UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 868: Spm. om ministerens instruks af 10. februar 2017 kan betragtes som lovlig, hvis den ikke foreskriver, at der skal ske en partshøring, inden unge asylpar adskilles og flyttes til anden indkvartering, til udlændinge- og integrationsministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2016-17
UUI Alm.del
Offentligt

Ministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 8. juni 2017 stillet følgende spørgs-

mål nr. 809 (alm. del) efter ønske fra Holger K. Nielsen (SF), Johanne Schmidt-

Nielsen (EL), Sofie Carsten Nielsen (RV), Mattias Tesfaye (S) og Josephine Fock

(ALT) til udlændinge- og integrationsministeren, som hermed besvares.

Spørgsmål nr. 809:

Det fremgår af Ombuds

a de s e delige redegørelse o ”Adskilt i dkvarteri g

af mindreårige gifte eller samlevende asylansøgere”

UUI al . del –

bilag 152),

side 20, at Udlændingestyrelsen i forlængelse af ministerens instruks af 10. febru-

6 besluttede ”at skille

par ad”, og at ”adskillelse af parre e blev ge -

e ført i løbet af februar og arts

6”. Vil i istere redegøre for, i hvilket

omfang der blev foretaget en individuel og konkret vurdering

–

herunder en

partshøring

–

af de 46 personer, inden den fysiske adskillelse blev gennemført i

februar og marts 2016? I det omfang dette ikke fandt sted, ønskes det begrundet i

lyset af ministerens forklaringer på samrådet den 1. juni 2016?

Svar:

Udlændinge- og Integrationsministeriet har til brug for besvarelsen indhentet

bidrag fra Udlændingestyrelsen, hvortil der henvises:

”1.

Udlændingestyrelsen kan oplyse, at styrelsen i alle sager, der er eller har

været omfattet af udlændinge- og integrationsministerens indkvarteringsin-

struks af 10. februar 2016, har foretaget en konkret og individuel vurdering af,

om det vil være foreneligt med Danmarks internationale forpligtelser at ind-

kvartere parret hver for sig.

Udlændingestyrelsen har således i forlængelse af, at styrelsen den 10. februar

2016 modtog indkvarteringsinstruksen, foretaget en gennemgang af oplysnin-

gerne i alle sagerne, og har i en række sager indhentet supplerende oplysnin-

ger til brug for behandlingen af sagerne.

Udlændingestyrelsen har i forbindelse med denne gennemgang af sagerne

identificeret fem sager, hvor Udlændingestyrelsen har vurderet, at separat

21. juni 2017

Udlændingeafdeling

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

Sags nr.

Akt-id

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

2017 - 9309

249235

Side

1/4

UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 868: Spm. om ministerens instruks af 10. februar 2017 kan betragtes som lovlig, hvis den ikke foreskriver, at der skal ske en partshøring, inden unge asylpar adskilles og flyttes til anden indkvartering, til udlændinge- og integrationsministeren

indkvartering ville være i strid med Danmarks internationale forpligtelser. Ud-

lændingestyrelsen traf derfor beslutning om, at der ikke skulle ske indlednings-

vis separat indkvartering af disse par.

For så vidt angår spørgsmålet om partshøring kan Udlændingestyrelsen op-

lyse, at udlændingelovens bestemmelser om indkvartering betyder, at der er

tale om faktisk forvaltningsvirksomhed, når Udlændingestyrelsen træffer be-

slutning om at flytte en asylansøger fra et asylcenter til et andet efter be-

stemmelsen i udlændingelovens § 42 a, stk. 7, 1. pkt. Det medfører bl.a., at der

ikke skal ske partshøring efter forvaltningsloven eller træffes en afgørelse i sa-

gerne.

Hvis en asylansøger ikke efterkommer en beslutning om at flytte, kan Udlæn-

dingestyrelsen give asylansøgeren et flyttepåbud efter bestemmelsen i udlæn-

dingelovens § 42 a, stk. 7, 3. pkt. Et sådant påbud er en afgørelse i forvaltnings-

lovens forstand. Det betyder bl.a., at reglerne om partshøring i forvaltningslo-

vens § 19 finder anvendelse i disse situationer, og at der skal træffes en afgø-

relse i sagen.

Indtil april 2016 blev sagerne om indkvartering af mindreårige med ægtefæl-

le/samlever behandlet som styrelsens øvrige sager om indkvartering af asylan-

søgere, dvs. som faktisk forvaltningsvirksomhed. I de sager, hvor Udlændinge-

styrelsens beslutning om flytning blev fulgt, blev der ikke truffet en afgørelse i

forvaltningslovens forstand, og der blev derfor heller ikke foretaget partshø-

ring.

Den 28. april 2016 besluttede Udlændingestyrelsen at genoptage de konkrete

sager om adskilt indkvartering. Udlændingestyrelsen besluttede, at der skulle

træffes en afgørelse efter udlændingelovens § 42 a, stk. 7, 3. pkt., i alle sager.

