Udlændinge- og Integrationsudvalget 2016-17
UUI Alm.del
Offentligt
1776252_0001.png
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 961: Spm., om god forvaltningsskik og juridiske fortolkningsprincipper m.v., til justitsministeren
Spørgsmål nr. 961 (Alm. del) fra Folketingets Udlændinge-
og Integrationsudvalg:
”Vil
ministeren redegøre for, om det var i overensstemmelse
med god forvaltningsskik og juridiske fortolkningsprincipper
som konkret retlig subsumption, da Udlændingestyrelsen i pe-
rioden fra den 10. februar 2016 til den 28. april 2016 henførte
tvangsadskillelse af mindreårige asylansøgere fra deres ægte-
fælle/samlever under udlændingelovens § 42 a, stk. 7, 1. pkt.
(som er faktisk forvaltningsvirksomhed) og ikke udlændinge-
lovens § 42 a, stk. 7, 3. pkt.
(forvaltningsakt)?”
Svar:
Det bemærkes indledningsvist, at spørgsmål om den nærmere fortolkning
af bestemmelserne i udlændingeloven hører under Udlændinge- og Inte-
grationsministeriet.
Justitsministeriet er i den forbindelse bekendt med, at Udlændinge- og
Integrationsministeriet den 23. juni 2017 har indrykket en nyhed på mini-
steriets hjemmeside om partshøring i visse sager om indkvartering af min-
dreårige asylansøgere. Af nyheden fremgår følgende:
”1.
Forvaltningsloven gælder for behandlingen af sager, hvori
der er eller vil blive truffet afgørelse af en forvaltningsmyn-
dighed. Forvaltningsloven indeholder i § 19 en bestemmelse
om partshøring.
Er der ikke foretaget partshøring i tilfælde, hvor dette følger af
forvaltningslovens § 19, vil afgørelsen kunne være ugyldig. En
ny afgørelse skal herefter træffes efter forudgående partshø-
ring. Afgørelsen vil ikke nødvendigvis falde anderledes ud, ef-
ter at der er foretaget partshøring. Det vil bl.a. afhænge af, om
der med partshøringen tilføres sagen nye oplysninger af betyd-
ning.
Uden for forvaltningslovens anvendelsesområde falder den
administrative
sagsbehandling,
der
har
karakter
af såkaldt faktisk forvaltningsvirksomhed.
2
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 961: Spm., om god forvaltningsskik og juridiske fortolkningsprincipper m.v., til justitsministeren
2.
Udlændingelovens bestemmelser om indkvartering betyder,
at der er tale om faktisk forvaltningsvirksomhed, når Udlæn-
dingestyrelsen træffer beslutning om at flytte en asylansøger
fra et asylcenter til et andet. Dette fremgår af forarbejderne til
udlændingeloven og medfører bl.a., at der i disse sager ikke
skal ske partshøring efter forvaltningslovens § 19.
Efterkommer en asylansøger ikke en beslutning om at flytte,
kan Udlændingestyrelsen give asylansøgeren et flyttepå-
bud. Der er i disse sager ikke tale om faktisk forvaltningsvirk-
somhed, men om en afgørelse. Det betyder bl.a., at reglerne
om partshøring i forvaltningslovens § 19 finder anvendelse i
disse sager.
3.
Praksis forud for den 28. april 2016 i sager om indkvartering
af mindreårige med en ægtefælle eller samlever var, at der
i
lighed med alle andre sager om indkvartering
ikke blev truf-
fet en afgørelse, hvis asylansøgeren efterkom Udlændingesty-
relsens beslutning om indkvartering. Vurderingen var, at der
var tale om faktisk forvaltningsvirksomhed, hvorfor der ikke
skulle partshøres.
I de sager, hvor asylansøgeren ikke efterkom styrelsens beslut-
ning om at flytte, blev der truffet en afgørelse efter forudgåen-
de partshøring over den manglende efterkommelse af anvis-
ningen om indkvartering.
4.
Efter udsendelsen af pressemeddelelsen af 10. februar 2016
om adskilt indkvartering af mindreårige asylansøgere med æg-
tefælle eller samlever drøftede Udlændinge- og Integrations-
ministeriet og Udlændingestyrelsen spørgsmålet om, hvorvidt
der er tale om faktisk forvaltningsvirksomhed, når styrelsen
beslutter at indkvartere et par separat, eller om der er tale om
en afgørelse.
På baggrund af disse forvaltningsretlige drøftelser besluttede
Udlændingestyrelsen den 28. april 2016 at genoptage sager-
ne om indkvartering af mindreårige med ægtefælle eller sam-
lever og træffe afgørelser i alle sagerne, fordi der er tale om
beslutninger af indgribende karakter for parrene.
3
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 961: Spm., om god forvaltningsskik og juridiske fortolkningsprincipper m.v., til justitsministeren
Vurderingen var således, at der skulle træffes afgørelse i alle
sagerne, selvom det direkte fremgår af forarbejderne til udlæn-
dingeloven, at der er tale om faktisk forvaltningsvirksomhed,
når Udlændingestyrelsen træffer en beslutning om, at en asyl-
ansøger skal flytte fra et asylcenter til et andet.
Praksis i sager om indkvartering af mindreårige med ægtefælle
eller samlever har siden den 28. april 2016 således været, at
der i alle sager træffes afgørelser, medmindre parterne selv har
et ønske om at blive indkvarteret adskilt. Der foretages en
partshøring efter forvaltningslovens § 19, der omfatter alle re-
levante faktiske oplysninger af væsentlig betydning, forinden
der træffes afgørelse.”
Justitsministeriet kan tilslutte sig det, som Udlændinge- og Integrati-
onsministeriet har anført om partshøring efter forvaltningsloven.
4