UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 951: Spm. om, hvordan adskillelse af asylansøgere fra deres ægtefælle/samlever kan sidestilles med en beslutning om at ændre indkvarteringssted for ikke-gifte asylansøgere m.v., til udlændinge- og integrationsministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2016-17
UUI Alm.del
Offentligt

Lovforslag nr.

L 130

Folketinget 2012-13

Fremsat den 30. januar 2013 af justitsministeren (Morten Bødskov)

Forslag

til

Lov om ændring af udlændingeloven, kildeskatteloven og integrationsloven

(Adgang for asylansøgere til at arbejde og bo uden for asylcentre m.v. samt overdragelse af en del af politiets sagsbehandling i

den indledende fase af asylprocessen til Udlændingestyrelsen)

§1

I udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 984 af 2.

oktober 2012, som senest ændret ved § 1 i lov nr. 571 af 18.

juni 2012 og § 1, nr. 32, 33 og 35-37, i lov nr. 572 af 18.

juni 2012, foretages følgende ændringer:

Overalt i loven ændres »§ 48 e, stk. 1« til: »§ 48 e, stk.

2«.

§ 13, stk. 1, 3. pkt.,

indsættes efter »§ 14«: »og § 14 a«.

Efter § 14 indsættes:

»§ 14 a.

Udlændingestyrelsen træffer efter ansøgning af-

gørelse om, at udlændinge, som har indgivet ansøgning om

opholdstilladelse i medfør af § 7, uden arbejdstilladelse kan

tage beskæftigelse i Danmark på sædvanlige løn- og ansæt-

telsesvilkår, indtil udlændingen meddeles opholdstilladelse,

udrejser eller udsendes, når

1) udlændingens identitet er fastlagt,

2) udlændingen har opholdt sig i Danmark i mindst 6 må-

neder fra indgivelse af ansøgningen om opholdstilladel-

se i medfør af § 7,

3) Udlændingestyrelsen har truffet afgørelse om, at ud-

lændingen kan opholde sig i Danmark under asylsagens

behandling, jf. herved § 48 e, stk. 2, og

4) udlændingen indgår en kontrakt med Udlændingesty-

relsen i overensstemmelse med stk. 3.

Stk. 2.

Stk. 1 gælder ikke for

1) udlændinge, der er administrativt udvist i medfør af §

25,

2) udlændinge, der er udvist ved dom,

3) udlændinge, der er idømt betinget eller ubetinget

fængsel for strafbart forhold begået her i landet,

4) udlændinge, der er omfattet af udelukkelsesgrundene i

flygtningekonventionen af 28. juli 1951,

udlændinge, hvis ansøgning om opholdstilladelse efter

§ 7 behandles efter § 53 b, og

6) udlændinge under 18 år, medmindre Udlændingestyrel-

sen efter en konkret vurdering finder, at hensynet til

den mindreåriges tarv taler derfor.

Stk. 3.

Udlændingestyrelsen indgår en kontrakt om be-

skæftigelsen med udlændingen. Det skal indgå i kontrakten

som et vilkår, at udlændingen medvirker til oplysning af sin

sag om opholdstilladelse i medfør af § 7, jf. § 40, stk. 1, 1.

og 2. pkt., og efter afslag på eller frafald af ansøgningen om

opholdstilladelse medvirker til udrejsen uden ugrundet op-

hold, jf. § 40, stk. 4, 1. pkt. Udlændingestyrelsen vejleder i

forbindelse med indgåelse af kontrakten udlændingen

mundtligt og skriftligt om vilkårene for beskæftigelsen, her-

under navnlig kravet om medvirken.

Stk. 4.

Udlændingestyrelsen træffer, medmindre helt sær-

lige grunde taler derimod, afgørelse om, at en udlænding,

som har taget beskæftigelse efter denne bestemmelse og ik-

ke længere opfylder betingelserne herfor eller ikke overhol-

der vilkårene i den indgåede kontrakt, jf. stk. 3, ikke længere

har ret til at tage beskæftigelse.

Stk. 5.

Udlændingestyrelsen kan forhåndsgodkende over-

enskomstdækkede virksomheder, som på godkendelsestids-

punktet ikke er omfattet af en lovlig konflikt, til ansættelse

af udlændinge efter denne bestemmelse.«

§ 25 a, stk. 1, nr. 1,

ændres »§ 42 a, stk. 7, 2. pkt.« til:

»§ 42 a, stk. 7, 4. pkt.«.

§ 33, stk. 2,

indsættes efter 1. pkt.:

»I afgørelser om afslag på ansøgning om opholdstilladel-

se efter §§ 7, 9 b og 9 c, stk. 3, nr. 2, fastsættes udrejsefri-

sten til 15 dage«.

§ 34, stk. 2, nr. 4,

ændres »§ 42 a, stk. 7, 1. pkt.,« til: »§

42 a, stk. 7, 3. pkt.,«.

AA006929

Justitsmin., j.nr. 2012-941-0004

UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 951: Spm. om, hvordan adskillelse af asylansøgere fra deres ægtefælle/samlever kan sidestilles med en beslutning om at ændre indkvarteringssted for ikke-gifte asylansøgere m.v., til udlændinge- og integrationsministeren

§ 34, stk. 2, nr. 5,

ophæves, og i stedet indsættes som nyt

stk. 3:

»Stk. 3.

Drager politiet omsorg for en udlændings udrejse,

og medvirker udlændingen ikke hertil, jf. § 40, stk. 4, 1.

pkt., kan politiet, hvis det skønnes hensigtsmæssigt for at

sikre udlændingens tilstedeværelse eller medvirken til udrej-

sen, bestemme, at udlændingen skal give møde hos politiet

på nærmere angivne tidspunkter.«

Stk. 3-5 bliver herefter stk. 4-6.

§ 34 a, stk. 1

ændres »§ 42 a, stk. 8,« til: »§ 42 a,

stk. 9,«.

§ 34 a, stk. 1,

ændres »§ 42 a, stk. 9,« til: »§ 42 a, stk.

10,«.

10.

§ 36, stk. 2

ændres »§ 42 a, stk. 7, 1. pkt.,« til: »§

42 a, stk. 7, 3. pkt.,«.

11.

§ 36, stk. 6,

ændres »stk. 11« til: »stk. 12«.

12.

§ 36, stk. 7,

ændres »§ 34, stk. 3,« til: »§ 34, stk. 4,«.

13.

§ 40, stk. 3,

indsættes efter »nødvendige sundhedsmæs-

sige ydelser«: »eller ophold på eller i tilknytning til et ind-

kvarteringssted omfattet af § 42 a, stk. 5«.

14.

§ 42 a, stk. 4, 2. pkt.,

indsættes efter »nødvendige

sundhedsmæssige ydelser«: »eller ophold på eller i tilknyt-

ning til et indkvarteringssted omfattet af stk. 5«.

15.

§ 42 a, stk. 7,

ophæves, og i stedet indsættes:

»Stk. 7.

Udlændingestyrelsen træffer bestemmelse om

indkvarteringen af udlændinge omfattet af stk. 1 og 2, jf. stk.

3. Ved indkvarteringen skal Udlændingestyrelsen så vidt

muligt tage hensyn til, om der er tale om nyankomne asylan-

søgere eller asylansøgere, der har fået afslag på en ansøg-

ning om opholdstilladelse efter § 7. Hvis en udlænding ikke

efterkommer Udlændingestyrelsens anvisning om indkvarte-

ring, kan Udlændingestyrelsen pålægge udlændingen at tage

ophold på et indkvarteringssted efter Udlændingestyrelsens

nærmere bestemmelse. En sådan udlænding må ikke gen-

nem voldelig eller truende adfærd over for personer, der ud-

fører opgaver med driften af et indkvarteringssted for ud-

lændinge, eller over for personer, der i øvrigt opholder sig

på indkvarteringsstedet, lægge hindringer i vejen for udfø-

relsen af opgaver med driften af indkvarteringsstedet eller

for opretholdelsen af ro og orden på indkvarteringsstedet.

Stk. 8.

Familier med børn, hvoraf mindst én af forældrene

har opholdt sig i Danmark uafbrudt i mindst 12 måneder ef-

ter endeligt afslag på ansøgning om opholdstilladelse i med-

før af § 7, skal tilbydes indkvartering i særlige boliger i til-

knytning til eller uden for de i stk. 5 nævnte indkvarterings-

steder, medmindre familiens sociale eller sundhedsmæssige

situation taler afgørende imod. Tilbuddet om indkvartering i

særlig bolig gives ikke til familier, hvis asylsag er behandlet

efter § 53 b, eller som har fået flyttepåbud på grund af vold

eller trusler om vold efter stk. 7, medmindre hensynene til

børnenes tarv i helt særlige tilfælde taler derfor, og udsen-

delse for tiden er udsigtsløs. Det er en betingelse for tilbud

efter 1. pkt., at familiens medlemmer ikke er udvist ved

dom, administrativt udvist i medfør af § 25, omfattet af ude-

lukkelsesgrundene i flygtningekonventionen af 28. juli 1951

eller dømt for strafbart forhold begået her i landet. Opfylder

familien ikke længere betingelserne i 3. pkt., træffer Udlæn-

dingestyrelsen, medmindre særlige grunde taler derimod, af-

gørelse om, at familien skal tage ophold på et indkvarte-

ringssted efter Udlændingestyrelsens nærmere bestemmel-

se.«

Stk. 8-13 bliver herefter stk. 9-14.

16.

§ 42 a, stk. 8, 2. pkt.,

som bliver stk. 9, 2. pkt., ændres

»Stk. 7, 2. pkt.,« til: »Stk. 7, 4. pkt.,«.

17.

§ 42 a, stk. 9,

som bliver stk. 10, ændres »stk. 8« til:

»stk. 9«.

18.

§ 42 a, stk. 10, nr. 3,

som bliver stk. 11, nr. 3, ændres

»stk. 7, 1. pkt. eller stk. 8, 1. pkt.,« til: »stk. 7, 3. pkt., eller

stk. 9, 1. pkt.,«.

19.

§ 42 a, stk. 12,

som bliver stk. 13, ændres »stk. 10 eller

11« til: »stk. 11 eller 12«.

20.

§ 42 a, stk. 13,

som bliver stk. 14, ændres »stk. 10 og

11« til: »stk. 11 og 12«.

21.

§ 42 b, stk. 14,

ophæves, og i stedet indsættes:

»Stk. 14.

Hvis en udlænding, som har indgivet en ansøg-

ning om opholdstilladelse i medfør af § 7, oppebærer løn-

indkomst fra beskæftigelse eller lønnet praktik omfattet af §

14 a eller § 42 g, stk. 2, fradrages denne i kontante ydelser,

der udbetales efter reglerne i stk. 1-13.

Stk. 15.

Stk. 1-13 finder ikke anvendelse for en udlæn-

ding, der er flyttet i egen bolig, jf. § 42 k, eller dennes hus-

stand.

Stk. 16.

Udlændingestyrelsen fastsætter de nærmere regler

for fradrag, jf. stk. 14.

Stk. 17.

De i stk. 2, 4-6, 10 og 12 angivne beløb er fastsat

i 2003-beløb og reguleres fra og med 2004 én gang årligt

den 1. januar efter satsreguleringsprocenten, jf. lov om en

satsreguleringsprocent.«

22.

§ 42 c, stk. 2, 1. pkt.,

indsættes efter »forudsætninger«:

», herunder eventuel beskæftigelse«.

23.

§ 42 f, stk. 1, 1. pkt.,

indsættes efter »kultur- og sam-

fundsforhold«: »samt arbejdsmarkeds-, uddannelses- og bo-

ligforhold«.

24.

§ 42 f, stk. 2,

indsættes som

2. pkt.:

»En udlænding, hvis ansøgning om opholdstilladelse i

medfør af § 7 er under behandling her i landet, jf. herved §

48 e, stk. 2, kan endvidere deltage i danskundervisning.«

25.

§ 42 f, stk. 5,

indsættes som

3. pkt.:

»En 17-årig udlænding, hvis ansøgning om opholdstilla-

delse i medfør af § 7 er under behandling her i landet, jf.

herved § 48 e, stk. 2, kan endvidere deltage i danskundervis-

ning.«

26.

§ 42 f, stk. 8, 2. pkt.,

indsættes efter »kan ske i et sam-

arbejde med«: »eksterne aktører, herunder«.

27.

§ 42 g, 1. pkt.,

indsættes efter »§ 42 a, stk. 1 eller 2, jf.

stk. 3,«: »eller § 42 k,«.

28.

§ 42 g

indsættes som

stk. 2:

»Stk. 2.

En udlænding, som har indgivet ansøgning om

opholdstilladelse i medfør af § 7, og som er optaget på en

ungdomsuddannelse, kan deltage i ulønnet eller lønnet prak-

tik som led i uddannelsen, indtil udlændingen meddeles op-

holdstilladelse, udrejser eller udsendes.«

29.

Efter § 42 j indsættes:

»§ 42 k.

Udlændingestyrelsen træffer efter ansøgning af-

gørelse om, at en udlænding, som har indgivet ansøgning

om opholdstilladelse i medfør af § 7, har ret til at flytte i

egen bolig, indtil udlændingen meddeles opholdstilladelse,

udrejser eller udsendes, hvis

1) udlændingen har opholdt sig i Danmark i mindst 6 må-

neder fra indgivelse af ansøgning om opholdstilladelse

i medfør af § 7,

2) Udlændingestyrelsen har truffet afgørelse om, at ud-

lændingen kan opholde sig i Danmark under asylsagens

behandling, jf. herved § 48 e, stk. 2,

3) udlændingen kan forsørge sin husstand,

4) boligen er placeret i en kommune, hvortil der kan visi-

teres flygtninge på grundlag af de aftalte eller fastsatte

kommunekvoter, jf. integrationslovens § 8,

5) boligen er egnet til beboelse af den pågældende hus-

stand, og

6) udlændingen indgår en kontrakt med Udlændingesty-

relsen i overensstemmelse med stk. 5.

Stk. 2.

Stk. 1 gælder ikke for

1) udlændinge, der er administrativt udvist i medfør af §

25,

2) udlændinge, der er udvist ved dom,

3) udlændinge, der er idømt betinget eller ubetinget

fængsel for strafbart forhold begået her i landet,

4) udlændinge, der er omfattet af udelukkelsesgrundene i

flygtningekonventionen af 28. juli 1951,

5) udlændinge, hvis ansøgning om opholdstilladelse efter

§ 7 behandles efter § 53 b, og

6) udlændinge under 18 år, medmindre Udlændingestyrel-

sen efter en konkret vurdering finder, at hensynet til

den mindreåriges tarv taler derfor.

Stk. 3.

En udlænding, der er flyttet i egen bolig, jf. stk. 1,

og medlemmer af dennes husstand har ret til at få udgifter til

nødvendige sundhedsydelser dækket af Udlændingestyrel-

sen, jf. § 42 a, stk. 1, jf. stk. 3.

Stk. 4.

En udlænding, der er flyttet i egen bolig, jf. stk. 1,

og medlemmer af dennes husstand har ret til aktivering og

undervisning i samme omfang som udlændinge, der er om-

fattet af § 42 a, stk. 1 og 2, jf. stk. 3, hvis den pågældendes

beskæftigelsesforhold ikke er til hinder herfor.

Stk. 5.

Udlændingestyrelsen indgår en kontrakt med ud-

lændingen om indkvarteringen i egen bolig. Det skal indgå i

kontrakten som et vilkår, at udlændingen medvirker til op-

lysning af sagen om opholdstilladelse i medfør af § 7, jf. §

40, stk. 1, 1. og 2. pkt., og efter afslag på eller frafald af an-

søgningen om opholdstilladelse medvirker til udrejsen uden

ugrundet ophold, jf. § 40, stk. 4, 1. pkt. Udlændingestyrelsen

vejleder i forbindelse med indgåelse af kontrakten udlæn-

dingen mundtligt og skriftligt om vilkårene for indkvarte-

ring i egen bolig, herunder navnlig kravet om medvirken.

Stk. 6.

Udlændingestyrelsen træffer, medmindre helt sær-

lige grunde taler derimod, afgørelse om, at en udlænding,

som er flyttet i egen bolig efter stk. 1, og som ikke længere

opfylder betingelserne herfor eller ikke overholder vilkårene

i den indgåede kontrakt, jf. stk. 5, skal tage ophold på et ind-

kvarteringssted efter Udlændingestyrelsens nærmere be-

stemmelse.

Stk. 7.

Udlændingestyrelsen fastsætter nærmere regler om

boligens egnethed, jf. stk. 1, nr. 5.

§ 42 l.

Udlændingestyrelsen træffer efter ansøgning afgø-

relse om, at en udlænding, som har indgivet ansøgning om

opholdstilladelse i medfør af § 7, kan indkvartere sig privat

eller få tilbud om en selvstændig bolig i tilknytning til et

indkvarteringssted omfattet af § 42 a, stk. 5, indtil udlændin-

gen meddeles opholdstilladelse, udrejser eller udsendes,

1) hvis udlændingen har opholdt sig i Danmark i mindst 6

måneder fra indgivelse af ansøgning om opholdstilla-

delse i medfør af § 7,

2) Udlændingestyrelsen har truffet afgørelse om, at ud-

lændingen kan opholde sig i Danmark under asylsagens

behandling, jf. herved § 48 e, stk. 2, og

3) udlændingen indgår en kontrakt med Udlændingesty-

relsen i overensstemmelse med stk. 4.

Stk. 2.

Stk. 1 gælder ikke for

1) udlændinge, der er administrativt udvist i medfør af §

25,

2) udlændinge, der er udvist ved dom,

3) udlændinge, der er idømt betinget eller ubetinget

fængsel for strafbart forhold begået her i landet,

4) udlændinge, der er omfattet af udelukkelsesgrundene i

flygtningekonventionen af 28. juli 1951, og

5) udlændinge, hvis ansøgning om opholdstilladelse efter

§ 7 behandles efter § 53 b.

Stk. 3.

Udlændingestyrelsen træffer efter ansøgning afgø-

relse om, at en udlænding, som har indgivet ansøgning om

opholdstilladelse i medfør af § 7, kan indkvartere sig privat

hos en herboende ægtefælle, indtil udlændingen meddeles

opholdstilladelse, udrejser eller udsendes, hvis udlændingen

indgår en kontrakt med Udlændingestyrelsen i overensstem-

melse med stk. 4. Dette gælder ikke udlændinge omfattet af

stk. 2.

Stk. 4.

Udlændingestyrelsen indgår en kontrakt med ud-

lændingen om dennes private indkvartering eller indkvarte-

ring i selvstændig bolig, jf. stk. 1. Det skal indgå i kontrak-

ten som et vilkår, at udlændingen medvirker til oplysning af

sin sag om opholdstilladelse i medfør af § 7, jf. § 40, stk. 1,

1. og 2. pkt., og efter afslag på eller frafald af ansøgningen

om opholdstilladelse medvirker til udrejsen uden ugrundet

ophold, jf. § 40, stk. 4, 1. pkt. Udlændingestyrelsen vejleder

i forbindelse med indgåelse af kontrakten udlændingen

mundtligt og skriftligt om vilkårene for privat indkvartering

eller indkvartering i selvstændig bolig, herunder navnlig

kravet om medvirken.

Stk. 5.

Afgørelse om privat indkvartering forudsætter, at

boligen er placeret i en kommune, hvortil der kan visiteres

flygtninge på grundlag af de aftalte eller fastsatte kommune-

kvoter, jf. integrationslovens § 8. En udlænding under 18 år

kan kun indkvarteres privat, hvis Udlændingestyrelsen efter

en konkret vurdering finder, at hensynet til den mindreåriges

tarv taler derfor. 1. pkt. gælder ikke udlændinge, som ønsker

privat indkvartering hos en herboende ægtefælle.

Stk. 6.

Udlændingestyrelsen træffer, medmindre helt sær-

lige grunde taler derimod, afgørelse om, at en udlænding,

som er indkvarteret i medfør af denne bestemmelse og ikke

længere opfylder betingelserne herfor eller ikke overholder

vilkårene i den indgåede kontrakt, jf. stk. 4, skal tage ophold

på et indkvarteringssted efter Udlændingestyrelsens nærme-

re bestemmelse.

Stk. 7.

En udlænding, der er indkvarteret i medfør af den-

ne bestemmelse, forsørges fortsat af Udlændingestyrelsen,

jf. § 42 a, stk. 1, jf. stk. 3 og 4, og § 42 b, og er fortsat om-

fattet af denne lovs regler om undervisning og aktivering, jf.

§§ 42 c-42 g.«

30.

§ 43 a

indsættes efter stk. 7 som nyt stykke:

»Stk. 8.

Udlændinge, der har fået endeligt afslag på op-

holdstilladelse i medfør af § 7, og hvor der er fastsat en ud-

rejsefrist i henhold til § 33, stk. 2, tilbydes uvildig rådgiv-

ning om mulighederne for hjemrejse, herunder om mulighe-

derne for støtte efter § 43 a, stk. 2, til genetablering i det

land, hvortil udlændingen udrejser. Justitsministeren kan

træffe bestemmelse om, at den uvildige rådgivning skal va-

retages af en eller flere private organisationer.«

Stk. 8 bliver herefter stk. 9.

31.

§ 44 a, stk. 10, 1. pkt.,

indsættes efter »beskæftigelse

efter denne lov«: »samt oplysninger om udlændinge, der har

opnået beskæftigelse i medfør af § 14 a«.

32.

§ 46 a, stk. 1,

ændres »§ 42 a, stk. 8, 1. pkt.« til: »§ 42

a, stk. 9, 1. pkt.«

33.

§ 46 a, stk. 1,

indsættes som

2. pkt.:

»Udlændingestyrelsens afgørelser efter § 42 k og § 42 l

kan ikke påklages for så vidt angår boligens geografiske pla-

cering.«

34.

§ 48, 3. pkt.,

indsættes efter »§ 40 b, stk. 1,«: »og afgø-

relser om, at dokumenter eller genstande tages i bevaring, jf.

§ 40, stk. 8,«

35.

§ 48 e

affattes således:

»§ 48 e.

Politiet registrerer en udlænding, der ansøger om

opholdstilladelse i medfør af § 7, med navn, fødselsdata og

nationalitet på baggrund af oplysninger fra udlændingen el-

ler data, der fremgår af dokumenter vedrørende den pågæl-

dende udlænding. Politiet registrerer desuden foto og finger-

aftryk af udlændingen, jf. §§ 40 a og 40 b. I forbindelse med

registreringen udsteder politiet et asylansøgerkort til udlæn-

dingen.

Stk. 2.

Når Udlændingestyrelsen har truffet afgørelse om,

at en udlænding, der påberåber sig at være omfattet af § 7,

kan opholde sig her i landet under asylsagens behandling,

registrerer Udlændingestyrelsen udlændingen som asylansø-

ger.

Stk. 3.

Til brug for Udlændingestyrelsens afgørelse efter §

48 e, stk. 2, foretager Udlændingestyrelsen en undersøgelse

med henblik på at fastlægge udlændingens identitet, nationa-

litet og rejserute samt indhente andre nødvendige oplysnin-

ger. Udlændingestyrelsen kan til brug for identitetsfastlæg-

gelsen med udlændingens samtykke iværksætte nødvendige

personundersøgelser, herunder aldersundersøgelse, sprogtest

eller DNA-test.

Stk. 4.

Udlændingestyrelsen forestår i øvrigt sagens oplys-

ning, bortset fra i sager, der er omfattet af kapitel 7 b.«

36.

§ 60, stk. 1,

ændres »§ 42 a, stk. 7, 1. pkt., og § 42 a,

stk. 8, 1. pkt.,« til: »§ 42 a, stk. 7, 3. pkt., og § 42 a, stk. 9, 1.

pkt.,«.

§2

I kildeskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1403 af 7.

december 2010, som ændret bl.a. ved § 5 i lov nr. 254 af 30.

marts 2011, § 1 i lov nr. 398 af 9. maj 2012, § 5 i lov nr. 433

af 16. maj 2012, § 5 i lov nr. 591 af 18. juni 2012, § 2 i lov

nr. 921 af 18. september 2012, § 1 i lov nr. 1254 af 18.

december 2012, § 4 i lov nr. 1347 af 21. december 2012 og

senest ved § 5 i lov nr. 1395 af 23. december 2012,

foretages følgende ændringer:

§ 2, stk. 5,

affattes således:

»Stk. 5.

Skattepligten i medfør af stk. 1, nr. 3, er endeligt

opfyldt ved indeholdelse af skat efter § 48 B og erlæggelse

af arbejdsmarkedsbidrag. Tilsvarende gælder for skatteplig-

ten i medfør af stk. 1, nr. 1, når den skattepligtige ansøger

om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Personer,

som er omfattet af stk. 1, nr. 3, kan dog vælge at blive be-

skattet, som om den pågældende var omfattet af stk. 1. nr. 1.

Valget skal træffes senest den 1. maj i året efter det pågæl-

dende indkomstår. Valget kan omgøres til og med den 30.

juni i det andet kalenderår efter indkomstårets udløb.«

§ 48 B, stk. 1,

indsættes som

2. pkt.:

»Tilsvarende gælder for personer, som ansøger om op-

holdstilladelse efter udlændingelovens § 7, og som erhver-

ver indkomst omfattet af § 2, stk. 1, nr. 1.«

§3

I integrationsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1071 af 16.

november 2012, som senest ændret ved § 4 i lov nr. 476 af

30. maj 2012, foretages følgende ændring:

Efter § 11 indsættes:

»§ 11 a.

I de tilfælde, hvor en asylansøger under asylsa-

gens behandling er flyttet i egen bolig, jf. udlændingelovens

§ 42 k, eller er privat indkvarteret, jf. udlændingelovens §

42 l, skal visitering som udgangspunkt ske til den kommune,

hvortil flygtningen er flyttet eller indkvarteret. Såfremt kom-

munens kvote på tidspunktet for visiteringsafgørelsen er op-

brugt, skal Udlændingestyrelsen, forinden der træffes afgø-

relse om visitering, indhente en udtalelse fra kommunen om,

hvorvidt der foreligger særlige grunde til, at den pågældende

og dennes familie ikke skal boligplaceres i kommunen.

Stk. 2.

Udlændingestyrelsen kan dog visitere til en anden

kommune end nævnt i stk. 1, hvis ganske særlige forhold

hos den pågældende flygtning eller hos kommunen tilsiger

det.«

§4

Loven træder i kraft den 1. maj 2013.

§5

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men § 1

kan ved kongelig anordning helt eller delvist sættes i kraft

for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de færøs-

ke og grønlandske forhold tilsiger.

Bemærkninger til lovforslaget

10)

11)

12)

13)

14)

Almindelige bemærkninger

Indledning og baggrund

Lovforslagets hovedelementer

Adgang til arbejdsmarkedet

Mulighed for at flytte ud af asylcentrene

Styrkelse af tilbud om aktivering og undervisning

Styrket fokus på afviste asylansøgeres hjemrejse og

muligheder for en ny start i hjemlandet

Overdragelse af en del af politiets sagsbehandling i

den indledende fase af asylprocessen til Udlændinge-

styrelsen

Økonomiske og administrative konsekvenser for det

offentlige

Økonomiske og administrative konsekvenser for er-

hvervslivet mv.

Administrative konsekvenser for borgerne

Miljømæssige konsekvenser

Forholdet til EU-retten

Hørte myndigheder mv.

Sammenfattende skema

glende indhold i tilværelsen. Aftalen lægger derfor op til, at

asylansøgere får mulighed for at tage arbejde og flytte uden

for asylcentret, hvis den pågældende samarbejder med myn-

dighederne om oplysning af sin asylsag og – ved afslag på

asyl – frivillig hjemrejse.

Desuden sættes der med aftalen fokus på bedre forhold for

asylansøgerfamilier med børn. Ved adgang til at flytte ud af

asylcentrene og tage arbejde og ved beslutninger om motiv-

ationsfremmende foranstaltninger skal der tages hensyn til

børnefamilier. Tilbuddene til de unge, herunder de uledsage-

de mindreårige, skal endvidere styrkes.

Derudover ændres det eksisterende tilbud til børnefamilier

om en selvstændig bolig (også betegnet som en »særlig bo-

lig«), når familien har opholdt sig i asylsystemet i 18 måne-

der efter endeligt afslag på asyl, således at de får tilbuddet

allerede 12 måneder efter endeligt afslag på asyl.

Endvidere sættes der mere fokus på afviste asylansøgeres

hjemrejse og mulighederne for at få en ny begyndelse i de-

res hjemland. Indsatsen for afviste asylansøgere styrkes med

tilbud om rådgivning, støtte og hjælp til hjemrejsen og en

mere målrettet anvendelse af de motivationsfremmende for-

anstaltninger over for de asylansøgere, der ikke udrejser fri-

villigt.

Kriterierne for, hvem der kan opnå asyl, berøres ikke af afta-

len, og det fremgår desuden, at der skal sættes hårdt ind over

for misbrug af reglerne. Det betyder blandt andet, at perso-

ner, der begår kriminalitet, ikke er omfattet af ordningen om

at arbejde og bo uden for asylcentrene. En asylansøger vil

således være afskåret fra at arbejde og bo uden for asylcen-

trene, hvis den pågældende begår kriminalitet, som medfø-

rer udvisning eller en betinget eller ubetinget fængselsstraf.

Ud over gennemførelse af asylaftalen har forslaget til formål

at overføre visse opgaver i den indledende fase af asylpro-

cessen fra politiet til Udlændingestyrelsen navnlig med hen-

blik på at opnå en effektiviseringsgevinst.

2. Lovforslagets hovedelementer

Lovforslaget har navnlig til formål at gennemføre asylafta-

len, som er beskrevet ovenfor i afsnit 1. Således indeholder

forslaget en bestemmelse om, at asylansøgere, der har op-

holdt sig i Danmark i mere end 6 måneder fra tidspunktet

for indgivelse af ansøgning om asyl, kan tage beskæftigelse.

Der stilles i den forbindelse en række betingelser, herunder

at udlændingen skal medvirke til sagens oplysning og – efter

afslag på eller frafald af ansøgningen om asyl – til sin udrej-

se. Den foreslåede ordning indebærer, at lønindkomst fra-

drages i kontante ydelser, der udbetales efter udlændingelo-

vens regler, ligesom en udlænding, der bor på et asylcenter,

kan pålægges at betale husleje.

1. Indledning og baggrund

Det fremgår af regeringsgrundlaget fra oktober 2011, at

asylansøgere skal have mulighed for at arbejde og bo uden

for asylcentrene. Det samme gælder asylansøgere, der efter

afslag på asyl har samarbejdet om hjemsendelsesforanstalt-

ningerne, men som ikke kan vende hjem. På den måde byg-

ges asylansøgere op som mennesker og får flere kompeten-

cer, således at de får lettere ved at integrere sig i Danmark,

hvis de får asyl, ligesom det skaber bedre forudsætninger for

at reetablere sig i hjemlandet.

I januar 2012 nedsatte justitsministeren et embedsmandsud-

valg vedrørende asylansøgeres mulighed for at få adgang til

arbejdsmarkedet og bo uden for asylcentrene. I juni 2012 af-

gav embedsmandsudvalget sin rapport.

På baggrund af rapporten indgik regeringen, Enhedslisten og

Liberal Alliance i september 2012 en aftale om øget fokus

på udrejse og nye muligheder for asylansøgere (herefter:

asylaftalen).

Det fremgår blandt andet af asylaftalen, at forudsætningerne

for en vellykket integrationsproces for de asylansøgere, der

får opholdstilladelse her i landet, skal styrkes, ligesom ind-

satsen for frivillig hjemrejse for de asylansøgere, der får af-

slag på asyl, og som derfor skal udrejse, skal forstærkes.

Ifølge aftalen er det vigtigt, at der konstant er fokus på at

nedbringe sagsbehandlingstiden i hele asylsystemet, og at

der sættes effektivt ind mod forsøg på misbrug af systemet.

Aftaleparterne har derfor fastsat en målsætning om at halve-

re sagsbehandlingstiden i løbet af 2013.

Langvarige ophold i et asylcenter uden adgang til at tage be-

skæftigelse giver mange asylansøgere en oplevelse af man-

Det foreslås, at der etableres en bruttoskatteordning for asyl-

ansøgere. Bruttoskattesatsen foreslås fastsat til 30 pct. Der

skal endvidere betales arbejdsmarkedsbidrag af lønindkom-

sten.

Forslaget lægger desuden op til, at asylansøgere under visse

forudsætninger skal kunne flytte ud af asylcentrene, når de

har opholdt sig i Danmark i mere end 6 måneder. Der stilles

samme betingelse om medvirken, som gælder ved den fore-

slåede adgang til arbejdsmarkedet. Der stilles forslag om tre

forskellige modeller:

For det første får asylansøgere adgang til selv at skaffe sig

en bolig uden for et asylcenter, som de pågældende asylan-

søgere selv betaler for (egen bolig). Flytning til en sådan bo-

lig kan ske, når nogle grundlæggende betingelser er opfyldt.

Der stilles blandt andet krav om, at den enkelte kan forsørge

sig selv og sin eventuelle familie, ligesom der stilles nogle

grundlæggende krav til boligens standard.

For det andet vil asylansøgere inden for de afsatte økonomi-

ske rammer kunne få tilbud om en selvstændig bolig i til-

knytning til et asylcenter. Asylansøgere, der flytter til en

selvstændig bolig, vil fortsat være tilknyttet et asylcenter og

omfattet af Udlændingestyrelsens forsørgelsespligt, ligesom

asylansøgeren vil få tilbud om undervisning og aktivering

gennem indkvarteringsoperatøren. Inden for den gruppe af

asylansøgere, der opfylder betingelserne for at få tilbud om

en selvstændig bolig, bør tilbuddet dog målrettes de asylan-

søgere, hvis generelle situation vil blive styrket mest af at

flytte til en selvstændig bolig. Det vil typisk være familier

med børn, men der kan dog gives en bredere kreds af asyl-

ansøgere adgang til tilbuddet.

For det tredje udvides de gældende muligheder for at ind-

kvartere sig privat med ret til at medtage kontante ydelser,

således at asylansøgere får adgang hertil, hvis den pågæl-

dende fortsat er tilknyttet et asylcenter.

Det følger af asylaftalen, at principperne i integrationslovens

regler om boligplacering finder anvendelse.

For at styrke forholdene for asylansøgerfamilier med børn

foreslås det endvidere, at familier med børn, som har fået af-

slag på asyl, skal tilbydes en særlig bolig allerede efter 12

måneders ophold her i landet efter endeligt afslag på asyl,

uanset om de medvirker til deres egen udrejse eller ej.

Lovforslaget indeholder endvidere bestemmelser, der har til

formål at styrke tilbuddene om aktivering og undervisning

til asylansøgere. Således foreslås det, at asylansøgere, der er

optaget på en ungdomsuddannelse, får mulighed for at delta-

ge i et lønnet praktikforløb som led i uddannelsen, ligesom

der foreslås en udvidelse af kredsen af eksterne aktører, der

kan inddrages i forbindelse med gennemførelse af tilbud om

undervisning og aktivering af asylansøgere.

