Udlændinge- og Integrationsudvalget 2016-17
UUI Alm.del
Offentligt
1689933_0001.png
Ministeren
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget har den 1. november 2016 stillet
følgende spørgsmål nr. 91 (alm. del) efter ønske fra Johanne Schmidt-Nielsen og
Nikolaj Villumsen (EL) til udlændinge-, integrations- og boligministeren, som
hermed besvares.
Spørgsmål nr. 91:
Hvilken betydning kan det efter ministerens opfattelse have haft for Folketingets
behandling af lovforslaget L 87 (2015-16), at FN’s generalsekretærs brev til
statsministeren af 15. januar 2016 (UUI alm. del bilag 14) ikke kom til alle
folketingsmedlemmers og til offentlighedens kendskab inden vedtagelsen af
lovforslaget?
Svar:
Jeg kan i sagens natur ikke præcist udtale mig om, hvilken betydning det måtte
have fået for Folketingets behandling af regeringens forslag til ændring af
udlændingeloven L 87 (2015-16), hvis brevet fra FN’s generalsekretær, Ban Ki-
Moon, af 15. januar 2016 var kommet til alle folketingsmedlemmers og til
offentlighedens kendskab, inden lovforslaget blev vedtaget.
Jeg vil dog gerne understrege, at regeringens holdning til lovforslaget – den 19.
januar 2016, hvor brevet blev modtaget – lå fast.
Det er også min klare vurdering, at det flertal af partier i Folketinget, der stemte
for lovforslaget, også ville have støttet vedtagelsen af lovforslaget, uanset om
brevet fra generalsekretæren var blevet oversendt til Udlændinge-, Integrations-
og Boligudvalget inden vedtagelsen af lovforslaget.
Jeg skal i den forbindelse bemærke, at der på det tidspunkt, hvor brevet blev
modtaget her i landet, allerede havde været en del debat om lovforslaget, og
regeringen havde den 18. januar 2016 stillet et ændringsforslag, der bl.a. tog
højde for den kritik, der var rejst af den del af lovforslaget, der vedrører
beslaglæggelse af asylansøgeres aktiver.
16. november 2016
Udlændingeafdeling
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uibm.dk
36977191
2016 - 12897
147984
Side
1/2
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 92: Spm. om, hvornår Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet modtog kopi af FN’s generalsekretærs brev til statsministeren m.v., til udlændinge-, integrations- og boligministeren
Jeg skal endvidere bemærke, at generalsekretæren i sit brev tilslutter sig den
kritik, som UNHCR tidligere var fremkommet med. UNHCR’s kritik indgik i
organisationens høringssvar til lovforslaget, og regeringen tog nærmere stilling til
kritikken i det høringsnotat, som blev udarbejdet i forbindelse med lovforslagets
behandling i Folketinget, jf. bilag 5 til L87 oversendt til udvalget den 12. januar
2016. Selve UNHCR’s høringssvar dateret den 6. januar 2016, som
generalsekretæren henviser til i sit brev af 15. januar 2016, blev oversendt til
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget allerede den 7. januar 2016, jf. L 87
bilag 3. Kritikken fra UNHCR var således alle folketingsmedlemmer og
offentligheden bekendt.
Inger Støjberg
/
Frederik Gammeltoft
Side
2/2