UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 926: Spm. om talepapir fra det lukkede samråd 22/6-17 om tilbagetagelsesaftale til Marokko og regeringens initiativer for at fremme udsendelse, til udlændinge- og integrationsministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2016-17
UUI Alm.del
Offentligt

Talepapir

Arrangement:

Udkast til besvarelse af samråds-

spørgsmål nr. AD og AI (Alm. del)

UUI stillet efter ønske fra Peter Skaarup

(DF)

22. juni 2017

Hvornår:

DET TALTE ORD GÆLDER

10. februar 2017

Sags nr.

Akt-id

2017 - 2561

194452

Spørgsmål AD:

”Hvad kan ministrene

oplyse om forhandlingerne med

Marokko om en tilbagetagelsesaftale, og om vores nabo-

landes erfaringer med tilsvarende aftaler? Vil ministrene

redegøre for dialogen med Marokko om udsendelse af

Said Mansour?”

Spørgsmål AI:

”Hvad kan ministrene oplyse om den nye enhed til at

sætte fart i udsendelserne og om udpegningen af ambas-

sadør og attacheer på området? Har ministrene tænkt sig

at anvende ”diplomatiske forsikringer” eller lignende

ini-

tiativer for at få gennemført udsendelser?

Tak for spørgsmålene.

[Indledning om spørgsmålet om fortrolighed]

Jeg vil gerne begynde dagens samråd med at følge op på

min beslutning om, hvordan jeg fremover vil orientere

Folketinget om fortrolige sager på udlændingeområdet.

UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 926: Spm. om talepapir fra det lukkede samråd 22/6-17 om tilbagetagelsesaftale til Marokko og regeringens initiativer for at fremme udsendelse, til udlændinge- og integrationsministeren

Den nye procedure har også betydning for dagens sam-

råd. Der er dele af de to samrådsspørgsmål, som jeg ikke

vil kunne besvare i dag. Det kommer jeg tilbage til om et

øjeblik.

Jeg vil dog gerne understrege, at jeg gerne vil give fyl-

destgørende oplysninger til Folketinget.

Regeringen og Folketinget har en fælles interesse i, at

der kan udveksles fortrolige oplysninger. Det gør det mu-

ligt for regeringen at give Folketinget en grundig oriente-

ring, og det gør det muligt for Folketinget at føre kontrol

med regeringen.

Men jeg kan ikke leve med, at oplysninger, der er givet

til Folketinget i fortrolig form, bliver lækket til pressen.

Det har jeg desværre måtte konstatere er sket.

Det drejer sig om oplysninger, som et andet land har bedt

os om at holde fortrolige. Hvis vi ikke kan holde sådanne

oplysninger fortrolige, risikerer vi, at vi ikke kan samar-

bejde med andre lande, og det er alt afgørende på f.eks.

udsendelsesområdet.

Jeg har derfor besluttet, at spørgsmål fra udvalget, hvor

hensynet til udenrigs- eller sikkerhedspolitiske interesser

nødvendiggør, at der afgives en fortrolig besvarelse,

fremover besvares i Folketingets Udenrigspolitiske

Nævn.

Jeg vil dog gerne understrege, at jeg fortsat agter at svare

på alle andre spørgsmål.

Det betyder, at jeg fortsat vil svare på alle folketings-

spørgsmål og samråd, hvor der ikke er behov for at vide-

regive fortrolige oplysninger.

Jeg vil også blive ved med at besvare folketingsspørgs-

mål og samråd, hvor der er behov for at videregive for-

trolige oplysninger af andre grunde end hensynet til

Danmarks udenrigspolitiske eller sikkerhedspolitiske in-

teresser.

Det kan være tilfældet, hvis besvarelsen af et spørgsmål

vedrørende en konkret sag om f.eks. familiesammenfø-

ring, og det derfor vil være nødvendigt at videregivelse

oplysninger om enkeltpersoners private forhold.

Vi har jo inden for dette område en god erfaring med, at

disse ofte meget personlige oplysninger ikke går videre.

Og derfor fortsætter den hidtidige praksis uændret på

dette felt.

Denne nye procedure gælder også for dagens samråd.

[…]

Der vil

[…]

være visse oplysninger vedrørende brugen af

diplomatiske forsikringer, som jeg ikke kan give udval-

get i dag, fordi de er fortrolige af hensyn til Danmarks

udenrigspolitiske interesser.

Det drejer sig om andre landes brug og overvejelser om

brug af diplomatiske forsikringer.

Der spørges ikke direkte til det i samrådsspørgsmålet,

men andre landes erfaringer indgår i regeringens overve-

jelser, og det havde været naturligt at give udvalget en

generel orientering om disse landes erfaringer i dag.

Der er imidlertid tale om oplysninger, som vi har modta-

get i fortrolig form fra de pågældende lande. Hensynet til

vores samarbejde med andre lande betyder, at jeg ikke

ved besvarelsen af denne del af spørgsmålet kan oriente-

re om disse oplysninger.