Desuden foreslås det, at asylansøgerkurset justeres, således

at danske arbejdsmarkeds-, uddannelses- og boligforhold

inddrages i undervisningen. Ligeledes foreslås det, at asyl-

ansøgere, hvis ansøgning er under realitetsbehandling i Dan-

mark, tilbydes danskundervisning som supplement til den

obligatoriske engelskundervisning.

Forslaget indeholder en række bestemmelser, som skal styr-

ke fokus på afviste asylansøgeres hjemrejse og muligheder

for en ny begyndelse i hjemlandet. Således foreslås det, at

der sikres en mere målrettet anvendelse af motivationsfrem-

mende foranstaltninger, så det bliver muligt konkret at vur-

dere og anvende visse motivationsfremmende foranstaltnin-

ger.

Desuden foreslås det, at afviste asylansøgere skal gives uvil-

dig rådgivning om mulighederne for genetablering i hjem-

landet, ligesom mulighederne for at modtage økonomisk

støtte efter udlændingelovens regler forbedres ved at udvide

udrejsefristen fra 7 til 15 dage.

Ud over de initiativer, der følger af asylaftalen, indeholder

forslaget bestemmelser, hvorved visse opgaver i den indle-

dende fase af asylprocessen overføres fra politiet til Udlæn-

dingestyrelsen.

3. Adgang til arbejdsmarkedet

3.1. Gældende ret

Det følger af udlændingelovens § 13, at en udlænding skal

have arbejdstilladelse for at kunne arbejde i Danmark. Mu-

ligheden for at få meddelt arbejdstilladelse er normalt betin-

get af, at udlændingen har gyldigt opholdsgrundlag her i lan-

det i form af en opholdstilladelse eller et visum, der giver

adgang til at få udstedt en arbejdstilladelse. Asylansøgere,

hvis sag er under behandling, har ikke en opholdstilladelse,

men alene et processuelt ophold. Afviste asylansøgere, hvis

udrejsefrist er overskredet, har ikke et egentligt opholds-

grundlag her i landet.

Efter udlændingelovens § 9 a, stk. 1, kan der gives opholds-

tilladelse til en udlænding på grundlag af beskæftigelse eller

selvstændig erhvervsvirksomhed, jf. stk. 2.

Efter udlændingelovens § 9 a, stk. 4, 2. pkt., kan en udlæn-

ding, som har fået tillagt en anden ansøgning om opholdstil-

ladelse opsættende virkning med hensyn til udrejsefristen,

også, medmindre særlige grunde taler herimod, indgive an-

søgning om opholdstilladelse efter stk. 2, nr. 1-4 og 6. Be-

stemmelsen i udlændingelovens § 9 a, stk. 4, nr. 2, indebæ-

rer, at en asylansøger, hvis asylansøgning er under behand-

ling, har adgang til at søge opholdstilladelse på grundlag af

beskæftigelse eller selvstændig erhvervsvirksomhed. Denne

adgang ophører, hvis ansøgeren får afslag på sin ansøgning

om asyl, jf. herved udlændingelovens § 9 a, stk. 4, 3. pkt.

Asylansøgere har således adgang til at søge opholds- og ar-

bejdstilladelse efter greencard-ordningen, jf. udlændingelo-

vens § 9 a, stk. 2, nr. 1. En opholdstilladelse efter greencard-

ordningen gives efter en individuel vurdering på baggrund

af et pointsystem, som bruges til at vurdere, om det er sand-

synligt, at udlændingen vil kunne finde kvalificeret arbejde i

Danmark.

Efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 2, kan der efter an-

søgning gives opholdstilladelse til en udlænding, der har

indgået en aftale eller fået tilbud om ansættelse inden for et

fagområde, hvor der er mangel på kvalificeret arbejdskraft. I

praksis er de erhvervsområder, hvor der er mangel på kvali-

ficeret arbejdskraft, angivet på en liste. Listen udstedes og

opdateres af Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering un-

der Beskæftigelsesministeriet. En udlænding, der har en ud-

dannelse inden for et erhverv, der er opført på listen, og er

blevet tilbudt arbejde inden for dette erhverv, kan søge op-

holds- og arbejdstilladelse på denne baggrund.

Efter udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 3, kan der efter an-

søgning gives opholdstilladelse til en udlænding, der har

indgået aftale eller fået tilbud om ansættelse inden for et fa-

gområde, hvor ansættelsen indebærer en årlig aflønning på

et fast mindstebeløb (beløbsordningen).

Det er efter § 9 a, stk. 2, nr. 2 og 3, en betingelse, at man

kan fremvise en jobkontrakt eller et konkret jobtilbud, og at

løn- og ansættelsesvilkårene er sædvanlige efter danske for-

hold.

Herudover omfatter adgangen til at søge opholdstilladelse

efter udlændingelovens § 9 a udlændinge, der er ansat i en

international koncern med afdeling i Danmark, jf. § 9 a, stk.

2, nr. 4 (koncernopholdstilladelse), samt tilfælde, hvor væ-

sentlige beskæftigelsesmæssige eller erhvervsmæssige hen-

syn i øvrigt taler for at imødekomme ansøgningen, jf. § 9 a,

stk. 2, nr. 6.

For så vidt angår ulønnet arbejde gælder, at asylansøgere

kan komme i ulønnet praktik på en virksomhed uden for

asylcentret. Ansøgeren kan også deltage i ulønnet humani-

tært arbejde eller andet frivilligt arbejde, jf. § 42 e, stk. 2.

En asylansøger bliver først fuldt skattepligtig til Danmark på

det tidspunkt, hvor den pågældende meddeles opholdstilla-

delse efter udlændingelovgivningens bestemmelser, jf. kil-

deskattelovens § 7, stk. 2, og § 8, stk. 3. Dette gælder uanset

varigheden af det forudgående ophold i Danmark, og uanset

om man i andre tilfælde måtte anse opholdsfaciliteter som

dem, der stilles til rådighed for asylansøgere, for at udgøre

en bopæl i kildeskattelovens forstand.

Ved fuld skattepligt forstås det forhold, at den pågældende

er skattepligtig til Danmark af samtlige sine indtægter, uan-

set hvorfra i verden de måtte hidrøre (globalindkomsten).

De vigtigste kriterier for at være omfattet af fuld skattepligt

til Danmark er, at den pågældende enten har sin bopæl her i

landet, eller at den pågældende uden at have bopæl opholder

sig her i landet i mindst 6 måneder.

Da en asylansøger som nævnt ikke er fuldt skattepligtig til

Danmark, skal den pågældende betragtes som begrænset

skattepligtig, hvis den pågældende erhverver lønindkomst i

Danmark, uanset om den pågældende har opholdt sig så

længe i Danmark, at der for andre persongrupper ville være

indtrådt fuld skattepligt efter opholdsreglen i kildeskattelo-

vens § 1, stk. 1, nr. 2 (6 måneders ophold i Danmark).

Ved begrænset skattepligt forstås, at den pågældende kun er

skattepligtig til Danmark af indkomst fra danske kilder. De

indkomstarter, der er undergivet begrænset skattepligt, er

udtømmende opregnet i kildeskattelovens § 2.

Asylansøgere har ikke hidtil haft adgang til at arbejde i Dan-

mark uden arbejds- og opholdstilladelse, og spørgsmålet om

beskatning af asylansøgeres lønindkomst har således ikke

tidligere været aktuelt.

3.2. Lovforslagets indhold

Det fremgår af asylaftalen, at en adgang for asylansøgere til

arbejdsmarkedet generelt kan bidrage til en mere menings-

fuld hverdag for den enkelte asylansøger, hvor personlige,

faglige og erhvervsmæssige kompetencer kan vedligeholdes

og styrkes. Det kan samtidigt mere generelt bidrage til at

styrke grundlaget for en vellykket integrationsproces for de

asylansøgere, der får opholdstilladelse her i landet, og skabe

bedre forudsætninger for en ordentlig tilbagevenden for de

asylansøgere, der får afslag på opholdstilladelse, og som

derfor skal udrejse af landet.

Forslaget indeholder en bestemmelse om, at asylansøgere,

herunder asylansøgere, der har fået afslag på ansøgning om

asyl, på visse betingelser kan tage lønnet eller ulønnet be-

skæftigelse. Beskæftigelsen kan have karakter af såvel fuld-

tids- som deltidsbeskæftigelse og omfatter enhver form for

ordinær beskæftigelse uden offentligt tilskud. Det forudsæt-

tes endvidere, at løn- og ansættelsesvilkår svarer til vilkåre-

ne for andre lønmodtagere i tilsvarende ansættelsesforhold,

og at vilkårene i øvrigt er sædvanlige for det danske arbejds-

marked. Dette skal medvirke til at beskytte asylansøgeren,

som ofte er i en mere udsat position end andre arbejdstagere.

Forslaget omfatter ikke adgang til at drive selvstændig er-

hvervsvirksomhed. Ønsker en asylansøger at etablere selv-

stændig erhvervsvirksomhed her i landet, vil den pågælden-

de imidlertid kunne ansøge herom efter udlændingelovens

almindelige regler.

En asylansøger, der tilbydes beskæftigelse i en stilling, der

er omfattet af udlændingelovens regler om ophold som led i

beskæftigelse, kan henvises til at indgive en ansøgning om

opholdstilladelse efter disse regler, men den pågældende har

fortsat adgang til at få godkendt beskæftigelsen af Udlæn-

dingestyrelsen efter den her foreslåede adgang for asylansø-

gere til at tage beskæftigelse.

Det fremgår af asylaftalen, at adgang til arbejdsmarkedet

skal gælde uafhængigt af, om den pågældende bor uden for

et asylcenter, jf. nedenfor i afsnit 4, eller om den pågælden-

de fortsat er indkvarteret på eller i tilknytning til et asylcen-

ter.

Det bemærkes, at der vil blive foretaget en ændring af § 21 i

bekendtgørelse nr. 234 af 29. februar 2012 om kompensati-

on til handicappede i erhverv mv., således at der for asylan-

søgeres adgang til at søge om personlig assistance i forbin-

delse med beskæftigelse ikke er et krav om cpr-nummer.

3.2.1. Den omfattede persongruppe

Efter forslaget er det en betingelse for, at en asylansøger kan

tage beskæftigelse, at den pågældendes identitet er fastlagt.

Fastlæggelsen af identiteten sker på samme måde som ved

behandlingen af asylansøgningen.

Denne betingelse er således opfyldt, hvis asylansøgeren

fremlægger et (ægte) rejsedokument (normalt et pas) eller et

nationalt identitetskort. I praksis vil mange asylansøgere

imidlertid have vanskeligt ved at fremlægge en sådan doku-

mentation, og behandlingen af en asylansøgning gennemfø-

res i praksis, uden at sådanne identitetsdokumenter forelig-

ger, men hvor den pågældendes identitet anses for godtgjort

på anden vis. Hvis der er tvivl om en asylansøgers nationali-

tet, kan Udlændingestyrelsen lade foretage en sprogtest af

den pågældende. I sådanne tilfælde vil resultatet af sprogte-

sten indgå i vurderingen af fastsættelsen af identiteten.

Hvis der opstår tvivl om ansøgerens identitet under sagens

behandling, kan Udlændingestyrelsen på baggrund af en for-

nyet vurdering af sagen foretage en ændret fastlæggelse af

identiteten.

Ordningen omfatter kun personer, som har haft ophold i

Danmark i mere end 6 måneder fra tidspunktet for indgivel-

se af ansøgning om asyl her i landet, således at den pågæl-

dende ansøger får 6 måneder til at finde sig til rette i Dan-

mark og gennemføre asylansøgerkurset, jf. herved udlæn-

dingelovens § 42 f, stk. 1.

Adgangen til at tage arbejde vil herefter bestå indtil det tids-

punkt, hvor en kommune overtager ansvaret for den pågæl-

dende efter meddelelse af asyl. Hvis den pågældende får af-

slag på asyl, vil den pågældende fortsat have adgang til at

arbejde indtil udrejsen, medmindre den pågældende ikke

længere opfylder kravet om medvirken.

Det er efter asylaftalen desuden en betingelse, at Udlændin-

gestyrelsen har truffet afgørelse om, at den pågældende kan

opholde sig i Danmark under asylsagens behandling, jf. her-

ved den foreslåede § 48 e, stk. 2, som svarer til den gælden-

de § 48 e, stk. 1. Normalt vil Udlændingestyrelsen have truf-

fet afgørelse om, hvorvidt en ansøgning om asyl skal be-

handles her i landet, eller om den pågældende ansøger skal

overføres til et andet EU-land i medfør af Dublin-forordnin-

gen eller princippet om sikkert tredjeland, inden 6 måneder

fra indgivelsen af ansøgning om asyl i Danmark. Efter asyl-

aftalen er det imidlertid en betingelse, at der er truffet afgø-

relse om, at asylsagen skal behandles i Danmark, uanset om

denne afgørelse undtagelsesvist først træffes mere end 6 må-

neder efter indgivelse af ansøgning om asyl.

3.2.1.1. Persongrupper, der er undtaget fra ordningen

Efter asylaftalen er visse persongrupper undtaget fra ordnin-

gen. Således foreslås det, at asylansøgere, hvis sag behand-

les efter de særlige procedurer for åbenbart grundløse asyl-

ansøgninger, der er beskrevet i udlændingelovens § 53 b, ik-

ke skal have adgang til at tage beskæftigelse. Det gælder så-

ledes sager, hvor ansøgerens asylmotiv efter asylsamtalen

åbenbart ikke kan danne grundlag for meddelelse af asyl

(den almindelige åbenbart grundløs-procedure). Desuden

gælder det asylansøgere fra en række lande, hvor der er en

forhåndsformodning for, at asylansøgere uanset asylmotiv

ikke opfylder betingelserne for at få asyl på grundlag af bag-

grundsoplysningerne om det land, hvor ansøgeren kommer

fra, samt gældende asylpraksis. Sådanne sager behandles ef-

ter en særligt hurtig procedure (åbenbart grundløs haste-pro-

ceduren).

Disse personer vurderes ikke at have noget reelt asylmotiv,

hvorfor de ifølge asylaftalen ikke bør have adgang til at tage

beskæftigelse.

Hvis det undtagelsesvist endnu ikke efter 6 måneders ophold

i Danmark er afklaret, hvorvidt en ansøgning skal behandles

som åbenbart grundløst, bør ansøgeren dog have adgang til

at tage beskæftigelse frem til det tidspunkt, hvor Udlændin-

gestyrelsen eventuelt måtte beslutte, at sagen skal behandles

som åbenbart grundløs.

Det foreslås desuden, at personer på tålt ophold undtages fra

adgangen til beskæftigelse.

Det drejer sig for det første om personer, der er administra-

tivt udvist efter udlændingelovens § 25, fordi de må anses

for en fare for statens sikkerhed, men hvor refoulementsfor-

buddet i lovens § 31 betyder, at de pågældende ikke kan ud-

sendes til deres hjemlande, hvor de risikerer dødsstraf eller

at blive underkastet tortur eller umenneskelig eller nedvær-

digende behandling eller straf, eller til lande, hvor de ikke er

beskyttet mod videresendelse til deres hjemlande.

For det andet drejer det sig om personer, der er udvist ved

dom for kriminalitet begået her i landet, jf. udlændingelo-

vens §§ 22-24, men som uønsket opholder sig her i landet,

fordi de ikke udrejser frivilligt og ikke kan udsendes tvangs-

mæssigt på grund af refoulementsforbuddet.

Det drejer sig for det tredje om personer, der er udelukket

fra at få asyl efter udelukkelsesgrundene i FN’s Flygtninge-

konvention, men som uønsket opholder sig her i landet, for-

di de ikke udrejser frivilligt og ikke kan udsendes tvangs-

mæssigt på grund af refoulementsforbuddet.

Der er således tale om udlændinge, der i princippet er uøn-

skede i Danmark, hvilket er afspejlet i deres vilkår for op-

hold her i landet. På den baggrund og under hensyn til myn-

dighedernes behov for løbende at have kendskab til denne

gruppe udlændinges opholdssted er udlændinge på tålt op-

hold ikke omfattet af den foreslåede adgang til arbejdsmar-

kedet.

Endvidere foreslås det, at ansøgere, der udvises ved dom

som følge af kriminalitet, samt ansøgere, der idømmes be-

tinget eller ubetinget fængsel for strafbart forhold begået her

i landet, undtages fra adgangen til arbejde.

Efter asylaftalen bør uledsagede mindreårige kun have ad-

gang til arbejdsmarkedet, hvis de har en alder og personlig

modenhed, der gør, at adgang til at arbejde kan styrke deres

kompetencer og give dem mulighed for en mere målrettet

tilværelse. Dette vil navnlig være relevant for uledsagede

mindreårige på 16-17 år, der ikke længere er i skole eller un-

der uddannelse. Hvis det må anses for gavnligt for den min-

dreårige, kan Udlændingestyrelsen således godkende et an-

sættelsesforhold på baggrund af oplysninger fra indkvarte-

ringsoperatørerne. I vurderingen skal blandt andet indgå, om

beskæftigelsen kan være med til at øge den unges generelle

trivsel og ruste den pågældende til tilværelsen efter tiden

som asylansøger, uanset om det måtte være i Danmark eller

i hjemlandet.

3.2.2. Krav om medvirken

Det er efter forslaget endvidere en betingelse, at den pågæl-

dende asylansøger medvirker til asylsagens oplysning og sin

eventuelle udrejse uden ugrundet ophold. Dette harmonerer

med udlændingelovens regler i øvrigt, idet der også i andre

sammenhænge stilles krav om, at udlændingen medvirker til

behandlingen af sin sag. Forslaget afspejler således det prin-

cip, at en asylansøger som den klare hovedregel alene skal

have adgang til arbejdsmarkedet, hvis den pågældende med-

virker til behandlingen af den sag, som danner grundlag for

asylansøgerens ophold her i landet.

Medvirken indebærer, at asylansøgeren kommer til aftalte

møder med myndighederne og for eksempel afgiver forkla-

ring eller fremlægger de dokumenter, som er medbragt til

Danmark, eller som ansøgeren med rimelighed må forventes

at kunne fremskaffe uden at eksponere sig over for hjemlan-

dets myndigheder. Medvirken indebærer endvidere, at asyl-

ansøgeren deltager i sprogtest, aldersundersøgelse, torturun-

dersøgelse eller anden undersøgelse, og at ansøgeren sam-

tykker til indhentelse af ansøgerens asylsag i andre europæ-

iske lande.

I udsendelsesfasen indebærer medvirken, at udlændingen

underskriver en erklæring om, at den pågældende vil med-

virke til udrejsen. Desuden skal den pågældende meddele de

fornødne oplysninger til, at politiet kan fremskaffe rejsedo-

kumentation til udrejsen, om nødvendigt give møde på

hjemlandets ambassade i Danmark med henblik på at få ud-

stedt rejsedokument eller lade sig fremstille for en delegati-

on fra hjemlandet med henblik på at fastslå identiteten.

Kravet om medvirken skal være opfyldt på det tidspunkt,

hvor asylansøgeren aktuelt ønsker beskæftigelse, ligesom

det som hovedregel er en betingelse, at asylansøgeren løben-

de under beskæftigelsen medvirker til sagens behandling.

Hvis asylansøgeren på et tidspunkt ophører med at medvir-

ke, vil det således som det klare udgangspunkt bevirke, at

den pågældende ikke længere kan have lønnet beskæftigel-

se. Dog skal asylansøgeren kunne forblive på arbejdsmarke-

det, såfremt den pågældende straks genoptager sin medvir-

ken til sagens behandling eller gennemførelse af en udsen-

delse. Således tilskynder ordningen asylansøgeren til at

medvirke.

Hvis der er forløbet en længere periode mellem en første

undladelse af medvirken og en efterfølgende undladelse af

medvirken, kan der efter omstændighederne ses bort fra den

manglende medvirken, hvis asylansøgeren straks genoptager

sin medvirken.

Manglende medvirken på grund af lovligt forfald (som f.eks.

sygdom) skal heller ikke have konsekvenser. Også i tilfælde

af længerevarende, alvorlig sygdom vil der efter omstændig-

hederne kunne ses bort fra manglende medvirken, herunder

hvis den pågældende er så svækket, at krav om medvirken

savner mening, fordi den pågældende ikke ville kunne ud-

sendes på grund af sin tilstand.

Kravet om medvirken kan desuden modificeres, hvis f.eks.

hensynet til børnenes skolegang og trivsel taler væsentligt

for fortsat ophold i egen bolig uden for et asylcenter, og op-

holdet i praksis afhænger af, at en eller begge forældre er i

beskæftigelse og kan forsørge familien. Der henvises til af-

snit 4.2.1.

Herudover kan medvirkenskravet i helt særlige tilfælde fra-

viges. Det drejer sig om situationer, hvor det på baggrund af

de generelle oplysninger om den sikkerhedsmæssige og

menneskeretlige situation i et land er besluttet at berostille

tvangsmæssige udsendelser til det pågældende land. Der kan

endvidere være tale om generelle vanskeligheder, hvor det

pågældende hjemland ikke ønsker at modtage de pågælden-

de afviste asylansøgere. I så fald kan de danske udlændinge-

myndigheder ikke effektuere afgørelsen om udsendelse. For

den enkelte asylansøger indebærer dette, at asylansøgeren

ikke kan blive udsendt tvangsmæssigt. På den baggrund bør

det ikke have konsekvenser i forhold til muligheden for at

tage beskæftigelse, hvis udlændingen allerede er i arbejde.

Kravet om medvirken vil dog genindtræde, så snart berostil-

lelsen af de tvangsmæssige udsendelser til det givne land

ophæves.

Det bemærkes i øvrigt, at der efter ansøgning kan gives op-

holdstilladelse til en udlænding, der er meddelt afslag på en

ansøgning om opholdstilladelse efter § 7, hvis udsendelse af

udlændingen, jf. § 30, ikke har været mulig i mindst 18 må-

neder, udlændingen har medvirket ved udsendelsesbestræ-

belserne i sammenhængende 18 måneder, og udsendelse ef-

ter de foreliggende oplysninger for tiden må anses som ud-

sigtsløs, jf. § 9 c, stk. 2.

3.2.3. Administration af ordningen

Efter asylaftalen skal Udlændingestyrelsen godkende asyl-

ansøgerens påbegyndelse af beskæftigelse. Således skal Ud-

lændingestyrelsen påse, at asylansøgeren opfylder betingel-

serne for beskæftigelse, og at ansættelsesforholdet sker på

almindelige løn- og ansættelsesvilkår. Udlændingestyrelsen

kan i den forbindelse om fornødent høre det regionale be-

skæftigelsesråd. Afgørelse efter den foreslåede § 14 a, stk.

1, kan således først træffes, når asylansøgeren har et konkret

tilbud om ansættelse.

Det foreslås, at Udlændingestyrelsen indgår en kontrakt med

asylansøgeren om beskæftigelsen.

I forbindelse med kontraktindgåelsen forudsætter asylafta-

len, at Udlændingestyrelsen vejleder asylansøgeren om den-

nes retsstilling, herunder om betydningen af medvirkenskra-

vet, jf. ovenfor i afsnit 3.2.2, samt om skattepligten, jf. afsnit

3.2.5. Asylansøgere, som er i beskæftigelse, men som ikke

længere medvirker, skal desuden orienteres grundigt om

konsekvenserne med henblik på, at de på ny medvirker, så-

ledes at asylansøgerne kan forblive i arbejde. Udlændinge-

styrelsen kan desuden efter omstændighederne vejlede om,

at beskæftigelsen skal kunne opsiges med kort varsel, og at

beskæftigelsen ikke kan betragtes som lovligt forfald ved

udeblivelse fra møder mv. om asylsagen.

Vejledningen bør gives såvel skriftligt som mundtligt. Ud-

lændingestyrelsen kan desuden vejlede om udlændingelo-

vens regler om ophold som led i beskæftigelse, jf. udlændin-

gelovens § 9 a, hvis det skønnes relevant. En asylansøger,

der tilbydes beskæftigelse i en stilling, der er omfattet af dis-

se regler, kan således henvises til at indgive ansøgning om

opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, men den på-

gældende har fortsat adgang til at få godkendt beskæftigel-

sen af Udlændingestyrelsen i overensstemmelse med den

foreslåede adgang for asylansøgere til at tage beskæftigelse.

For at sikre en hurtig og ubureaukratisk procedure forudsæt-

ter asylaftalen, at der etableres en ordning med forhåndsre-

gistrering, hvorefter overenskomstdækkede virksomheder

generelt kan godkendes til at ansætte asylansøgere, uden at

Udlændingestyrelsen skal godkende det konkrete ansættel-

sesforhold. Det er en betingelse for forhåndsregistrering, at

virksomheden på godkendelsestidspunktet ikke er omfattet

af en lovlig konflikt.

Den foreslåede ordning indebærer, at asylansøgere, der op-

fylder betingelserne, er undtaget fra kravet om arbejdstilla-

delse efter udlændingelovens § 13. Af praktiske årsager –

f.eks. i forbindelse med myndighedernes kontrol af opholds-

grundlaget for de ansatte på en arbejdsplads – vil det være

nødvendigt, at asylansøgere, der har en godkendt ansættelse,

kan dokumentere dette. Det forudsættes således, at Udlæn-

dingestyrelsen udsteder et bevis med billede til asylansøge-

ren i forbindelse med indgåelsen af kontrakten efter den

foreslåede bestemmelse i § 14 a.

Som nævnt træffer Udlændingestyrelsen afgørelse om, hvor-

vidt en asylansøger opfylder betingelserne for at kunne tage

beskæftigelse. På samme måde er det Udlændingestyrelsen,

som træffer afgørelse om, at betingelserne ikke længere er

til stede, hvis asylansøgeren f.eks. ophører med at medvirke

eller dømmes for et strafbart forhold, jf. ovenfor afsnit 3.2.2

og 3.2.1.1. Udlændingestyrelsens afgørelser kan påklages til

Justitsministeriet.

3.2.4. Økonomiske konsekvenser af beskæftigelse

Som ovenfor anført er formålet med adgangen til beskæfti-

gelse at skabe en mere meningsfuld tilværelse for asylansø-

gere og lette den eventuelle senere integration. Det er såle-

des ikke et mål i sig selv, at asylansøgere skal motiveres af

udsigten til en økonomisk gevinst ved at arbejde.

Efter asylaftalen skal den lønindkomst, som en asylansøger

oppebærer i kraft af den foreslåede adgang til arbejdsmarke-

det, fradrages i de kontante ydelser, som en asylansøger

modtager efter udlændingelovens § 42 b. Udlændingestyrel-

sen bemyndiges til at fastsætte de nærmere principper her-

for. Efter asylaftalen skal fradraget ske efter et »krone til

krone-princip«, hvilket svarer til de gældende principper i

lov om aktiv socialpolitik.

Det forudsættes endelig, at asylansøgere, der er indkvarteret

i et asylcenter eller en selvstændig bolig i tilknytning hertil,

og som oppebærer en lønindkomst, der overstiger de kon-

tante ydelser efter § 42 b, skal betale husleje. Huslejen for-

udsættes at svare til de faktiske udgifter forbundet med ind-

kvarteringen. Afhængigt af lønindkomstens størrelse kan

asylansøgeren også pålægges at betale for indkvartering af

ægtefælle og børn under 18 år. Udlændingestyrelsen fastsæt-

ter nærmere regler herfor.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 14 og 21.

3.2.5. Beskatning

Der foreslås ingen ændringer af de eksisterende kriterier for,

hvornår en asylansøger bliver fuldt skattepligtig til Dan-

mark. Den persongruppe, som dette lovforslag omhandler,

vil efter forslaget være omfattet af reglerne om begrænset

skattepligt uanset opholdets varighed, så længe de pågæl-

dende ikke har fået meddelt opholdstilladelse i Danmark.

Det foreslås, at asylansøgere beskattes med en bruttoskat.

Dette forslag begrundes såvel med hensynet til asylansøger-

nes egne forhold som med administrative hensyn.

Det må antages, at en asylansøger kun vil være omfattet af

de særlige regler for asylansøgeres arbejde i en ret begræn-

set periode. Herefter vil asylansøgeren enten få opholdstilla-

delse og dermed blive omfattet af de almindelige regler for

fuldt skattepligtige, eller den pågældende vil udrejse eller

blive udsendt. I begge tilfælde vil det for asylansøgeren væ-

re langt enklere at blive beskattet med en bruttoskattesats

end at blive omfattet af de almindelige skatteregler med for-

skudsopgørelse, skattekort, selvangivelse, afregning af rest-

skat eller overskydende skat mv.

Det må endvidere antages, at antallet af asylansøgere i be-

skæftigelse vil være beskedent. Derfor er det også ud fra et

administrativt synspunkt at foretrække at lade de pågælden-

de være omfattet af en enkel bruttoskatteordning, frem for at

SKAT skal opbygge nye systemer til håndtering af denne

meget begrænsede gruppe.

Der findes på andre områder i skattelovgivningen brutto-

skatteordninger for særlige grupper. Det gælder for arbejds-

udlejede personer, visse udenlandske søfolk og visse perso-

ner, som arbejder i kulbrintesektoren. Endvidere findes den

særlige skatteordning for udenlandske forskere og nøgle-

medarbejdere, den såkaldte forskerskatteordning. Forsker-

skatteordningen retter sig dog ikke mod et forenklingshen-

syn, men mod at tiltrække højt kvalificeret arbejdskraft til

Danmark.

Det foreslås på den baggrund, at der etableres en bruttoskat-

teordning for asylansøgere fastsat til 30 pct., hvilket er sat-

sen for de nævnte grupper bortset fra forskerne. Der skal

endvidere betales arbejdsmarkedsbidrag af lønindkomsten

som af al anden lønindkomst.

Det bemærkes, at de før nævnte grupper (arbejdsudlejede

personer, visse udenlandske søfolk og visse personer, som

arbejder i kulbrintesektoren) har mulighed for at vælge al-

mindelig beskatning som alternativ til bruttobeskatningen.

Dette sker af hensyn til EU-retten, idet der kan være – og gi-

vetvis også vil være – EU-borgere, som er omfattet af brut-

tobeskatningen. En sådan valgmulighed vil ikke være nød-

vendig for så vidt angår asylansøgere i beskæftigelse.

Bruttoskatten skal svares fra den først tjente krone. Der vil

ikke være adgang til personfradrag eller andre fradrag. Det

bemærkes i denne forbindelse, at der heller ikke under de al-

mindelige regler ville være tale om, at de pågældende ville

få personfradrag. Dette følger af bestemmelserne i person-

skattelovens § 10, stk. 5 og stk. 6.

3.2.6. Forholdet til undervisning og aktivering

Det følger af udlændingelovens § 42 c, at indkvarterings-

operatøren indgår en kontrakt med en asylansøger over 18

år. Kontrakten skal fastlægge omfang og indhold af de nød-

vendige opgaver i forbindelse med driften af indkvarterings-

stedet, som asylansøgeren har pligt til at medvirke til udfø-

relsen af, asylansøgerkurset, undervisning og aktivering.

Kontrakten indgås på grundlag af den enkelte udlændings

individuelle færdigheder og forudsætninger.

Det foreslås, at kontrakten desuden skal tage hensyn til asyl-

ansøgerens eventuelle beskæftigelse. Således vil en asylan-

søger, der opnår beskæftigelse, kun have mulighed for eller

pligt til at deltage i undervisnings- og aktiveringstilbud efter

udlændingelovens regler, i det omfang beskæftigelsesforhol-

det ikke er til hinder herfor. Dette gælder også asylansøgere

under 18 år.

4. Mulighed for at flytte ud af asylcentrene

4.1. Gældende ret

Det fremgår af udlændingelovens § 42 a, stk. 5, at Udlæn-

dingestyrelsen tilvejebringer og driver indkvarteringssteder

for udlændinge, der er undergivet Udlændingestyrelsens for-

sørgelse. Efter § 42 a, stk. 7, kan Udlændingestyrelsen be-

stemme, at en asylansøger skal tage ophold i et af disse ind-

kvarteringssteder. Asylansøgere indkvarteres som udgangs-

punkt på et asylcenter.

Der er i dag ikke mulighed for, at asylansøgere kan flytte ud

af asylcentrene i en almindelig lejebolig, som de selv finan-

sierer. Der er imidlertid i praksis etableret en række mulig-

heder for at få tilbudt en bolig, der fysisk er placeret uden

for et asylcenter, men som udgør en del af centersystemet.

Således bor nogle asylansøgere i lejligheder, der er integre-

ret som en fysisk del af opholdscentrene, mens andre er pla-

ceret uden for centrene i egne boliger i mindre ejendoms-

komplekser med flere selvstændige lejligheder på en anden

adresse end asylcenteret eller selvstændige boliger i form af

lejlighed eller mindre villa, som er tilknyttet et asylcenter.

Nogle af disse lejligheder er såkaldte »særlige boliger«, der

tilbydes afviste asylansøgerfamilier med børn efter 18 må-

neder (efter asylaftalens indgåelse 12 måneder) i udsendel-

sesposition, jf. afsnit 4.1.2.

Der er endvidere en begrænset adgang til, at asylansøgere

kan indkvartere sig privat hos herboende slægtninge eller

bekendte, jf. afsnit. 4.1.3 nedenfor.

4.1.2. Særlig adgang til at bo uden for asylcentrene

Den daværende regering og Dansk Folkeparti indgik i januar

2008 en aftale om vilkår for asylansøgere. Aftalen medførte

bl.a., at visse afviste asylansøgerfamilier med børn, der hav-

de særlige behov, efter en konkret vurdering kunne tilbydes

indkvartering i særlige boliger uden for asylcentrene, hvis

det var til familiens og i særdeleshed til børnenes bedste.

Aftalen omfattede asylansøgerfamilier fra lande, hvortil

Danmark ikke havde mulighed for tvangsmæssig udsendel-

se. På tidspunktet for aftalens indgåelse drejede dette sig om

Iran, Irak, Kosovo og Somalia. Herudover var det en betin-

gelse, at asylansøgerne havde en bruttoopholdstid på mere

end 3 år efter endeligt afslag på asyl.

Efter den oprindelige ordning var familier, hvis asylsag var

behandlet efter åbenbart grundløs-procedurerne, således i et

vist omfang afskåret fra ordningen, fordi ordningen kun om-

fattede asylansøgere fra lande, hvortil Danmark ikke havde

mulighed for tvangsmæssig udsendelse.

I maj 2011 indgik den daværende regering, Dansk Folkepar-

ti og Liberal Alliance en aftale om at udvide den eksisteren-

de ordning, således at alle børnefamilier uanset nationalitet

kan tilbydes særlige boliger uden for asylcentrene, hvis de

har opholdt sig i asylsystemet i mere end 18 måneder efter

endeligt afslag.