Udlændingestyrelsen kan i den forbindelse henvise til styrelsens udtalelse af

28. april 2016 til Folketingets Ombudsmand. Udtalelsen er gengivet i Folketin-

gets Ombudsmands endelige redegørelse i sagen (UUI Alm. del

–

Bilag 152), s.

21 ff.

Af udtalelsen fremgår bl.a. følgende:

”Styrelse s beslutninger

efter udlændingelovens § 42 a, stk. 7, 1. pkt., om

asylansøgeres indkvartering på asylcentre har karakter af faktisk forvalt-

ningsvirksomhed, jf. bemærkningerne side 33 i lovforslag nr. L 130 af 30. ja-

nuar 2013 (vedtaget som lov nr. 430 af 1. maj 2013).

De hidtidige beslutninger om indkvartering af mindreårige ægtefæller og

deres ægtefæller og samlevere på forskellige asylcentre er foretaget i over-

Side

2/4

ensstemmelse med almindelig praksis for indkvartering og er således fore-

taget i henhold til § 42 a, stk. 7, 1. pkt.

Styrelsen kan i henhold til udlændingelovens § 42 a, stk. 7, 3. pkt. træffe af-

gørelse om flyttepåbud i den situation, hvor styrelsens beslutning efter § 42

a, stk. 7, 1. pkt. ikke efterleves. Dette betyder i relation til de konkrete sager

om mindreårige med myndige ægtefæller eller samlevere, at styrelsen i de

tilfælde, hvor en beslutning efter § 42 a, stk. 7, 1. pkt., ikke er blevet efter-

levet, har truffet afgørelse om flyttepåbud i henhold til § 42 a, stk. 7, 3. pkt.

Indkvarteringsoperatørerne vil fremadrettet indkvartere parterne på hver

sit asylcenter ved første indkvartering. Dette sker ved faktisk forvaltnings-

virksomhed, jf. § 42 a, stk. 7, 1. pkt. Der sker ikke partshøring forinden, men

operatøren indgår i dialog med parret om indkvarteringen. Hvis parterne i

forbindelse med indkvarteringen giver udtryk for, at de ikke er tilfredse

med den anviste indkvartering eller vælger parret ikke at følge anvisningen,

vil Udlændingestyrelsen træffe en afgørelse om indkvarteringen hver for sig

efter § 42 a, stk. 7, 3. pkt. Styrelsen foretager partshøring, forinden afgørel-

sen træffes. Denne partshøring vil i relevant omfang omfatte de faktiske op-

lysninger i sagen.

…

Udlændingestyrelsen vil fremadrettet træffe afgørelse efter udlændingelo-

vens § 42 a, stk. 7, 3. pkt., også i den situation, hvor parterne i forbindelse

med indkvarteringen giver udtryk for, at de ikke er tilfredse med den anvi-

ste indkvartering, men efterkommer anvisningen. Styrelsen vil i den forbin-

delse foretage en partshøring efter forvaltningslovens § 19, der vil omfatte

alle relevante faktiske oplysninger af væsentlig betydning, forinden afgørel-

sen træffes.

I forhold til de sager, som allerede er afgjort, herunder sagen vedrørende A

og B, vil styrelsen genoptage sagerne og foretage en fyldestgørende parts-

høring. Under sagsbehandlingen, i forbindelse med genoptagelsen af sager-

ne, vil parterne forblive adskilt. Udlændingestyrelsen vil tilstræbe en hurtig

afgørelse af sager e.”

Udlændingestyrelsen kan om den nugældende praksis oplyse, at Udlændin-

gestyrelsen

–

medmindre der foreligger helt særlige omstændigheder, der til-

siger, at parret allerede ved ankomsten skal indkvarteres sammen

–

indkvarte-

rer par, der er omfattet af indkvarteringsinstruksen af 10. februar 2016, hver

for sig ved den første indkvartering. Dette sker

–

også efter den nuværende

praksis

–

uden, at der sker partshøring.

Side

3/4

I forlængelse af styrelsens beslutning om, hvorvidt der i forbindelse med den

første indkvartering skal ske separat indkvartering, indleder Udlændingestyrel-

sen en sagsbehandlingsproces, der bl.a. omfatter en partshøring af parret.

Udlændingestyrelsen træffer herefter

–

under hensyntagen til intensiteten af

indgrebet og til, at asylansøgere udgør en særligt sårbar gruppe

–

en afgørelse

efter udlændingelovens § 42 a, stk. 7, 3. pkt., hurtigst muligt.

Der henvises i øvrigt til Udlændinge- og Integrationsministeriets notat af 12.

december 2016 om fortolkningen af Danmarks internationale forpligtelser i sa-

ger om Udlændingestyrelsens indkvartering af mindreårige ægtefæller og sam-

levere på asylcentrene (UUI Alm.del

–

Bilag 75).”

Inger Støjberg

Jesper Gori

Side

4/4