Jeg vil senere i min tale sige lidt om regeringens overve-

jelser om brugen af diplomatiske forsikringer, men jeg

vil allerede nu gerne understrege, at brugen af diplomati-

ske forsikringer er et meget vanskeligt og følsomt

spørgsmål. En uønsket offentlig omtale kan vanskeliggø-

re eller umuliggøre mulighederne for at samarbejde om

brugen af diplomatiske forsikringer i forhold til konkrete

lande og konkrete sager.

[…]

[Generelt om udsendelse]

Jeg vil gerne starte med at besvare spørgsmålet om den

nye udsendelsesenhed.

Som jeg har sagt mange gange før: afviste asylansøgere

har ikke ret til at opholde sig her i Danmark, og de har

derfor pligt til at udrejse.

Udrejser de ikke frivilligt, skal politiet sørge for, at de

bliver sendt ud af landet

–

om nødvendigt med tvang.

Realiteten er dog, at der er en gruppe afviste asylansøge-

re her i landet, som vi af forskellige grunde for tiden ikke

kan udsende. Det skyldes grundlæggende, at de pågæl-

dende nægter at udrejse frivilligt, og at hjemlandet afvi-

ser at samarbejde om at få de pågældende sendt hjem

med tvang.

Regeringen har allerede iværksat en række initiativer for

at styrke udsendelsesarbejdet.

Ja, jeg vil faktisk vove den påstand, at den nuværende

regering gør mere, end nogen tidligere regering har gjort.

Det er et område, som jeg selv bruger rigtig meget tid på,

men jeg vil ikke lægge skjul på, at det ikke er nemt at få

sat gang i udsendelserne.

Vi kan ikke bare sende de afviste asylansøgere hjem. Det

kræver, at vi samarbejder med hjemlandene, men det er

ikke alle hjemlande, der er lige nemme at samarbejde

med.

Det er netop en af hovedopgaverne for den nye udsendel-

sesenhed.

Udsendelsesenheden er en enhed i mit ministerium. Den

blev etableret den 1. april og har til opgave at få sat yder-

ligere gang i udsendelserne.

Enheden består af 7 medarbejdere.

Enheden omfatter bl.a. to udlændingeattachéer, som skal

udsendes til henholdsvis Afghanistan og Kenya. De vil

blive udsendt efter sommerferien.

Det er meningen, at udlændingeattachéerne

–

ud over at

skulle dække de lande, som de bliver udsendt til

–

også

skal dække de omkringliggende lande.

Udlændingeattacheerne skal sikre en tæt og vedvarende

kontakt med hjemlandet og opbygge et godt forhold til

modtagerlandet. Dette er ofte helt afgørende for, at vi

kan gennemføre udsendelserne.

Attachéerne skal f.eks. også hjælpe i forbindelse med

konkrete udsendelser. Der opstår løbende mange

spørgsmål, som bedst løses ved en tæt kontakt mellem

Danmark og modtagerlandet.

Erfaringerne fra vores seneste udlændingeattaché i Kabul

–

og erfaringer fra Norge

–

peger på, at udstationerede

attacheer er et godt redskab for at fremme udsendelser.

De to attacheer kan dog ikke dække alle udsendelseslan-

de. Vi har derfor også ansat en udsendelsesrådgiver.

Udsendelsesrådgiveren er begyndt sit arbejde med base i

mit ministerium i København. Men tanken er, at udsen-

delsesrådgiveren skal kunne sættes ind i de lande, hvor

der er behov for en særlig indsats over for hjemlandets

myndigheder.

Udsendelsesrådgiveren er altså tænkt som en slags fly-

vende udlændingeattaché.

[Udsendelsesambassadøren]

Endelig er der i regi af Udenrigsministeriet udpeget en

udsendelsesambassadør, som tiltræder den 1. august i år.

Ambassadøren skal først og fremmest understøtte vores

indsats på udsendelsesområdet. Ambassadøren skal

–

sammen med navnlig attacheerne og udsendelsesrådgive-

ren

–

hjælpe med at få sat skub i samarbejdet med mod-

tagerlandene.

Udpegningen af en udsendelsesambassadør sender et

klart signal til hjemlandene om, at udsendelse er meget

højt prioriteret af den danske regering.

[Styrket indsats for at fremme frivillige udrejser]

Lad mig runde denne del af samrådet af med at sige, at

udsendelsesenheden ikke kun skal arbejde for at styrke

samarbejdet med hjemlandene. Enheden skal også styrke

indsatsen her i landet.

Jeg ser gerne, at flere afviste asylansøgere vælger at ud-

rejse af landet frivilligt. De har ingen fremtid i Danmark

og jo flere, der udrejser frivilligt, jo nemmere og billigere

er det for Danmark.

Enheden arbejder derfor bl.a. sammen med Udenrigsmi-

nisteriet om etablering af modtagelses- og reintegrations-

programmer i hjemlandene for at fremme frivillig hjem-

rejse.