Det fremgår af asylaftalen fra 2008 og Ministeriet for Flygt-

ninge, Indvandrere og Integrations notat af 1. juli 2011, at

tilbud om indkvartering i en særlig bolig uden for asylcen-

trene skal gives efter en konkret vurdering af den enkelte fa-

milies situation og behov. Den afviste asylansøgerfamilie

skal have særlige behov, der bedst kan tilgodeses ved et op-

hold uden for asylcentret. Det skal navnlig indgå i vurderin-

gen, om indkvartering uden for et asylcenter er til børnenes

bedste. Det skal endvidere indgå, om familien har sociale el-

ler sundhedsmæssige problemer, som bedre kan løses ved et

ophold uden for asylcentret, eller om der er særlige forhold,

der taler imod indkvartering i en særlig bolig.

For så vidt angår spørgsmålet om, hvem der skal tilbydes

indkvartering i en særlig bolig, har Udlændingestyrelsen an-

ført følgende i styrelsens retningslinjer af 19. september

2011 for indkvartering i særlig bolig uden for et asylcenter:

»Det skal indgå i vurderingen af, om en familie kan tilbydes

indkvartering i en særlig bolig uden for asylcenteret, om der

er forhold hos familien, som taler afgørende imod denne

indkvarteringsform. Det vil som udgangspunkt tale imod

indkvartering i en særlig bolig, hvis familiens medlemmer

står umiddelbart foran frivillig udrejse eller tvangsmæssig

udsendelse. På denne baggrund lægges det umiddelbart til

grund, at personer, som skal over- eller tilbageføres i medfør

af Dublin-forordningen, ikke bør tilbydes indkvartering i en

særlig bolig. Tilsvarende gælder for personer, hvis asylsag

er behandlet efter åbenbart grundløs- og åbenbart grundløs

haster-proceduren.

For så vidt angår personer på tålt ophold og personer, som er

udvist ved endelig dom, fremgår det af bemærkningerne til

L 156 af 29. januar 2003 […] at disse persongrupper som

udgangspunkt skal tage ophold i Center Sandholm. Personer

på tålt ophold og personer, som er udvist ved endelig dom,

er herefter ikke omfattet af tilbuddet om indkvartering i sær-

lig bolig uden for asylcentret.

Endvidere vil personer, som har fået flyttepåbud på grund af

voldelig eller truende adfærd som udgangspunkt ikke være

omfattet af tilbuddet om indkvartering i en særlig bolig, uag-

tet at de i øvrigt opfylder de objektive kriterier. Ved afgørel-

se om indkvartering i en særlig bolig for personer, som har

fået flyttepåbud på grund af voldelig eller truende adfærd,

skal tidspunktet for det meddelte flyttepåbud dog tillægges

vægt, således at personer, som har fået iværksat et flyttepå-

bud på grund af forhold, som ligger længere tilbage i tid, ef-

ter en konkret vurdering alligevel kan tilbydes indkvartering

i en særlig bolig, såfremt de øvrige betingelser er opfyldt.«

Udlændingestyrelsen har oplyst, at styrelsen i ganske enkel-

te tilfælde efter en konkret vurdering har tilbudt asylansøg-

erfamilier, hvis asylsag er behandlet efter åbenbart grundløs-

procedurerne, at flytte ud i en særlig bolig, navnlig på grund

af de pågældende familiers meget lange opholdstid i Dan-

mark.

Ordningen forudsætter, at de særlige boliger placeres inden

for rimelig afstand af asylcentrene, således at familierne

fortsat kan gøre brug af centrenes tilbud. Opholdet i en sær-

lig bolig er et alternativ til opholdet på et udrejsecenter, og

de indkvarterede familier kan derfor fortsat blive omfattet af

meldepligt og kostpengeordning, såfremt de ikke medvirker

til deres udrejse.

Ønsker en asylansøgerfamilie at blive tilbudt en særlig bo-

lig, er det Udlændingestyrelsen, der træffer den endelige af-

gørelse om, hvorvidt familien skal have tilbudt indkvarte-

ring i en særlig bolig. Det er en forudsætning, at indkvarte-

ringsoperatøren tilslutter sig beslutningen om indkvartering

uden for centrene.

Det er en forudsætning, at indkvarteringsoperatøren tilslutter

sig en beslutning om indkvartering uden for centrene, herun-

der vurderer, om fortsat indkvartering i et asylcenter er mest

hensigtsmæssig for den enkelte familie.

Det er indkvarteringsoperatørerne, der finder og administre-

rer de særlige boliger, herunder indgår lejekontrakter. Ind-

kvarteringsoperatørerne fører tilsyn med de indkvarterede

familier og sikrer, at de har adgang til samme tilbud, som

asylansøgere indkvarteret på asylcentrene. Dette omfatter

blandt andet socialt arbejde, sociale aktiviteter, sundhedsbe-

tjening, forebyggende sundhedsordninger for børn og unge,

børneundervisning, legestuetilbud, fritidstilbud til børn og

unge, voksenundervisning og aktivering.

4.1.3. Privat indkvartering

En asylansøger, hvis asylansøgning er under behandling,

kan ansøge Udlændingestyrelsen om tilladelse til privat ind-

kvartering. Tilladelse kan dog også gives til asylansøgere,

der har fået afslag på asyl, og som medvirker til deres udrej-

se. Privat indkvartering vil almindeligvis være særligt rele-

vant for asylansøgere, som har herboende familiemedlem-

mer eller venner, som de gerne vil bo hos under sagens be-

handling.

Ved Udlændingestyrelsens afgørelse af, om asylansøgeren

skal have tilladelse til privat indkvartering uden at kunne

medtage de kontante ydelser fra Udlændingestyrelsen (uden

økonomi) lægger styrelsen vægt på boligens størrelse, mens

der ikke stilles krav til værtspersonens forsørgelsesevne.

Styrelsen meddeler tilladelse til privat indkvartering uden

økonomi for 6 måneder ad gangen.

Visse grupper af asylansøgere vil ikke få tilladelse til privat

indkvartering uden økonomi. Dette drejer sig f.eks. om per-

soner på tålt ophold, personer, der er udvist ved dom, samt

asylansøgere, hvis sag behandles som åbenbart grundløs ef-

ter procedurerne i § 53 b. Endvidere vil der som udgangs-

punkt blive givet afslag til udlændinge, som har overskredet

en udrejsefrist og ikke medvirker.

Hvis der er tungtvejende sundhedsmæssige eller psykosocia-

le årsager, der taler for den private indkvartering, kan asyl-

ansøgere undtagelsesvist få udbetalt kontante ydelser. I så

fald giver Udlændingestyrelsen tilladelse til privat indkvar-

tering for 3 måneder ad gangen.

4.2. Lovforslagets indhold

Det fremgår af asylaftalen, at der skal skabes nye mulighe-

der for asylansøgere under deres ophold her i landet. Asyl-

ansøgere, der medvirker til asylsagens behandling og til

hjemrejse ved afslag på eller frafald af ansøgningen om asyl,

skal derfor have mulighed for at flytte ud af asylcentrene.

Det vil understøtte en vellykket integration af de asylansø-

gere, der får asyl, og grundlaget for frivilligt at rejse hjem

for de asylansøgere, der får afslag.

Aftalen forudsætter, at indkvartering også inden for center-

systemet er målrettet, således at asylansøgere placeres der,

hvor det efter en konkret vurdering er mest hensigtsmæssigt

i forhold til den fase, den enkelte ansøger befinder sig i.

Dette indebærer bl.a., at nyankomne asylansøgere i videst

muligt omfang skal indkvarteres i modtagecentre, mens af-

viste asylansøgere og administrativt udviste udlændinge i vi-

dest muligt omfang indkvarteres i andre centre, hvor der kan

fokuseres på udrejsen. Herudover vil der ved indkvarterin-

gen skulle tages hensyn til sårbare personer, herunder uled-

sagede mindreårige, ofre for menneskehandel, enlige kvin-

der, seksuelle minoriteter og transkønnede.

For så vidt angår udlændinge på tålt ophold og udlændinge,

der er udvist ved dom og ikke er varetægtsfængslede efter

udlændingelovens § 35, vil det fortsat følge af udlændingel-

ovens § 42 a, stk. 8, som bliver til stk. 9, at Udlændingesty-

relsen, medmindre særlige grunde taler derimod, skal træffe

bestemmelse om, at de skal tage ophold på et bestemt ind-

kvarteringssted. Det forudsættes i den forbindelse, at Ud-

lændingestyrelsen henviser disse udlændinge til at tage op-

hold på et udrejsecenter.

Den nærmere fastlæggelse af, hvilke indkvarteringssteder

der skal anvendes til henholdsvis nyankomne asylansøgere

og afviste asylansøgere, overlades imidlertid mest hensigts-

mæssigt til Udlændingestyrelsen, der står for tilvejebringel-

sen og driften af indkvarteringssteder. I forhold til indkvar-

tering i udsendelsesfasen fastlægges dette i samarbejde med

Rigspolitiet.

Det fremgår endvidere af aftalen, at adgangen til at flytte ud

af asylcentrene skal omfatte tre muligheder.

For det første skal asylansøgere have adgang til selv at skaf-

fe sig en bolig uden for et asylcenter, som de pågældende

asylansøgere selv betaler for (egen bolig). Se afsnit 4.2.1 ne-

denfor.

For det andet etableres der tilbud om en selvstændig bolig i

tilknytning til et asylcenter (afsnit 4.2.2) inden for de afsatte

økonomiske rammer, og for det tredje udvides de gældende

muligheder for privat indkvartering med ret til at medtage

sine kontante ydelser (afsnit 4.2.3).

Asylaftalen forudsætter, at principperne i integrationsloven

om boligplacering af flygtninge finder anvendelse, når asyl-

ansøgere flytter fra et asylcenter. Der skal således sikres en

sammenhæng mellem asylansøgeres adgang til at flytte ud

fra asylcentrene og den efterfølgende fordeling i kommuner-

ne af de asylansøgere, der får asyl. Der henvises til afsnit

4.2.4 nedenfor.

Det følger endelig af aftalen, at det i videst muligt omfang

skal undgås at etablere indkvarteringspladser i udsatte bolig-

områder.

Det er Udlændingestyrelsen, som træffer afgørelse om,

hvorvidt en asylansøger opfylder betingelserne for at kunne

flytte ud fra asylcentrene efter en af de tre ordninger. På

samme måde er det Udlændingestyrelsen, som træffer afgø-

relse om, at betingelserne ikke længere er til stede, hvis

asylansøgeren f.eks. ophører med at medvirke eller dømmes

for et strafbart forhold, jf. ovenfor afsnit 3.2.2 og 3.2.1.1

Udlændingestyrelsens afgørelser kan påklages til Justitsmi-

nisteriet. Dette gælder dog ikke spørgsmålet om boligens

geografiske placering.

4.2.1. Ret til at flytte i egen bolig

Forslaget lægger op til, at asylansøgere skal have ret til at bo

i en egen bolig på visse betingelser. Både enlige asylansøge-

re og familier skal have denne rettighed.

Det er for det første en betingelse, at asylansøgeren har op-

holdt sig i Danmark i mere end 6 måneder fra det tidspunkt,

hvor den pågældende søgte om asyl, og at Udlændingesty-

relsen har truffet afgørelse om, at den pågældende kan op-

holde sig her i landet under asylsagens behandling, jf. her-

ved den foreslåede § 48 e, stk. 2, som svarer til den gælden-

de § 48 e, stk. 1.

Betingelsen svarer til den foreslåede ordning om adgang til

arbejdsmarkedet, jf. ovenfor i afsnit 3.

Asylaftalen bygger på, at asylansøgere får ret til selv at fin-

de en bolig, der er placeret i overensstemmelse med integra-

tionslovens regler om boligplacering af flygtninge, men at

den enkelte også skal kunne forsørge sig selv. Asylansøge-

ren vil derfor typisk skulle have beskæftigelse, jf. afsnit 3

ovenfor, og kunne dokumentere en lønindkomst, der sætter

den pågældende i stand til at forsørge sig selv og sin hus-

stand. Selvforsørgelseskravet er opfyldt, hvis den samlede

indtægt, som husstandens medlemmer over 18 år oppebærer,

kan forsørge familien.

Selvforsørgelseskravet indebærer også, at den pågældende

ikke længere vil kunne modtage kontante ydelser i medfør

af § 42 b. Den pågældende vil dog fortsat modtage øvrige

ydelser som f.eks. nødvendige sundhedsydelser på lige fod

med andre asylansøgere efter principperne i udlændingelo-

ven. Ligeledes vil medfølgende familiemedlemmer efter for-

slaget heller ikke have ret til kontante ydelser, idet det er et

krav, at de kan blive forsørget af det familiemedlem, der op-

fylder betingelserne for at flytte i egen bolig.

En asylansøger, der er flyttet i egen bolig, og som er selvfor-

sørgende, kan deltage i undervisnings- og aktiveringstilbud,

som gives efter udlændingelovens regler, i det omfang, an-

sættelsesforholdet ikke er til hinder herfor. Ligeledes tilsiger

hensynet til at skabe det bedste fundament for en vellykket

integration eller reetablering i hjemlandet, at en asylansø-

gende ægtefælle, der er flyttet i egen bolig med en ægtefælle

i beskæftigelse, får adgang til at deltage i undervisning og

aktivering, herunder eksterne tilbud, efter udlændingelovens

regler i samme omfang, som en asylansøger indkvarteret i et

asylcenter. Det samme gælder medflyttende børn.

Princippet om selvforsørgelse betyder desuden, at en asylan-

søger, der har arbejde og er flyttet i egen bolig, må flytte til-

bage til asylcenteret, hvis beskæftigelsen ophører, idet asyl-

ansøgeren i så fald ikke længere kan antages at være selvfor-

sørgende. Dog skal den pågældende have mulighed for at

blive boende i boligen i en kortere periode, hvis asylansøge-

ren kan dokumentere, at den pågældende kan forsørge sig

selv og sin husstand af egne opsparede midler.

For at kunne benytte sig af muligheden for at flytte i egen

bolig må den enkelte asylansøger selv skaffe boligen. Der

kan være tale om et almindeligt lejemål, herunder fremleje, i

en beboelsesejendom eller villa. Der kan endvidere være ta-

le om leje af et klubværelse mv., ligesom flere enlige kan bo

sammen i en større lejlighed. En asylansøger vil ikke have

adgang til at erhverve fast ejendom, jf. ejendomserhvervel-

sesloven.

Det foreslås, at Udlændingestyrelsen stiller krav til boligens

standard, herunder varme, el, adgang til køkken, toilet og

bad, samt at den har en størrelse, der gør den egnet til bebo-

else af en husstand af det pågældende omfang. Udlændinge-

styrelsen bemyndiges til at fastsætte de nærmere krav, såle-

des at det sikres, at asylansøgere er indkvarterede under or-

dentlige forhold.

Det er desuden en betingelse, at asylansøgeren medvirker til

oplysning af sin sag om asyl, og at den pågældende efter af-

slag eller frafald af ansøgningen om asyl medvirker til ud-

rejsen uden ugrundet ophold. Dette svarer således til den

foreslåede ordning om adgang til arbejdsmarkedet, jf. oven-

for i afsnit 3.2.2.

Hvis en uledsaget mindreårig har opnået beskæftigelse og

ønsker at flytte i egen bolig, foretager Udlændingestyrelsen

en konkret vurdering af den mindreåriges tarv. I vurderingen

skal blandt andet indgå, om flytningen kan være med til at

øge den unges generelle trivsel og ruste den pågældende til

tilværelsen efter tiden som asylansøger, uanset om det måtte

være i Danmark eller i hjemlandet.

Endelig foreslås en række persongrupper undtaget fra forsla-

get om ret til at flytte i egen bolig. Det drejer sig om perso-

ner, der er administrativt udvist i medfør af § 25, personer

udvist ved dom eller idømt betinget eller ubetinget fængsel

for strafbart forhold begået her i landet, personer omfattet af

udelukkelsesgrundene i flygtningekonventionen af 28. juli

1951 og personer, hvis ansøgning om opholdstilladelse be-

handles efter procedurerne for åbenbart grundløse ansøgnin-

ger, som er beskrevet i udlændingelovens § 53 b. Disse per-

songrupper foreslås også undtaget fra adgangen til at tage

beskæftigelse. Der henvises til afsnit 3.2.1.1 og lovforsla-

gets § 1, nr. 29.

4.2.2. Tilbud om selvstændig bolig i tilknytning til et asyl-

center

Efter asylaftalen suppleres retten til at flytte i egen bolig af

en ordning, hvorefter asylansøgere inden for de afsatte øko-

nomiske rammer kan få tilbud om en selvstændig bolig. Ved

tilbud om selvstændig bolig i tilknytning til et asylcenter er

den enkelte asylansøger fortsat tilknyttet et asylcenter og

omfattet af Udlændingestyrelsens forsørgelsespligt og tilbud

om undervisning og aktivering gennem indkvarteringsopera-

tøren.

Baggrunden for at foreslå en ordning, hvorefter asylansøge-

re kan få tilbudt selvstændige boliger, er, at en stor del af de

asylansøgere, der opholder sig i et asylcenter, ikke har de

fornødne ressourcer til selv at kunne finde en bolig. Des-

uden har mange i praksis behov for at være i nærheden af et

asylcenter for dermed at kunne modtage den hjælp og de til-

bud mv., som asylansøgere kan få gennem asylcenteret.

Det er en betingelse for at få tilbud om en selvstændig bolig,

at asylansøgeren har opholdt sig i Danmark i mindst 6 må-

neder fra tidspunktet for indgivelse af ansøgning om asyl, og

at Udlændingestyrelsen har truffet afgørelse om, at den på-

gældende kan opholde sig her i landet under asylsagens be-

handling, jf. herved den foreslåede § 48 e, stk. 2, som svarer

til den gældende § 48 e, stk. 1.

Personer, der er administrativt udvist i medfør af § 25 eller

omfattet af udelukkelsesgrundene i flygtningekonventionen

af 28. juli 1951, personer udvist ved dom, personer, der er

idømt betinget eller ubetinget fængsel for strafbart forhold

begået her i landet, eller personer, hvis ansøgning om op-

holdstilladelse efter § 7 behandles efter de i § 53 b beskrev-

ne procedurer for åbenbart grundløse ansøgninger, har ikke

ret til at flytte i en selvstændig bolig. Målgruppen svarer til

målgruppen for den ovenfor beskrevne adgang til arbejds-

markedet, hvorfor der henvises til afsnit 3.2.1.

Der stilles desuden krav om medvirken. For en nærmere be-

skrivelse af medvirkenskravet henvises til afsnit 3.2.2.

Formålet er således generelt at forbedre vilkårene for asyl-

ansøgere ved at styrke mulighederne for at få en bolig uden

for, men i nærheden af et asylcenter. Tilbuddet kan gives så-

vel til enlige som familier. Inden for den gruppe af asylansø-

gere, der opfylder betingelserne for at få tilbuddet, bør til-

bud om at flytte ud af asylcentrene efter asylaftalen dog

målrettes de asylansøgere, hvis generelle situation styrkes

mest af en selvstændig bolig. Dette kan f.eks. være tilfældet,

hvis der er tale om en familie med børn, eller hvis der er tale

om en asylansøger, som har sundhedsmæssige eller person-

lige problemer mv., og som kan have gavn af egen bolig.

Udlændingestyrelsen indhenter til brug for afgørelsen om,

hvorvidt en asylansøger skal have tilbud om selvstændig bo-

lig, en udtalelse fra den enkelte indkvarteringsoperatør om,

hvorvidt en flytning er til gavn for den enkelte ud fra de kri-

terier, der foreslås nedenfor, eller om fortsat indkvartering i

et asylcenter er mest hensigtsmæssigt for den enkelte.

I det omfang, der er ledige boliger, vil Udlændingestyrelsen

kunne tilbyde andre grupper af asylansøgere en selvstændig

bolig, herunder enlige asylansøgere. Hvis Udlændingestyrel-

sen vurderer, at en asylansøger har behov for støtte, der bed-

re kan tilbydes ved fortsat ophold i et asylcenter, eller hvor

der i øvrigt foreligger forhold, der tilsiger, at den pågælden-

de fortsat bør være indkvarteret i et asylcenter – f.eks. fordi

styrelsen vurderer, at den pågældende vil have vanskeligt

ved at klare sig uden for et asylcenter – vil asylansøgeren ik-

ke få tilbud om at flytte i en selvstændig bolig. Således skal

uledsagede mindreårige som udgangspunkt fortsat indkvar-

teres på de særlige asylcentre til børn og unge. Dog kan der i

forbindelse med etableringen af selvstændige boliger i til-

knytning til asylcentrene efter behov etableres bofællesska-

ber for uledsagede mindreårige asylansøgere.

Ved beslutning om, hvorvidt en asylansøger skal tilbydes en

selvstændig bolig uden for et asylcenter, skal indgå, om den

pågældende tidligere har boet uden for asylcentrene, men er

flyttet tilbage på grund af manglende medvirken. I så fald

skal andre asylansøgere, som venter på at få mulighed for at

flytte ud af et asylcenter, først have tilbud om en selvstæn-

dig bolig. Den pågældende skal dog ikke afvente senere an-

komne asylansøgeres flytning.

Tilbuddet om at flytte i en selvstændig bolig foreslås etable-

ret som en udbudsstyret ordning, således at der inden for de

økonomiske rammer foreslås afsat midler til etablering af et

vist antal boliger. I det omfang alle boliger er optaget, vil

der ikke kunne tilbydes selvstændig bolig, før en af de eksi-

sterende boliger bliver ledig, uanset at den pågældende asyl-

ansøger opfylder betingelserne for at flytte i en selvstændig

bolig.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 29.

4.2.3. Videre adgang til privat indkvartering

Ud over ordningen med ret til at flytte i egen eller selvstæn-

dig bolig foreslås det endvidere, at den nuværende mulighed

for at tillade privat indkvartering udvides, således at asylan-

søgere på visse betingelser kan få tilladelse til privat ind-

kvartering hos herboende slægtninge eller bekendte og sam-

tidigt modtage (kontante) ydelser fra Udlændingestyrelsen.

Det er en betingelse for at få tilladelse til privat indkvarte-

ring, at asylansøgeren har opholdt sig i Danmark i mindst 6

måneder fra tidspunktet for indgivelse af ansøgning om asyl,

og at Udlændingestyrelsen har truffet afgørelse om, at den

pågældende kan opholde sig her i landet under asylsagens

behandling, jf. herved den foreslåede § 48 e, stk. 2, som sva-

rer til den gældende § 48 e, stk. 1. Disse betingelser gælder

imidlertid ikke for udlændinge, der ønsker privat indkvarte-

ring hos herboende ægtefælle.

Personer, der er administrativt udvist i medfør af § 25 eller

omfattet af udelukkelsesgrundene i flygtningekonventionen

af 28. juli 1951, personer udvist ved dom, udlændinge, der

er idømt betinget eller ubetinget fængsel for strafbart for-

hold begået her i landet, eller personer, hvis ansøgning om

opholdstilladelse efter § 7 behandles efter § 53 b om åben-

bart grundløse ansøgninger om asyl, har ikke ret til at ind-

kvartere sig privat. Målgruppen svarer til målgruppen for

den ovenfor beskrevne adgang til arbejdsmarkedet, hvorfor

der henvises til afsnit 3.2.1.

Der stilles desuden krav om medvirken. For en nærmere be-

skrivelse af medvirkenskravet henvises til afsnit 3.2.2.

Hvis betingelserne er opfyldt, bør der generelt gives tilladel-

se til privat indkvartering under forudsætning af, at den på-

gældende fortsat er tilknyttet et asylcenter og dermed løben-

de kan være i kontakt med et asylcenter. Der lægges herved

vægt på, at den private indkvartering, hvis denne sker i nær-

heden af og med tilknytning til et asylcenter, vil svare til et

tilbud om selvstændig bolig.

Ved privat indkvartering skal integrationslovens regler om

boligplacering af flygtninge iagttages. Der henvises til afsnit

4.2.4 nedenfor.

En asylansøger, der er privat indkvarteret, vil kunne tage be-

skæftigelse på lige fod med andre asylansøgere. De generel-

le betingelser for at tage beskæftigelse skal være opfyldt.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 29.

4.2.4. Forholdet til integrationslovens regler om boligplace-

ring

Det følger af integrationslovens kapitel 3, at nyankomne

flygtninge skal boligplaceres i en kommune i forbindelse

med meddelelse af opholdstilladelse. I forbindelse med

meddelelse af opholdstilladelse til en flygtning træffer Ud-

lændingestyrelsen således afgørelse om, i hvilken kommune

den pågældende skal tage bopæl (visitering), jf. integrations-

lovens § 10. Formålet med integrationslovens regler om bo-

ligplacering er bl.a. at sikre en jævn geografisk fordeling af

udlændinge mellem de enkelte kommuner, således at alle

kommuner er med til at bære ansvaret for integrationsindsat-

sen, samt at sikre kontinuitet og sammenhæng i integrations-

forløbet ved, at den enkelte udlænding som udgangspunkt

bliver boende i kommunen, så længe integrationsprogram-

met løber.

Formålet med reglerne er endvidere, at det sikres, at integra-

tionsindsatsen påbegyndes så hurtigt som muligt, at den for-

ankres i lokalsamfundet, og at der i kommunerne sker en ko-

ordinering og en målretning af den integrationsindsats, der

følger af integrationsloven.

Integrationsloven indeholder et kvotesystem, der indebærer,

at der for de enkelte kommuner hvert år enten bliver aftalt

eller fastsat et antal flygtninge, som kommunen må påregne

at skulle boligplacere det kommende år.

For at sikre en sammenhæng mellem asylansøgeres adgang

til at bo uden for asylcentrene og den efterfølgende forde-

ling i kommunerne af de asylansøgere, der får asyl, foreslås

indsat en bestemmelse om, at en asylansøger ikke kan tage

eller tilbydes bopæl i en kommune, der efter integrationslo-

ven ikke skal modtage flygtninge.

Der henvises til de foreslåede bestemmelser i udlændingelo-

vens § 42 k, stk. 1, nr. 4, og § 42 l, stk. 5.

Det foreslås desuden, at asylansøgere, som enten er flyttet i

egen bolig eller er privat indkvarteret under asylsagens be-

handling efter de foreslåede bestemmelser i § 42 k eller § 42

l og som efterfølgende meddeles opholdstilladelse, som ud-

gangspunkt skal have mulighed for at blive boende i kom-

munen. Hensigten hermed er at sikre, at asylansøgere, som

allerede er bosat i en kommune og som meddeles opholdstil-

ladelse, ikke i forbindelse med efterfølgende boligplacering

unødigt skal flytte til en anden kommune. Dette er udgangs-

punktet, uanset om kommunekvoten fortsat er åben eller er

opbrugt på tidspunktet for afgørelse om boligplacering (visi-

tering). Hvis kommunekvoten er opbrugt, skal Udlændinge-

styrelsen, forinden der træffes afgørelse om boligplacering,

indhente en udtalelse fra kommunen om, hvorvidt der fore-

ligger særlige grunde til, at den pågældende og dennes even-

tuelle familie ikke skal boligplaceres i kommunen.

Det foreslås endvidere, at Udlændingestyrelsen fortsat skal

kunne visitere til en anden kommune, hvis ganske særlige

forhold hos den pågældende flygtning eller hos kommunen

tilsiger det. De særlige forhold, som kan være relevante,

svarer til de forhold, som Udlændingestyrelsen i forvejen

kan lægge vægt på i forbindelse med en afgørelse om bolig-

placering i medfør af integrationslovens § 11.

Der henvises til lovforslagets § 3, nr. 1.

4.2.5. Kontrakt mellem ansøgeren og Udlændingestyrelsen

om flytning mv.

Forslaget lægger op til, at Udlændingestyrelsen og asylansø-

geren indgår en kontrakt om, at asylansøgeren flytter til en

bolig uden for asylcentrene. Derved sikres, at myndigheder-

ne har kendskab til den pågældendes opholdssted. Dette in-

debærer, at myndighederne kan sende post til udlændingen

på den pågældende adresse, og at manglende reaktion på

f.eks. en mødeindkaldelse sendt til denne adresse kan have

processuel skadevirkning for asylansøgeren og efter om-

stændighederne betragtes som manglende medvirken.

I forbindelse med kontraktindgåelsen påser Udlændingesty-

relsen, at betingelserne for at flytte er opfyldt, herunder at

boligen er geografisk placeret, så flytningen sker i overens-

stemmelse med boligplaceringsreglerne i integrationsloven,

og at styrelsen har adgang til at føre tilsyn med lejemålenes

tilstand for at sikre, at den enkelte asylansøger bor under ri-

melige og forsvarlige forhold. I forbindelse med indgåelse

af kontrakten forudsættes det, at Udlændingestyrelsen, når

det er relevant, vejleder udlændingen om det danske bolig-

marked, og hvilke forpligtelser den enkelte påtager sig ved

at indgå en lejeaftale, herunder at det kan være nødvendigt

at opsige lejemålet med kort varsel.

Desuden vejleder Udlændingestyrelsen om betydningen af

medvirkenskravet, jf. ovenfor afsnit 3.2.2. Asylansøgere,

som er flyttet, men som ikke længere medvirker, skal des-

uden orienteres grundigt om konsekvenserne af deres man-

glende medvirken med henblik på, at de på ny medvirker,

således at asylansøgeren og dennes eventuelle familie fortsat

kan bo uden for asylcentrene. Denne vejledning skal gives

mundtligt og skriftligt.

Udlændingestyrelsen skal i forbindelse med indgåelse af

kontrakten overveje, hvordan asylansøgere, der er flyttet ud

af asylcentrene, mest praktisk får adgang til sundhedsydel-

ser, undervisning og fritidsaktiviteter mv.

Hvis en udlænding, der er flyttet i egen bolig eller indkvar-

teret privat eller i selvstændig bolig, ikke længere opfylder

vilkårene i kontrakten, træffer Udlændingestyrelsen afgørel-

se om, at den pågældende skal tage ophold efter styrelsens

bestemmelse. Dette kan dog i helt særlige tilfælde undlades,

hvis Udlændingestyrelsen konkret vurderer, at hensyn til

børnenes skolegang og trivsel taler væsentligt for fortsat op-

hold uden for et asylcenter, uanset at forældrene i en kortere

periode ikke samarbejder med myndighederne. Der henvises

til afsnit 3.2.2.

Udlændingestyrelsen skal i forbindelse med afgørelsen om,

at asylansøgeren skal tage ophold på et indkvarteringssted

efter styrelsens bestemmelse, tage hensyn til, om der er tale

om nyankomne eller afviste asylansøgere, således at asylan-

søgere placeres der, hvor det efter en konkret vurdering er

mest hensigtsmæssigt i forhold til den fase, som den enkelte

asylansøger befinder sig i.

En asylansøger, der får afslag på en ansøgning om at flytte

ud efter de foreslåede bestemmelser i § 42 k og § 42 l, vil

kunne klage over Udlændingestyrelsens afgørelse til Justits-

ministeriet. Dette gælder dog ikke spørgsmålet om boligens

geografiske placering. Det svarer til integrationslovens § 53,

stk. 1, hvorefter Udlændingestyrelsens afgørelser om bolig-

placering ikke kan indbringes for anden administrativ myn-

dighed.

Ligeledes vil Udlændingestyrelsens afgørelse om, at en asyl-

ansøger, der er flyttet ud af centersystemet, ikke længere har

ret til at bo uden for et asylcenter, kunne påklages til Justits-

ministeriet.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 29, 32 og 33.

4.2.6. Tilbud om særlige boliger for børnefamilier

Efter asylaftalen videreføres den eksisterende ordning, hvor-

efter visse asylansøgerfamilier med børn, der har fået afslag

på asyl, siden 2008 har haft mulighed for indkvartering i en

særlig bolig uden for asylcentrene, som supplement til de

ovenfor beskrevne muligheder for at flytte ud af asylcentre-

ne, dog med den ændring, at børnefamilier får tilbudt disse

særlige boliger, allerede når familien har opholdt sig her i

landet i 12 måneder efter endeligt afslag på asyl.

I modsætning til de andre ordninger tilbydes flytning til de

særlige boliger, uanset om de pågældende asylansøgere

medvirker til deres udrejse eller ej. Indkvartering i en bolig

uden for asylcentret kan give sådanne familier mulighed for

i en periode at skabe en mere normal hverdag og bedre ram-

mer for det daglige liv i familien til særlig gavn for børnene,

ligesom det kan styrke familien inden en tilbagevenden til

hjemlandet.

Ved vurderingen lægges der således fortsat navnlig vægt på,

om indkvartering i en særlig bolig er til børnenes bedste, og

om familien har sociale eller sundhedsmæssige problemer,

der bedst tilgodeses ved indkvartering uden for et asylcen-

ter, eller om der er særlige forhold, der taler imod indkvarte-

ring i en særlig bolig.

I overensstemmelse med Udlændingestyrelsens praksis un-

der den gældende ordning får familier, hvis asylsag er be-

handlet efter åbenbart grundløs-procedurerne i § 53 b, eller

hvis medlemmer har fået flyttepåbud på grund af vold eller

trusler om vold, ikke tilbud om indkvartering i særlige boli-

ger. Dog kan der i helt særlige tilfælde gives tilbud om en

særlig bolig til disse familier, hvis hensynene til børnenes

tarv taler derfor, og udsendelse for tiden er udsigtsløs.

Herudover er det en forudsætning for at blive tilbudt en sær-

lig bolig, at familiens medlemmer ikke er udvist ved dom el-

ler administrativt i medfør af § 25, omfattet af udelukkelses-

grundene i flygtningekonventionen af 28. juli 1951 eller

dømt for strafbart forhold begået her i landet.

Hvis familiens medlemmer på et senere tidspunkt ikke læn-

gere opfylder kriterierne for at få tilbud om en særlig bolig,

træffer Udlændingestyrelsen afgørelse om, at familien skal

tage ophold efter styrelsens bestemmelse. Udlændingestyrel-

sen kan undlade dette, hvis der foreligger helt særlige grun-

de, herunder f.eks. hvis hensynet til børnenes skolegang og

trivsel taler væsentligt for fortsat ophold i en særlig bolig

uden for et asylcenter, og der er tale om kriminalitet af baga-

telagtig karakter.

Udlændingestyrelsens afgørelser efter den foreslåede be-

stemmelse i § 42 a, stk. 8, kan påklages til Justitsministeriet.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 15.

5. Styrkelse af tilbud om aktivering og undervisning

5.1. Gældende ret

I den periode, hvor en asylansøger opholder sig her i landet,

indtil ansøgeren enten får meddelt opholdstilladelse eller ud-

rejser, skal asylansøgeren deltage i forskellige undervis-

nings- og aktiveringstilbud. Når en asylansøger over 18 år er

blevet indkvarteret på et asylcenter, indgår asylansøgeren og

indkvarteringsoperatøren en kontrakt, jf. udlændingelovens

§ 42 c, stk. 1.

Kontrakten fastsætter omfang og indhold af de nødvendige

opgaver i forbindelse med driften af indkvarteringsstedet,

som udlændingen har pligt til at medvirke til udførelsen af,

det asylansøgerkursus, som udlændingen skal deltage i, samt

undervisning og aktivering som aftalt eller fastsat af ind-

kvarteringsoperatøren, jf. herved udlændingelovens § 42 c,

stk. 3, nr. 1-4.

