Udlændinge- og Integrationsudvalget 2016-17
UUI Alm.del
Offentligt
1776400_0001.png
Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 2. juni 2017 stillet følgende
spørgsmål nr. 800 (Alm. del) efter ønske fra Dan Jørgensen (S) til udlændinge- og
integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 800:
Vil ministeren
–
eventuelt via den danske ambassade
–
tilvejebringe en nærmere
beskrivelse af Japans asylpolitik, herunder redegøre for forlydender om at Japans
asylpolitik skulle indeholde en række særlige krav og betingelser for muslimske
asylansøgere?
Svar:
Udlændinge- og Integrationsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet
indhentet et bidrag fra Den Danske Ambassade i Tokyo, hvoraf det fremgår bl.a.,
at den japanske asylpolitik ikke indeholder særlige krav eller betingelser for
muslimske asylansøgere end for asylansøgere fra andre trosretninger, og at alle
asylansøgninger således behandles ens uden hensyntagen til race, religion mv.
Ambassaden i Tokyo har desuden oplyst følgende om den japanske asylpolitisk:
”Japa s flygt i gelovgiv i g bygger på Flygt i geko ve tio e
og
Flygtningeprotokollen, som Japan underskrev i hhv. 1981 og 1982. Den
nationale lovgivning er senest revideret i 2005.
I 2016 søgte i alt 10.901 personer om flygtningestatus i Japan mod 7586 i
2015. Fordelt på nationalitet udgjorde de fire største grupper Indonesien
(1826 personer), Nepal (1451 personer), Filippinerne (1412 personer) og
Tyrkiet (1143 personer). 9702 ansøgere havde lovligt ophold i Japan på
ansøgningstidspunktet, mens 1199 personer opholdt sig ulovligt.
I 2015 blev sagerne behandlet som følger:
Blandt de personer, der opholdt sig ulovligt, søgte 875 personer (73,4 %)
først om asyl efter at have modtage ordre om at forlade Japan. Ud af det
5. juli 2017
Udlændingeafdeling
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2017 - 9144
247816
Side
1/2
 UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 800: Spm. om en nærmere beskrivelse af Japans asylpolitik m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
samlede antal ansøgere havde 1425 personer (18,8 %) allerede tidligere
søgt om flygtningestatus.
3898 personer fik deres ansøgning om asyl færdigbehandlet i 2015 (en
stigning på 23,0 % i forhold til 2014). Heraf modtog 19 asyl og 3411
ansøgere fik afslag. 468 ansøgere trak deres ansøgning tilbage.
3120 personer ankede i 2015 et afslag på asyl (en stigning på 23,2 % i
forhold til 2014). I de sager, der blev færdigbehandlet i 2015, modtog 8
personer asyl, mens afslaget opretholdtes i 1763 tilfælde. 504 ansøgere trak
i løbet af året deres anke tilbage.
Syriske statsborgere, der ikke opnår flygtningestatus, får pt. tilbud om
midlertidigt ophold. I 2015 fik 3 syrere asyl og 6 midlertidigt ophold. I 2016
fik 1 syrer asyl og 1 midlertidigt ophold.
Behandlingen af asylsager sker i første instans i Justitsministeriet, hvorpå
beslutning om asyl eller afslag træffes af justitsministeren.
Afslag ankes ikke automatisk, men på ansøgerens initiativ. Også
genbehandlingen af sagen foretages af Justitsministeriet, hvorpå beslutning
om asyl eller afslag træffes af justitsministeren. Dog må der ikke være tale
om samme sagsbehandler som ved første behandling af sagen, ligesom
sagen skal forelægges for såkaldte Refugee Examination Counsellors (siden
2005), der afgiver en udtalelse i sagen. Udtalelsen er formelt ikke bindende,
men det følges normalt, hvis den indstiller, at der gives asyl. Således var der
i 2015 kun ét tilfælde, hvor indstillingen ikke blev fulgt, mens den blev fulgt
i alle tilfælde i 2016. De nævnte Refugee Examination Counsellors udpeges
af justitsministeren efter anbefaling fra enten UNHCR, det japanske
advokatsa fu d, NGO’er eller lig e de.
Japan har siden 2010 modtaget kvoteflygtninge fra Myanmar (19 i 2015 og
18 i 2016).”
Inger Støjberg
/
Moya-Louise Lindsay-Poulsen
Side
2/2