UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 912: Spm. om, hvilke reaktionsmuligheder et embedsværk har, når en minister vælger ikke at lytte til sit embedsværks rådgivning m.v., til justitsministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2016-17
UUI Alm.del
Offentligt

Lovafdelingen

Folketinget

Udlændinge- og Integrationsudvalget

Christiansborg

1240 København K

20. juni 2017

Stats- og Menneskerets-

kontoret

Sagsbeh: Rasmus Krogh Pedersen

Sagsnr.: 2017-0032/40-0097

Dok.:

2342279

Dato:

Kontor:

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 912 (Alm. del), som Folketin-

gets Udlændinge- og Integrationsministeriet har stillet til justitsministeren

den 15. juni 2017. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Spørgsmålene er

stillet efter ønske fra Holger K. Nielsen (SF), Johanne Schmidt-Nielsen

(EL), Sofie Carsten Nielsen (RV), Mattias Tesfaye (S), Josephine Fock

(ALT).

Søren Pape Poulsen

Caroline Østergaard Nielsen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 3392 3340

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 912: Spm. om, hvilke reaktionsmuligheder et embedsværk har, når en minister vælger ikke at lytte til sit embedsværks rådgivning m.v., til justitsministeren

Spørgsmål nr. 912 (Alm. del) fra Folketingets Udlændinge- og Integra-

tionsudvalg:

”Vil

ministeren redegøre for, hvilke reaktionsmuligheder et

embedsværk har, når en minister vælger ikke at lytte til sit em-

bedsværks rådgivning og i stedet udsteder en ulovlig instruks,

der resulterer i ulovlig administration?”

Svar:

Om reaktionsmulighederne ved ulovlige tjenestebefalinger kan der bl.a.

henvises til Kodex VII, Syv centrale pligter for embedsmænd i centralad-

ministrationen. Pligten til lovlighed indebærer bl.a., at embedsmænd skal

handle inden for gældende ret. Det fremgår endvidere, at embedsmænd

skal sige fra, hvis ministeren eller en overordnet giver en ordre til en hand-

ling, og det er klart, at handlingen er ulovlig.

Det antages i den forbindelse, at der efter omstændighederne gælder en

pligt til at orientere Statsministeriet om ulovlige tjenestebefalinger fra en

fagminister. Denne orienteringspligt antages dog at være ret snæver. Den

gælder kun for fagministeriets departementschef, og derudover antages

den kun at gælde, hvis tjenestebefalingen er klart ulovlig, og hvis andre

bestræbelser på at sige fra (ved kontakter til fagministeren) har slået fejl.

Endvidere antages pligten at være begrænset til tilfælde, hvor tjenestebefa-

lingen angår forhold af væsentlig betydning. Der henvises til betænkning

om fagligt etiske principper i offentlig administration afgivet af DJØF’s

fagligt etiske arbejdsgruppe i 1993, side 139 f., og Jens Peter Christensen,

Ministeransvar (1997), side 397 ff.