Det følger af udlændingelovens § 42 c, stk. 2, at kontrakten

skal indgås på grundlag af den enkelte udlændings færdighe-

der og forudsætninger. Kontrakten indgås senest en uge ef-

ter udlændingens indgivelse af ansøgning om opholdstilla-

delse i medfør af udlændingelovens § 7. Kan der ikke opnås

enighed om kontraktens indhold, fastsættes indholdet af ind-

kvarteringsoperatøren.

Udlændingelovens § 42 c om kontraktordningen blev indsat

ved lov nr. 292 af 30. april 2003 om ændring af udlændin-

geloven. Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at

formålet med lovændringen var at styrke aktiverings- og un-

dervisningsindsatsen for voksne asylansøgere. Det fremgår

endvidere, at det er vigtigt, at asylansøgere bruger venteti-

den i præasylfasen, hvor deres asylansøgning er under be-

handling, konstruktivt, således at der dels skabes forudsæt-

ninger for en vellykket integrationsproces for de asylansøge-

re, der meddeles opholdstilladelse i Danmark, dels skabes

forudsætninger for en ordentlig tilbagevenden til hjemlandet

for de asylansøgere, der meddeles afslag på en ansøgning

om opholdstilladelse og derfor skal udrejse af landet.

Ud over udlændingelovens bestemmelser om aktivering og

undervisning af asylansøgere er området reguleret ved be-

kendtgørelse nr. 497 af 3. maj 2010 om undervisning og ak-

tivering m.v. af asylansøgere m.fl.

5.1.1. Aktivering

Aktivering af asylansøgere tilrettelægges både internt i cen-

terregi og eksternt.

Det følger af udlændingelovens § 42 d, stk. 1, at asylansøge-

re, der er indkvarteret på et asylcenter, har pligt til at med-

virke til udførelsen af nødvendige opgaver i forbindelse med

driften af indkvarteringsstedet. Denne pligt omfatter delta-

gelse i de daglige, nødvendige opgaver på asylcentret, her-

under rengøring på eget værelse, i fællesrum, i køkkener og

på badeværelser.

Asylansøgere over 17 år, der er indkvarteret på et asylcen-

ter, kan deltage i aktivering i form af andre opgaver end

dem, der er omfattet af udlændingelovens § 42 d, stk. 1. Det

betyder i praksis, at asylansøgere kan hjælpe med at udføre

andre opgaver på centeret end de daglige, nødvendige opga-

ver – såkaldt intern aktivering. Det kan dreje sig om f.eks.

mindre vedligeholdelsesopgaver, administrationsopgaver

samt opgaver i forbindelse med pasning og undervisning af

børn og unge.

Herudover kan asylansøgere, hvis sag er under behandling,

og afviste asylansøgere, der medvirker til deres udrejse, del-

tage i aktivering i en intern produktionsvirksomhed i tilknyt-

ning til asylcentret, i særligt tilrettelagt praktik af kortere va-

righed eller ulønnet, frivilligt arbejde, jf. udlændingelovens

§ 42 e, stk. 2. Den interne produktionsvirksomhed på et

asylcenter kan eksempelvis være et sy- eller cykelværksted.

Endelig kan asylansøgere, hvis sag er under behandling, el-

ler som efter afslag på asyl afventer udrejse og medvirker

hertil, deltage i særskilt tilrettelagt aktivering, hvis ganske

særlige grunde så som alvorlig sygdom, psykiske lidelser el-

ler høj alder taler derfor, jf. herved udlændingelovens § 42

e, stk. 3. Dette vil i praksis være praktikforløb, der ikke må

udgøre eller virke som egentlig beskæftigelse, og asylansø-

geren må ikke modtage løn eller andre ydelser. Samme

gruppe af asylansøgere må endvidere udføre ulønnet huma-

nitært arbejde eller andet frivilligt arbejde.

Asylansøgere, der endnu ikke er registreret som asylansø-

ger, jf. § 48 e, stk. 1, og asylansøgere, der har fået afslag på

asyl og ikke medvirker til udrejsen, må alene deltage i intern

aktivering.

5.1.2. Undervisning

Asylansøgere, der er fyldt 18 år, og som ikke har fået ende-

ligt afslag på asyl, skal deltage i undervisning på eller i til-

knytning til asylcentret. Formålet med undervisningen er

blandt andet at vedligeholde og udbygge asylansøgeres al-

mene og faglige færdigheder. Reglerne om undervisning af

voksne asylansøgere findes i udlændingelovens § 42 f.

Asylansøgere, som endnu ikke er registrerede som asylansø-

gere, jf. § 48 e, stk. 1, skal deltage i et asylansøgerkursus,

som skal give et helt indledende kendskab til dansk sprog og

danske kultur- og samfundsforhold, jf. udlændingelovens §

42 f, stk. 1. Bestemmelsen blev blandt andet ændret ved lov

nr. 301 af 19. april 2006, og det fremgår af de almindelige

bemærkninger til lovforslaget, at der i asylansøgerkurset

udelades »de elementer, som bygger på en forudsætning om,

at asylansøgeren skal tilbringe sin fremtidige tilværelse i

Danmark – eksempelvis orientering om det danske arbejds-

markeds- og uddannelsessystem.«

Når det er afgjort, at asylansøgerens sag skal behandles i

Danmark, jf. herved § 48 e, stk. 1, skal ansøgeren deltage i

undervisning i engelsk eller anden undervisning, jf. udlæn-

dingelovens § 42 f, stk. 2.

Undervisningen kan ud over engelskundervisning indeholde

modersmålsundervisning samt undervisning i fag, der kan

hjælpe til at opnå beskæftigelse eller starte egen virksomhed

i hjemlandet. I forbindelse med en ændring af blandt andet §

42 f ved lov nr. 301 af 19. april 2006 blev det i de almindeli-

ge bemærkninger til lovforslaget anført, at det kun i særlige

tilfælde kan komme på tale at tilbyde danskundervisning til

asylansøgere, hvis sager behandles i Danmark, jf. § 48 e,

stk. 1, herunder hvis det konkret må antages at være en for-

udsætning for asylansøgerens gennemførelse af praktikop-

hold uden for centret eller deltagelse i ulønnet humanitært

arbejde eller andet ulønnet frivilligt arbejde.

Asylansøgere over 18 år kan endvidere deltage i undervis-

ning i andre fag, i det omfang en indkvarteringsoperatør til-

byder sådan undervisning, jf. udlændingelovens § 42 f, stk.

3. I praksis kan der eksempelvis være tale om fremmed-

sprog, tekniske fag og it-fag.

Det følger af udlændingelovens § 42 f, stk. 5, at udlændinge

over 17 år, der er omfattet af Udlændingestyrelsens under-

holdspligt, kan deltage i et asylansøgerkursus, undervisning

i engelsk og undervisning i andre fag på samme betingelser

som asylansøgere over 18 år.

Det følger endvidere af udlændingeloven, at en asylansøger

i den relevante målgruppe kan deltage i en ungdomsuddan-

nelse. En ungdomsuddannelse kan omfatte en gymnasial ud-

dannelse eller en erhvervsuddannelse. En erhvervsuddannel-

se veksler normalt mellem undervisning på skole og perio-

der i praktik. Hvis der som led i en erhvervsuddannelse ind-

går ulønnet praktik, vil en asylansøger efter de gældende

regler kunne deltage heri. Er der derimod tale om lønnet

praktik, vil den pågældende ikke have mulighed for at delta-

ge i praktikforløbet, jf. herved § 25, stk. 3, i bekendtgørelse

nr. 497 om undervisning og aktivering m.v. af asylansøgere

m.fl. af 3. maj 2010.

I § 42 f, stk. 8, 2. pkt., bemyndiges justitsministeren til at

bestemme, at undervisning efter bestemmelsens stk. 2-6 kan

ske i et samarbejde med skoler, uddannelsesinstitutioner og

udbydere under Beskæftigelsesministeriet, Kulturministeri-

et, Undervisningsministeriet og Justitsministeriet eller kan

erstattes af undervisning udbudt af disse, herunder en ung-

domsuddannelse. Denne hjemmel er udnyttet ved § 41, stk.

2, i bekendtgørelse nr. 497 af 3. maj 2010 om undervisning

og aktivering m.v. af asylansøgere m.fl.

5.1.3. Undervisning af asylansøgerbørn

Børn i den undervisningspligtige alder, der er indkvarteret

på et asylcenter, skal deltage i særskilt tilrettelagt undervis-

ning eller undervisning, der står mål med, hvad der kræves

efter den særskilt tilrettelagte undervisning, jf. udlændin-

gelovens § 42 g, stk. 1, 1. pkt. Asylansøgerbørn i den skole-

pligtige alder er således i lighed med herboende børn under-

visningspligtige. Børnene på opholdscentrene skal modtage

undervisning, der i indhold og omfang svarer til den under-

visning, der modtages af tosprogede elever i den danske fol-

keskole, dvs. den undervisning, der finder sted i folkesko-

lens modtageklasser.

I praksis undervises børnene som altovervejende hovedregel

enten på asylcenterskoler, der drives af indkvarteringsopera-

tørerne, eller i et særligt afsnit i en lokal folkeskole i de

kommuner, der driver et indkvarteringssted. Operatørernes

børneundervisning omfatter samtlige opgaver tilknyttet un-

dervisningen af børn, herunder forberedelse, afholdelse af

eventuelle eksaminer, deltagelse i ekskursioner og deltagel-

se i forældremøder mv.

Det følger af § 13 i bekendtgørelse nr. 497 af 3. maj 2010

om undervisning og aktivering m.v. af asylansøgere m.fl., at

asylansøgerbørn kan deltage i folkeskolens undervisning. En

anmodning om optagelse i folkeskolen kan blandt andet

fremsættes, hvis barnet er privat indkvarteret, og der ikke er

et indkvarteringssted, der tilbyder undervisning inden for en

rimelig afstand, eller hvis undervisningen i særlige tilfælde

vil være til gavn for barnet.

5.2. Lovforslagets indhold

Det fremgår af asylaftalen, at der skal gives adgang til styr-

kede tilbud om undervisning og aktivering for at styrke den

gruppe asylansøgere, som har behov for at bevare kontakten

til asylcentret og kun vanskeligt kan finde beskæftigelse, så-

ledes at disse menneskers muligheder for at opnå beskæfti-

gelse her i landet eller efter hjemvenden ved afslag på asyl

styrkes. Aftalen bygger på en forudsætning om, at tilbudde-

ne til asylansøgere skal sætte fokus på mulighederne for ud-

dannelse, selvforsørgelse og beskæftigelse til gavn for inte-

grationen her i landet for dem, der senere meddeles opholds-

tilladelse, ligesom der for de asylansøgere, der har fået af-

slag, skal være fokus på genetablering i hjemlandet. Dette

vil gælde udmøntningen af de afsatte midler, såvel som den

øvrige indsats inden for de eksisterende rammer.

Det er vigtigt, at aktiverings- og undervisningstilbud sker i

samarbejde med eksterne aktører med viden og særlige

kompetencer. Det foreslås derfor, at kredsen af eksterne ak-

tører, som kan inddrages i undervisningen af asylansøgere,

udvides, således at den undervisning og aktivering, der til-

bydes asylansøgere, også kan ske i samarbejde med andre

end de ovenfor nævnte, herunder private organisationer og

foreninger.

Asylaftalen lægger desuden op til, at den engelskundervis-

ning, der i dag er obligatorisk for asylansøgere, som efter

Udlændingestyrelsens afgørelse opholder sig i Danmark un-

der asylsagens behandling, jf. herved den foreslåede § 48 e,

stk. 2, som svarer til den gældende § 48 e, stk. 1, suppleres

af et tilbud om danskundervisning. Asylansøgerkurset, der

tilbydes asylansøgere, der endnu ikke er registreret som

asylansøgere, skal desuden justeres med mere vægt på

blandt andet arbejdsmarkedsforhold. I den undervisning, der

gives i den afsluttende fase efter endeligt afslag på asyl, fo-

kuseres på at styrke de enkeltes muligheder for at begå sig i

hjemlandet, herunder sprogligt, efter tilbagevenden dertil.

Der skal desuden etableres adgang til lønnet praktikforløb

som led i en ungdomsuddannelse, ligesom mulighederne for

eksterne undervisnings- og aktiveringstilbud for voksne

asylansøgere skal styrkes ved f.eks. tilbud om undervisning

på produktionsskoler eller deltagelse i arbejdsmarkedsud-

dannelser (AMU-kurser).

Navnlig henset til muligheden for beskæftigelse for forældre

skal der endvidere gennemføres en styrkelse af børne- og

ungegruppens aktiviteter i asylcentrene, således at der sikres

bedre mulighed for pasnings- og klubtilbud under ophold i

asylcentret.

Endelig følger det af aftalen, at der som led i styrkelsen af

aktiverings- og undervisningstilbuddene vil blive etableret

en forsøgsordning, hvor eksterne aktører skal inddrages i

forbindelse med gennemførelse af tilbud til asylansøgere.

Det skal sikres, at eksterne aktører med viden og særlige

kompetencer inddrages i arbejdet. Der kan f.eks. være fokus

på projekter, som omfatter sportsaktiviteter, orientering om

indslusning på arbejdsmarkedet og forholdene på arbejds-

markedet i øvrigt, socialt netværk eller mere generelt tvær-

kulturelle aktiviteter, ligesom der kan sættes fokus på pro-

jekter, hvor asylansøgerne har medindflydelse på projektets

konkrete udformning og udmøntning. Forsøgsordningen vil

blive vurderet efter en periode på 2 år.

5.2.1. Justering af asylansøgerkurset

De asylansøgere, som endnu ikke er registreret som asylan-

søgere, jf. herved den foreslåede § 48 e, stk. 2, som svarer til

den gældende § 48 e, stk. 1, tilbydes efter de gældende reg-

ler et asylansøgerkursus. Som det fremgår ovenfor, indgår

orientering om blandt andet arbejdsmarkeds- og uddannel-

sesforhold ikke i asylansøgerkurset efter den gældende ord-

ning.

Navnlig henset til sammenhængen med forslaget om asylan-

søgeres adgang til arbejdsmarkedet og til at flytte ud af asyl-

centrene findes det hensigtsmæssigt at justere indholdet af

asylansøgerkurset, således at der gives en asylansøger oplys-

ninger om danske arbejdsmarkeds-, uddannelses- og bolig-

forhold, hvorved asylansøgerne rustes til at benytte sig af de

foreslåede ordninger med adgang til arbejdsmarkedet og til

at flytte ud af asylcentrene.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 23.

5.2.2. Adgang til lønnet praktik som led i ungdomsuddannel-

Som det fremgår af beskrivelsen af gældende ret, vil en

asylansøger efter de gældende regler kun kunne deltage i et

ulønnet praktikforløb som led i en erhvervsuddannelse. Det

gælder, uanset om den unge er indkvarteret i et asylcenter

eller bor uden for asylcentrene sammen med sin familie. Der

stilles ikke krav om, at den pågældende medvirker til be-

handlingen af sin asylsag eller til sin udrejse, idet både løn-

net og ulønnet beskæftigelse som led i en ungdomsuddan-

nelse betragtes som uddannelse og ikke aktivering.

Henset til forslaget om asylansøgeres adgang til arbejdsmar-

kedet, jf. ovenfor afsnit 3, samt ønsket om at styrke forhol-

dene for de unge asylansøgere, herunder uledsagede min-

dreårige, foreslås det, at en asylansøger, som er optaget på

en ungdomsuddannelse, får mulighed for at deltage i ulønnet

såvel som lønnet praktik. Dette vil desuden medvirke til at

vedligeholde og styrke den enkeltes kompetencer.

Det skal i den forbindelse bemærkes, at der også for lønind-

komst oppebåret i forbindelse med et praktikforløb skal ske

fradrag i forsørgelse og betaling for indkvartering efter sam-

me principper, som anvendes i forbindelse med opnåelse af

beskæftigelse, jf. afsnit 3.2.4.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 28.

5.2.3. Styrkelse af tilbuddet om danskundervisning

Et kendskab til det danske sprog er ofte en forudsætning for

at kunne fungere på det danske arbejdsmarked. Henset til

forslaget om adgang til arbejdsmarkedet, jf. ovenfor afsnit 3,

finder asylaftalens parter det derfor hensigtsmæssigt, at

danskundervisningen til asylansøgere, som efter Udlændin-

gestyrelsens afgørelse kan opholde sig her i landet under

asylsagens behandling, styrkes.

På den baggrund foreslås det, at disse asylansøgere tilbydes

danskundervisning som supplement til det eksisterende til-

bud om engelskundervisning.

Dette tilbud vil navnlig være relevant for de asylansøgere,

der er i målgruppen for beskæftigelse og adgangen til at flyt-

te ud af asylcentrene, men er ikke begrænset til denne grup-

pe.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 24 og 25.

6. Styrket fokus på afviste asylansøgeres hjemrejse og

muligheder for en ny start i hjemlandet

Det følger af udlændingelovens § 30, stk. 1, at en udlæn-

ding, der ikke har ret til at opholde sig her i landet, skal ud-

rejse. Udlændingeloven hviler således på det grundlæggende

princip, at en udlænding, der er blevet pålagt at udrejse, eller

ikke i øvrigt har ret til at opholde sig her i landet frivilligt,

skal udrejse. Udrejser udlændingen ikke frivilligt, drager po-

litiet omsorg for udrejsen, jf. § 30, stk. 2.

Med henblik på at tilskynde afviste asylansøgere til at udrej-

se frivilligt og samarbejde om etableringen af forudsætnin-

gerne for udrejsen indeholder udlændingeloven en række

bestemmelser om såkaldte motivationsfremmende foran-

staltninger.

De motivationsfremmende foranstaltninger omfatter mulig-

hed for økonomisk støtte ved frivillig udrejse, reduktion i de

kontante ydelser (kostpengeordningen), overflytning til ud-

rejsecenter, meldepligt, frihedsberøvelse og administrativ

udvisning med indrejseforbud.

Med asylaftalen lægges der på baggrund af embedsmands-

udvalgets rapport op til, at indsatsen over for de afviste asyl-

ansøgere, som ikke udrejser frivilligt efter endeligt afslag på

asyl, skal være mere målrettet, og at der fremover skal sæt-

tes yderligere fokus på fremme af frivillig hjemrejse.

Efter aftalen skal dette ske ved en styrket rådgivning om

mulighederne for økonomisk støtte til tilbagevenden, samt

ved en mere målrettet anvendelse af de motivationsfrem-

mende foranstaltninger og ved en mere målrettet indkvarte-

ring af asylansøgere i centersystemet.

Nedenfor gennemgås de elementer i forslaget, der har fokus

på afviste asylansøgeres hjemrejse og mulighed for genetab-

lering i hjemlandet.

6.1. Styrket rådgivning og økonomisk støtte til tilbage-

venden

6.1.1. Gældende ret

Det følger af udlændingelovens § 43 a, stk. 2, at der til en

afvist asylansøger kan ydes hjælp til tilbagevenden til hjem-

landet eller det tidligere opholdsland, hvis udlændingen

medvirker til at udrejse uden ugrundet ophold.

Efter udlændingelovens § 43 a, stk. 3, kan der dog ikke ydes

hjælp til udlændinge, der har opholdstilladelse her i landet,

udlændinge, der er statsborgere i et af de nordiske lande el-

ler udlændinge, der er statsborgere i et EU- eller EØS-land.

Efter udlændingelovens § 43 a, stk. 4, kan der heller ikke

ydes hjælp til udlændinge, som er meddelt afslag på en an-

søgning om opholdstilladelse efter § 7 af Udlændingestyrel-

sen i medfør af § 53 b, stk. 1 (åbenbart grundløs-procedu-

ren), udlændinge, der er omfattet af § 10 om udelukkelses-

grunde for opholdstilladelse, eller udlændinge som er udvist

ved dom (udlændinge på tålt ophold).

Efter udlændingelovens § 43 a, stk. 2, er det en betingelse

for at modtage hjælp, at den afviste asylansøger medvirker

til at udrejse uden ugrundet ophold. Hvis den afviste asylan-

søger således i første omgang ikke vil medvirke til udsen-

delsen, eller hvis den pågældende efterfølgende ikke aktivt

medvirker til udsendelsen, er der ikke mulighed for at udbe-

tale den økonomiske hjælp.

I praksis betyder kravet om, at den afviste asylansøger

uden

ugrundet ophold

skal medvirke, at den afviste asylansøger i

forbindelse med politiets første henvendelse efter det endeli-

ge afslag på asyl (udrejsekontrol) skal underskrive en erklæ-

ring om medvirken, og at den pågældende efterfølgende ak-

tivt skal medvirke til udsendelsesbestræbelserne.

Udrejsekontrollen foretages efter udrejsefristens udløb. Ved

udrejsekontrollen indskærper politiet udrejsepligten og op-

fordrer udlændingen til at medvirke til udrejsen af Danmark.

Rigspolitiet vejleder i den forbindelse også udlændingen om

bl.a. muligheden for at modtage økonomisk støtte efter ud-

lændingelovens § 43 a, stk. 2, og konsekvenserne af udlæn-

dingens eventuelle manglende medvirken til udrejsen, dvs.

anvendelse af motivationsfremmende foranstaltninger.

Den økonomiske støtte udgør i 2013 3.854,54 kr. til perso-

ner over 18 år og 1.927,27 kr. til personer under 18 år. Støt-

ten kan kun modtages én gang, jf. udlændingelovens § 43 a,

stk. 7.

6.1.2. Lovforslagets indhold

Med asylaftalen lægges der op til en mere målrettet indsats

over for afviste asylansøgere, som ikke udrejser frivilligt.

Efter aftalen skal fokus på afviste asylansøgeres hjemrejse

og muligheder for en vellykket reintegration i hjemlandet

derfor styrkes.

Dette skal efter aftalen ske ved at tilbyde afviste asylansøge-

re en hurtig og fokuseret uvildig rådgivning om hjemrejse

og mulighederne for genetablering i hjemlandet, samt ved at

forbedre de gældende muligheder for at modtage økonomisk

støtte efter udlændingelovens regler ved at udvide udrejse-

fristen fra 7 til 15 dage.

Der har i de senere år kun været et begrænset antal afviste

asylansøgere, som har benyttet sig af muligheden for at få

økonomisk støtte i forbindelse med frivillig udrejse.

Muligheden for at yde økonomisk støtte til afviste asylansø-

ger, der medvirker til at udrejse, er et godt supplement til de

andre motivationsfremmende foranstaltninger. Derfor kan

der være god grund til at styrke rådgivningen af asylansøge-

re, der har fået endeligt afslag på asyl, om muligheden for at

få økonomisk støtte. Dette sker med henblik på at give den

enkelte afviste asylansøger en bedre og mere klar forståelse

af den pågældendes situation, herunder at den pågældende

skal udrejse, og at man ikke ved at nægte at udrejse kan få

lovligt ophold her i landet.

Den styrkede rådgivning bør også medvirke til at give den

enkelte afviste asylansøger en bedre forståelse af, hvordan

en frivillig hjemrejse kan tilrettelægges mest hensigtsmæs-

sigt, og hvilke muligheder den enkelte har for en vellykket

genetablering i hjemlandet. Der kan endvidere være behov

for at orientere nærmere om den aktuelle situation i hjem-

landet mv.

I dag er det i vidt omfang politiet, der står for kontakten til

afviste asylansøgere, der ikke er udrejst frivilligt. Det er så-

ledes også som beskrevet ovenfor politiet, der vejleder om

muligheden for at modtage økonomisk støtte efter udlændin-

gelovens § 43 a, stk. 2. Politiet vejleder herudover også om,

at politiet kan hjælpe med praktisk bistand til planlægning af

rejsen, ligesom politiet vil kunne betale billetter og transport

af ejendele, hvis udlændingen ikke selv har midler hertil.

Embedsmandsudvalget peger i sin rapport på, at det ikke vil

være hensigtsmæssigt, hvis den supplerende rådgivning skal

ydes af politiet eller af Udlændingestyrelsen. Det anføres i

den forbindelse, at der kan være risiko for, at den suppleren-

de rådgivning af den enkelte afviste asylansøger vil kunne

opfattes som et led i gennemførelsen af den tvangsmæssige

udsendelse, hvis det er politiet, der skal varetage den. Effek-

ten af en styrket rådgivning vil således efter udvalgets opfat-

telse være størst, hvis den ydes på et så uvildigt og neutralt

grundlag som muligt.

Justitsministeriet deler udvalgets opfattelse, og forslaget er

udarbejdet i overensstemmelse hermed. Der lægges med for-

slaget derfor op til, at den styrkede rådgivningsopgave over-

lades til en eller flere humanitære organisationer.

Efter forslaget er rådgivningen et tilbud, og det er således

frivilligt for den afviste asylansøger, om vedkommende vil

modtage den. Rådgivningen bør imidlertid tilrettelægges på

en sådan måde, at den afviste asylansøger opfatter mulighe-

den for rådgivning som et reelt og relevant tilbud, som de

fleste vil vælge at tage imod.

Med forslaget om en styrket uvildig rådgivning lægges der

ikke op til ændringer af Rigspolitiets vejledning. Det forud-

sættes således, at Rigspolitiet fortsætter med at yde den vej-

ledning, som de allerede i dag yder i forbindelse med udrej-

sekontrollen.

Den styrkede uvildige rådgivning bør efter Justitsministeri-

ets opfattelse, som også anført af embedsmandsudvalget,

finde sted hurtigst muligt efter det endelige afslag på asyl.

Det vil efter ministeriets opfattelse ikke være hensigtsmæs-

sigt, at rådgivningen finder sted før det endelige afslag,

f.eks. efter et afslag i Udlændingestyrelsen. Det kan således

ikke antages, at udlændingen før et endeligt afslag vil være

motiveret til at modtage rådgivning om muligheden for fri-

villig hjemrejse.

Da det overordnede formål med den styrkede rådgivning er

at tilskynde så mange udlændinge som muligt til at udrejse

frivilligt inden udrejsefristens udløb, bør det tilstræbes, at

rådgivningen så vidt muligt finder sted inden udrejsefristens

udløb.

I dag fastsættes udrejsefristen normalt til 7 dage, jf. udlæn-

dingelovens § 33, stk. 2, 2. pkt., og efter udlændingelovens

§ 43 a, stk. 2, kan en afvist asylansøger alene få økonomisk

støtte, hvis vedkommende uden ugrundet ophold medvirker

til at udrejse.

Dette kan i praksis gøre det vanskeligt at give den enkelte

afviste asylansøger en bedre og mere klar forståelse af den

pågældendes situation, herunder at den pågældende skal ud-

rejse, og at man ikke ved at nægte at udrejse kan få lovligt

ophold her i landet.

Det foreslås derfor at forlænge udrejsefristen til 15 dage. En

sådan forlængelse vil forbedre mulighederne for at modtage

økonomisk støtte efter udlændingelovens § 43 a, stk. 2, idet

den afviste asylansøger herved får mere tid til at modtage

den uvildige rådgivning samt bedre mulighed for at forholde

sig til rådgivningen, og til det forhold, at vedkommende skal

udrejse.

Justitsministeriet har i forlængelse heraf overvejet, om det

fortsat bør være en betingelse for at yde økonomisk støtte, at

den afviste asylansøger medvirker uden ugrundet ophold, el-

ler om det også skal være muligt i en periode efter udrejse-

fristens udløb og udrejsekontrollen at beslutte, at man gerne

vil medvirke til udrejsen.

Ministeriet finder imidlertid ikke, at det vil være hensigts-

mæssigt at fjerne kravet om, at den afviste asylansøger skal

medvirke til at udrejse uden ugrundet ophold. Det er efter

ministeriets opfattelse vigtigt at fastholde, at bestemmelsens

formål er at tilskynde afviste asylansøgere til at overholde

udrejsefristen og dermed udrejse frivilligt.

Hertil kommer, at de afviste asylansøgere med forlængelsen

af udrejsefristen fra 7 til 15 dage allerede får en længere pe-

riode til at forholde sig til spørgsmålet om frivillig udrejse

og muligheden for at modtage økonomisk støtte.

Den ændrede udrejsefrist ved endeligt afslag på asyl bør ef-

ter ministeriets opfattelse også omfatte afslag på humanitær

opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 b, idet udrejse-

fristens længde ikke bør være afhængig af, om det er i afgø-

relsen om endeligt afslag på asyl eller i afgørelsen om afslag

på humanitær opholdstilladelse, at udrejsefristen fastsættes.

Det findes endvidere hensigtsmæssigt, at den ændrede udrej-

sefrist også omfatter afslag på opholdstilladelse for uledsa-

gede mindreårige, jf. § 9 c, stk. 3, nr. 2.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 5 og 30.

6.2. Mere målrettet anvendelse af de motivationsfrem-

mende foranstaltninger

6.2.1 Gældende ret

Det følger af udlændingelovens § 30, stk. 1, at en udlæn-

ding, der ikke har ret til at opholde sig her i landet, skal ud-

rejse. Udrejser udlændingen ikke frivilligt, drager politiet

omsorg for udrejsen, jf. § 30, stk. 2.

Efter udlændingelovens § 40, stk. 4, 1. pkt., har en udlæn-

ding, når politiet drager omsorg for udrejsen, pligt til at

meddele de nødvendige oplysninger samt pligt til at medvir-

ke til tilvejebringelsen af nødvendig rejselegitimation og vi-

sum og til udrejsen i øvrigt.

Med henblik på at tilskynde afviste asylansøgere, der ikke er

udrejst frivilligt inden udrejsefristens udløb, til at udrejse og

samarbejde om etableringen af forudsætningerne for udrej-

sen indeholder udlændingeloven en række bestemmelser om

såkaldte motivationsfremmende foranstaltninger.

Ved lov nr. 291 af 30. april 2003 om ændring af udlændin-

geloven blev der indført en ny procedure for udsendelse af

afviste asylansøgere (herefter 2003-proceduren), der ikke

medvirker til deres udrejse. Med 2003-proceduren blev der

indført en systematisk brug af motivationsfremmende foran-

staltninger, der steg i intensitet, hvis asylansøgeren fortsat

ikke medvirkede til sin udrejse. Det første skridt var politiets

indstilling til Udlændingestyrelsen om at træffe afgørelse

om, at den pågældende udlænding alene fik kost, logi og

sundhedsydelser, dernæst kunne politiet indstille, at Udlæn-

dingestyrelsen kunne træffe afgørelse om flyttepåbud til ud-

rejsecenter (Center Sandholm eller Center Avnstrup), deref-

ter kunne politiet træffe afgørelse om meldepligt, og endelig

kunne politiet træffe afgørelse om frihedsberøvelse.

6.2.1.1. Kostpengeordningen

Kostpengeordningen er nærmere reguleret i udlændingelo-

vens § 42 a, stk. 11, nr. 2. Det fremgår heraf, at Udlændinge-

styrelsen, medmindre særlige grunde taler derimod, skal

træffe bestemmelse om, at en afvist asylansøger, hvor politi-

et drager omsorg for udlændingens udrejse, og udlændingen

ikke medvirker hertil, ikke skal modtage kontante ydelser,

hvis den pågældende bor på et asylcenter med bespisnings-

ordning og alene skal modtage grundydelsen og eventuelt

forsørgertillæg, hvis den pågældende bor på et asylcenter

uden bespisningsordning.

Bestemmelsen fik sin nuværende ordlyd ved lov nr. 291 af

30. april 2003 om ændring af udlændingeloven som en del

af 2003-proceduren for udsendelse af afviste asylansøgere.

Efter den tidligere bestemmelse kunne Udlændingestyrelsen

træffe bestemmelse om anvendelse af kostpengeordningen.

Udlændingestyrelsens afgørelse træffes på baggrund af en

indstilling fra politiet om, at den pågældende udlænding ik-

ke medvirker til udsendelsen.

Efter praksis indstilles udlændinge med kostrelaterede syg-

domme, gravide og familier med børn under syv år ikke til

Udlændingestyrelsen til at blive omfattet af kostpengeord-

ningen. Kostpengeordningen kan desuden undlades anvendt

over for udlændinge, såfremt dette vil virke særligt belasten-

de. Det vil bl.a. være tilfældet for så vidt angår uledsagede

mindreårige asylansøgere og personer med visse livstruende

sygdomme.

6.2.1.2. Overflytning til et andet indkvarteringssted

Efter udlændingelovens § 42 a, stk. 7, kan Udlændingesty-

relsen bestemme, at en udlænding skal tage ophold efter Ud-

lændingestyrelsens nærmere bestemmelse.

Bestemmelsen blev oprindeligt indsat i udlændingeloven

som § 42 a, stk. 2, 3. pkt., ved lov nr. 686 af 17. oktober

1986 om ændring af udlændingeloven og var en præcisering

af, at det er Udlændingestyrelsen, der træffer bestemmelse

om, på hvilket indkvarteringssted en asylansøger skal tage

ophold.

Bestemmelsen fik sin nuværende placering i § 42 a, stk. 7,

ved lov nr. 425 af 31. maj 2000 om ændring af udlændin-

geloven, lov om midlertidig opholdstilladelse til visse perso-

ner fra det tidligere Jugoslavien mv. og straffeloven.

Det er forudsat i 2003-proceduren, at udlændinge, der efter

at have været på kostpengeordningen i en måned, fortsat ik-

ke medvirker til udsendelsen, som led i de motivationsfrem-

mende foranstaltninger, skal overflyttes til Center Sand-

holm. I praksis overflyttes afviste asylansøgere, som står

umiddelbart foran en tvangsmæssig udsendelse, efter en

konkret vurdering også til Center Sandholm.

6.2.1.3. Meldepligt

Efter udlændingelovens § 34, stk. 2, nr. 5, kan afviste asyl-

ansøgere, der ikke medvirker til udrejsen, pålægges at melde

sig hos politiet på nærmere angivne tidspunkter (melde-

pligt), hvis det skønnes hensigtsmæssigt for at sikre udlæn-

dingens tilstedeværelse eller medvirken til sagens behand-

ling eller udrejsen.

Bestemmelsen fik sin nuværende ordlyd ved lov nr. 291 af

30. april 2003, hvor det blev præciseret, at politiet også kan

pålægge meldepligt for at sikre udlændingens medvirken til

sagens behandling eller udrejsen. Efter den tidligere ordlyd

var det i princippet afgørende for, at meldepligten kunne

iværksættes, at der var risiko for, at udlændingen ville for-

svinde eller holde sig skjult.

Det er i forarbejderne forudsat, at der – som led i 2003-pro-

ceduren for udsendelse af afviste asylansøgere – pålægges

meldepligt efter udlændingelovens § 34, stk. 2, når udlæn-

dingen efter Udlændingestyrelsens flyttepåbud er blevet

overflyttet til et udrejsecenter.

