Udlændinge- og Integrationsudvalget 2016-17
UUI Alm.del
Offentligt
1684250_0001.png
Ministeren
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget har den 31. oktober 2016 stillet
følgende spørgsmål nr. 81 (alm. del) efter ønske fra Sofie Carsten Nielsen (RV) til
udlændinge-, integrations- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 81:
Ministeren bedes kommentere artiklen ”Mulige sexovergreb mod asyldrenge
hemmeligholdt i fem måneder” Jyllandsposten den 28. oktober 2016, og redegøre
for, hvordan ministeren forholder sig til de oplysninger, der på nuværende
tidspunkt er kommet frem om sagen, hvor Fyns politi efterforsker anmeldelse
fra juni og september 2016 om seksuel krænkelse begået af ansatte på
Børnecenter Tullebølle? Og hvilke konsekvenser, ministeren vil drage, som
følge af sagen?
Svar:
Det er vigtigt for mig indledningsvist at understrege, at det der er foregået på
Center Tullebølle på ingen måde er acceptabelt.
Der har over en længere periode været en række alvorlige episoder på centeret.
Ud over den i artiklen omtale sag, har der endvidere været episoder med vold,
hærværk, ildspåsættelser og anden uacceptabel adfærd.
På baggrund af de mange episoder besluttede Udlændingestyrelsen og Langeland
Kommune den 26. oktober 2016 at lukke Center Tullebølle.
Derudover vil Udlændingestyrelsen fremadrettet gennemføre skærpet tilsyn med
Langeland Kommune som indkvarteringsoperatør.
8. november 2016
Koncernøkonomi
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uibm.dk
36977191
147543
Inger Støjberg
/
Anette Görtz
Side
1/1