Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 28. juni 2017 stillet følgende
spørgsmål nr. 955 (alm. del) efter ønske fra Holger K. Nielsen (SF), Johanne
Schmidt-Nielsen (EL), Sofie Carsten Nielsen (RV), Mattias Tesfaye (S) og Josephine
Fock (ALT) til udlændinge- og integrationsministeren, som hermed besvares ende-
ligt.
Spørgsmål nr. 955:
Vil ministeren i præcise detaljer redegøre for forskellen på den lovlige praksis, der
pågik på området for adskilt indkvartering af mindreårige asylpar over 15 år forud
for den 10. februar 2016 og den ulovlige praksis, der pågik i perioden fra den 10.
februar 2016 til den 28. april 2016 på baggrund af udlændingeministerens ulovlige
instruks om undtagelsesfrit at adskille alle mindreårige asylansøgere fra deres
ægtefælle/samlever?
Svar:
1.
Som anført i den samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 951 (UUI alm. del), øn-
skede jeg med min pressemeddelelse af 10. februar 2016 om den generelle ind-
kvarteringsordning at vende udgangspunktet for, om en mindreårig asylansøger
skal indkvarteres med en ægtefælle eller samlever, på hovedet, så udgangspunk-
tet er separat indkvartering i disse sager.
Udlændingestyrelsen har under hele forløbet efter udsendelsen af min presse-
meddelelse den 10. februar 2016 administreret indkvarteringsordningen under
hensyntagen til Danmarks internationale forpligtelser. Med andre ord har Udlæn-
dingestyrelsen foretaget en vurdering af den enkelte sags omstændigheder. Om
fortolkningen af Danmarks internationale forpligtelser i disse sager henvises til
Udlændinge- og Integrationsministeriets notat af 12. december 2016, der er over-
sendt til Folketinget (UUI alm. del
–
bilag 75).
2.
Som anført i den samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 953 (UUI alm. del), har
Udlændingestyrelsen ikke umiddelbart erindring om, at der før den 10. februar
2016 har været sager om separat indkvartering af mindreårige asylansøgere over
15 år med en ægtefælle eller samlever mod begge parters ønske.
9. oktober 2017
Familiesammenføring
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
www.uim.dk
36977191
2017 - 10328
258793
Side
1/2