I praksis foregår det således, at Rigspolitiet, når de modtager

underretning om, at overflytningen er effektueret, indkalder

udlændingen til en afhøring. Ved afhøringen afklares udlæn-

dingens eventuelle medvirken til udsendelsen, og udlændin-

gen pålægges herefter – ved manglende medvirken – melde-

pligt én gang ugentligt hos politiet inden for et nærmere an-

givet tidsrum, jf. udlændingelovens § 34, stk. 2, nr. 5. I

praksis pålægges privat indkvarterede udlændinge som ud-

gangspunkt ikke meldepligt.

6.2.1.4. Frihedsberøvelse

Efter udlændingelovens § 36, stk. 5, kan en afvist asylansø-

ger (udlænding i udsendelsesposition), der ikke medvirker

til udrejsen, frihedsberøves med henblik på at sikre, at ud-

lændingen meddeler de nødvendige oplysninger til udrejsen

og medvirker til tilvejebringelse af den nødvendige rejsele-

gitimation og til udrejsen i øvrigt.

Bestemmelsen blev indsat i udlændingeloven ved lov nr.

291 af 30. april 2003 og skal ifølge de specielle bemærknin-

ger understøtte den nye konsekvente procedure for udsen-

delse af afviste asylansøgere.

Formålet med bestemmelsen er, at politiet ved målrettet fri-

hedsberøvelse kan motivere udlændingen til at opfylde en

helt konkret oplysnings- eller handlepligt, som påhviler ud-

lændingen, og som denne nægter at efterkomme.

Det følger heraf, at når udlændingen afgiver den påkrævede

oplysning eller udfører den påkrævede handling, skal fri-

hedsberøvelsen ophøre. Det antages derfor i de specielle be-

mærkninger, at frihedsberøvelsen normalt vil være relativt

kortvarig. Samtidig anføres det, at bestemmelsen giver mu-

lighed for konkret at opretholde frihedsberøvelsen, indtil ud-

lændingen medvirker på den påkrævede måde eller udrejser

af landet.

Det fremgår af de specielle bemærkninger til bestemmelsen,

at det ikke er en betingelse, at de mindre indgribende foran-

staltninger efter udlændingelovens § 34 ikke anses for til-

strækkelige til at sikre udlændingens tilstedeværelse eller

medvirken til udrejsen i øvrigt.

Det forudsættes i de specielle bemærkninger, at politiet ale-

ne iværksætter frihedsberøvelse efter § 36, stk. 5, hvis politi-

et klart over for udlændingen kan angive, hvilken oplysning

udlændingen skal give, eller hvilken handling udlændingen

skal udføre, og udlændingen nægter at medvirke hertil.

Rigspolitiet har, siden hjemlen i udlændingelovens § 36, stk.

5, om frihedsberøvelse blev indsat i udlændingeloven pr. 1.

maj 2003 og frem til ca. 1. oktober 2005, i et mindre antal

tilfælde (31 personer) anvendt frihedsberøvelse over for ud-

lændinge i udsendelsesposition for at motivere dem til at

foretage konkrete, nødvendige handlinger (udfyldelse af an-

søgningsskemaer til hjemlandets myndigheder med henblik

på udstedelse af rejsedokumenter).

Østre Landsret løslod i tre tilfælde ved kendelser af hen-

holdsvis 30. september 2004, 8. marts 2005 og 1. april 2005

udlændinge, der igennem længere tid havde været frihedsbe-

røvet i medfør af udlændingelovens § 36, stk. 5. Landsretten

henviste til proportionalitetshensyn, jf. Den Europæiske

Menneskerettighedskonventions artikel 5, stk. 1, litra f –

længden af frihedsberøvelsen sammenholdt med udsigten

til, at fortsat frihedsberøvelse ville formå udlændingen til at

medvirke til udsendelsen.

På denne baggrund, og idet forholdsvis langvarige friheds-

berøvelser ikke havde motiveret seks udlændinge til at med-

virke til at tilvejebringe forudsætningerne for en (frivillig)

udsendelse, sammenholdt med at der ikke var udsigt til, at

der på kort sigt ville kunne skabes mulighed for en tvangs-

mæssig udsendelse af de pågældende, løslod Rigspolitiet de

seks udlændinge ultimo september 2005.

Siden oktober 2005 har Rigspolitiet således ikke anvendt

hjemlen til frihedsberøvelse i udlændingelovens § 36, stk. 5,

idet erfaringerne har vist, at frihedsberøvelse ikke har den

ønskede motiverende effekt.

Efter udlændingelovens § 36, stk. 6, kan en afvist asylansø-

ger, som ikke medvirker til udrejsen, frihedsberøves, hvis de

mindre indgribende foranstaltninger i udlændingelovens §

42 a, stk. 11, (kostpengeordningen), § 42 a, stk. 7, (overflyt-

ning til et udrejsecenter) og § 34 (meldepligt) ikke er til-

strækkeligt til at sikre udlændingens medvirken til udrejsen.

Udlændingelovens § 36, stk. 6, blev indført samtidig med

stk. 5 og har også til formål at understøtte den foreslåede

nye procedure for udsendelse af afviste asylansøgere.

Det fremgår af de specielle bemærkninger til bestemmelsen,

at hensigten med bestemmelsen er at give politiet mulighed

for at frihedsberøve en udlænding, der mere konsekvent

nægter at medvirke til udrejsen eller udsendelse af landet, og

hvor politiet ikke på anden måde kan formå udlændingen til

at medvirke hertil. I modsætning til bestemmelsen i § 36,

stk. 5, er det ikke en betingelse, at udlændingen nægter at

medvirke til en konkret, enkeltstående oplysnings- eller

handlepligt, men at udlændingen generelt ikke medvirker til

udrejsen eller udsendelse af landet.

Ifølge de specielle bemærkninger til bestemmelsen vil fri-

hedsberøvelse normalt først være relevant sidst i 2003-pro-

ceduren for udsendelse af afviste asylansøgere. Bestemmel-

sen vil dog kunne anvendes tidligere, hvis det efter en konk-

ret vurdering skønnes nødvendigt at frihedsberøve udlæn-

dingen for at sikre den pågældendes medvirken til udrejsen

eller udsendelsen, fordi det vil være nytteløst at anvende de

mindre indgribende foranstaltninger, der er et led i 2003-

proceduren.

Det er således ikke hensigten med bestemmelsen, at alle af-

viste asylansøgere, der ikke medvirker til udrejsen eller en

udsendelse af landet, og som er pålagt meldepligt, indkvar-

teret i et udrejsecenter og omfattet af kostpengeordningen,

skal frihedsberøves.

Det vil bero på en konkret vurdering, om politiet finder, at

frihedsberøvelse vil kunne motivere udlændingen til at med-

virke til udrejsen. Er dette ikke tilfældet, skal politiet ikke

iværksætte frihedsberøvelse efter bestemmelsen i § 36, stk.

Siden oktober 2005 har Rigspolitiet ikke anvendt hjemlen til

frihedsberøvelse i udlændingelovens § 36, stk. 6, idet erfa-

ringerne har vist, at frihedsberøvelse ikke har den ønskede

motiverende effekt.

6.2.1.5. Administrativ udvisning ved manglende efterlevelse

af udrejsefrist

Efter udlændingelovens § 25 b, stk. 2, som blev indsat ved

lov nr. 248 af 30. marts 2011, skal en udlænding, som er på-

lagt at udrejse straks, eller som ikke udrejser i overensstem-

melse med en fastsat udrejsefrist, udvises med indrejsefor-

bud, medmindre særlige grunde taler herimod. Bestemmel-

sen betyder – ud over et indrejseforbud i Danmark – også, at

den pågældende indberettes til SIS (Schengen-informations-

systemet), således at en senere ansøgning om visum eller

opholdstilladelse inden for Schengenområdet vil kræve kon-

sultation. Bestemmelsens formål er bl.a. at motivere udlæn-

dinge uden lovligt ophold til at overholde en udrejsefrist

med henblik at bevare muligheden for at indrejse i Schenge-

nområdet på et senere tidspunkt.

6.2.2 Lovforslagets indhold

Det fremgår af asylaftalen, at den nuværende generelle an-

vendelse af udlændingelovens motivationsfremmende foran-

staltninger over for alle afviste asylansøgere bør afløses af

en mere målrettet anvendelse. Der henvises i den forbindel-

se til Rigspolitiets anbefalinger til Embedsmandsudvalget.

Aftalen opstiller en række principper for den mere målrette-

de anvendelse af de motivationsfremmende foranstaltninger.

For det første fremgår det af aftalen, at der skal ske en klar

markering over for den enkelte asylansøger, når denne får

endeligt afslag på asyl. Afviser den pågældende at medvirke

til sin udrejse, skal de motivationsfremmende foranstaltnin-

ger i form af kostpengeordningen og administrativ udvis-

ning finde anvendelse på samme måde som i dag.

For det andet skal det – i forhold til de øvrige motivations-

fremmende foranstaltninger (overflytning til udrejsecenter,

meldepligt og frihedsberøvelse) – i højere grad være muligt

at vurdere, hvilke foranstaltninger der bedst muligt kan

fremme eller tilskynde den enkelte til at udrejse. Den nuvæ-

rende generelle og standardiserede brug af disse foranstalt-

ninger skal således afløses af en mere målrettet anvendelse,

således det i praksis bliver muligt i højere grad at vurdere,

hvilke foranstaltninger der bedst muligt kan fremme eller til-

skynde den enkelte til frivilligt at rejse hjem.

Endelig fremgår det af aftalen, at der skal tages hensyn til

børn, når der træffes beslutning om motivationsfremmende

foranstaltninger.

Hertil kommer, at det fremgår af aftalen, at der med ud-

møntningen af aftalen skal iværksættes en mere målrettet

indkvartering af asylansøgere i centersystemet. I den forbin-

delse skal de afviste asylansøgere, herunder udlændinge på

tålt ophold samt udlændinge udvist ved dom, i videst muligt

omfang indkvarteres i asylcentre, hvor deres fokus på hjem-

rejse og genetablering i hjemlandet bedst muligt kan håndte-

res og støttes, mens nyankomne asylansøgere indkvarteres i

modtagecentre, der er målrettet denne gruppe af asylansøge-

re, og hvor deres behov bedre kan tilgodeses.

Der foreslås ingen ændring i reglerne om kostpengeordnin-

gen eller administrativ udvisning, da disse efter aftalen skal

finde anvendelse på samme måde som i dag.

Da frihedsberøvelse i praksis ikke længere anvendes som

motivationsfremmende foranstaltning, jf. ovenfor afsnit

6.2.1.4, foreslås der heller ingen ændring af reglerne herom.

For så vidt angår de øvrige motivationsfremmende foran-

staltninger gøres der med asylaftalen op med den generelle

og standardiserede brug af disse foranstaltninger, som blev

indført ved lov nr. 291 af 30. april 2003 som del af den så-

kaldte nye konsekvente procedure for udsendelse af afviste

asylansøgere.

Den mere målrettede anvendelse af de motivationsfremmen-

de foranstaltninger skal også ses i lyset af forslagene om at

give asylansøgere og afviste asylansøgere, der har opholdt

sig i Danmark i mere end 6 måneder, adgang til arbejdsmar-

kedet og til at flytte uden for asylcentrene. Det er således ef-

ter forslaget en betingelse for at opnå disse fordele, at den

pågældende medvirker til sagens oplysning og eventuelt ud-

rejsen uden ugrundet ophold. Efter Justitsministeriets opfat-

telse vil en mere målrettet anvendelse af de øvrige motivati-

onsfremmende foranstaltninger også stemme bedre overens

med den mere målrettede rådgivning om muligheden for

økonomisk støtte, jf. ovenfor afsnit 6.2.

En mere målrettet anvendelse vil også ifølge embedsmands-

udvalget styrke myndighedernes indsats, idet den kan kon-

centreres om de sager, hvor der vurderes at være en effekt af

de motivationsfremmende foranstaltninger. Hertil kommer,

at det også gør det muligt for politiet mere effektivt at tilret-

telægge sagsbehandlingen og dermed optimere ressourcean-

vendelsen.

På den baggrund lægges der med forslaget op til, at anven-

delsen af de motivationsfremmende foranstaltninger i form

af overførsel til et udrejsecenter og meldepligt i højere grad

tager udgangspunkt i den enkelte sag, således at motivati-

onsfremmende foranstaltninger alene anvendes, hvor disse

konkret og reelt kan anses for at have en nytteværdi i for-

hold til den konkrete udsendelse.

Om de motivationsfremmende foranstaltninger vurderes at

have en effekt i den enkelte sag vil bero på en konkret vur-

dering. Det vil i denne vurdering bl.a. indgå, hvor længe den

afviste asylansøger har været i udsendelsesposition samt ud-

sigterne til at kunne gennemføre en tvangsmæssig udsendel-

se.

De motivationsfremmende foranstaltninger bør efter Justits-

ministeriets opfattelse ikke anvendes over for udlændinge

fra lande, hvortil de danske udlændingemyndigheder – på

grund af de generelle oplysninger om den sikkerhedsmæssi-

ge og menneskeretlige situation – har besluttet at stille

tvangsmæssige udsendelser i bero.

Når der ikke må ske tvangsmæssig udsendelse af afviste

asylansøgere, bør de pågældende heller ikke pålægges mo-

tivationsfremmende foranstaltninger med henblik på at mo-

tivere til en frivillig udrejse.

Der henvises i den forbindelse også til, at kravet om medvir-

ken i disse situationer er fraveget i forhold til at få lov til at

bo uden for centrene og for at blive tilknyttet arbejdsmarke-

det.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 7 og 15.

7. Overdragelse af en del af politiets sagsbehandling i

den indledende fase af asylprocessen til Udlændingesty-

relsen

7.1. Gældende ret

Efter den nuværende ordning behandles asylsager i den ind-

ledende fase i et samarbejde mellem Rigspolitiet (Nationalt

Udlændingecenter) og Udlændingestyrelsen. I princippet er

det således Rigspolitiets opgave at tilvejebringe oplysnin-

gerne i sagerne, mens Udlændingestyrelsen træffer afgørel-

serne.

Det følger af udlændingelovens § 48 e, stk. 1, at Udlændin-

gestyrelsen registrerer en udlænding, der påberåber sig at

være omfattet af § 7, som asylansøger, når styrelsen har truf-

fet afgørelse om, at den pågældende kan opholde sig her i

landet under asylsagens behandling. Det vil i praksis sige, at

Udlændingestyrelsen registrerer afgørelsen om, at udlændin-

gens asylsag skal realitetsbehandles i Danmark, idet politiet

allerede i den indledende fase har foretaget en registrering af

udlændingen med navn, fødselsdato, nationalitet og finger-

aftryk, jf. § 40 a, og foto, jf. § 40 b. Siden den 20. maj 2012

har Rigspolitiet desuden optaget biometri fra asylansøgere

til brug for udstedelse af opholdskort.

Det følger af § 48 e, stk. 2, at politiet foretager en undersø-

gelse med henblik på at fastlægge udlændingens identitet,

nationalitet, rejserute og indhente andre nødvendige oplys-

ninger til brug for Udlændingestyrelsens afgørelse efter stk.

1 om, hvorvidt Danmark er ansvarlig for at behandle asylsa-

gen, eller om et andet land skal anmodes om at overtage an-

svaret for behandlingen af den pågældendes sag. Politiet

foretager med det formål en afhøring af alle voksne asylan-

søgere og uledsagede mindreårige asylansøgere og iværk-

sætter om nødvendigt forskellige undersøgelser, herunder

sprog- og alderstest.

En sprogtest iværksættes, hvis der er tvivl om, hvorvidt

asylansøgeren har den oplyste nationalitet. Sprogtesten gen-

nemføres ved at stille asylansøgeren en række spørgsmål,

som må formodes bekendt i forhold til den nationalitet, som

hævdes. Samtalen føres på asylansøgerens angivne moders-

mål og optages elektronisk. Herefter sendes optagelsen af

samtalen til et sproglaboratorium, der på grundlag heraf

foretager en nærmere vurdering af, hvorvidt ansøgerens

sprog svarer til det sprog i det land eller område, som asyl-

ansøgeren oplyser at komme fra. Asylansøgeren bliver gjort

bekendt med resultatet af undersøgelsen og får lejlighed til

at komme med sine bemærkninger til resultatet. Herefter

træffer Udlændingestyrelsen afgørelse om eventuel ændring

af den registrerede nationalitet.

En aldersundersøgelse iværksættes, når der efter en umid-

delbar vurdering er tvivl om, hvorvidt en asylansøger er

uledsaget mindreårig. Årsagen hertil er, at der gælder særli-

ge regler for sagsbehandling, opholdstilladelse og indkvarte-

ring for uledsagede mindreårige asylansøgere. En aldersun-

dersøgelse består af røntgenundersøgelser af håndrod og

tandsæt samt en fysisk undersøgelse. Undersøgelserne fore-

går på henholdsvis Retsmedicinsk Institut og Tandlægesko-

len. Rigspolitiet forestår indkaldelse af asylansøgeren til al-

dersundersøgelsen. Retsmedicinsk Institut afgiver en samlet

vurdering af asylansøgerens formodede alder, hvorefter

Rigspolitiet forestår partshøring af asylansøgeren over resul-

tatet af aldersundersøgelsen. Udlændingestyrelsen træffer på

den baggrund afgørelse om, hvorvidt undersøgelserne skal

føre til en ændret registrering af asylansøgerens alder.

I praksis fastlægger Udlændingestyrelsen altid en identitet

for en asylansøger med henblik på at kunne behandle sagen.

Identiteten fastlægges ud fra en samlet vurdering af de op-

lysninger, der er givet til sagen, og kan bero på asylansøge-

rens egne oplysninger. Hvis der er foretaget en sprogtest, vil

resultatet indgå i identitetsfastlæggelsen. Hvis der opstår

tvivl om ansøgerens identitet under sagens behandling, kan

Udlændingestyrelsen træffe afgørelse om en ændret identitet

efter en fornyet vurdering af sagen.

I forhold til afviste asylansøgere, der skal udsendes, kan det

vise sig, at den pågældende asylansøger ikke kan identifice-

res af myndighederne i det angivelige hjemland. Dette kan

skyldes mangelfuld registrering af egne statsborgere i det

pågældende land, eller at den afviste asylansøger har afgivet

forkerte oplysninger.

På baggrund af oplysningerne fra det formodede hjemland

sammenholdt med de øvrige oplysninger i sagen vurderer

politiet, om den afviste asylansøger fortsat skal betragtes

som statsborger i det pågældende land, eller om der skal sø-

ges yderligere oplysninger om vedkommendes nationalitet.

Det fremgår af § 48 e, stk. 3, at Udlændingestyrelsen i øvrigt

forestår sagens oplysning, bortset fra i sager der er omfattet

af kapitel 7 b om domstolsbehandling af visse beslutninger

om administrativ udvisning mv.

7.2. Justitsministeriets overvejelser

Med forslaget overføres visse opgaver i den indledende

asylfase fra politiet til Udlændingestyrelsen. Forslaget har

navnlig til formål at opnå en effektiviseringsgevinst ved at

samle visse opgaver hos Udlændingestyrelsen. Politiet skal

således fortsat varetage de opgaver, der kræver politifagligt

personale.

Den gældende udlændingelov regulerer ikke selve registre-

ringen af udlændingens personlige data, idet § 48 e alene

tager sigte på registreringen af, at udlændingens asylsag rea-

litetsbehandles i Danmark.

I dag foretager politiet imidlertid en registrering af asylansø-

gere med navn, fødselsdato og nationalitet. Justitsministeriet

finder, at lovgivningen bør afspejle dette og foreslår derfor

en nyaffattelse af § 48 e.

Det foreslås således, at det udtrykkeligt kommer til at frem-

gå af stk. 1, at politiet umiddelbart registrerer en udlænding,

der søger om asyl i Danmark, med navn, fødselsdata og nati-

onalitet. Registreringen skal ske på baggrund af oplysninger

fra asylansøgeren og de dokumenter, som den pågældende

eventuelt måtte have medbragt. Det forudsættes således ik-

ke, at der på dette helt indledende stadium i asylsagsbehand-

lingen foretages egentlige afhøringer eller undersøgelser

med henblik på at verificere asylansøgerens oplysninger om

identitet.

Desuden skal politiet fortsat optage fingeraftryk og person-

fotografi efter § 40 a, stk. 1, og § 40 b, stk. 1, og registrere

dette i politiets registre, jf. § 40 a, stk. 3, og § 40 b, stk. 3.

Politiet optager endvidere biometri til brug for eventuel se-

nere udstedelse af opholdskort. Endelig foretager politiet

forespørgsler i Eurodac og visitation af ansøger. Disse opga-

ver skal efter forslaget som hidtil varetages af politiet.

Det foreslås endvidere, at det kommer til at fremgå af loven,

at politiet som i dag skal udstede et asylansøgerkort til asyl-

ansøgeren.

Herefter overdrager politiet sagen til Udlændingestyrelsen.

Det foreslåede stk. 2 svarer til den gældende bestemmelse i

§ 48 e, stk. 1, hvorefter Udlændingestyrelsen registrerer en

udlænding som asylansøger, når styrelsen har truffet afgø-

relse om, at den pågældende kan opholde sig her i landet un-

der asylsagens behandling.

Efter den foreslåede bestemmelse i § 48 e, stk. 3, skal Ud-

lændingestyrelsen foretage en undersøgelse med henblik på

at fastlægge udlændingens identitet, nationalitet og rejserute.

Desuden skal Udlændingestyrelsen indhente andre nødven-

dige oplysninger til brug for styrelsens afgørelse om, hvor-

vidt Danmark er ansvarlig for at behandle asylsagen og til

brug for sagens videre behandling i øvrigt.

Bestemmelsen svarer til, hvad der følger af den gældende §

48 e, stk. 2, dog med den ændring, at det efter forslaget vil

være Udlændingestyrelsens opgave at foretage en undersø-

gelse med henblik på at fastlægge udlændingens identitet,

nationalitet og rejserute og indhente andre nødvendige op-

lysninger. Udlændingestyrelsen skal således indhente de

nødvendige oplysninger til brug for Udlændingestyrelsens

afgørelse om realitetsbehandling af en asylansøgning, her-

under vedrørende forhold, der er relevante for at fastslå, om

et andet EU-land er ansvarligt for at behandle asylansøgnin-

gen efter Dublin-forordningen, eller om særlige hensyn af

humanitær karakter taler for, at asylansøgningen skal be-

handles her i landet.

Dette indebærer, at Udlændingestyrelsen skal afholde en

samtale med asylansøgeren og til brug for identitetsfastlæg-

gelsen iværksætte nødvendige personundersøgelser med ud-

lændingens samtykke, herunder aldersundersøgelse, sprog-

test eller DNA-test, hvis det skønnes nødvendigt. Partshø-

ring over resultaterne af undersøgelserne vil ligeledes skulle

foretages af Udlændingestyrelsen, ligesom styrelsen som

hidtil træffer afgørelse om ændring af alder, nationalitet mv.

Behovet for en DNA-test af asylansøgere som led i fastlæg-

gelsen af den pågældendes identitet kan opstå i særlige si-

tuationer, hvor en fastlæggelse af slægtskabet vil være af be-

tydning for den videre sagsbehandling af sagen, f.eks. hvor

en voksen asylansøger indrejser med nogle mindreårige

børn, som den pågældende oplyser at være forælder til, eller

hvis en asylansøger oplyser at være nært beslægtet med her-

boende mindreårige børn. Hvis der i sagen er omstændighe-

der, som gør, at det forekommer usandsynligt, at slægtska-

bet er som oplyst af udlændingen, kan det være nødvendigt

at foretage en DNA-test f.eks. med henblik på vurdering af

asylansøgerens sårbarhed eller tilknytning til Danmark.

En DNA-undersøgelse vil skulle foretages af Retsgenetisk

Afdeling ved Retsmedicinsk Institut i København. Undersø-

gelsen foretages sædvanligvis som et mundskrab.

Det er en betingelse for gennemførelse af de nævnte under-

søgelser, at asylansøgeren samtykker hertil. Ønsker den på-

gældende ikke at medvirke til undersøgelserne, kan den på-

gældende ikke tvinges hertil, men manglende medvirken

kan tillægges processuel skadevirkning.

Det forudsættes i den forbindelse, at undersøgelserne fortsat

foretages i overensstemmelse med persondataloven, herun-

der behandlingsreglerne i lovens §§ 5-8. Som anført ovenfor

gennemføres undersøgelserne således kun i det omfang, det

er sagligt for at kunne træffe en korrekt afgørelse vedrøren-

de asyl, og personoplysninger i forbindelse med undersøgel-

serne opbevares og behandles ikke i videre omfang end nød-

vendigt. Desuden foretages behandlingen af personoplysnin-

ger i forbindelse med undersøgelserne altid på baggrund af

et udtrykkeligt samtykke fra den pågældende til, at oplys-

ningerne behandles, jf. også persondatalovens § 6, stk. 1, nr.

1, § 7, stk. 2, nr. 1, og § 8, stk. 6, jf. § 7, stk. 2, nr. 1.

Det forudsættes ligeledes, at praksis omkring meddelelse af

afgørelser løbende tilpasses, således at dette til enhver tid

foretages af den myndighed, der mest hensigtsmæssigt vare-

tager opgaven. På nuværende tidspunkt forekommer det

f.eks. mest hensigtsmæssigt, at Udlændingestyrelsen medde-

ler asylansøgeren ikke endelige afgørelser om afslag på asyl

i første instans, det vil sige afgørelser, som kan påklages til

Flygtningenævnet. Derimod vil endelige afgørelser, hvor der

fastsættes en udrejsefrist, fortsat mest hensigtsmæssigt blive

meddelt af politiet, idet meddelelse af sådanne afslag er så

nært forbundet med politiets opgaver i relation til udsendel-

se og foretagelse af udrejsekontrol, at denne opgave mest

hensigtsmæssigt fortsat varetages af politiet.

Da det efter forslaget vil være Udlændingestyrelsen, der af-

holder samtaler og foretager eventuelle videre undersøgelser

med henblik på identitetsfastlæggelse mv., finder Justitsmi-

nisteriet det hensigtsmæssigt, at Udlændingestyrelsen også

får kompetence til at tage dokumenter og genstande, der må

antages at være af betydning for at fastslå en asylansøgers

identitet eller tilknytning til andre lande, i bevaring, hvis det

skønnes fornødent.

Den foreslåede ændring er alene en kompetenceændring, så-

ledes at Udlændingestyrelsen ligesom politiet kan tage gen-

stande og dokumenter i bevaring efter de gældende regler,

idet behovet herfor ofte vil opstå i forbindelse med vareta-

gelsen af de opgaver, der efter forslaget overgår fra politiet

til Udlændingestyrelsen, herunder samtaler med asylansøge-

ren med henblik på at fastlægge udlændingens identitet, na-

tionalitet og rejserute samt indhentelse af andre nødvendige

oplysninger.

Den gældende bestemmelse i § 48 e, stk. 3, 1. pkt., viderefø-

res uændret i forslaget som § 48 e, stk. 4. Efter denne be-

stemmelse forestår Udlændingestyrelsen i øvrigt sagens op-

lysning, bortset fra i sager der er omfattet af kapitel 7 b.

Den gældende bestemmelse i § 48 e, stk. 3, 2. pkt., foreslås

ophævet, idet det findes uhensigtsmæssigt at regulere de

mere praktiske aspekter af sagsbehandlingen i loven. Såle-

des bør Udlændingestyrelsen f.eks. have mulighed for at op-

høre med at anvende asylansøgningsskemaet, hvis det ikke

længere findes hensigtsmæssigt.

8. Økonomiske og administrative konsekvenser for det

offentlige

De økonomiske konsekvenser af lovforslaget er indarbejdet

på finansloven for 2013. Til implementering af lovforslagets

initiativer er der i 2013 afsat en samlet økonomisk ramme på

218,2 mio. kr. Fra og med 2014, hvor lovforslagets initiati-

ver forventes implementeret fuldt ud, er der afsat en årlig

økonomisk ramme på 232,6 mio. kr.

Til gennemførelse af initiativerne, der giver asylansøgere

mulighed for at bo uden for asylcentrene, herunder bl.a.

etablering og drift af selvstændige boliger samt udvidelsen

af den eksisterende ordning med mulighed for flytning til

særlige boliger for børnefamilier, der har opholdt sig 12 må-

neder i Danmark efter endeligt afslag på asyl, er der afsat en

økonomisk ramme på 134,8 mio. kr. i 2013 og på 157,0 mio.

kr. årligt fra 2014 til implementering og administration. Det

forventes, at initiativerne vil indebære besparelser på ca.

10,1 mio. kr. årligt fra og med 2014 i det eksisterende cen-

tersystem.

Forslaget om at give visse asylansøgere adgang til at tage

lønnet beskæftigelse i Danmark skønnes at indebære admi-

nistrative omkostninger til sagsbehandling af ansøgninger,

forlængelser og inddragelser af arbejdstilladelser mv. i stør-

relsesordenen 6,4 mio. kr. årligt fra og med 2014, når ord-

ningen er fuldt ud implementeret. Der er afsat 6,8 mio. kr. i

2013, hvor der er inkluderet opstartsudgifter.

Bruttoskatteordningen for asylansøgere skønnes ikke at have

nævneværdige provenumæssige konsekvenser. Den foreslå-

ede bruttobeskatning af asylansøgere skønnes endelig at ha-

ve meget begrænsede administrative konsekvenser for

SKAT.

Til gennemførelsen af de styrkede tilbud om undervisning,

aktivering og adgang til lønnet praktikforløb, styrket dansk-

undervisning mv. er der afsat en økonomisk ramme på 30,7

mio. kr. årligt fra og med 2013.

Til gennemførelsen af forslaget om, at udlændinge, der har

fået endeligt afslag på opholdstilladelse i medfør af § 7, og

hvor der er fastsat en udrejsefrist i henhold til § 33, stk. 2,

skal tilbydes uvildig rådgivning om mulighederne for frivil-

lig udrejse, herunder om mulighederne for støtte efter § 43

a, stk. 2, til genetablering i det land, hvortil udlændingen ud-

rejser, er der afsat en økonomisk ramme på 15,5 mio. kr. i

2013 og på 18,2 mio. kr. årligt fra og med 2014.

Der er endelig afsat en bevillingsmæssig ramme på 30,4

mio. kr. årligt fra og med 2013 til sikring af en mere målret-

tet indkvartering af asylansøgere i centersystemet.

Ved overdragelsen af en del af politiets sagsbehandling i

den indledende fase af asylprocessen til Udlændingestyrel-

sen overføres 13,0 mio. kr. i 2013 og 18,9 mio. kr. årligt i

2014 og frem fra Rigspolitiet til Udlændingestyrelsen.

Midlerne overføres fra § 11.23.01 til § 11.51.01.

Endvidere overføres der 7,5 mio.kr. i 2013 og 11,1 mio. kr.

årligt i 2014 og frem til udgifter til tolke, aldersundersøgel-

ser og sprogtest fra § 11.23.15 til § 11.51.01.

De økonomiske konsekvenser for 2013 optages på tillægs-

bevillingsloven for 2013. De økonomiske konsekvenser for

2014 og frem indarbejdes på Forslag til Finanslov for 2014.

9. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-

hvervslivet mv.

Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative kon-

sekvenser for erhvervslivet mv.

10. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for bor-

gerne.

11. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

12. Forholdet til EU-retten

Spørgsmålet om fastlæggelse af udrejsefristens længde er

reguleret i artikel 7 i Europa-Parlamentets og Rådets direk-

tiv 2008/115/EF af 16. december 2008 om fælles standarder

og procedurer i medlemsstaterne for tilbagesendelse af tred-

jelandsstatsborgere med ulovligt ophold, hvorefter en tilba-

gesendelsesafgørelse skal indeholde en frist for frivillig ud-

rejse på mellem 7 og 30 dage. Den foreslåede udrejsefrist på

15 dage er således forenelig med direktivet.

Lovforslaget indeholder herudover ikke EU-retlige aspekter.

13. Hørte myndigheder mv.

Et udkast til den del af lovforslaget, der vedrører gennemfø-

relsen af asylaftalen, har været sendt i høring hos følgende

myndigheder og organisationer mv.:

Østre Landsret, Vestre Landsret, samtlige byretter, Dom-

stolsstyrelsen, Den Danske Dommerforening, Dommerfuld-

mægtigforeningen, HK-Landsklubben Danmarks Domstole,

Rigspolitiet, Rigsadvokaten, Foreningen af Offentlige An-

klagere, Politiforbundet i Danmark, Advokatrådet, Danske

Advokater, Amnesty International, Ankestyrelsen, Børnerå-

det, Børns Vilkår, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk

Flygtningehjælp, Dansk Røde Kors Landskontoret, Dansk

Socialrådgiverforening, Datatilsynet, Den Danske Helsinki-

14. Sammenfattende skema

Komité for Menneskerettigheder, Det Kriminalpræventive

Råd, Dokumentations- og Rådgivningscentret om Racedi-

skrimination, Finansrådet, Flygtningenævnet, Flygtninge

Under Jorden, Foreningen af Udlændingeretsadvokater, Fæ-

rørenes Landsstyre, Naalakkersuisut (Grønlands Selvstyre),

HK/Danmark, Indvandrerrådgivningen, Institut for Menne-

skerettigheder, Kirkernes Integrationstjeneste, Kommuner-

nes Landsforening, Kriminalpolitisk Forening (KRIM),

Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Migrantkvinder, Red

Barnet, RCT – Rehabiliterings- og Forskningscentret for

Torturofre, Rehabiliteringscentret for Etniske kvinder i Dan-

mark (R. E. D), Retspolitisk Forening, Retssikkerhedsfon-

den, Røde Kors Asylkontoret, Rådet for Etniske Minoriteter,

SOS mod Racisme, Ægteskab uden Grænser, 3F, Kristelig

Fagbevægelse, Beskæftigelsesrådet, Danmarks Lejerfor-

eninger, Dansk Byggeri, Dansk Erhverv, Dansk Landbrug,

Danske Erhvervsskoler, Danske Regioner, Danske Udlejere,

Handels, Transport og Serviceerhvervene, Håndværksrådet,

Lejernes Landsorganisation i Danmark og Professionshøj-

skolernes Rektorkollegium.

Et udkast til den del af lovforslaget, der vedrører overdragel-

se af en del af politiets sagsbehandling i den indledende fase

af asylprocessen til Udlændingestyrelsen, har været sendt i

høring hos følgende myndigheder og organisationer mv.:

Østre Landsret, Vestre Landsret, samtlige byretter, Dom-

stolsstyrelsen, Den Danske Dommerforening, Dommerfuld-

mægtigforeningen, Rigspolitiet, Rigsadvokaten, Foreningen

af Offentlige Anklagere, Politiforbundet i Danmark, Advo-

katrådet, Danske Advokater, Amnesty International, Dansk

Flygtningehjælp, Dansk Røde Kors Landskontoret, Dansk

Socialrådgiverforening, Datatilsynet, Den Danske Helsinki-

Komité for Menneskerettigheder, Den Katolske Kirke i

Danmark, Dokumentations- og Rådgivningscentret om Ra-

cediskrimination, Flygtningenævnet, Flygtninge Under Jor-

den, Foreningen af Udlændingeretsadvokater, Færørenes

Landsstyre, Naalakkersuisut (Grønlands Selvstyre), Indvan-

drerrådgivningen, Institut for Menneskerettigheder, Kirker-

nes Integrationstjeneste, Kommunernes Landsforening, RCT

– Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofre, Rets-

politisk Forening, Retssikkerhedsfonden, Røde Kors Asyl-

kontoret, Rådet for Etniske Minoriteter, SOS mod Racisme,

Ægteskab uden Grænser.