[Tilbagetagelsesaftale med Marokko og vores nabo-

landes erfaringer med tilsvarende aftaler]

Jeg vil nu besvare den del af spørgsmålet, som handler

om udsendelse af afviste asylansøgere til Marokko.

Marokko er et af de lande, som vi har særlig fokus på.

Der har været en periode, hvor samarbejdet har været

præget af visse vanskeligheder, men vi kan i dag konsta-

tere, at det er lykkedes at få etableret et generelt set godt

samarbejde med Marokko.

Der er således i år udsendt eller udrejst 12 personer. Det

er efter min opfattelse meget tilfredsstillende, selv om

det måske ikke lyder af meget.

Det helt afgørende er dog, at der er et velfungerende

samarbejde mellem vores politi og de marokkanske

myndigheder, og at vi således kan gennemføre tvangs-

mæssige udsendelser.

Jeg håber og forventer, at det gode samarbejde fortsætter.

Konkret er det lykkedes at få udsendt en række afviste

asylansøgere til Marokko.

Vi har aktuelt ikke nogen planer om at indgå en tilbag-

etagelsesaftale med Marokko, fordi der efter regeringens

opfattelse ikke er behov for det.

Jeg vil gerne her minde om regeringens grundlæggende

holdning til spørgsmålet om tilbagetagelsesaftaler:

Vores udgangspunkt er, at alle lande har en pligt til at

tage imod egne statsborgere

–

også selvom de sendes

hjem med tvang.

Der er derfor ikke er behov for at regulere hjemsendelse i

en tilbagetagelsesaftale. Hjemlandene har pligt til at

samarbejde om udsendelse

–

også uden en aftale.

Nogle lande stiller imidlertid som betingelse for at sam-

arbejde om tvangsmæssig udsendelse, at der udarbejdes

en formel tilbagetagelsesaftale. Hvis et hjemland stiller

krav herom, så er det selvfølgelig noget, som vi ser nær-

mere på.

Og lad mig understrege, at Marokko indtil videre ikke

stiller krav om en tilbagetagelsesaftale på udsendelses-

området.

[Andre landes erfaringer med Marokko]

Jeg har inden samrådet givet en kort skriftlig redegørelse

for vores nabolandes erfaringer med udsendelse af afvi-

ste asylansøgere til Marokko.

Jeg kan henvise til min besvarelse af spørgsmål nr. 491

fra udvalget.

Helt kort kan jeg oplyse, at der ser ud til at være skiften-

de erfaringer med både indgåelse af tilbagetagelsesaftaler

og udsendelsesmulighederne til Marokko.

Flere lande oplever bl.a. problemer med lange sagsbe-

handlingstider i forbindelse med identifikation og udste-

delse af rejsedokumenter hos de marokkanske myndig-

heder. Sådanne problemer oplever vi også ind i mellem,

men som nævnt går vores samarbejde med Marokko

grundlæggende fint.

[Diplomatiske forsikringer]

Jeg vil her til sidst vende mig mod den del af spørgsmå-

let, der handler om diplomatiske forsikringer.

Der spørges til, om ministeriet har tænkt sig at anvende

diplomatiske forsikringer eller lignende initiativer for at

få gennemført udsendelser.

Jeg skal her først understrege, at diplomatiske forsikrin-

ger er en helt særlig ordning, som vil kunne anvendes til

at udsende udlændinge, der opholder sig her i landet på

tålt ophold.

Udlændinge på tålt ophold befinder sig her i landet, fordi

de ikke kan udsendes på grund af risiko for dødsstraf og

andre overgreb i hjemlandet. En diplomatisk forsikring

er en udsendelsesaftale, hvor hjemlandet forpligter sig til

at sikre, at den udsendte ikke udsættes for overgreb ved

tilbagevenden.

Der er altså tale om en helt særlig ordning, som ikke er

en del af det almindelige arbejde med udsendelse af afvi-

ste asylansøgere, men som retter sig mod udlændinge på

tålt ophold.

Det er mit klare udgangspunkt, at udlændinge på tålt op-

hold skal udsendes, så snart det er muligt.

Derfor vil jeg gerne undersøge, om vi kan anvende di-

plomatiske forsikringer med henblik på at udsende ud-

lændinge på tålt ophold.

Det er vi i fuld gang med.

Men jeg har sagt det før, og jeg siger det gerne igen: Der

er tale om et område med meget begrænsede muligheder

og et meget snævert råderum. Der er således en række

betingelser, der skal være opfyldt, før der kan anvendes

diplomatiske forsikringer. Der skal f.eks. være et stabilt

regime i det land, som man indgår en aftale med. Der

skal også stables en aftale på benene om efterfølgende

overvågning, så vi kan sikre, at aftalen rent faktisk bliver

overholdt.

Der er kort sagt store juridiske, praktiske og økonomiske

udfordringer forbundet med at indgå sådanne aftaler. Så

det er ikke nemt.

Tak for ordet.