslaget.

Det bemærkes, at der som følge af forslaget om ændring af Schengen-

grænsekodeks med henblik på indførsel af systematisk kontrol af alle perso-

ner, der passerer de ydre grænser (KOM (2015) 670), som blev forelagt

Folketingets Europaudvalg med henblik på forhandlingsmandat den 23. fe-

bruar 2016, er ændret i bestemmelserne om grænsekontrolprocedurer, her-

under kontrol af relevante databaser for forskellige personkategorier, herun-

der EU-borgere. Den grænsekontrolprocedure, som skal følges, afhænger af,

hvilken personkategori der er tale om, herunder om der er tale om visum-

pligtige eller visumfri rejsende, om der er tale om EU-borgere eller tredje-

landsstatsborgere, om den pågældende har opholdstilladelse eller opholds-

kort.

Ophør med stempling af pas

For at imødekomme den teknologiske udvikling og dermed mulighederne

for at kunne foretage en mere sikker kontrol af tredjelandsstatsborgere ved

ind- og udrejse, foreslår Kommissionen at fjerne stempling af rejsedoku-

menter for tredjelandsstatsborger og i stedet gøre det obligatorisk at registre-

re oplysninger om bl.a. ind- og udrejse i ind- og udrejsesystemet.

Hvis en tredjelandsstatsborger nægtes indrejse, vil det fortsat skulle fremgå

af passet i form af et overstreget indrejsestempel. Nægtelsen af indrejse re-

gistreres tillige i ind- og udrejsesystemet.

Nye tiltag

Udover tiltag med henblik på at integrere de tekniske ændringer, som det

foreslåede ind- og udrejsesystem vil medføre, indeholder forslaget en række

nye tiltag. Disse tiltag vil give mulighed for at give tredjelandsstatsborgere

Side

8/13

adgang til selvbetjeningssystemer og e-gates og vil gøre det muligt at auto-

matisere bestemte faser af kontrolproceduren og sætte de medlemsstater, der

ønsker det, i stand til at indføre nationale programmer for registrerede rej-

sende.

Anvendelse af selvbetjeningssystemer

Personer, hvis ind- og udrejse skal registreres i ind- og udrejsesystemet, kan

således anvende selvbetjeningssystemer til forudgående at indskrive deres

individuelle oplysninger, hvis deres rejsedokument opfylder visse nærmere

angivne betingelser.

I selvbetjeningssystemet kontrolleres personens identitet, og om personen

allerede er registreret i ind- og udrejsesystemet. Er personen visumpligtig og

optaget i VIS, kan de optagne fingeraftryk kontrolleres med henblik på iden-

tifikation. Er personen ikke visumpligtig, konsulteres VIS for at kontrollere,

om personen er optaget i systemet.

Hvis en persons data ikke er optaget i ind- og udrejsesystemet eller visumin-

formationssystemet, skal personens informationer indlæses i ind- og udrej-

sesystemet.

Dernæst kan der ved hjælp af et selvbetjeningssystem foretages en kontrol

af rejsedokumentets ægthed, visumkrav, personens identitet, samt hvorvidt

den pågældende udgør en alvorlig trussel mod den interne sikkerhed eller

den offentlige orden (konsultation af Schengen-informationssystemet (SIS)).

Ved ind- og udrejse skal resultatet af kontrollen i selvbetjeningssystemet

gøres tilgængelig for en grænsevagt, som giver tilladelse til ind- eller udrej-

se. Hvis en person ikke opfylder betingelserne, henvises denne til at tale

med en grænsevagt.

Hvis der anvendes elektroniske bokse, også kaldet selvbetjeningsgates, skal

det sikres, at mindst en af de biometriske identifikatorer (fingeraftryk eller

ansigtsbillede) anvendes til kontrol af personens identitet.

3. Europa-Parlamentets udtalelser

Der foreligger endnu ikke en udtalelse.

4. Nærhedsprincippet

Kommissionen anfører om nærhedsprincippet i relation til forslaget om op-

rettelse af et ind- og udrejsesystem, at der i medfør af TEUF artikel 77, stk.