Positive konsekvenser/

Negative konsekvenser/

Mindreudgifter

Merudgifter

Økonomiske

konse- Besparelser i centersystemet på ca. Der er i 2013 afsat en samlet økonomisk

kvenser for stat, kom- 10,1 mio. kr. årligt.

ramme på 218,2 mio. kr. Fra og med 2014 er

muner og regioner

der afsat en årlig økonomisk ramme på 232,6

mio. kr. Der er herunder afsat en økonomisk

ramme på 146,9 mio. kr. til gennemførelsen

af initiativet om udflytning fra asylcentrene,

inkl. besparelser i det eksisterende centersy-

stem.

Administrative konse-

kvenser for stat, kom-

muner og regioner

Økonomiske

konse- Ingen

Ingen

kvenser for erhvervsli-

vet

Administrative konse- Ingen

Ingen

kvenser for erhvervsli-

vet

Miljømæssige konse- Ingen

Ingen

kvenser

Administrative konse- Ingen

Ingen

kvenser for borgerne

Forholdet til EU-retten Spørgsmålet om fastlæggelse af udrejsefristens længde er reguleret i artikel 7 i

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/115/EF af 16. december 2008 om fæl-

les standarder og procedurer i medlemsstaterne for tilbagesendelse af tredjelands-

statsborgere med ulovligt ophold, hvorefter en tilbagesendelsesafgørelse skal inde-

holde en frist for frivillig udrejse på mellem 7 og 30 dage. Den foreslåede udrejse-

frist på 15 dage er således forenelig med direktivet.

Der er ydermere afsat en økonomisk ramme

på op til 30,7 mio. kr. til en styrelse af tilbud

om undervisning, aktivering og adgang til

lønnet praktikforløb, danskundervisning mv.

Der afsættes endvidere en økonomisk ramme

på op til 18,2 mio. kr. årligt til rådgivning om

mulighederne for frivillig udrejse, herunder

om mulighederne for støtte til genetablering.

Endelig er der afsat en økonomisk ramme på

30,4 mio. kr. til sikring af mere målrettet ind-

kvartering af asylansøgere i centersystemet.

Øget sagsbehandling i Udlændingestyrelsen

og departementet.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

(Udlændingeloven)

Til nr. 1

Ændringen er en konsekvensrettelse som følge af nyaffattel-

sen af § 48 e, jf. lovforslagets § 1, nr. 35.

Til nr. 2 (§ 13, stk. 1)

Ændringen indebærer, at der også i bestemmelsen henvises

til den foreslåede § 14 a, hvorefter udlændinge, der har ind-

givet ansøgning om opholdstilladelse i medfør af § 7, på vis-

se betingelser kan tage beskæftigelse uden indhentelse af ar-

bejdstilladelse.

Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 3.2.

Til nr. 3 (§ 14 a)

Den foreslåede bestemmelse i § 14 a, stk. 1, indebærer, at

asylansøgere får adgang til at tage beskæftigelse uden ind-

hentelse af arbejdstilladelse på visse betingelser. Beskæfti-

gelsen kan have karakter af såvel fuldtids- som deltidsbe-

skæftigelse og omfatte enhver form for ordinær beskæftigel-

se uden offentligt tilskud. Det forudsættes, at løn- og ansæt-

telsesvilkår er sædvanlige. Afgørelse efter stk. 1 forudsætter,

at asylansøgeren har et konkret tilbud om ansættelse.

Efter

stk. 1, nr. 1,

er det en betingelse for at få adgang til at

tage beskæftigelse, at udlændingens identitet er fastlagt. Ef-

ter

stk. 1, nr. 2,

er det desuden en betingelse, at asylansøge-

ren har haft ophold her i landet i mere end 6 måneder fra

tidspunktet for indgivelse af ansøgning om asyl. Endelig er

det efter

stk. 1, nr. 3,

en betingelse, at der er truffet afgørelse

om, at den pågældende kan opholde sig i Danmark under

asylsagens behandling, jf. herved § 48 e, stk. 2.

Endvidere stilles der krav om, at den pågældende asylansø-

ger og Udlændingestyrelsen indgår en kontrakt om beskæfti-

gelsen, jf.

stk. 1, nr. 4.

Det skal indgå i kontrakten som et vilkår, at udlændingen

medvirker til sagens oplysning og efter afslag på eller fra-

fald af ansøgningen medvirker til udrejsen uden ugrundet

ophold, jf.

stk. 3.

Medvirken indebærer, at asylansøgeren kommer til aftalte

møder med myndighederne og for eksempel afgiver forkla-

ring og fremlægger de dokumenter, som er medbragt til

Danmark, eller som ansøgeren med rimelighed kunne frem-

skaffe uden at eksponere sig over for hjemlandets myndig-

heder. Medvirken indebærer endvidere, at asylansøgeren

deltager i sprogtest, aldersundersøgelse, torturundersøgelse

eller anden undersøgelse, og at ansøgeren samtykker til ind-

hentelse af ansøgerens asylsag i andre europæiske lande.

I udsendelsesfasen indebærer medvirken, at udlændingen

underskriver en erklæring om, at den pågældende vil med-

virke til udrejsen. Desuden skal den pågældende meddele de

fornødne oplysninger til, at politiet kan fremskaffe rejsedo-

kumentation til udrejsen, om nødvendigt give møde på

hjemlandets ambassade i Danmark med henblik på at få ud-

stedt rejsedokument eller lade sig fremstille for en delegati-

on fra hjemlandet med henblik på at fastslå identiteten.

Kravet om medvirken skal være opfyldt på det tidspunkt,

hvor udlændingen aktuelt ønsker beskæftigelse, ligesom det

som hovedregel er en betingelse, at udlændingen løbende

under beskæftigelsen medvirker til sagens behandling efter

udlændingelovens regler.

Det følger af

stk. 4,

at hvis udlændingen på et tidspunkt op-

hører med at medvirke, vil det som det klare udgangspunkt

bevirke, at den pågældende ikke længere er omfattet af ord-

ningen. Dog skal asylansøgeren kunne forblive på arbejds-

markedet, såfremt den pågældende straks genoptager sin

medvirken til sagens behandling eller gennemførelse af en

udsendelse. Også i tilfælde, hvor der er forløbet en længere

periode mellem en første undladelse af medvirken og en ef-

terfølgende undladelse af medvirken, kan der efter omstæn-

dighederne ses bort fra den manglende medvirken, hvis

asylansøgeren straks genoptager sin medvirken.

Herudover kan kravet om medvirken fraviges i helt særlige

tilfælde, herunder hvis asylansøgeren på baggrund af de ge-

nerelle forhold i hjemlandet ikke kan blive udsendt tvangs-

mæssigt, og de danske udlændingemyndigheder således ikke

kan effektuere afgørelsen om udsendelse. Kravet om med-

virken vil dog genindtræde, så snart berostillelsen af de

tvangsmæssige udsendelser til det givne land ophæves.

Manglende medvirken på grund af lovligt forfald (som f.eks.

sygdom) skal heller ikke have konsekvenser. Også i tilfælde

af længerevarende, alvorlig sygdom vil der efter omstændig-

hederne kunne ses bort fra manglende medvirken, herunder

hvis den pågældende er så svækket, at krav om medvirken

savner mening, fordi den pågældende ikke ville kunne ud-

sendes på grund af sin tilstand.

Efter

stk. 2

er visse persongrupper undtaget fra ordningen

Det drejer sig om personer, der er administrativt udvist i

medfør af § 25, personer udvist ved dom eller idømt betin-

get eller ubetinget fængsel for strafbart forhold begået her i

landet, personer omfattet af udelukkelsesgrundene i flygt-

ningekonventionen af 28. juli 1951 og personer, hvis ansøg-

ning om opholdstilladelse behandles efter procedurerne for

åbenbart grundløse ansøgninger, som er beskrevet i udlæn-

dingelovens § 53 b.

Udlændingestyrelsen skal godkende asylansøgerens påbe-

gyndelse af beskæftigelse, og styrelsen indgår en kontrakt

med den pågældende herom. I den forbindelse påser styrel-

sen, at løn- og ansættelsesvilkår er sædvanlige. Desuden

træffer Udlændingestyrelsen, medmindre helt særlige grun-

de taler derimod, afgørelse om, at en udlænding, som har ta-

get beskæftigelse og ikke længere opfylder betingelserne

herfor, ikke længere har ret til at tage beskæftigelse. Styrel-

sens afgørelser kan påklages til Justitsministeriet.

Efter

stk. 5

etableres der en ordning med forhåndsregistre-

ring, hvorefter overenskomstdækkede virksomheder gene-

relt kan godkendes til at ansætte asylansøgere, uden at Ud-

lændingestyrelsen skal godkende det konkrete ansættelses-

forhold. Det er en betingelse for forhåndsregistrering, at

virksomheden på godkendelsestidspunktet ikke er omfattet

af en lovlig konflikt.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, af-

snit 3.2.

Til nr. 4 (§ 25 a, stk. 1, nr. 1)

Ændringen er en konsekvensrettelse som følge af nyaffattel-

sen af § 42 a, stk. 7, jf. lovforslagets § 1, nr. 15.

Til nr. 5 (§ 33, stk. 2)

Forslaget indebærer, at fristen for frivillig udrejse ved ende-

ligt afslag på asyl, afslag på humanitær opholdstilladelse og

afslag på opholdstilladelse for uledsagede mindreårige fast-

sættes til 15 dage.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, af-

snit 6.1.2.

Til nr. 6 (§ 34, stk. 2, nr. 4)

Ændringen er en konsekvensrettelse som følge af nyaffattel-

sen af § 42 a, stk. 7, jf. lovforslagets § 1, nr. 15.

Til nr. 7 (§ 34, stk. 3)

Forslaget indebærer, at bestemmelsen i § 34, stk. 2, nr. 5,

om meldepligt for afviste asylansøgere flyttes til et nyt selv-

stændigt stk. 3.

Formålet med ændringen er at målrette brugen af meldepligt

som en motivationsfremmende foranstaltning i udsendelses-

sager.

Efter det gældende stk. 2 kan politiet, hvis det skønnes hen-

sigtsmæssigt for at sikre udlændingens tilstedeværelse eller

medvirken til sagens behandling, bestemme, at en udlæn-

ding skal give møde hos politiet på nærmere angivne tids-

punkter, hvis udlændingen er omfattet af en af bestemmel-

serne i § 34, stk. 2, nr. 1-4.

I forbindelse med indførelsen af 2003-proceduren for udsen-

delse af afviste asylansøgere er det i forarbejderne til lov nr.

291 af 30. april 2003 forudsat, at der skal pålægges en afvist

asylansøger meldepligt, når der er sket overflytning til Cen-

ter Sandholm. For en nærmere beskrivelse af 2003-procedu-

ren henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 6.2.1.

Som det fremgår af de almindelige bemærkninger, lægges

der med dette lovforslag op til en mere målrettet brug af de

motivationsfremmende foranstaltninger.

Efter det nye stk. 3 kan politiet, når det drager omsorg for

udrejsen, og udlændingen ikke medvirker hertil, jf. § 40, stk.

4, 1. pkt., hvis det skønnes hensigtsmæssigt for at sikre ud-

lændingens tilstedeværelse eller medvirken til udrejsen, be-

stemme, at en udlænding skal give møde hos politiet på nær-

mere angivne tidspunkter.

Den foreslåede bestemmelse viderefører i hovedtræk den

tidligere bestemmelse i § 34, stk. 2, nr. 5, idet den dog alene

vedrører udrejsen.

Det skal således efter bestemmelsen fortsat være muligt at

pålægge en afvist asylansøger systematisk meldepligt (om

fornødent dagligt) for at motivere vedkommende til at udrej-

se.

Efter bestemmelsen forudsættes det dog, at det konkret

skønnes hensigtsmæssigt at pålægge meldepligt for at sikre

udlændingens tilstedeværelse eller medvirken til udrejsen.

Som anført i de almindelige bestemmelser afsnit 6.2.2, vil

dette bero på en konkret vurdering af den enkelte sag. Ved

vurderingen heraf vil bl.a. indgå, hvor længe den afviste

asylansøger har været i udsendelsesposition, og hvad udsig-

terne er til at kunne gennemføre en tvangsmæssig udsendel-

se. I den sammenhæng vil politiets erfaringer i forhold til de

forskellige modtagerlande typisk være relevante at inddrage.

Det vil også kunne indgå i vurderingen, om det fornødne

grundlag for en tvangsmæssig udsendelse er til stede. Hvis

dette er tilfældet vil udlændingens samarbejde typisk ikke

længere være nødvendigt, og der vil i disse tilfælde ikke væ-

re grundlag for at pålægge motivationsfremmende foran-

staltninger for at sikre udlændingens medvirken til udrejsen.

Omvendt vil det kunne være nødvendigt at benytte foran-

staltninger med henblik på at sikre udlændingens tilstedevæ-

relse ved udsendelsens gennemførelse.

Viser det sig senere, at udlændingens samarbejde igen er

nødvendigt, f.eks. fordi hjemlandet ikke kan identificere den

pågældende på baggrund af de afgivne oplysninger, vil der

igen kunne pålægges meldepligt.

Det vil normalt være en forudsætning for at pålægge en ud-

lænding meldepligt, at vedkommende på baggrund af et flyt-

tepåbud fra Udlændingestyrelsen er overflyttet til et udrejse-

center. Meldepligt vil imidlertid også kunne pålægges, selv-

om udlændingen ikke er blevet overflyttet. Det vil navnlig

kunne være tilfældet, hvis det af hensyn til en afvist asylan-

søgers børn ikke er fundet hensigtsmæssigt at overflytte fa-

milien til et udrejsecenter.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, af-

snit 6.2.1.3.

Til nr. 8 (§ 34 a, stk. 1 og 5)

Ændringerne er konsekvensrettelser som følge af lovforsla-

gets § 1, nr. 15.

Til nr. 9 (§ 34 a, stk. 1)

Ændringen er en konsekvensrettelse som følge af lovforsla-

gets § 1, nr. 15.

Til nr. 10 (§ 36, stk. 2 og 6)

Ændringerne er konsekvensrettelser som følge af lovforsla-

gets § 1, nr. 15.

Til nr. 11 (§ 36, stk. 6)

Ændringen er en konsekvensrettelse som følge af lovforsla-

gets § 1, nr. 15.

Til nr. 12 (§ 36, nr. 7)

Ændringen er en konsekvensrettelse som følge af lovforsla-

gets § 1, nr. 7.

Til nr. 13 (§ 40, stk. 3)

Ændringen er en konsekvensrettelse som følge af lovforsla-

gets § 1, nr. 14.

Til nr. 14 (§ 42 a, stk. 4)

Forslaget indebærer, at en asylansøger, der i kraft af adgan-

gen til at tage beskæftigelse har en lønindkomst, der oversti-

ger de kontante ydelser, som den pågældende er berettiget til

efter § 42 b, kan pålægges at betale husleje, hvis den pågæl-

dende og dennes familie fortsat er indkvarteret på eller i til-

knytning til et asylcenter. Huslejen forudsættes at svare til

de faktiske udgifter. Afhængigt af lønindkomstens størrelse

kan asylansøgeren også pålægges at betale for indkvartering

af ægtefælle og børn.

Afgørelse om betaling for indkvartering træffes af Udlæn-

dingestyrelsen.

Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 3.2.4.

Til nr. 15 (§ 42 a, stk. 7 og 8)

Med det foreslåede

stk. 7,

som bliver den almindelige ind-

kvarteringsregel, fremhæves det, at Udlændingestyrelsen

ved indkvarteringen så vidt muligt skal tage hensyn til, om

der er tale om nyankomne asylansøgere eller afviste asylan-

søgere. Indkvarteringen er allerede i dag i et vist omfang

målrettet, men med ændringen tydeliggøres dette.

Bestemmelsens formål er således at sikre en mere målrettet

indkvartering, således at asylansøgere placeres der, hvor det

efter en konkret vurdering er mest hensigtsmæssigt i forhold

til den fase, den enkelte ansøger befinder sig i.

Den mere målrettede indkvartering indebærer bl.a., at nyan-

komne asylansøgere i videst muligt omfang skal indkvarte-

res i modtagecentre, mens afviste asylansøgere og admini-

strativt udviste udlændinge i videst muligt omfang indkvar-

teres i andre centre. Ved beslutning om indkvartering i ud-

rejsecenter som en motivationsfremmende foranstaltning for

en afvist asylansøgerfamilie, der ikke medvirker til udrejsen,

vil der skulle tages hensyn til børns skolegang og trivsel i

øvrigt, herunder i forhold til at en børnefamilie kan blive bo-

ende længst muligt i en særlig bolig, jf. § 42 a, stk. 8, inden

udrejsen. Herudover indebærer bestemmelsen, at der ved

indkvarteringen også vil skulle tages hensyn til sårbare per-

soner, herunder uledsagede mindreårige, seksuelle minorite-

ter og transkønnede.

For så vidt angår udlændinge på tålt ophold og udlændinge,

der er udvist ved dom og ikke er varetægtsfængslede efter

udlændingelovens § 35, vil det fortsat følge af udlændingel-

ovens § 42 a, stk. 8, som bliver til stk. 9, at Udlændingesty-

relsen, medmindre særlige grunde taler derimod, skal træffe

bestemmelse om, at de skal tage ophold på et bestemt ind-

kvarteringssted. Det forudsættes i den forbindelse, at Ud-

lændingestyrelsen henviser disse udlændinge til at tage op-

hold på et udrejsecenter.

Efter bestemmelsen vil Udlændingestyrelsen også kunne be-

stemme, at der vil skulle ske flytning af en udlænding fra et

center til et andet. Det er ikke muligt udtømmende at angive

de hensyn, som kan begrunde en flytning. En flytning vil så-

ledes bl.a. kunne være begrundet i den almindelige indkvar-

teringssituation, herunder Udlændingestyrelsens ønske om

en mere effektiv udnyttelse af centerkapaciteten. Hertil

kommer, at almindelige ordenshensyn også vil kunne be-

grunde en flytning. Der kan være opståede modsætningsfor-

hold mellem udlændinge på et center, som nødvendiggør en

flytning, ligesom en flytning kan være nødvendig, hvis en

udlænding f.eks. har udvist voldelig og truende adfærd over

for personalet.

Herudover skal Udlændingestyrelsen også kunne pålægge

en udlænding at tage ophold på et indkvarteringssted efter

Udlændingestyrelsens nærmere bestemmelse, hvis det skøn-

nes hensigtsmæssigt for at sikre en udlændings tilstedevæ-

relse eller medvirken sagens behandling eller udrejsen. Be-

stemmelsen kan således også anvendes som en motivations-

fremmende foranstaltning. Det forudsættes således, at be-

stemmelse om indkvartering i udsendelsesfasen sker i sam-

arbejde med Rigspolitiet med henblik på at sikre en så effek-

tiv tilrettelæggelse af udsendelsessamarbejdet som mulig.

Vurderingen af, om det er hensigtsmæssigt at pålægge en af-

vist asylansøger at tage ophold på et bestemt center, beror

på en konkret vurdering af, bl.a. hvor længe den afviste

asylansøger har været i udsendelsesposition samt udsigterne

til at kunne gennemføre en tvangsmæssig udsendelse. Det

vil også kunne indgå i vurderingen, om det fornødne grund-

lag for en tvangsmæssig udsendelse er til stede eller ej. Hvis

det ikke er til stede, vil udlændingens samarbejde med Rigs-

politiet, Nationalt Udlændingecenter (NUC) typisk være på-

krævet, hvilket vil kunne begrunde en overflytning til et

center tæt på NUC’s afdeling i Center Sandholm.

Efter det foreslåede 3. pkt. kan Udlændingestyrelsen, hvis

en udlænding ikke efterkommer Udlændingestyrelsens an-

visning om indkvartering, pålægge udlændingen at tage op-

hold på det pågældende indkvarteringssted. I praksis er der

ikke problemer med at få udlændingene til at efterkomme

Udlændingestyrelsens anvisninger om indkvartering, og ind-

kvarteringen sker i disse situationer som led i Udlændinge-

styrelsens almindelige virksomhed og har karakter af faktisk

forvaltningsvirksomhed. Et pålæg vil derimod udgøre en af-

gørelse i forvaltningslovens forstand, hvilket indebærer, at

forvaltningslovens regler om bl.a. partshøring skal iagttages.

Udlændingestyrelsens afgørelser kan ikke påklages til Ju-

stitsministeriet. Dette svarer til den gældende ordning.

Med det foreslåede

stk. 8

lovfæstes den gældende ordning,

hvorefter afviste asylansøgerfamilier med børn har mulighed

for indkvartering i en særlig bolig i tilknytning til eller uden

for asylcenteret, dog således at tilbud herom efter lovforsla-

get gives allerede, når mindst én af forældrene har opholdt

sig i Danmark i mere end 12 måneder efter endeligt afslag

på asyl. Den foreslåede bestemmelse viderefører i øvrigt

Udlændingestyrelsens hidtidige praksis.

Boligerne placeres inden for en rimelig afstand til asylcen-

trene, således at asylansøgerfamilien bevarer tilknytningen

og kan gøre bruge af centrenes tilbud.

Ved vurderingen lægges der således fortsat navnlig vægt på,

om indkvartering i en særlig bolig er til børnenes bedste, og

om familien har sociale eller sundhedsmæssige problemer,

der bedst tilgodeses ved indkvartering uden for et asylcen-

ter, eller om der er særlige forhold, der taler imod indkvarte-

ring i en særlig bolig.

Sådanne særlige forhold kan f.eks. være, at familien har et

socialt netværk på asylcentret, hvorfor familien – af hensyn

til børnene – bør blive boende på centret. Andre særlige for-

hold kan være, at familien har særlige behov for støtte, der

mest hensigtsmæssigt gives ved fortsat ophold på et asylcen-

ter.

Tilbuddet om indkvartering i særlige boliger gives ikke til

familier, hvis asylsag er blevet behandlet som åbenbart

grundløs efter procedurerne i § 53 b, eller hvis medlemmer

har fået flyttepåbud på grund af vold eller trusler om vold.

Dog kan der i helt særlige tilfælde gives tilbud om en særlig

bolig til disse familier, hvis hensynene til børnenes tarv taler

derfor, og udsendelse for tiden er udsigtsløs.

Herudover er det en forudsætning for at blive tilbudt en sær-

lig bolig, at familiens medlemmer ikke er udvist ved dom el-

ler administrativt i medfør af § 25, omfattet af udelukkelses-

grundene i flygtningekonventionen af 28. juli 1951 eller

dømt for strafbart forhold begået her i landet.

Efter det foreslåede stk. 8, 4. pkt., skal en afvist asylansøg-

erfamilie, der er indkvarteret i en særlig bolig uden for et

asylcenter, overflyttes til et udrejsecenter, når familiens

medlemmer ikke længere opfylder kriterierne i bestemmel-

sen, medmindre helt særlige grunde taler derimod. Det vil

navnlig være tilfældet, hvis hensynet til børnenes skolegang

og trivsel taler afgørende mod en flytning.

Udlændingestyrelsens afgørelser efter dette stykke kan på-

klages til Justitsministeriet.

Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 4.2.6.

Til nr. 16 (§ 42 a, stk. 9)

Ændringen er en konsekvensrettelse som følge af lovforsla-

gets § 1, nr. 15.

Til nr. 17 (§ 42 a, stk. 10)

Ændringen er en konsekvensrettelse som følge af lovforsla-

gets § 1, nr. 15.

Til nr. 18 (§ 42 a, stk. 11)

Ændringen er en konsekvensrettelse som følge af lovforsla-

gets § 1, nr. 15.

Til nr. 19 (§ 42 a, stk. 13)

Ændringen er en konsekvensrettelse som følge af lovforsla-

gets § 1, nr. 15.

Til nr. 20 (§ 42 a, stk. 14)

Ændringen er en konsekvensrettelse som følge af lovforsla-

gets § 1, nr. 15.

Til nr. 21 (§ 42 b, stk. 15)

Den foreslåede ændring indebærer, at den lønindkomst, som

en asylansøger oppebærer i kraft af den foreslåede adgang

til arbejdsmarkedet, jf. lovforslagets § 1, nr. 3 og 28, skal

fradrages i de ydelser, som en asylansøger modtager efter

udlændingelovens § 42 b. Udlændingestyrelsen bemyndiges

til at fastsætte de nærmere principper herfor.

Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 3.2.4.

Til nr. 22 (§ 42 c, stk. 2)

Ændringen indebærer, at en indkvarteringsoperatørs kon-

trakt med en asylansøger om dennes adgang og pligt til at

deltage i aktivering og undervisning skal tage fornødent

hensyn til den pågældendes eventuelle beskæftigelse.

Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 3.2.6.

Til nr. 23 (§ 42 f, stk. 1)

Den foreslåede ændring indebærer, at asylansøgerkurset og-

så kommer til at indeholde oplysninger om danske arbejds-

markeds-, uddannelses- og boligforhold, således at asylansø-

gerne rustes til at benytte sig af de foreslåede ordninger med

adgang til at tage beskæftigelse og flytte ud af asylcentrene.

Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 5.2.1.

Til nr. 24 (§ 42 f, stk. 2)

Ændringen indebærer, at asylansøgere, som efter Udlændin-

gestyrelsens afgørelse kan opholde sig her i landet under

asylsagens behandling, jf. herved § 48 e, stk. 2, får mulighed

for at modtage danskundervisning som supplement til det

eksisterende tilbud om engelskundervisning.

Dette tilbud vil navnlig være relevant for – men er ikke be-

grænset til – de asylansøgere, der er i målgruppen for be-

skæftigelse og adgangen til at flytte ud af asylcentrene.

Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 5.2.3.

Til nr. 25 (§ 42 f, stk. 5)

Ændringen er en konsekvensrettelse som følge af ændringen

i lovforslagets § 1, nr. 24, således at 17-årige asylansøgere

på samme måde som asylansøgere over 18 år får mulighed

for at modtage danskundervisning som supplement til det

eksisterende tilbud om engelskundervisning.

Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 24, og de almin-

delige bemærkninger, afsnit 5.2.3.

Til nr. 26 (§ 42 f, stk. 8)

Den foreslåede ændring indebærer, at kredsen af eksterne

aktører, som kan inddrages i undervisningen af asylansøge-

re, udvides, således at den undervisning og aktivering, der

tilbydes asylansøgere, også kan ske i samarbejde med for

eksempel private organisationer og foreninger.

Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 5.2.

Til nr. 27 (§ 42 g)

Den foreslåede ændring præciserer, at også asylansøgende

børn, der er flyttet uden for et asylcenter, har pligt til at del-

tage i undervisning på lige fod med asylansøgerbørn, der er

indkvarteret i et asylcenter og forsørges af Udlændingesty-

relsen, jf. udlændingelovens § 42 a, stk. 1 eller 2, jf. stk. 3.

Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 5.2.

Til nr. 28 (§ 42 g, stk. 2)

Bestemmelsen giver asylansøgere, som er optaget på en

ungdoms- eller erhvervsuddannelse, adgang til at deltage i et

lønnet eller ulønnet praktikforløb som led i uddannelsen.

Der stilles ikke krav om medvirken.

Såfremt den pågældende asylansøger opnår en lønindkomst,

skal der ske fradrag i forsørgelse og betaling for indkvarte-

ring efter samme principper, som anvendes i forbindelse

med opnåelse af beskæftigelse, jf. bemærkningerne til lov-

forslagets § 1, nr. 21.

Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 5.2.2.

Til nr. 29 (§ 42 k og § 42 l)

Den foreslåede § 42 k giver asylansøgere ret til at flytte ud

af asylcentrene, hvis de selv kan finansiere egen bolig. Mu-

ligheden gælder såvel enlige som familier.

For det første kræves efter

stk. 1, nr. 1,

at udlændingen har

opholdt sig i Danmark i mere end 6 måneder fra det tids-

punkt, hvor ansøgning om asyl blev indgivet, og efter

stk. 1,

nr. 2,

at Udlændingestyrelsen har truffet afgørelse om, at ud-

lændingen kan opholde sig i Danmark under asylsagens be-

handling, jf. herved § 48 e, stk. 2. Betingelsen svarer til,

hvad der gælder for så vidt angår den foreslåede ordning om

adgang til arbejdsmarkedet, jf. lovforslagets § 1, nr. 3.

Det er desuden en betingelse, at den pågældende asylansø-

ger kan forsørge sig selv og sin husstand, jf.

stk. 1, nr. 3.

Så-

ledes skal asylansøgeren dokumentere en lønindkomst, der

sætter den pågældende i stand til at forsørge sig selv og sin

husstand. Selvforsørgelseskravet er opfyldt, hvis den samle-

de indtægt oppebåret af husstandens medlemmer over 18 år

kan forsørge familien. I praksis vil adgangen til at flytte i

egen bolig oftest forudsætte, at asylansøgeren har opnået be-

skæftigelse, men beskæftigelse er ikke i sig selv en betingel-

se.

Den enkelte asylansøger må selv skaffe boligen. Der kan

være tale om et almindeligt lejemål, herunder fremleje, i en

beboelsesejendom eller villa. Der kan endvidere være tale

om leje af et klubværelse mv., ligesom flere enlige kan bo

sammen i en større lejlighed. En asylansøger vil ikke have

adgang til at erhverve fast ejendom, jf. ejendomserhvervel-

sesloven.

Det er en betingelse efter

stk. 1, nr. 4,

at boligen er placeret i

en kommune, hvortil der kan visiteres flygtninge på grund-

lag af de aftalte eller fastsatte kommunekvoter, jf. integrati-

onslovens § 8, jf. nærmere nedenfor.

Det er desuden et krav, at boligen er egnet til beboelse af

den pågældende husstand, jf.

stk. 1, nr. 5,

herunder varme,

el, adgang til køkken, toilet og bad, samt at lejemålet har en

størrelse, der gør det egnet til beboelse af en husstand af det

pågældende omfang. Udlændingestyrelsen bemyndiges i

stk.

til at fastsætte de nærmere krav, således at det sikres, at

asylansøgere er indkvarterede under ordentlige forhold.

Det er desuden en betingelse, at udlændingen indgår en kon-

trakt med Udlændingestyrelsen, jf.

stk. 1, nr. 6.

Efter

stk. 5

indgår det som et vilkår i kontrakten, at udlændingen med-

virker til oplysning af sin sag, og at udlændingen efter afslag

eller frafald af ansøgningen medvirker til udrejsen uden

ugrundet ophold. Dette svarer således til den foreslåede ord-

ning om adgang til arbejdsmarkedet. Der henvises til de al-

mindelige bemærkninger, afsnit 3.2.2, og bemærkningerne

til lovforslagets § 1, nr. 3.

Hvis en ansøger er flyttet ud af asylcenteret og herefter op-

hører med at opfylde betingelserne herfor eller ikke overhol-

der vilkårene i den indgåede kontrakt, træffer Udlændinge-

styrelsen efter

stk. 6

afgørelse om, at den pågældende skal

tage ophold efter styrelsens bestemmelse. Udlændingestyrel-

sen skal i den forbindelse i videst muligt omfang sørge for,

at asylansøgere indkvarteres, hvor det efter en konkret vur-

dering er mest hensigtsmæssigt i forhold til den fase, asylan-

søgeren befinder sig i. Dette kan dog i helt særlige tilfælde

fraviges, hvis det konkret vurderes, at hensyn til børnenes

skolegang og trivsel taler væsentligt for fortsat ophold uden

for et asylcenter, uanset at forældrene i en kortere periode

ikke samarbejder med myndighederne. Ligeledes skal asyl-

ansøgeren have mulighed for at blive boende i boligen i en

kortere periode, hvis asylansøgeren kan dokumentere, at den

pågældende kan forsørge sig selv og sin husstand af egne

opsparede midler.

Endelig foreslås i

stk. 2

en række persongrupper undtaget fra

forslaget om ret til at flytte i egen bolig. Det drejer sig om

personer, der er administrativt udvist i medfør af § 25, per-

soner udvist ved dom eller idømt betinget eller ubetinget

fængsel for strafbart forhold begået her i landet, personer

omfattet af udelukkelsesgrundene i flygtningekonventionen

af 28. juli 1951 og personer, hvis ansøgning om opholdstil-

ladelse behandles efter procedurerne for åbenbart grundløse

ansøgninger, som er beskrevet i udlændingelovens § 53 b.

Også personer under 18 år er som udgangspunkt undtaget

fra retten til at flytte i egen bolig, jf.

stk. 2, nr. 6.

Hvis en

uledsaget mindreårig, som har opnået beskæftigelse, ønsker

at flytte i egen bolig, foretager Udlændingestyrelsen en

konkret vurdering af den mindreåriges tarv. I vurderingen

skal blandt andet indgå, om flytningen kan være med til at

øge den unges generelle trivsel og ruste den pågældende til

tilværelsen efter tiden som asylansøger, uanset om det måtte

være i Danmark eller i hjemlandet.

En asylansøger, der får afslag på en ansøgning om at flytte i

egen bolig, vil kunne klage over Udlændingestyrelsens afgø-

relse til Justitsministeriet. Ligeledes vil Udlændingestyrel-

sens afgørelse om, at en asylansøger, der er flyttet i egen bo-

lig, ikke længere har ret til dette, kunne påklages til Justits-

ministeriet.

Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 4.2.1.

Retten til at flytte i egen bolig suppleres af den foreslåede

42 l,

hvorefter asylansøgere inden for de afsatte økonomiske

rammer kan få tilbud om en selvstændig bolig. Ved tilbud

om selvstændig bolig i tilknytning til et asylcenter er den en-

kelte asylansøger fortsat tilknyttet et asylcenter og undergi-

vet Udlændingestyrelsens forsørgelsespligt og tilbud om un-

dervisning og aktivering gennem indkvarteringsoperatøren.

Det er efter

stk. 1

en betingelse for at få tilbud om en selv-

stændig bolig, at asylansøgeren har opholdt sig i Danmark i

mindst 6 måneder fra tidspunktet for indgivelse af ansøg-

ning om asyl, at Udlændingestyrelsen har truffet afgørelse

om, at den pågældende kan opholde sig her i landet under

asylsagens behandling, jf. herved § 48 e, stk. 2, og at udlæn-

dingen indgår en kontrakt med Udlændingestyrelsen.

