UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 870: Spm. om Ombudsmanden i sin redegørelse af 23. marts 2017 konkluderer eller lægger til grund, at det ikke var ministeriets samlede intention at pålægge Udlændingestyrelsen en ulovlig praksis, til udlændinge- og integrationsministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2016-17
UUI Alm.del
Offentligt

Ministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 8. juni 2017 stillet følgende

spørgsmål nr. 811 (alm. del) efter ønske fra Holger K. Nielsen (SF), Johanne

Schmidt-Nielsen (EL), Sofie Carsten Nielsen (RV), Mattias Tesfaye (S) og Josephine

Fock (ALT) til udlændinge- og integrationsministeren, som hermed besvares.

Spørgsmål nr. 811:

Er ministeren enig i, at Ombudsmandens tilkendegivelse på nederste halvdel af

side 11 (det samlede punkt 6.4) i den e

delige redegørelse o ”Adskilt

i dkvarteri g af i dreårige gifte eller sa leve de asyla søgere” ikke i debærer,

at Ombudsmanden konkluderer, at det ikke var ministeriets hensigt at pålægge

Udlændingestyrelsen en ulovlig praksis, men at Ombudsmanden derimod må

lægge dette til gru d, fordi de ikke er uligt for O buds a de ” ær ere at

fastlægge indholdet af de mundtlige tilkendegivelser og drøftelser, som ifølge

i isteriets oplys i ger fa dt sted elle

y digheder e” (jf. UUI al . del –

bilag 152)?

Svar:

1. Til brug for sin generelle undersøgelse vedrørende instruksen af 10. februar

2016 anmodede Folketingets Ombudsmand om bl.a. at modtage de sagsakter i

Udlændinge- og Integrationsministeriet og Udlændingestyrelsen, der

–

uanset om

de ligger før eller efter 10. februar 2016

–

belyser myndighedernes retlige

overvejelser i tilknytning til den omhandlede instruks tillige med de sagsakter, der

knytter sig til udarbejdelsen af ministeriets generelle vejledning vedrørende

rækkevidden af Danmarks internationale forpligtelser i sager om indkvartering af

mindreårige ægtefæller.

I ombudsmandens undersøgelse indgår endvidere de udtalelser, som ministeriet

og Udlændingestyrelsen har afgivet på foranledning af ombudsmanden.

2. I den endelige redegørelse fra Folketingets Ombudsmand af 23. marts 2017

(UUI alm. del

–

bilag 152) anføres det, at det efter ombudsmandens gennemgang

af sagens akter og myndighedernes udtalelser ikke er muligt for ombudsmanden

nærmere at fastlægge indholdet af de mundtlige tilkendegivelser og drøftelser,

21. juni 2017

Udlændingeafdeling

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

Sags nr.

Akt-id

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

2017 - 9313

249247

Side

1/2

UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 870: Spm. om Ombudsmanden i sin redegørelse af 23. marts 2017 konkluderer eller lægger til grund, at det ikke var ministeriets samlede intention at pålægge Udlændingestyrelsen en ulovlig praksis, til udlændinge- og integrationsministeren

som ifølge Udlændinge- og Integrationsministeriet fandt sted mellem

myndighederne.

Endvidere anføres det, at ombudsmanden må basere sin bedømmelse af sagen på

de oplysninger, som fremgår af sagens dokumenter, eller som ministeriet er

fremkommet med i udtalelserne til ombudsmanden. Ombudsmanden henviser i

den forbindelse til ombudsmandslovens § 19, stk. 1, hvorefter myndigheder mv.,

der er omfattet af ombudsmandens virksomhed, er forpligtet til at meddele

ombudsmanden de oplysninger samt udlevere de dokumenter mv., som forlanges

af ombudsmanden.

I tilknytning hertil anføres det, at ombudsmanden herefter må lægge til grund,

det ikke var ministeriets hensigt at pålægge Udlændingestyrelsen en praksis,

hvorefter mindreårige asylansøgere uden undtagelse

–

og dermed uden konkret

vurdering af omstændighederne i de enkelte tilfælde

–

skulle indkvarteres adskilt

fra ægtefællen eller samleveren, og

det således ikke var ministeriets samlede

intention at pålægge styrelsen at iværksætte en ulovlig praksis.

I sin sammenfattende vurdering anfører ombudsmanden, at han er opmærksom

på, at det efter ministeriets oplysninger samtidig blev antaget, at der ville være

tilfælde, hvor der af hensyn til Danmarks internationale forpligtelser skulle gøres

undtagelse til instruksen. Og ombudsmanden lægger til grund, at det ikke var

ministeriets samlede intention at pålægge Udlændingestyrelsen at iværksætte en

ulovlig praksis.

Men det er også ombudsmandens sammenfattende vurdering, at instruksen efter

sit indhold var ulovlig, og at den samtidig medførte en betydelig risiko for, at der

blev truffet forkerte afgørelser i de konkrete sager om adskilt indkvartering.

Inger Støjberg

Jesper Gori

Side

2/2