2, litra b, er givet EU beføjelse til at vedtage foranstaltninger, som relaterer

sig til kontrol af personer og effektiv overvågning af passage af de ydre

grænser. De nuværende bestemmelser i EU-retten skal ændres for at tage

højde for, at der ikke eksisterer pålidelige måder, hvorpå rejsemønstre for

tredjelandsstatsborger, som har ret til korte ophold, kan kontrolleres. Dette

skyldes kompleksiteten og den langsommelige proces med den nuværende

Side

9/13

stemplingspligt, som er utilstrækkelig, idet den ikke giver de nationale

myndigheder mulighed for at foretage en effektiv vurdering af, hvorvidt

betingelserne for ophold fortsat er opfyldt. Der er således behov for at opret-

te et system med harmoniserede regler om registrering af oplysninger om

afslag på indrejse, grænsepassager og lovlige korttidsophold for hele Schen-

gen-området. Derfor kan dette formål ikke i tilstrækkelig grad nås af med-

lemsstaterne.

Kommissionen anfører, at det er nødvendigt, at retshåndhævende myndig-

heder gives adgang til data i ind- og udrejsesystemet med henblik på at be-

kæmpe terrorisme og andre alvorlige forbrydelser og for at sikre et højt ni-

veau af intern sikkerhed. Dette formål kan ikke i tilstrækkelig grad nås af

medlemsstaterne, idet det kun er Kommissionen, der kan fremsætte forslag

om en sådan ændring.

Kommissionen anfører om nærhedsprincippet i relation til forslaget om æn-

dring af Schengen-grænsekodeks, at TEUF artikel 77 giver EU beføjelse til

at udvikle en politik, hvorved det skal sikres, at personer, uanset nationalitet,

ikke kontrolleres ved passage af de indre grænser, men at der skal foretages

personkontrol og effektiv overvågning ved passage af de ydre grænser. For-

slaget ligger indenfor denne bestemmelse. Formålet med forslaget er at ind-

føre de nødvendige ændringer af Schengen-grænsekodeks med henblik på

oprettelsen af ind- og udrejsesystemet. Dette formål kan ikke i tilstrækkelig

grad nås af medlemsstaterne alene, idet en ændring af en eksisterende EU-

retsakt kun kan opnås af EU.

Nærhedsprincippet vurderes derfor opfyldt.

5. Gældende dansk ret

Konventionen om Gennemførelse af Schengen-aftalen (Schengen-

konventionen)

Som konsekvens af oprettelsen af ind- og udrejsesystemet foreslår Kommis-

sionen en ændring af Schengen-konventionens artikel 20, stk. 2, således at

bilaterale visumfritagelsesaftaler udgår af bestemmelsen med den konse-

kvens, at disse aftaler skal opsiges.

Ved tidligere ændringer af Schengen-konventionen har man ydermere skulle

ændre tiltrædelsesloven (418/1997).

Udlændingeloven

Som konsekvens af ovenstående ændring af Schengen-konventionen skal

artikel 3, stk. 2 ophæves.

Udlændingelovens kapitel 7 indeholder regler om kontrollen med udlændin-

ges indrejse, ophold og udrejse m.v.

Paskontrol ved den ydre grænse

Side

10/13

Det følger af udlændingelovens § 38, stk. 1, at ind- og udrejsekontrol på de

ydre grænser skal finde sted i medfør af Schengen-grænsekodeks artikel 6

og 7.

Efter udlændingelovens § 38, stk. 7, kan politiet foretage stempling af en

udlændings pas eller rejselegitimation ved ind- og udrejse eller ved afvis-

ning eller udvisning. Endvidere fremgår det, at Justitsministeren kan fast-

sætte nærmere regler om politiets stempling af pas og anden rejselegitimati-

on.

Ifølge udlændingelovens § 39, stk. 3, skal pas eller rejselegitimation forevi-

ses for paskontrollen ved ind- og udrejse af Schengen-området.