Personer, der er administrativt udvist i medfør af § 25 eller

omfattet af udelukkelsesgrundene i flygtningekonventionen

af 28. juli 1951, personer udvist ved dom, personer, der er

idømt betinget eller ubetinget fængsel for strafbart forhold

begået her i landet, eller personer, hvis ansøgning om op-

holdstilladelse efter § 7 behandles efter § 53 b, har ikke ret

til at flytte i selvstændig bolig. Målgruppen svarer til mål-

gruppen for den ovenfor beskrevne adgang til at tage be-

skæftigelse, hvorfor der henvises til bemærkningerne til § 1,

nr. 3.

Der stilles desuden krav om medvirken. Der henvises til det

ovenfor anførte for så vidt angår egen bolig og bemærknin-

gerne til lovforslagets § 1, nr. 3.

Forslaget indebærer, at den enkelte indkvarteringsoperatør

og Udlændingestyrelsen tilvejebringer et tilbud om en selv-

stændig bolig til de asylansøgere, der er omfattet af mål-

gruppen.

Forslaget har karakter af en tilbudsordning, hvorefter der

kan gives et tilbud om selvstændig bolig, men hvor den en-

kelte asylansøger bevarer kontakten til asylcentret. De på-

gældende asylansøgere vil fortsat være omfattet af Udlæn-

dingestyrelsens forsørgelsespligt og vil være tilknyttet et

asylcenter og omfattet af en kontrakt mellem indkvarterings-

operatøren og den enkelte. De pågældende vil således løben-

de skulle deltage i de undervisnings- og aktiveringstilbud,

som asylansøgere får tilbudt under opholdet i et asylcenter.

Tilbuddet kan gives såvel til enlige som familier. Inden for

den gruppe af asylansøgere, der opfylder betingelserne for at

få tilbuddet, bør tilbud efter asylaftalen målrettes de asylan-

søgere, hvis generelle situation styrkes mest af en flytning.

Dette kan f.eks. være tilfældet, hvis der er tale om en familie

med børn, eller hvis der er tale om en asylansøger, som har

sundhedsmæssige eller personlige problemer mv., og som

kan have gavn af egen bolig.

I det omfang, der er ledige boliger, vil der endvidere kunne

tilbydes andre grupper af asylansøgere mulighed for at flytte

ud af asylcentrene, herunder enlige asylansøgere, hvor hen-

synet til muligheden for en mere normal hverdag kan tale

for adgang til tilbud om egen bolig. Hvis Udlændingestyrel-

sen vurderer, at en asylansøger har behov for støtte, der

bedst kan tilbydes ved fortsat ophold i et asylcenter, eller

hvor der i øvrigt foreligger forhold, der tilsiger, at den på-

gældende fortsat bør være indkvarteret i et asylcenter –

f.eks. fordi det vurderes, at den pågældende vil have vanske-

ligt ved at klare sig uden for et asylcenter – vil asylansøge-

ren ikke få tilbud om at flytte i en selvstændig bolig. Således

skal uledsagede mindreårige som udgangspunkt fortsat ind-

kvarteres på de særlige asylcentre til børn og unge. Dog kan

der i forbindelse med etableringen af selvstændige boliger i

tilknytning til asylcentrene efter behov etableres bofælles-

skaber for uledsagede mindreårige asylansøgere.

Ved afgørelse af, hvorvidt en asylansøger skal tilbydes en

selvstændig bolig uden for et asylcenter, skal indgå, om den

pågældende tidligere har boet uden for asylcentrene, men er

blevet tilbageflyttet på grund af manglende medvirken. I så

fald skal andre asylansøgere, som venter på at få mulighed

for at flytte ud af et asylcenter, først have tilbud om en selv-

stændig bolig. Den pågældende skal dog ikke afvente senere

ankomne asylansøgeres flytning.

Tilbuddet om at flytte i en selvstændig bolig foreslås etable-

ret som en udbudsstyret ordning, således at der inden for de

økonomiske rammer foreslås afsat midler til etablering af et

vist antal boliger. I det omfang alle boliger er optaget, vil

der ikke kunne tilbydes egen bolig, før en af de eksisterende

boliger bliver ledig, uanset at den pågældende asylansøger

opfylder betingelserne for at flytte i selvstændig bolig.

Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 4.2.2.

Den nuværende mulighed for at få tilladelse til privat ind-

kvartering udvides, således at asylansøgere på visse betin-

gelser kan få tilladelse til at indkvartere sig privat hos herbo-

ende slægtninge eller bekendte og samtidigt modtage kon-

tante ydelser fra Udlændingestyrelsen.

Det er en betingelse for at få tilladelse til privat indkvarte-

ring, at asylansøgeren har opholdt sig i Danmark i mindst 6

måneder fra tidspunktet for indgivelse af ansøgning om asyl,

at Udlændingestyrelsen har truffet afgørelse om, at den på-

gældende kan opholde sig her i landet under asylsagens be-

handling, jf. herved § 48 e, stk. 2, og at udlændingen indgår

en kontrakt herom med Udlændingestyrelsen, jf. stk. 4.

Efter

stk. 3

kan en asylansøger få tilladelse til at indkvartere

sig privat hos en herboende ægtefælle, hvis udlændingen

indgår en kontrakt herom med Udlændingestyrelsen, jf. stk.

Personer, der er administrativt udvist i medfør af § 25 eller

omfattet af udelukkelsesgrundene i flygtningekonventionen

af 28. juli 1951, personer udvist ved dom, personer, der er

idømt betinget eller ubetinget fængsel for strafbart forhold

begået her i landet, eller personer, hvis ansøgning om op-

holdstilladelse efter § 7 behandles efter de i § 53 b beskrev-

ne procedurer, har ikke ret til at indkvartere sig privat. Mål-

gruppen svarer til målgruppen for den foreslåede adgang til

at tage beskæftigelse, hvorfor der henvises til bemærknin-

gerne til lovforslagets § 1, nr. 3.

Der stilles desuden krav om medvirken. For en nærmere be-

skrivelse af medvirkenskravet henvises til bemærkningerne

til lovforslagets § 1, nr. 3.

Hvis betingelserne er opfyldt, bør der generelt gives tilladel-

se til privat indkvartering under forudsætning af, at den på-

gældende fortsat er tilknyttet et asylcenter og dermed løben-

de kan være i kontakt med et asylcenter. Der lægges herved

vægt på, at den private indkvartering, hvis denne sker i nær-

heden af og med tilknytning til et asylcenter, vil svare til et

tilbud om selvstændig bolig. For så vidt angår mindreårige,

der ønsker privat indkvartering uden medflyttende værge,

forudsætter dette imidlertid, at Udlændingestyrelsen efter en

konkret vurdering finder, at hensynet til den mindreåriges

tarv taler for privat indkvartering.

En asylansøger, der er privat indkvarteret, vil kunne tage be-

skæftigelse på lige fod med andre asylansøgere. De generel-

le betingelser for at tage beskæftigelse skal være opfyldt.

Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 3.

Hvis en ansøger er privat indkvarteret eller flyttet i selv-

stændig bolig i tilknytning til et asylcenter og herefter ophø-

rer med at medvirke, træffer Udlændingestyrelsen afgørelse

om, at den pågældende skal tage ophold efter styrelsens be-

stemmelse. Udlændingestyrelsen skal i den forbindelse i vi-

dest muligt omfang sørge for, at asylansøgere indkvarteres,

hvor det efter en konkret vurdering er mest hensigtsmæssigt

i forhold til den fase, asylansøgeren befinder sig i. Dette kan

dog i helt særlige tilfælde fraviges, hvis det konkret vurde-

res, at hensyn til børnenes skolegang og trivsel taler væsent-

ligt for fortsat ophold uden for et asylcenter, uanset at foræl-

drene i en kortere periode ikke samarbejder med myndighe-

derne.

Flytning ud af et asylcenter skal ske i overensstemmelse

med principperne i integrationslovens regler om boligplace-

ring af flygtninge, jf.

stk. 5.

Dette indebærer, at den enkelte

asylansøger ikke kan få tilladelse til at indkvartere sig privat

i en kommune, hvortil der ikke kan visiteres flygtninge, jf.

integrationslovens § 8. På den måde sikres det, at en asylan-

søger, der er flyttet ud fra et asylcenter, og som meddeles

opholdstilladelse her i landet, ikke tvinges til at flytte, fordi

den pågældende har bosat sig i en kommune, der ikke skal

modtage flygtninge efter integrationslovens regler herom.

Ved flytning til en selvstændig bolig i tilknytning til et asyl-

center stilles der ikke krav om, at flytning kun kan ske til en

kommune, der efter integrationslovens regler skal modtage

flygtninge. Det forhold, at en asylansøger har boet i en mid-

lertidig selvstændig bolig i tilknytning til et asylcenter, kan

dog – såfremt særlige omstændigheder taler derfor – indgå i

grundlaget for Udlændingestyrelsens afgørelse om visitering

efter integrationslovens kapitel 3. Sådanne særlige omstæn-

digheder kan eksempelvis være, hvis den pågældende i

kommunen har opnået ordinær beskæftigelse af mindst 6

måneders varighed.

Udlændingestyrelsens afgørelser efter § 42 k og § 42 l kan

påklages til Justitsministeriet. Dette gælder dog ikke spørgs-

målet om boligens geografiske placering.

Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 4.2.2.

og 4.2.3.

Til nr. 30 (§ 43 a, stk. 8)

Med forslaget lægges der op til, at alle afviste asylansøgere

med en udrejsefrist skal tilbydes uvildig rådgivning om

hjemrejsen herunder om muligheden for at få økonomisk

støtte til hjemrejsen efter udlændingelovens § 43 a, stk. 2.

Den styrkede rådgivning skal give den afviste asylansøger

en bedre og mere klar forståelse af den pågældendes situati-

on, herunder at den pågældende skal udrejse, og at man ikke

ved at nægte udrejse kan få lovligt ophold her i landet. Den

styrkede rådgivning skal også give den afviste asylansøger

en bedre forståelse af, hvordan en frivillig hjemrejse kan til-

rettelægges mest hensigtsmæssigt, samt hvilke muligheder

den enkelte har for en vellykket genetablering i hjemlandet

herunder i form af økonomisk støtte. Det nærmere indhold

af rådgivningen fastlægges af Udlændingestyrelsen.

Med forslaget lægges der op til, at den styrkede rådgivning

skal være uvildig. Dette skal efter forslaget sikres ved at

overlade rådgivningsopgaven til en eller flere humanitære

organisationer. Det forudsættes i den sammenhæng, at den

eller de humanitære organisationer, som får til opgave at yde

rådgivningen, har et solidt kendskab til udsendelsesarbejdet,

herunder ikke mindst hvilke muligheder der er for at få støt-

te til frivillig tilbagevenden og genetablering. Det forudsæt-

tes også, at den eller de humanitære organisationer er i stand

til at oplyse om forholdene i hjemlandene. Det forudsættes,

at Udlændingestyrelsen indgår en kontrakt med den eller de

humanitære organisationer, som får ansvaret for den uvildi-

ge rådgivning.

Den styrkede rådgivning skal efter den foreslåede bestem-

melse finde sted hurtigst muligt efter det endelige afslag på

asyl eller afslag på humanitær opholdstilladelse, og så vidt

muligt inden for udrejsefristen, som efter ændringen af § 33,

stk. 2, som udgangspunkt vil være på 15 dage, jf. lovforsla-

gets § 1, nr. 5.

Det foreslås, at den uvildige rådgivning tilbydes til alle af-

viste asylansøgere med en udrejsefrist, der kan modtage

økonomisk støtte til hjemrejsen efter udlændingelovens § 43

a, stk. 2.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, af-

snit 6.1.2.

Til nr. 31 (§ 44 a, stk. 10)

Den foreslåede ændring indebærer, at Udlændingestyrelsen,

Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering og statsforvalt-

ningerne til brug for Arbejdsmarkedsstyrelsens overvågning

af arbejdsmarkedet kan videregive oplysninger om udlæn-

dinge, der har opnået beskæftigelse i medfør af den foreslåe-

de § 14 a, jf. bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 3.

Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 3.2.

Til nr. 32 (§ 46 a, stk. 1)

Ændringen er en konsekvensrettelse som følge af lovforsla-

gets § 1, nr. 15.

Til nr. 33 (§ 46 a, stk. 1)

Ændringen indebærer, at Udlændingestyrelsens vurdering

af, hvorvidt en bolig, som asylansøgeren ønsker at flytte til,

er geografisk placeret, så flytningen sker i overensstemmel-

se med boligplaceringsreglerne i integrationsloven, ikke kan

påklages til justitsministeriet.

Til nr. 34 (§ 48)

Den foreslåede bestemmelse tillægger Udlændingestyrelsen

kompetence til at tage genstande og dokumenter i bevaring

efter de gældende regler. Bestemmelsen indebærer, at Ud-

lændingestyrelsen f.eks. i forbindelse med en samtale med

asylansøgeren kan tage pas eller billetter i forvaring, hvis

det skønnes fornødent, herunder hvis det må befrygtes, at

asylansøgeren har til hensigt at bortskaffe de pågældende

genstande eller dokumenter. Reglerne om beslaglæggelse i

retsplejelovens kapitel 74 finder anvendelse i samme om-

fang som i sager, der kan medføre fængselsstraf, jf. § 40,

stk. 8.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, af-

snit 7.2.

Til nr. 35 (§ 48 e)

Den foreslåede bestemmelse fastlægger opgavefordelingen

mellem Udlændingestyrelsen og politiet i den indledende

asylsagsbehandling.

Således foreslås det, at politiet registrerer en udlænding, der

søger om asyl i Danmark, med navn, fødselsdata og nationa-

litet. Registreringen skal ske på baggrund af det af udlæn-

dingen oplyste og de dokumenter, som asylansøgeren even-

tuelt måtte have medbragt. Det forudsættes således ikke, at

der på dette helt indledende stadium i asylsagsbehandlingen

iværksættes egentlige afhøringer eller undersøgelser med

henblik på at verificere asylansøgerens oplysninger om

identitet.

Desuden optager politiet fingeraftryk og personfotografi ef-

ter § 40 a, stk. 1, og § 40 b, stk. 1, og registrerer dette i poli-

tiets registre, jf. § 40 a, stk. 3, og § 40 b, stk. 3. Politiet opta-

ger endvidere biometri til brug for eventuel senere udstedel-

se af opholdskort. Endelig foretager politiet forespørgsler i

Eurodac og visitation af ansøger.

Det foreslås endvidere, at det kommer til at fremgå af loven,

at politiet som i dag skal udstede et asylansøgerkort til ud-

lændingen.

Det foreslåede stk. 2 svarer helt til den gældende bestem-

melse i § 48 e, stk. 1, hvorefter Udlændingestyrelsen regi-

strerer en udlænding som asylansøger, når styrelsen har truf-

fet afgørelse om, at denne kan opholde sig her i landet under

asylsagens behandling.

Efter den foreslåede bestemmelse i § 48 e, stk. 3, foretager

Udlændingestyrelsen til brug for styrelsens afgørelse efter §

48 e, stk. 2, en undersøgelse med henblik på at fastlægge ud-

lændingens identitet, nationalitet og rejserute og indhente

andre nødvendige oplysninger.

Dette indebærer, at Udlændingestyrelsen afholder en samta-

le med asylansøgeren og til brug for identitetsfastlæggelsen

med udlændingens samtykke iværksætter nødvendige perso-

nundersøgelser, herunder aldersundersøgelse, sprogtest eller

DNA-test, hvis det skønnes nødvendigt. Partshøring over re-

sultaterne af undersøgelserne vil ligeledes skulle foretages

af Udlændingestyrelsen. Afgørelser om ændring af alder,

nationalitet mv. vil som hidtil blive truffet af Udlændinge-

styrelsen.

Behovet for en DNA-test af asylansøgere som led i fastlæg-

gelsen af den pågældendes identitet kan opstå i særlige si-

tuationer, hvor en fastlæggelse af slægtsskabet vil være af

betydning for den videre sagsbehandling af sagen, f.eks.

hvor en voksen asylansøger indrejser med nogle mindreåri-

ge børn, som den pågældende oplyser at være forælder til,

eller hvis en asylansøger oplyser at være nært beslægtet med

herboende mindreårige børn. Hvis der i sagen er omstændig-

heder, som gør, at det forekommer usandsynligt, at slægt-

skabet er som oplyst af udlændingen, kan det være nødven-

digt at foretage en DNA-test f.eks. med henblik på vurde-

ring af asylansøgerens sårbarhed eller tilknytning til Dan-

mark.

En DNA-undersøgelse vil skulle foretages af Retsgenetisk

Afdeling ved Retsmedicinsk Institut i København. Undersø-

gelsen foretages sædvanligvis som et mundskrab.

Det er en betingelse for gennemførelse af de nævnte under-

søgelser, at udlændingen samtykker hertil. Ønsker udlæn-

dingen ikke at medvirke til undersøgelserne, kan den pågæl-

dende ikke tvinges hertil, men manglende medvirken kan

tillægges processuel skadevirkning.

Det forudsættes i den forbindelse, at undersøgelserne fortsat

foretages i overensstemmelse med persondataloven, herun-

der behandlingsreglerne i lovens §§ 5-8. Som anført ovenfor

gennemføres undersøgelserne således kun i det omfang, det

er sagligt for at kunne træffe en korrekt afgørelse vedrøren-

de asyl, og personoplysninger i forbindelse med undersøgel-

serne opbevares og behandles ikke i videre omfang end nød-

vendigt. Desuden foretages behandlingen af personoplysnin-

ger i forbindelse med undersøgelserne altid på baggrund af

et udtrykkeligt samtykke fra den pågældende til, at oplys-

ningerne behandles, jf. også persondatalovens § 6, stk. 1, nr.

1, § 7, stk. 2, nr. 1, og § 8, stk. 6, jf. § 7, stk. 2, nr. 1.

Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 7.2.,

og lovforslagets § 1, nr. 35.

Til nr. 36 (§ 60, stk. 1)

Ændringen er en konsekvensrettelse som følge af lovforsla-

gets § 1, nr. 15.

Til § 2

Til nr. 1 (§ 2, stk. 5)

Det foreslås, at asylansøgere, som ikke har fået opholdstilla-

delse, og som derfor ikke er fuldt skattepligtige til Danmark,

beskattes med en bruttoskat på 30 pct. af lønindkomst, som

erhverves i Danmark, jf. kildeskattelovens § 48 B. Dertil

kommer erlæggelse af arbejdsmarkedsbidrag. Det foreslås

endvidere, at de pågældende personer ikke skal kunne vælge

at blive beskattet efter de almindelige regler.

Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 3.2.6.

Til nr. 2 (§ 48 B, stk. 1)

Kildeskattelovens § 48 B indeholder hjemmel til at bruttobe-

skatte arbejdsudlejede personer med 30 pct. Det foreslås, at

tilsvarende skal gælde for asylansøgere, som erhverver løn-

indkomst i Danmark.

Til § 3

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at asylansøgere,

som under asylsagens behandling er flyttet i egen bolig, jf.

udlændingelovens § 42 k, eller er privat indkvarteret, jf. ud-

lændingelovens § 42 l, som udgangspunkt skal visiteres til

den kommune, hvortil de allerede er flyttet eller indkvarte-

ret. I de tilfælde, hvor den pågældende kommunes kvote er

opbrugt på tidspunktet for visiteringsafgørelsen, skal Ud-

lændingestyrelsen, forinden der træffes afgørelse om visite-

ring, indhente en udtalelse fra kommunen om, hvorvidt der

foreligger særlige grunde til, at den pågældende og dennes

familie ikke skal boligplaceres i kommunen.

Sådanne særlige grunde kan f.eks. foreligge, hvis kommu-

nen ikke har den fornødne integrationsevne i forhold til de

individuelle behov, som vil kunne understøtte en vellykket

integration hos den pågældende flygtning og dennes familie.

Efter den foreslåede bestemmelse kan Udlændingestyrelsen

fortsat visitere til en anden kommune end nævnt i stk. 1,

hvis ganske særlige forhold hos den pågældende flygtning

eller hos kommunen tilsiger det. De særlige forhold, som

kan være relevante, svarer til de forhold, som Udlændinge-

styrelsen i forvejen kan lægge vægt på i forbindelse med en

afgørelse om boligplacering i medfør af integrationslovens §

11.

Sådanne særlige forhold kan f.eks. være, hvis den pågælden-

de flygtning lider af en kronisk sygdom, som kræver en sær-

lig løbende behandling, der alene kan modtages på et syge-

hus, hvortil der er så lang en offentlig transporttid, at den

pågældende ikke har mulighed for at nå til sygehuset og

hjem igen den samme dag.

Til § 4

Bestemmelsen fastsætter lovens ikrafttrædelsestidspunkt.

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. maj 2013.

Til § 5

Bestemmelsen vedrører lovens territoriale gyldighed. Be-

stemmelsen fastsætter, at de foreslåede lovændringer ikke

gælder for Færøerne og Grønland, men at de foreslåede æn-

dringer i udlændingeloven ved kongelig anordning kan sæt-

tes helt eller delvist i kraft for Færøerne og Grønland med

de ændringer, som de færøske og grønlandske forhold tilsi-

ger.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

I udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 984 af 2. okto-

ber 2012, som senest ændret ved § 1 i lov nr. 571 af 18. juni

2012 og § 1, nr. 32, 33 og 35-37, i lov nr. 572 af 18. juni

2012, foretages følgende ændringer:

§1

Overalt i loven ændres »§ 48 e, stk. 1« til: »§ 48 e, stk. 2«.

§ 13.

Udlændinge skal have arbejdstilladelse for at tage

lønnet eller ulønnet beskæftigelse, for at udøve selvstændig

erhvervsvirksomhed eller for mod eller uden vederlag at ud-

føre tjenesteydelser her i landet. Arbejdstilladelse kræves til-

lige til beskæftigelse på dansk skib eller luftfartøj, der som

led i rutefart eller i øvrigt regelmæssigt ankommer til dansk

havn eller lufthavn. Der henvises dog til § 14.

Stk. 2.

(Udelades)

§ 13, stk. 1, 3. pkt.,

indsættes efter »§ 14«: »og § 14 a«.

Efter § 14 indsættes:

»§

14 a.

Udlændingestyrelsen træffer efter ansøgning afgø-

relse om, at udlændinge, som har indgivet ansøgning om op-

holdstilladelse i medfør af § 7, uden arbejdstilladelse kan tage

beskæftigelse i Danmark på sædvanlige løn- og ansættelses-

vilkår, indtil udlændingen meddeles opholdstilladelse, udrej-

ser eller udsendes, når

udlændingens identitet er fastlagt,

udlændingen har opholdt sig i Danmark i mindst 6 må-

neder fra indgivelse af ansøgningen om opholdstilla-

delse i medfør af § 7,

Udlændingestyrelsen har truffet afgørelse om, at ud-

lændingen kan opholde sig i Danmark under asylsa-

gens behandling, jf. herved § 48 e, stk. 2, og

udlændingen indgår en kontrakt med Udlændingesty-

relsen i overensstemmelse med stk. 3.

Stk. 2.

Stk. 1 gælder ikke for

udlændinge, der er administrativt udvist i medfør af §

25,

udlændinge, der er udvist ved dom,

udlændinge, der er idømt betinget eller ubetinget

fængsel for strafbart forhold begået her i landet,

udlændinge, der er omfattet af udelukkelsesgrundene i

flygtningekonventionen af 28. juli 1951,

udlændinge, hvis ansøgning om opholdstilladelse efter

§ 7 behandles efter § 53 b, og

udlændinge under 18 år, medmindre Udlændingestyrel-

sen efter en konkret vurdering finder, at hensynet til

den mindreåriges tarv taler derfor.

Stk. 3.

Udlændingestyrelsen indgår en kontrakt om beskæf-

tigelsen med udlændingen. Det skal indgå i kontrakten som et

vilkår, at udlændingen medvirker til oplysning af sin sag om

opholdstilladelse i medfør af § 7, jf. § 40, stk. 1, 1. og 2. pkt.,

og efter afslag på eller frafald af ansøgningen om opholdstil-

ladelse medvirker til udrejsen uden ugrundet ophold, jf. § 40,

stk. 4, 1. pkt. Udlændingestyrelsen vejleder i forbindelse med

indgåelse af kontrakten udlændingen mundtligt og skriftligt

om vilkårene for beskæftigelsen, herunder navnlig kravet om

medvirken.

Stk. 4.

Udlændingestyrelsen træffer, medmindre helt særli-

ge grunde taler derimod, afgørelse om, at en udlænding, som

har taget beskæftigelse efter denne bestemmelse og ikke læn-

gere opfylder betingelserne herfor eller ikke overholder vilkå-

rene i den indgåede kontrakt, jf. stk. 3, ikke længere har ret til

at tage beskæftigelse.

Stk. 5.

Udlændingestyrelsen kan forhåndsgodkende over-

enskomstdækkede virksomheder, som på godkendelsestids-

punktet ikke er omfattet af en lovlig konflikt, til ansættelse af

udlændinge efter denne bestemmelse.«

§ 25 a.

En udlænding, som ikke har haft lovligt ophold her

i landet i længere tid end de sidste 6 måneder, kan endvidere

udvises, hvis

1) udlændingen uden for de i §§ 22-24 nævnte tilfælde er

dømt for overtrædelse af § 42 a, stk. 7, 2. pkt., jf. § 60,

stk. 1, straffelovens §§ 119, 244, 266, 276-283 eller 290,

toldlovens § 73, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1, eller lov om våben

og eksplosivstoffer, eller udlændingen over for politiet

har erkendt overtrædelsen eller er pågrebet under eller i

umiddelbar tilknytning til udøvelsen af det strafbare for-

hold, eller

2) udlændingen er dømt for ulovlig besiddelse af euforise-

rende stoffer, eller udlændingen over for politiet har er-

kendt ulovlig besiddelse eller brug af euforiserende stof-

fer, eller der i øvrigt foreligger en særlig bestyrket mis-

tanke.

Stk. 2.

(Udelades)

§ 33.

(Udelades)

Stk. 2.

I afgørelser, der er omfattet af stk. 1, fastsættes ud-

rejsefristen til 1 måned, hvis udlændingen er statsborger i et

andet nordisk land og har haft bopæl her i landet, hvis udlæn-

dingen er omfattet af de regler, der er nævnt i § 2, stk. 4,

(EU-reglerne), eller hvis udlændingen hidtil har haft opholds-

tilladelse. For andre udlændinge fastsættes udrejsefristen til 7

dage. I påtrængende tilfælde fastsættes udrejsefristen altid til

straks. Påtrængende tilfælde foreligger navnlig, når udlæn-

dingen er til fare for statens sikkerhed eller en alvorlig trussel

mod den offentlige orden, sikkerhed eller sundhed, når ud-

lændingen har begået et strafbart forhold, når der er tale om

svig eller en åbenbart grundløs ansøgning, eller når der er ri-

siko for, at udlændingen vil forsvinde eller unddrage sig ud-

sendelse. Det kan ikke anses for et påtrængende tilfælde, at

der er risiko for, at udlændingen vil forsvinde, hvis udlændin-

gen er statsborger i et af de lande, der er nævnt i § 2, stk. 1.

Stk. 3-15.

(Udelades)

§ 34.

(Udelades)

Stk. 2.

Politiet kan, hvis det skønnes hensigtsmæssigt for at

sikre udlændingens tilstedeværelse eller medvirken til sagens

§ 25 a, stk. 1, nr. 1,

ændres »§ 42 a, stk. 7, 2. pkt.« til: »§

42 a, stk. 7, 4. pkt.«.

§ 33, stk. 2,

indsættes efter 1. pkt.:

»I afgørelser om afslag på ansøgning om opholdstilladelse

efter §§ 7, 9 b og 9 c, stk. 3, nr. 2, fastsættes udrejsefristen til

15 dage«.

behandling eller udrejsen bestemme, at en udlænding skal gi-

ve møde hos politiet på nærmere angivne tidspunkter, såfremt

1) udlændingen indgiver ansøgning om opholdstilladelse

efter § 7 og ikke medvirker til sagens oplysning, jf. § 40,

stk. 1, 1. og 2. pkt.,

2) udlændingen uden rimelig grund udebliver fra en afhø-

ring ved Udlændingeservice eller politiet, hvortil den på-

gældende er indkaldt,

3) udlændingen har udvist voldelig eller truende adfærd

over for personer, der udfører opgaver med driften af et

indkvarteringssted for udlændinge, eller over for de per-

soner, der i øvrigt opholder sig på indkvarteringsstedet,

4) udlændingen ikke efterkommer Udlændingeservices be-

stemmelse om, at udlændingen skal tage ophold efter

Udlændingeservices nærmere bestemmelse, jf. § 42 a,

stk. 7, 1. pkt., og § 42 d, stk. 2, 2. pkt., eller

5) politiet drager omsorg for udlændingens udrejse, og ud-

lændingen ikke medvirker hertil, jf. § 40, stk. 4, 1. pkt.

§ 34, stk. 2, nr. 4,

ændres »§ 42 a, stk. 7, 1. pkt.,« til: »§

42 a, stk. 7, 3. pkt.,«.

§ 34, stk. 2, nr. 5,

ophæves, og i stedet indsættes som nyt

stk. 3:

»Stk.

Drager politiet omsorg for en udlændings udrejse,

og medvirker udlændingen ikke hertil, jf. § 40, stk. 4, 1. pkt.,

kan politiet, hvis det skønnes hensigtsmæssigt for at sikre ud-

lændingens tilstedeværelse eller medvirken til udrejsen, be-

stemme, at en udlænding skal give møde hos politiet på nær-

mere angivne tidspunkter.«

Stk. 3-5 bliver herefter stk. 4-6.

§ 34 a, stk. 1

ændres »§ 42 a, stk. 8,« til: »§ 42 a,

stk. 9,«.

§ 34 a, stk. 1,

ændres »§ 42 a, stk. 9,« til: »§ 42 a, stk.

10,«.

§ 34 a.

Udlændingestyrelsen skal beslutte, at en udlænding,

hvis opholdstilladelse efter § 7 eller § 8, stk. 1 eller 2, er bort-

faldet, jf. § 32, stk. 1, men som ikke kan udsendes af landet,

jf. § 31, og en udlænding som har fået afslag på en ansøgning

om opholdstilladelse efter § 7 eller § 8, stk. 1 eller 2, men

som ikke kan udsendes af landet, jf. § 31, og som gentagne

gange er straffet for manglende overholdelse af et opholdspå-

bud, jf. § 42 a, stk. 8, jf. § 60, stk. 1, som en foranstaltning til

at styrke kontrollen med overholdelsen af opholdspåbuddet,

jf. § 42 a, stk. 9, i en periode på 1 måned skal registreres ved

ind- og udgang af indkvarteringsstedet ved en elektronisk

sender, som monteres på udlændingens person.

Stk. 2-4.

(Udelades)

Stk. 5.

Har en udlænding, som har fået monteret en elektro-

nisk sender, fået dispensation fra overholdelse af et opholds-

påbud, jf. § 42 a, stk. 8, skal den elektroniske sender fjernes

fra udlændingens person i den periode, dispensationen vedrø-

rer. Den elektroniske sender monteres på ny, når dispensatio-

nen fra overholdelse af opholdspåbuddet er udløbet.

Stk. 6.

(Udelades)

§ 36.

(Udelades)

Stk. 2.

En udlænding kan frihedsberøves, såfremt den på-

gældende ikke efterkommer Udlændingestyrelsens bestem-

melse om at tage ophold, jf. § 42 a, stk. 7, 1. pkt., og § 42 d,

stk. 2, 2. pkt. En udlænding, som har indgivet ansøgning om

opholdstilladelse i medfør af § 7, kan endvidere frihedsberø-

ves, hvis udlændingen uden rimelig grund udebliver fra en af-

høring ved politiet eller Udlændingestyrelsen, hvortil den på-

gældende er indkaldt.

Stk. 3-5.

(Udelades)

10.

§ 36, stk. 2

ændres »§ 42 a, stk. 7, 1. pkt.,« til: »§

42 a, stk. 7, 3. pkt.,«.

Stk. 6.

En udlænding, der af Udlændingestyrelsen i medfør

af § 53 b, stk. 1, eller Flygtningenævnet er meddelt afslag på

en ansøgning om opholdstilladelse i medfør af § 7, og hvor

politiet drager omsorg for udlændingens udrejse, og udlæn-

dingen ikke medvirker hertil, jf. § 40, stk. 4, 1. pkt., kan fri-

hedsberøves, såfremt de i §§ 34 og 42 a, stk. 7, 1. pkt., og

stk. 11, nævnte foranstaltninger ikke er tilstrækkelige til at

sikre udlændingens medvirken til udrejsen.

Stk. 7.

En udlænding, der en eller flere gange ikke efter-

kommer politiets bestemmelse efter § 34, stk. 3, kan friheds-

berøves, såfremt det er nødvendigt for at afgøre, om der er

opstået mulighed for udsendelse, jf. § 32 b.

Stk. 8.

(Udelades)

§ 40.

(Udelades)

Stk. 2.

(Udelades)

Stk. 3.

En udlænding skal meddele de oplysninger om sine

økonomiske forhold, som er nødvendige til bedømmelse af,

om Udlændingestyrelsen kan pålægge udlændingen at tilba-

gebetale udgifterne til udlændingens underhold og nødvendi-

ge sundhedsmæssige ydelser, jf. § 42 a, stk. 4.

Stk. 4-10.

(Udelades)

§ 42 a.

(Udelades)

Stk. 2-3.

(Udelades)

Stk. 4.

Udlændingeservice kan bestemme, at en udlænding

omfattet af stk. 1 eller 2, jf. stk. 3, der har tilstrækkelige mid-

ler hertil, ikke skal have dækket sine eller sin families udgif-

ter til underhold og nødvendige sundhedsmæssige ydelser.

Udlændingeservice kan endvidere pålægge en udlænding at

betale udgifterne til udlændingens eller dennes families un-

derhold og nødvendige sundhedsmæssige ydelser, såfremt

udlændingen har tilstrækkelige midler hertil. Udlændingeser-

vice kan fastsætte nærmere regler om, i hvilke tilfælde en ud-

lænding som nævnt i 1. pkt. ikke skal have dækket sine eller

sin families udgifter til underhold og nødvendige sundheds-

mæssige ydelser, og om, i hvilke tilfælde en udlænding som

nævnt i 2. pkt. kan pålægges at betale udgifterne hertil. Ud-

lændingeservice kan fastsætte nærmere retningslinjer for be-

regningen af udgifterne til underhold og nødvendige sund-

hedsmæssige ydelser, herunder fastsætte gennemsnitstakster

for en given ydelse over en given periode.

Stk. 5-6.

(Udelades)

Stk. 7.

Udlændingeservice kan bestemme, at en i stk. 1 eller

2, jf. stk. 3, nævnt udlænding, uanset om den pågældende

selv har tilstrækkelige midler til sit underhold og nødvendige

sundhedsmæssige ydelser, skal tage ophold efter Udlændin-

geservices nærmere bestemmelse. En sådan udlænding må ik-

ke gennem voldelig eller truende adfærd over for personer,

der udfører opgaver med driften af et indkvarteringssted for

udlændinge, eller over for personer, der i øvrigt opholder sig

på indkvarteringsstedet, lægge hindringer i vejen for udførel-

sen af opgaver med driften af indkvarteringsstedet eller for

opretholdelsen af ro og orden på indkvarteringsstedet.

