Udlændinge- og Integrationsudvalget 2016-17
UUI Alm.del
Offentligt
1782309_0001.png
Folketinget
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
24. august 2017
Lovkvalitetskontoret
Helle Sidenius
2017-0032/40-0101
2389415
Hermed sendes endelig besvarelse af spørgsmål nr. 925 (Alm. del),
som Folketingets Udlændinge- og Integrationsudvalg har stillet til
justitsministeren den 21. juni 2017. Spørgsmålet er stillet efter ønske
fra Martin Henriksen (DF).
Søren Pape Poulsen
/
Stine Tolstrup Christensen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 925: Spm. om, hvor mange gange i 2016 politiet gav tilladelse til at foreninger, organisationer, enkeltpersoner mm. kunne flage med et andet lands flag m.v., til justitsministeren
Spørgsmål nr. 925 (Alm. del) fra Folketingets Udlændinge- og
Integrationsudvalg:
”Kan
ministeren oplyse, hvor mange gange i 2016 politiet gav tilla-
delse til at foreninger, organisationer, enkeltpersoner mm. kunne
flage med et andet lands flag, og hvilke begrundelser blev der givet i
forbindelse med afslag/tilladelse? Kan ministeren i forlængelse heraf
oplyse, om ministeren er enig med spørgeren i, at udgangspunktet
bør være, at der ikke skal gives tilladelse til at flage med andre flag
end Dannebrog bortset fra i enkelte ganske særlige tilfælde?”
Svar:
Justitsministeriet kan oplyse, at det følger af bekendtgørelse nr. 103 af 10.
april 1915 om forbud mod at benytte fremmede nationsflag, at det er
forbudt her i landet at hejse andet flag end Dannebrog.
Forbuddet omfatter dog ikke fremmede staters gesandter, konsuler og
vicekonsuler, som er berettigede til at hejse vedkommende fremmede stats
flag fra embedskontorer her i landet samt for gesandters vedkommende
tillige fra deres boliger.
Forbuddet omfatter desuden ikke personer, der af Justitsministeriet er
meddelt tilladelse til at hejse en fremmed stats flag. Ministeriet har senest
den 20. oktober 1989 udstedt cirkulære om flagning med de af Danmark
anerkendte staters flag, som indeholder retningslinjer herfor.
Som det fremgår af retningslinjerne, kan der kun i særlige situationer
opnås tilladelse til flagning med de af Danmark anerkendte staters flag.
Det fremgår således af cirkulærets § 2, stk. 1, at der vil kunne medde-
les tilladelse til flagning med fremmede staters flag i forbindelse med
afholdelse af internationale kongresser, udstillinger, stævner, indvielser og
ved andre særlige lejligheder.
Ansøgninger om tilladelse til flagning med fremmede staters flag fra
hoteller, campingpladser, kongrescentre, udstillingshaller, større erhvervs-
virksomheder, museer, idrætspladser, havne, grænseovergange og lignende
2
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 925: Spm. om, hvor mange gange i 2016 politiet gav tilladelse til at foreninger, organisationer, enkeltpersoner mm. kunne flage med et andet lands flag m.v., til justitsministeren
i anledning af fremmede statsborgeres besøg m.v. bør efter cirkulærets § 2,
stk. 2, i almindelighed imødekommes.
Det fremgår endvidere af cirkulærets § 2, stk. 3, at ansøgninger fra her i
landet fast bosatte om tilladelse til at flage med fremmede staters flag en
enkelt dag i anledning af fremmede statsborgeres besøg i almindelighed vil
kunne imødekommes.
Det fremgår af cirkulærets § 3, stk. 1, at tilladelserne i almindelighed bør
meddeles for den ansøgte periode eller indtil videre. Der bør dog efter § 3,
stk. 2, ikke meddeles tilladelse til flagning med fremmede staters flag på
dage, hvor man i Danmark mindes særlige nationale begivenheder.
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen derudover indhentet en
udtalelse fra Rigspolitiet, som har oplyst følgende:
”Praksis
for imødekommelse af ansøgninger om flagning
med fremmede staters flag er, på baggrund af cirkulærets
bestemmelser, generelt restriktiv.
Rigspolitiet har til brug for besvarelsen indhentet en udta-
lelse fra Administrativt Center Øst (ACØ) og Administra-
tivt Center Vest (ACV), som behandler ansøgninger om
tilladelse til flagning med fremmede staters flag henholds-
vis øst og vest for Storebælt.