Optagelse af biometriske oplysninger

Udlændingelovens §§ 40 a, og 40 b, indeholder bestemmelser om i hvilke

nærmere definerede tilfælde, der kan optages fingeraftryk og personfotogra-

fi af udlændinge, til hvilke formål disse oplysninger må anvendes, og hvor-

dan de skal opbevares.

Herudover følger det af udlændingelovens § 2 a, stk. 5, at Justitsministeren

kan fastsætte regler om optagelse af fingeraftryk af en udlænding, der søger

visum til Danmark

Videregivelse af oplysninger

Udlændingelovens kapitel 8 a indeholder oplysninger om videregivelse af

oplysninger i medfør af reglerne i Dublin-forordningen, Schengen-

konventionen, VIS-forordningen og Eurodac-forordningen m.v.

Persondataloven

De grundlæggende principper i persondatalovens § 5, behandlingsreglerne i

lovens kapitel 4 og lovens kapitel 3 om de registreredes rettigheder finder

anvendelse i det omfang, de ikke er fraveget ved udlændingelovens regler.

6. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Det er den foreløbige vurdering, at forslagene vil have visse lovgivnings-

mæssige konsekvenser, hvis Danmark vælger at tilslutte sig forslaget. På det

foreliggende grundlag er det vurderingen, at der kan være behov for æn-

dring af udlændingeloven, særligt regler om ind- og udrejsekontrol på de

ydre grænser og om optagelse, anvendelse, opbevaring og videregivelse af

biometriske oplysninger.

Økonomiske konsekvenser

Kommissionen skønner, at de samlede udgifter til de dele af ind- og udrejse-

systemet,

som dækkes over EU’s budget,

beløber sig til 480 mio. euro i pe-

rioden 2017-2020. Heraf udgør Danmarks andel ca. 9,2 mio. euro, svarende

til 69 mio. kr. Hertil kommer udgifter på nationalt niveau i forbindelse med

Side

11/13

udvikling af IT-systemer samt indkøb, installation og vedligeholdelse af

udstyr på de ydre grænser og udgifter til personale og anden drift. Det skøn-

nes således, at forslaget vil medføre betydelige statsfinansielle konsekven-

ser. De statsfinansielle konsekvenser vil bl.a. afhænge af, i hvilket omfang

udstyr skal placeres på alle officielle grænseovergangssteder. Det vil være

muligt at søge om midler fra Fonden for Intern Sikkerhed/Grænser og Vi-

sum til visse af de nationale investeringer. Fonden administreres af Ministe-

riet for Udlændinge-, Integration og Bolig.

Der vil blive iværksat et arbejde med at foretage en endelig vurdering af de

statsfinansielle konsekvenser af forslagene. Der vil i den forbindelse skulle

udarbejdes et foreløbigt skøn over de danske udgifter ved udvikling af de

nationale dele af de foreslåede systemer, indkøb af udstyr og efterfølgende

driftsomkostninger.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

En vedtagelse af forslaget skønnes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i

Danmark.

7. Høring

Sagen har været forelagt Specialudvalget for asyl- og indvandringssamar-

bejde den 27. maj 2016.

8. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlems-

staters holdning til forslaget.

9. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen er generelt positivt indstillet over for tiltag, der kan styrke græn-

sekontrollen og bidrage til bekæmpelse af terrorhandlinger og andre alvorli-

ge, strafbare handlinger, uden at ind- og udrejse for rejsende besværliggøres

unødigt.

Regeringen lægger betydelig vægt på, at omkostningerne forbundet med

forslaget om et ind- og udrejsesystem minimeres, og at der sikres sammen-

hæng mellem forslagets merværdi og omkostningsniveau.

Den efterfølgende fastlæggelse af forslagets finansiering finder sted i en

separat proces i form af et finansieringsforslag fra Kommissionen. Regerin-

gen vil i den forbindelse

lægge afgørende vægt på overholdelse af EU’s ud-

giftslofter.

10. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har været forelagt for Folketingets Europaudvalg den 19. april 2016.

Side

12/13

Det bemærkes, at den oprindelige Smart Borders-pakke fra 2013, jf. afsnit 1,

har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 22. februar 2013 forud for

rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 7-8. marts 2013.

Side

13/13