Stk. 8.

Udlændingestyrelsen bestemmer, medmindre særli-

ge grunde taler derimod, at en udlænding, hvis opholdstilla-

delse efter § 7 eller § 8, stk. 1 eller 2, er bortfaldet, jf. § 32,

11.

§ 36, stk. 6,

ændres »stk. 11« til: »stk. 12«.

12.

§ 36, stk. 7,

ændres »§ 34, stk. 3,« til: »§ 34, stk. 4,«.

13.

§ 40, stk. 3,

indsættes efter »nødvendige sundhedsmæs-

sige ydelser«: »eller ophold på eller i tilknytning til et ind-

kvarteringssted omfattet af § 42 a, stk. 5«.

14.

§ 42 a, stk. 4, 2. pkt.

indsættes efter »nødvendige sund-

hedsmæssige ydelser«: »eller ophold på eller i tilknytning til

et indkvarteringssted omfattet af stk. 5«.

15.

§ 42 a, stk. 7,

ophæves, og i stedet indsættes:

»Stk.

Udlændingestyrelsen træffer bestemmelse om ind-

kvarteringen af udlændinge omfattet af stk. 1 og 2, jf. stk. 3.

Ved indkvarteringen skal Udlændingestyrelsen så vidt muligt

tage hensyn til, om der er tale om nyankomne asylansøgere

eller asylansøgere, der har fået afslag på en ansøgning om op-

holdstilladelse efter § 7. Hvis en udlænding ikke efterkommer

Udlændingestyrelsens anvisning om indkvartering, kan Ud-

lændingestyrelsen pålægge udlændingen at tage ophold på et

indkvarteringssted efter Udlændingestyrelsens nærmere be-

stemmelse. En sådan udlænding må ikke gennem voldelig el-

ler truende adfærd over for personer, der udfører opgaver

med driften af et indkvarteringssted for udlændinge, eller

over for personer, der i øvrigt opholder sig på indkvarterings-

stk. 1, men som ikke kan udsendes af landet, jf. § 31, en ud-

lænding, der har fået afslag på en ansøgning om opholdstilla-

delse efter § 7 eller § 8, stk. 1 eller 2, men som ikke kan ud-

sendes af landet, jf. § 31, og en udlænding, der er udvist ved

endelig dom efter §§ 22-24, og som ikke er varetægtsfængslet

efter § 35, skal tage ophold på et bestemt indkvarteringssted

for de i stk. 1 og 2 nævnte udlændinge. Stk. 7, 2. pkt., finder

tilsvarende anvendelse.

Stk. 9.

Udlændingestyrelsen skal sikre, at det i fornødent

omfang kontrolleres, at en udlænding, som ikke kan udsendes

af landet, jf. § 31, og som er pålagt at tage ophold på et be-

stemt indkvarteringssted, jf. stk. 8, overholder det givne på-

bud.

Stk. 10.

Udlændingestyrelsen kan bestemme, at en udlæn-

ding, der er omfattet af stk. 1 eller 2, jf. stk. 3, ikke får udbe-

talt kontante ydelser, jf. § 42 b, stk. 1, 3, 8 og 9, når den på-

gældende er indkvarteret på et indkvarteringssted, jf. stk. 5,

hvor der er en vederlagsfri bespisningsordning, eller at ud-

lændingen alene får udbetalt grundydelse, jf. § 42 b, stk. 1 og

2, forsørgertillæg, jf. § 42 b, stk. 3 og 7, og nedsat forsørger-

tillæg, jf. § 42 b, stk. 3, 6 og 7, når den pågældende er ind-

kvarteret på et indkvarteringssted, jf. stk. 5, uden en veder-

lagsfri bespisningsordning, såfremt

1) udlændingen uden rimelig grund udebliver fra en afhø-

ring med Udlændingestyrelsen eller politiet, hvortil den

pågældende er indkaldt,

2) udlændingen har udvist voldelig eller truende adfærd

over for personer, der udfører opgaver med driften af et

indkvarteringssted for udlændinge, eller over for de per-

soner, der i øvrigt opholder sig på indkvarteringsstedet,

3) udlændingen ikke efterkommer Udlændingestyrelsens

bestemmelse om, at udlændingen skal tage ophold efter

Udlændingestyrelsens nærmere bestemmelse, jf. stk. 7,

1. pkt. eller stk. 8, 1. pkt.,

4) udlændingen ikke efterkommer politiets bestemmelse om

en i § 34 nævnt foranstaltning,

5) udlændingen tilsidesætter et pålæg om at udføre nødven-

dige opgaver i forbindelse med driften af indkvarterings-

stedet, jf. § 42 d, stk. 2, 1. pkt., eller

6) udlændingen er efterlyst af politiet med henblik på for-

kyndelse, udrejsekontrol eller udsendelse.

Stk. 11.

(Udelades)

Stk. 12.

Udlændingestyrelsen kan til brug for en afgørelse

efter stk. 10 eller 11 uden udlændingens samtykke indhente

oplysninger om udlændingens helbredsforhold hos indkvarte-

ringsoperatøren, jf. stk. 5.

Stk. 13.

For udlændinge omfattet af stk. 10 og 11, der er

indkvarteret på et indkvarteringssted, jf. stk. 5, uden en ve-

derlagsfri bespisningsordning, udgør forsørgertillægget pr.

dag 42,73 kr. Det angivne beløb er fastsat i 2005-beløb og re-

guleres fra og med 2006 én gang årligt den 1. januar efter

satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringspro-

cent.

§ 42 b.

(Udelades)

Stk. 14.

De i stk. 2, 4-6, 10 og 12 angivne beløb er fastsat i

2003-beløb og reguleres fra og med 2004 én gang årligt den

stedet, lægge hindringer i vejen for udførelsen af opgaver

med driften af indkvarteringsstedet eller for opretholdelsen af

ro og orden på indkvarteringsstedet.

Stk. 8.

Familier med børn, hvoraf mindst én af forældrene

har opholdt sig i Danmark uafbrudt i mindst 12 måneder efter

endeligt afslag på ansøgning om opholdstilladelse i medfør af

§ 7, skal tilbydes indkvartering i særlige boliger i tilknytning

til eller uden for de i stk. 5 nævnte indkvarteringssteder, med-

mindre familiens sociale eller sundhedsmæssige situation ta-

ler afgørende imod. Tilbuddet om indkvartering i særlig bolig

gives ikke til familier, hvis asylsag er behandlet efter § 53 b,

eller som har fået flyttepåbud på grund af vold eller trusler

om vold efter stk. 7, medmindre hensynene til børnenes tarv i

helt særlige tilfælde taler derfor, og udsendelse for tiden er

udsigtsløs. Det er en betingelse for tilbud efter 1. pkt., at fa-

miliens medlemmer ikke er udvist ved dom, administrativt

udvist i medfør af § 25, omfattet af udelukkelsesgrundene i

flygtningekonventionen af 28. juli 1951 eller dømt for straf-

bart forhold begået her i landet. Opfylder familien ikke læn-

gere betingelserne i 3. pkt., træffer Udlændingestyrelsen,

medmindre særlige grunde taler derimod, afgørelse om, at fa-

milien skal tage ophold på et indkvarteringssted efter Udlæn-

dingestyrelsens nærmere bestemmelse.«

Stk. 8-13 bliver herefter stk. 9-14.

16.

§ 42 a, stk. 8, 2. pkt.,

som bliver stk. 9, 2. pkt., ændres

»Stk. 7, 2. pkt.,« til: »Stk. 7, 4. pkt.,«.

17.

§ 42 a, stk. 9,

som bliver stk. 10, ændres »stk. 8« til:

»stk. 9«.

18.

§ 42 a, stk. 10, nr. 3,

som bliver stk. 11, nr. 3, ændres

»stk. 7, 1. pkt. eller stk. 8, 1. pkt.,« til: »stk. 7, 3. pkt., eller

stk. 9, 1. pkt.,«.

19.

§ 42 a, stk. 12,

som bliver stk. 13, ændres »stk. 10 eller

11« til: »stk. 11 eller 12«.

20.

§ 42 a, stk. 13,

som bliver stk. 14, ændres »stk. 10 og

11« til: »stk. 11 og 12«.

21.

§ 42 b, stk. 14,

ophæves, og i stedet indsættes:

»Stk.

14.

Hvis en udlænding, som har indgivet en ansøg-

ning om opholdstilladelse i medfør af § 7, oppebærer lønind-

1. januar efter satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsre-

guleringsprocent.

komst fra beskæftigelse eller lønnet praktik omfattet af § 14 a

eller § 42 g, stk. 2, fradrages denne i kontante ydelser, der ud-

betales efter reglerne i stk. 1-13.

Stk. 15.

Stk. 1-13 finder ikke anvendelse for en udlænding,

der er flyttet i egen bolig, jf. § 42 k, eller dennes husstand.

Stk. 16.

Udlændingestyrelsen fastsætter de nærmere regler

for fradrag, jf. stk. 14.

Stk. 17.

De i stk. 2, 4-6, 10 og 12 angivne beløb er fastsat i

2003-beløb og reguleres fra og med 2004 én gang årligt den

1. januar efter satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsre-

guleringsprocent.«

§ 42 c.

(Udelades)

Stk. 2.

Kontrakten indgås mellem udlændingen og indkvar-

teringsoperatøren, jf. § 42 a, stk. 5, 2. pkt., på grundlag af den

enkelte udlændings individuelle færdigheder og forudsætnin-

ger. Kontrakten indgås senest en uge efter udlændingens ind-

givelse af ansøgning om opholdstilladelse i medfør af § 7.

Kan der ikke opnås enighed om kontraktens indhold, fastsæt-

tes indholdet af indkvarteringsoperatøren. Kontrakten kan lø-

bende revideres.

Stk. 3-5.

(Udelades)

§ 42 f.

En udlænding over 18 år, der har indgivet ansøgning

om opholdstilladelse i medfør af § 7, og som er indkvarteret

på et modtagecenter, jf. § 42 a, stk. 5, skal, medmindre særli-

ge grunde taler derimod, deltage i undervisning, der skal give

udlændingen et helt indledende kendskab til dansk sprog og

danske kultur- og samfundsforhold (asylansøgerkursus). Tag-

er udlændingen forinden asylansøgerkursets gennemførelse

ophold på et opholdscenter, jf. § 42 a, stk. 5, skal kursusforlø-

bet fortsættes og afsluttes på opholdscenteret. Indkvarterings-

operatøren på modtagecenteret skal oplyse operatøren af op-

holdscenteret om, hvorvidt asylansøgerkurset er gennemført

på modtagecenteret eller skal fortsættes og afsluttes på op-

holdscenteret.

Stk. 2.

En udlænding over 18 år, der er omfattet af § 42 a,

stk. 1, 1. pkt., eller stk. 2, jf. stk. 3, og som er registreret som

asylansøger efter § 48 e, stk. 1, eller som har opholdt sig her i

landet i mere end 3 måneder fra tidspunktet for den pågæl-

dendes indgivelse af ansøgning om opholdstilladelse i medfør

af § 7, skal, medmindre særlige grunde taler derimod, deltage

i undervisning i engelsk sprog eller anden undervisning.

Stk. 3-4.

(Udelades)

Stk. 5.

En 17-årig udlænding, der er omfattet af § 42 a, stk.

1 og 2, jf. stk. 3, kan deltage i et asylansøgerkursus, jf. stk. 1,

undervisning i engelsk sprog eller anden undervisning, jf. stk.

2, og undervisning i andre fag, jf. stk. 3. 17-årige udlændinge

kan deltage i asylansøgerkurset og den i stk. 2 og 3 nævnte

undervisning på samme betingelser som udlændinge over 18

år, jf. stk. 1-3. Stk. 4 finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 6-7.

(Udelades)

Stk. 8.

Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration

kan fastsætte nærmere regler om indholdet og omfanget af

det i stk. 1 og stk. 5, jf. stk. 1, nævnte asylansøgerkursus og

om den i stk. 2-4 og stk. 5, jf. stk. 2-4, og stk. 6 nævnte un-

22.

§ 42 c, stk. 2, 1. pkt.,

indsættes efter »forudsætninger«:

», herunder eventuel beskæftigelse«.

23.

§ 42 f, stk. 1, 1.pkt.,

indsættes efter »kultur- og sam-

fundsforhold«: »samt arbejdsmarkeds-, uddannelses- og bo-

ligforhold«.

24.

§ 42 f, stk. 2,

indsættes som

2. pkt.:

»En udlænding, hvis ansøgning om opholdstilladelse i

medfør af § 7 er under behandling her i landet, jf. herved § 48

e, stk. 2, kan endvidere deltage i danskundervisning.«

25.

§ 42 f, stk. 5,

indsættes som

3. pkt.:

»En 17-årig udlænding, hvis ansøgning om opholdstilladel-

se i medfør af § 7 er under behandling her i landet, jf. herved

§ 48 e, stk. 2, kan endvidere deltage i danskundervisning.«

26.

I §

42 f, stk. 8, 2. pkt.,

indsættes efter »kan ske i et samar-

bejde med«: »eksterne aktører, herunder«.

dervisning. Ministeren for flygtninge, indvandrere og integra-

tion kan endvidere bestemme, at den i stk. 2-4 og stk. 5, jf.

stk. 2-4, og stk. 6 nævnte undervisning kan ske i et samarbej-

de med skoler, uddannelsesinstitutioner og udbydere under

Beskæftigelsesministeriet, Kulturministeriet, Undervisnings-

ministeriet og Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og In-

tegration eller kan erstattes af undervisning udbudt af disse,

herunder en ungdomsuddannelse. Ministeren for flygtninge,

indvandrere og integration kan desuden bestemme, i hvilket

omfang gennemførelsen af den i stk. 3 og 4 og stk. 5, jf. stk.

3 og 4, nævnte undervisning vil være afhængig af, at de i §

42 a, stk. 1 og 2, jf. stk. 3, nævnte udlændinge medvirker her-

til som undervisere og lignende.

§ 42 g.

Børn i den undervisningspligtige alder, der ophol-

der sig her i landet og er omfattet af § 42 a, stk. 1 eller 2, jf.

stk. 3, skal deltage i særskilt tilrettelagt undervisning eller i

en undervisning, der står mål med, hvad der almindeligvis

kræves efter den særskilt tilrettelagte undervisning. Ministe-

ren for flygtninge, indvandrere og integration kan fastsætte

nærmere regler for, hvilke uddannelser og aktiviteter der til-

bydes, og kan herunder efter forhandling med undervisnings-

ministeren bestemme, i hvilket omfang de nævnte børn kan

deltage i folkeskolens undervisning. Ministeren for flygtnin-

ge, indvandrere og integration kan bestemme, at regler, der

fastsættes i medfør af 2. pkt., kun skal gælde for visse ind-

kvarteringssteder. Ministeren for flygtninge, indvandrere og

integration kan ved fastsættelsen af regler i medfør af 2. pkt.

fravige § 46.

27.

§ 42 g, 1. pkt.,

indsættes efter »§ 42 a, stk. 1 eller 2, jf.

stk. 3,«: »eller § 42 k,«.

28.

§ 42 g

indsættes som

stk. 2:

»Stk.

En udlænding, som har indgivet ansøgning om op-

holdstilladelse i medfør af § 7, og som er optaget på en ung-

domsuddannelse, kan deltage i ulønnet eller lønnet praktik

som led i uddannelsen, indtil udlændingen meddeles opholds-

tilladelse, udrejser eller udsendes.«

29.

Efter § 42 j indsættes:

»§ 42 k.

Udlændingestyrelsen træffer efter ansøgning afgø-

relse om, at en udlænding, som har indgivet ansøgning om

opholdstilladelse i medfør af § 7, har ret til at flytte i egen bo-

lig, indtil udlændingen meddeles opholdstilladelse, udrejser

eller udsendes, hvis

1) udlændingen har opholdt sig i Danmark i mindst 6 måne-

der fra indgivelse af ansøgning om opholdstilladelse i

medfør af § 7,

2) Udlændingestyrelsen har truffet afgørelse om, at udlæn-

dingen kan opholde sig i Danmark under asylsagens be-

handling, jf. herved § 48 e, stk. 2,

3) udlændingen kan forsørge sin husstand,

4) boligen er placeret i en kommune, hvortil der kan visite-

res flygtninge på grundlag af de aftalte eller fastsatte

kommunekvoter, jf. integrationslovens § 8,

5) boligen er egnet til beboelse af den pågældende hus-

stand, og

6) udlændingen indgår en kontrakt med Udlændingestyrel-

sen i overensstemmelse med stk. 5.

Stk. 2.

Stk. 1 gælder ikke for

1) udlændinge, der er administrativt udvist i medfør af § 25,

2) udlændinge, der er udvist ved dom,

3) udlændinge, der er idømt betinget eller ubetinget fængsel

for strafbart forhold begået her i landet,

4) udlændinge, der er omfattet af udelukkelsesgrundene i

flygtningekonventionen af 28. juli 1951,

5) udlændinge, hvis ansøgning om opholdstilladelse efter §

7 behandles efter § 53 b, og

6) udlændinge under 18 år, medmindre Udlændingestyrel-

sen efter en konkret vurdering finder, at hensynet til den

mindreåriges tarv taler derfor.

Stk. 3.

En udlænding, der er flyttet i egen bolig, jf. stk. 1,

og medlemmer af dennes husstand har ret til at få udgifter til

nødvendige sundhedsydelser dækket af Udlændingestyrelsen,

jf. § 42 a, stk. 1, jf. stk. 3.

Stk. 4.

En udlænding, der er flyttet i egen bolig, jf. stk. 1,

og medlemmer af dennes husstand har ret til aktivering og

undervisning i samme omfang som udlændinge, der er omfat-

tet af § 42 a, stk. 1 og 2, jf. stk. 3, hvis den pågældendes be-

skæftigelsesforhold ikke er til hinder herfor.

Stk. 5.

Udlændingestyrelsen indgår en kontrakt med udlæn-

dingen om indkvartering i egen bolig. Det indgår i kontrakten

som et vilkår, at udlændingen medvirker til oplysning af sag-

en om opholdstilladelse i medfør af § 7, jf. § 40, stk. 1, 1. og

2. pkt., og efter afslag på eller frafald af ansøgningen om op-

holdstilladelse medvirker til udrejsen uden ugrundet ophold,

jf. § 40, stk. 4, 1. pkt. Udlændingestyrelsen vejleder i forbin-

delse med indgåelse af kontrakten udlændingen mundtligt og

skriftligt om vilkårene for indkvartering i egen bolig, herun-

der navnlig kravet om medvirken.

Stk. 6.

Udlændingestyrelsen træffer, medmindre helt særli-

ge grunde taler derimod, afgørelse om, at en udlænding, som

er flyttet i egen bolig efter stk. 1, og som ikke længere opfyl-

der betingelserne herfor eller ikke overholder vilkårene i den

indgåede kontrakt, jf. stk. 5, skal tage ophold på et indkvarte-

ringssted efter Udlændingestyrelsens nærmere bestemmelse.

Stk. 7.

Udlændingestyrelsen fastsætter nærmere regler om

boligens egnethed, jf. stk. 1, nr. 5.

§ 42 l.

Udlændingestyrelsen træffer efter ansøgning afgø-

relse om, at en udlænding, som har indgivet ansøgning om

opholdstilladelse i medfør af § 7, kan indkvartere sig privat

eller få tilbud om en selvstændig bolig i tilknytning til et ind-

kvarteringssted omfattet af § 42 a, stk. 5, indtil udlændingen

meddeles opholdstilladelse, udrejser eller udsendes,

1) hvis udlændingen har opholdt sig i Danmark i mindst 6

måneder fra indgivelse af ansøgning om opholdstilladel-

se i medfør af § 7,

2) Udlændingestyrelsen har truffet afgørelse om, at udlæn-

dingen kan opholde sig i Danmark under asylsagens be-

handling, jf. herved § 48 e, stk. 2, og

3) udlændingen indgår en kontrakt med Udlændingestyrel-

sen i overensstemmelse med stk. 4.

Stk. 2. Stk.

1 gælder ikke for

1) udlændinge, der er administrativt udvist i medfør af § 25,

2) udlændinge, der er udvist ved dom,

3) udlændinge, der er idømt betinget eller ubetinget fængsel

for strafbart forhold begået her i landet,

4) udlændinge, der er omfattet af udelukkelsesgrundene i

flygtningekonventionen af 28. juli 1951, og

5) udlændinge, hvis ansøgning om opholdstilladelse efter §

7 behandles efter § 53 b.

Stk. 3.

Udlændingestyrelsen træffer efter ansøgning afgø-

relse om, at en udlænding, som har indgivet ansøgning om

opholdstilladelse i medfør af § 7, kan indkvartere sig privat

hos en herboende ægtefælle, indtil udlændingen meddeles op-

holdstilladelse, udrejser eller udsendes, hvis udlændingen

indgår en kontrakt med Udlændingestyrelsen i overensstem-

melse med stk. 4. Dette gælder ikke udlændinge omfattet af

stk. 2.

Stk. 4.

Udlændingestyrelsen indgår en kontrakt med udlæn-

dingen om dennes private indkvartering eller indkvartering i

selvstændig bolig, jf. stk. 1. Det skal indgå i kontrakten som

et vilkår, at udlændingen medvirker til oplysning af sin sag

om opholdstilladelse i medfør af § 7, jf. § 40, stk. 1, 1. og 2.

pkt., og efter afslag på eller frafald af ansøgningen om op-

holdstilladelse medvirker til udrejsen uden ugrundet ophold,

jf. § 40, stk. 4, 1. pkt. Udlændingestyrelsen vejleder i forbin-

delse med indgåelse af kontrakten udlændingen mundtligt og

skriftligt om vilkårene for privat indkvartering eller indkvar-

tering i selvstændig bolig, herunder navnlig kravet om med-

virken.

Stk. 5.

Afgørelse om privat indkvartering forudsætter, at

boligen er placeret i en kommune, hvortil der kan visiteres

flygtninge på grundlag af de aftalte eller fastsatte kommune-

kvoter, jf. integrationslovens § 8. En udlænding under 18 år

kan kun indkvarteres privat, hvis Udlændingestyrelsen efter

en konkret vurdering finder, at hensynet til den mindreåriges

tarv taler derfor. 1. pkt. gælder ikke udlændinge, som ønsker

privat indkvartering hos en herboende ægtefælle.

Stk. 6.

Udlændingestyrelsen træffer, medmindre helt særli-

ge grunde taler derimod, afgørelse om, at en udlænding, som

er indkvarteret i medfør af denne bestemmelse og ikke længe-

re opfylder betingelserne herfor eller ikke overholder vilkåre-

ne i den indgåede kontrakt, jf. stk. 4, skal tage ophold på et

indkvarteringssted efter Udlændingestyrelsens nærmere be-

stemmelse.

Stk. 7.

En udlænding, der er indkvarteret i medfør af denne

bestemmelse forsørges fortsat af Udlændingestyrelsen, jf. §

42 a, stk. 1, jf. stk. 3 og 4, og § 42 b, og er fortsat omfattet af

denne lovs regler om undervisning og aktivering, jf. §§ 42

c-42 g.«

30.

§ 43 a

indsættes efter stk. 7 som nyt stykke:

»Stk.

Udlændinge, der har fået endeligt afslag på op-

holdstilladelse i medfør af § 7, og hvor der er fastsat en udrej-

sefrist i henhold til § 33, stk. 2, tilbydes uvildig rådgivning

om mulighederne for hjemrejse, herunder om mulighederne

for støtte efter § 43 a, stk. 2, til genetablering i det land, hvor-

til udlændingen udrejser. Justitsministeren kan træffe bestem-

melse om, at den uvildige rådgivning skal varetages af en el-

ler flere private organisationer.«

Stk. 8 bliver herefter stk. 9.

§ 44 a.

(Udelades)

Stk. 1-9.

(Udelades)

Stk. 10.

Udlændingestyrelsen, Styrelsen for Fastholdelse og

Rekruttering og statsforvaltningerne kan til brug for Arbejds-

markedsstyrelsens overvågning af arbejdsmarkedet videregi-

ve oplysninger om udlændinge, der er meddelt opholdstilla-

delse eller arbejdstilladelse efter denne lov, og oplysninger

om udenlandske arbejdstagere, der har fået udstedt registre-

ringsbevis på baggrund af beskæftigelse efter denne lov. Ud-

lændingestyrelsen, Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering

og statsforvaltningerne kan i den forbindelse, herunder i elek-

tronisk form, videregive følgende oplysninger:

Navn.

Nationalitet.

Udlændingenummer eller personidentitet.

Cpr-nummer.

Fødselsdato.

Køn.

Opholdsgrundlag.

Afgørelsesdato.

Fagbetegnelse.

10) Start- og slutdato for ansættelsesforhold.

§ 46 a.

Udlændingestyrelsens afgørelser kan bortset fra de

afgørelser, der er nævnt i § 9 g, stk. 1, § 9 h, stk. 4, 1. pkt., jf.

stk. 1, nr. 10, 15 og 17, § 9 h, stk. 5, 1. pkt., jf. stk. 2, 1. pkt.,

jf. stk. 1, nr. 10, 15 og 17, § 11, stk. 8, § 32 a, § 33, § 34 a, §

42 a, stk. 7, 1. pkt., § 42 a, stk. 8, 1. pkt., § 42 b, stk. 1, 3 og

7-9, § 42 d, stk. 2, § 46 e, § 53 a og § 53 b, påklages til ju-

stitsministeren.

31.

§ 44 a, stk. 10, 1. pkt.,

indsættes efter »beskæftigelse ef-

ter denne lov«: »samt udlændinge, der har opnået beskæfti-

gelse i medfør af § 14 a«.

32.

§ 46 a, stk. 1,

ændres »§ 42 a, stk. 8, 1. pkt.« til: »§ 42 a,

stk. 9, 1. pkt.«

33.

§ 46 a, stk. 1,

indsættes som

2. pkt.:

»Udlændingestyrelsens afgørelser efter § 42 k og § 42 l kan

ikke påklages for vidt angår boligens geografiske placering.«

§ 48.

Afgørelse om afvisning ved indrejsen, jf. § 28,

stk. 1-4, kan træffes af vedkommende politidirektør. Afgørel-

ser efter § 30, § 33, stk. 9, § 34, § 36, § 37 c, stk. 5, § 37 d,

stk. 1 og 3, § 37 e, stk. 1 og 4, § 40, stk. 7 og 8, § 40 a, stk. 1

og 2, § 40 a, stk. 3, 1. pkt., § 40 a, stk. 4-9, § 40 b, stk. 1 og 2,

§ 40 b, stk. 3, 1. pkt., § 40 b, stk. 4-9, og § 43, stk. 2 og 3,

kan træffes af Rigspolitichefen eller politidirektøren. Afgørel-

ser efter § 40 a, stk. 1, nr. 3, og § 40 b, stk. 1, kan endvidere

træffes af Udlændingestyrelsen. Afgørelser om ydelse af

hjælp efter § 43 a kan træffes af Rigspolitichefen. De afgørel-

ser, der er nævnt i 1.-4. pkt., kan påklages til justitsministe-

ren, jf. dog 7. og 8. pkt. Klagen har ikke opsættende virkning.

Politiets afgørelse om iværksættelse af foranstaltninger efter

§ 36 og §§ 37 c-37 e kan dog kun påklages til justitsministe-

ren, såfremt afgørelsen ikke kan indbringes for domstolene

efter § 37 eller §§ 37 c-37 e. Politiets afgørelser efter § 33,

stk. 9, og § 43 a, stk. 2, kan ikke indbringes for justitsministe-

ren.

§ 48 e.

Når Udlændingestyrelsen har truffet afgørelse om,

at en udlænding, der påberåber sig at være omfattet af § 7,

34.

§ 48, 3. pkt.,

indsættes efter »§ 40 b, stk. 1,«: »og afgø-

relser om, at dokumenter eller genstande tages i bevaring, jf.

§ 40, stk. 8,«

35.

§ 48 e

affattes således:

kan opholde sig her i landet under asylsagens behandling, re-

gistrerer Udlændingestyrelsen den pågældende som asylansø-

ger.

Stk. 2.

Til brug for Udlændingestyrelsens afgørelse efter

§ 48 a, stk. 1, foretager politiet en undersøgelse med henblik

på at fastlægge udlændingens identitet, nationalitet og rejse-

rute og indhente andre nødvendige oplysninger.

Stk. 3.

Udlændingestyrelsen forestår i øvrigt sagens oplys-

ning, bortset fra de sager, der er omfattet af kapitel 7 b. Ud-

lændingestyrelsen træffer herunder bestemmelse om udfyl-

delse af ansøgningsskema og afhøring af udlændingen.

»§

48 e.

Politiet registrerer en udlænding, der ansøger om

opholdstilladelse i medfør af § 7, med navn, fødselsdata og

nationalitet på baggrund af oplysninger fra udlændingen eller

data, der fremgår af dokumenter vedrørende den pågældende

udlænding. Politiet registrerer desuden foto og fingeraftryk af

udlændingen, jf. §§ 40 a og 40 b. I forbindelse med registre-

ringen udsteder politiet et asylansøgerkort til udlændingen.

Stk. 2.

Når Udlændingestyrelsen har truffet afgørelse om, at

en udlænding, der påberåber sig at være omfattet af § 7, kan

opholde sig her i landet under asylsagens behandling, regi-

strerer Udlændingestyrelsen udlændingen som asylansøger.

Stk. 3.

Til brug for Udlændingestyrelsens afgørelse efter §

48 e, stk. 2, foretager Udlændingestyrelsen en undersøgelse

med henblik på at fastlægge udlændingens identitet, nationa-

litet og rejserute og indhente andre nødvendige oplysninger.

Udlændingestyrelsen kan til brug for identitetsfastlæggelsen

med udlændingens samtykke iværksætte nødvendige perso-

nundersøgelser, herunder aldersundersøgelse, sprogtest eller

DNA-test.

Stk. 4.

Udlændingestyrelsen forestår i øvrigt sagens oplys-

ning, bortset fra i sager, der er omfattet af kapitel 7 b.«

36.

§ 60, stk. 1,

ændres »§ 42 a, stk. 7, 1. pkt., og § 42 a, stk.

8, 1. pkt.,« til: »§ 42 a, stk. 7, 3. pkt., og § 42 a, stk. 9, 1.

pkt.,«.

§ 60.

Overtrædelse af § 16, stk. 2, de i medfør af § 34,

§ 42 a, stk. 7, 1. pkt., § 42 a, stk. 8, 1. pkt., eller § 42 d, stk. 2,

2. pkt., givne pålæg, § 39, stk. 1 og 3, § 40, stk. 1, 1. og 2.

pkt., § 40, stk. 3 og 4, og § 42 a, stk. 7, 2. pkt., og § 42 a,

stk. 8, 2. pkt., eller tilsidesættelse af de betingelser, der er

knyttet til en tilladelse efter loven, straffes med bøde eller un-

der skærpende omstændigheder med fængsel indtil 1 år.

Stk. 2.

(Udelades)

Skatteministeriet

§2

I kildeskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1403 af 7. de-

cember 2010, som ændret bl.a. ved § 5 i lov nr. 254 af 30.

marts 2011, § 1 i lov nr. 398 af 9. maj 2012, § 5 i lov nr. 433

af 16. maj 2012, § 5 i lov nr. 591 af 18. juni 2012, § 2 i lov

nr. 921 af 18. september 2012, § 1 i lov nr. 1254 af 18. de-

cember 2012, § 4 i lov nr. 1347 af 21. december 2012 og se-

nest ved § 5 i lov nr. 1395 af 23. december 2012, foretages

følgende ændringer:

§ 2.

(Udelades)

Stk. 2-4.

(Udelades)

Stk. 5.

Skattepligten i medfør af stk. 1, nr. 3, er endeligt op-

fyldt ved indeholdelse af skat efter § 48 B og erlæggelse af

arbejdsmarkedsbidrag. Den skattepligtige kan dog vælge at

blive beskattet, som om den pågældende var omfattet af stk.

1, nr. 1. Valget skal træffes senest den 1. maj i året efter det

pågældende indkomstår. Valget kan omgøres til og med den

30. juni i det andet kalenderår efter indkomstårets udløb.

Stk. 6-10.

(Udelades)

§ 2, stk. 5,

affattes således:

»Stk.

Skattepligten i medfør af stk. 1, nr. 3, er endeligt

opfyldt ved indeholdelse af skat efter § 48 B og erlæggelse af

arbejdsmarkedsbidrag. Tilsvarende gælder for skattepligten i

medfør af stk. 1, nr. 1, når den skattepligtige ansøger om op-

holdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Personer, som er

omfattet af stk. 1, nr. 3, kan dog vælge at blive beskattet, som

om den pågældende var omfattet af stk. 1. nr. 1. Valget skal

træffes senest den 1. maj i året efter det pågældende ind-

komstår. Valget kan omgøres til og med den 30. juni i det an-

det kalenderår efter indkomstårets udløb.«

§ 48 B.

For personer, der efter § 2, stk. 1, nr. 3, er skatte-

pligtige af vederlag for personligt arbejde i forbindelse med

at være stillet til rådighed for at udføre arbejde her i landet,

beregnes skatten som 30 pct. af bruttoindtægten, herunder

eventuel godtgørelse til dækning af udgifter til rejse og op-

hold m.v.

§ 48 B, stk. 1,

indsættes som

2. pkt.:

»Tilsvarende gælder for personer, som ansøger om op-

holdstilladelse efter udlændingelovens § 7, og som erhverver

indkomst omfattet af § 2, stk. 1, nr. 1.«

Social- og Integrationsministeriet

§3

I integrationsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1071 af 16.

november 2012, som senest ændret ved § 4 i lov nr. 476 af

30. maj 2012, foretages følgende ændringer:

Efter

§ 11

indsættes:

»§

11 a.

I de tilfælde, hvor en asylansøger under asylsagens

behandling er flyttet i egen bolig, jf. udlændingelovens § 42

k, eller er privat indkvarteret, jf. udlændingelovens § 42 l,

skal visitering som udgangspunkt ske til den kommune, hvor-

til flygtningen er flyttet eller indkvarteret. Såfremt kommu-

nens kvote på tidspunktet for visiteringsafgørelsen er op-

brugt, skal Udlændingestyrelsen, forinden der træffes afgørel-

se, indhente en udtalelse fra kommunen om, hvorvidt der

foreligger særlige grunde til, at den pågældende og dennes fa-

milie ikke skal boligplaceres i kommunen.

Stk. 2.

Udlændingestyrelsen kan dog visitere til en anden

kommune end nævnt i stk. 1, hvis ganske særlige forhold hos

den pågældende flygtning eller hos kommunen tilsiger det.«

§4

Loven træder i kraft den 1. maj 2013.

§5

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men § 1 kan

ved kongelig anordning helt eller delvist sættes i kraft for Fæ-

røerne og Grønland med de ændringer, som de færøske og

grønlandske forhold tilsiger.