Udlændinge- og Integrationsudvalget 2016-17
UUI Alm.del
Offentligt
1771614_0001.png
Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 13. juni 2017 stillet følgende
spørgsmål nr. 890 (Alm. del) efter ønske fra Martin Henriksen (DF) til udlændinge-
og integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 890:
Vil ministeren oplyse, hvor mange lande der har visumfrihed til Danmark, og
hvordan regeringen vil sikre en bedre kontrol med personer, der indrejser fra
disse lande?
Svar:
1.1.
Visumfrihed til Danmark
som følge af en udlændings statsborgerskab i et
andet land
har følgende tre grupper:
a. Statsborgere i EU-lande, EØS-lande samt Schweiz
Belgien, Bulgarien, Cypern, Estland, Finland, Frankrig, Grækenland, Irland, Island,
Italien, Kroatien, Letland, Liechtenstein, Litauen, Luxembourg, Malta,
Nederlandene, Norge, Polen, Portugal, Rumænien, Schweiz, Slovakiet, Slovenien,
Spanien, Storbritannien, Sverige, Tjekkiet, Tyskland, Ungarn og Østrig.
b. Statsborgere i tredjelande opført på bilag 2 i Rådets forordning (EF) nr.
539/2001 af 15. marts 2001 om fastlæggelse af listen over de tredjelande, hvis
statsborgere skal være i besiddelse af visum ved passage af de ydre grænser,
og listen over de tredjelande, hvis statsborgere er fritaget for dette krav
(visumforordningen), som senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) nr. 2017/850 af 17. maj 2014
Amerikas Forenede Stater (USA), Andorra, Antigua og Barbuda, Argentina,
Australien, Bahamas, Barbados, Brasilien, Brunei Darussalam, Canada, Chile,
Columbia, Costa Rica, Dominica, El Salvador, Forenede Arabiske Emirater,
Grenada, Guatemala, Honduras, Israel, Japan, Kinas særlige administrative
områder Hongkong og Macao, Kiribati, Malaysia, Marshalløerne, Mauritius,
Mexico, Mikronesien, Monaco, New Zealand, Nicaragua, Nordmarianerne, Palau,
Panama, Paraguay, Peru, Salomonøerne, Samoa, San Marino, Seychellerne,
22. juni 2017
Udlændingeafdeling
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2017 - 9629
251118
Side
1/3
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 890: Spm. om, hvor mange lande der har visumfrihed til Danmark m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
1771614_0002.png
Singapore, St. Kitts-Nevis, St. Lucia, St. Vincent og Grenadinerne, Sydkorea,
Taiwan (krav om identitetskortnummer), Tonga, Trinidad og Tobago, Tuvalu,
Uruguay, Vanuatu, Vatikanstaten, Venezuela og Østtimor (Timor-Leste).
c. Statsborgere i tredjelande opført på bilag 2 i visumforordningen, dog kun
indehavere af biometriske pas
Albanien, Bosnien-Hercegovina, Georgien, Makedonien (FYROM), Moldova,
Montenegro, Serbien (dog ikke pas udstedt af det serbiske
koordinationsdirektorat) og Ukraine.
1.2.
Herudover kan udlændinge, der er statsborgere i visumpligtige tredjelande,
være visumfrie, hvis de tilhører visse persongrupper, f.eks. indehavere af
diplomatpas, indehavere af EU-opholdskort eller besætningsmedlemmer på fly.
For en nærmere gennemgang af disse særlige grupper henvises til Udlændinge- og
Integrationsministeriets vedlagte oversigt over rejsedokumenter, visumforhold og
grænseovergange, der senest er revideret den 4. april 2017. Oversigten er
offentligt tilgængelig på
www.nyidanmark.dk/da-dk/Ophold/visum/pas_og_visumkundgoerelse.htm
2.
I forhold til bedre kontrol med visumfrie personer kan jeg henvise til, at der i
foråret blev vedtaget en revision af visumforordningens suspensionsmekanisme,
der kan anvendes på alle eksisterende aftaler om visumliberalisering (Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/371 af 1. marts 2017).
Formålet med den reviderede forordning er at styrke suspensionsmekanismen,
hvorefter der kan ske suspension af tredjelandes status som visumfri ved indrejse
i Schengen-området. Det sker ved bl.a. at gøre det lettere for EU-landene at
meddele forhold, der fører til en eventuel suspension, ved at give Europa-
Kommissionen mulighed for at udløse mekanismen på eget initiativ og ved at
pålægge Europa-Kommissionen at fremsende årlige rapporter til Europa-
Parlamentet og Rådet om, i hvilket omfang visumfritagne ikke-EU-lande fortsat
opfylder de nødvendige kriterier.
De mulige grunde til suspension er blevet udvidet og omfatter svækkelse af
samarbejdet om tilbagetagelse, en betydelig stigning i andelen af afviste
anmodninger om tilbagetagelse, bl.a. af statsborgere fra ikke-EU-lande i transit,
og en betydelig forøgelse af risiciene for den offentlige orden eller den indre
sikkerhed i EU-landene.
Der er indført en overvågningsmekanisme for at sikre, at ikke-EU-lande, der er
blevet fritaget for visumpligten efter en dialog om visumliberalisering, fortsat
opfylder de kriterier, der dannede grundlag for at give dem visumfri status.
Endvidere kan jeg henvise til, at der ligeledes i EU-regi forhandles om oprettelsen
af et EU-system vedrørende rejseinformation og rejsetilladelse (ETIAS).
Side
2/3
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 890: Spm. om, hvor mange lande der har visumfrihed til Danmark m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
ETIAS vil betyde, at tredjelandsstatsborgere, der er fritaget for kravet om visum,
inden deres udrejse vil skulle indhente en rejsetilladelse ved hjælp af en
onlineansøgning. De oplysninger, der gives i hver enkelt ansøgning, vil automatisk
blive sammenholdt med oplysninger i andre EU-databaser for at afgøre, om der er
grundlag for at give afslag på en rejsetilladelse.
ETIAS vil således give medlemsstaterne mulighed for forudgående kontrol og
hvis det er nødvendigt
mulighed for at give afslag på rejsetilladelse til en
visumfri tredjelandsstatsborger, allerede inden den pågældende kommer til en
ydre Schengengrænse. I dag gælder det, at en visumfri udlænding i vid
udstrækning har mulighed for at rejse til en ydre Schengengrænse i en
medlemsstat, hvor det vurderes, om den pågældende kan eller skal afvises. En
visumfri udlænding, som afvises ved en ydre Schengengrænse, har i dag mulighed
for at søge om asyl.
ETIAS vil bidrage til at forbedre den indre sikkerhed, forhindre ulovlig indvandring,
begrænse risici for folkesundheden og mindske forsinkelser ved grænserne ved at
på forhånd at identificere personer, som kan udgøre en risiko på et af disse
områder, inden de ankommer til de ydre grænser.
Inger Støjberg
/
Moya-Louise Lindsay-Poulsen
Side
3/3