Rigspolitiet kan herefter oplyse følgende:
Sager om tilladelse til flagning med fremmede staters flag
registreres i politiets sagsstyringssystem (POLSAS). POL-
SAS er et journaliserings- og sagsstyringssystem, der er
opbygget således, at der journaliseres på en gerningskode,
der knytter sig til en bestemt sagstype eller et bestemt sags-
område.
De administrative centre har oplyst, at sager om tilladelse til
flagning med fremmede staters flag registreres i POLSAS
under en gerningskode, som indeholder flere andre sagsty-
per. Centrene har derfor foretaget en søgning i POLSAS på
ordene ”flag” og ”flagning”. Da sagerne således er udfundet
på baggrund af en fritekstsøgning i POLSAS, er opgørelsen
3
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 925: Spm. om, hvor mange gange i 2016 politiet gav tilladelse til at foreninger, organisationer, enkeltpersoner mm. kunne flage med et andet lands flag m.v., til justitsministeren
1782309_0004.png
forbundet med en vis usikkerhed.
ACØ og ACV har i 2016 truffet afgørelse i 174 sager ved-
rørende flagning med fremmede staters flag.
ACØ og ACV har foretaget en manuel gennemgang af sa-
gerne, som viser, at der i 2016 blev meddelt 159 tilladelser
til flagning med fremmede staters flag og 15 afslag.
Tilladelserne fordeler sig således:
Virksomheder med besøg fra udlandet
Regatta/idrætsstævner/landskampe
Flagning én dag ved privat besøg fra udlandet
Øvrige tilladelser**
90*
19
20
30
*Mange ansøgninger hidrører fra samme virksomhed, som
nu har søgt en generel tilladelse gældende for 2017.
**Messer, kulturelle arrangementer, nationaldage, indviel-
se, temaarrangementer mv.
Tilladelserne er givet i de tilfælde, hvor cirkulærets betin-
gelser konkret har skønnet at være opfyldt. Der er
i sagens
natur
ikke givet en begrundelse i de tilfælde, hvor en an-
søgning er imødekommet.
Afslagene fordeler sig således:
Privat fejring af superbowl (ACØ)
Flagning på danske flagdage (ACØ)
1
1
Flagning flere dage i anledning af privat besøg 1
(ACØ)
Privat fejring af præsidentindsættelse (ACØ)
Privat fejring af kurdisk flagdag (ACV)
1
1
Flagning i forbindelse med seminar for DGI 1
(ACV)
Borgerforening tysk flag permanent (ACV)
Flagning med 3 flag uden grund (ACV)
Forlovelsesfest for afghanere (ACV)
Vatikanske flag ved lejlighed (ACV)
Skotsk flag ved whisky arrangement (ACV)
1
1
1
1
1
4
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 925: Spm. om, hvor mange gange i 2016 politiet gav tilladelse til at foreninger, organisationer, enkeltpersoner mm. kunne flage med et andet lands flag m.v., til justitsministeren
1782309_0005.png
Utah State flag i forbindelse med besøg (Ame- 1
rikansk flag godkendt) (ACV)
Israelsk flag ved årsdag i forbindelse med 1
Warszawa Ghetto (ACV)
Amerikansk flag i forbindelse med kursus i 1
amerikansk historie (ACV)
Afghansk flag i forbindelse med fødselsdage 1
uden afghansk besøg (ACV)
ACØ og ACV har oplyst, at der er meddelt afslag i de
nævnte tilfælde, idet centrene konkret har vurderet, at be-
tingelserne i cirkulæret ikke var opfyldt. ACV har supple-
rende oplyst, at afslagene f.eks. kan skyldes, at det pågæl-
dende flag ikke repræsenterer et land, der er anerkendt af
Danmark, at der ikke er tale om et arrangement, som kan
sidestilles med, hvad der er beskrevet i cirkulærets § 2, eller
at den ansøgte flagning ikke skal finde sted i forbindelse
med fremmede statsborgeres besøg her i landet.
Rigspolitiet kan henholde sig til det, som ACV og ACØ har
oplyst.”
Justitsministeriet bemærker afslutningsvis, at ministeriet ikke har
aktuelle planer om at ændre retningslinjerne for flagning med de af
Danmark anerkendte staters flag.
5