Ministeren
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
I brev af 5. oktober 2016 har udvalget efter ønske fra MF Josephine Fock (ALT)
stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål nr. 8 (Alm. del)
Vil ministeren redegøre for, hvorvidt uledsagede flygtninge er berettigede SU i
Danmark, herunder reglerne for arbejde ved modtagelse af SU?
Svar
Retten til SU er betinget af, at ansøgeren opfylder de almindelige SU-betingelser.
Det vil i udgangspunktet sige, at ansøgeren er indskrevet på og gennemgår en ud-
dannelse, der giver ret til uddannelsesstøtte, er fyldt 18 år, er studieaktiv og ikke får
anden offentlig støtte, der tilsigter at dække leveomkostningerne, jf. SU-lovens § 2.
SU er forbeholdt danske statsborgere samt nogle afgrænsede grupper af udlændin-
ge, jf. lovens § 2a.
Uledsagede flygtninge, der er omfattet af integrationslovens § 2, stk. 2 eller stk. 3,
kan søge om at blive ligestillet med danske statsborgere og dermed blive godkendt
til SU, jf. SU-bekendtgørelsens § 8, stk. 1, nr. 3.
Det er efter reglerne om ligestilling endvidere muligt for en uledsaget flygtning at
blive ligestillet, hvis vedkommende:
ved indrejsen i landet ikke var fyldt 20 år og sammen med sine forældre
har taget fast ophold i Danmark og familien fortsat har bopæl her,
umiddelbart før ansøgningstidspunktet har haft sammenhængende regi-
streret ophold i Danmark i mindst 2 år og samtidig umiddelbart før ansøg-
ningstidspunktet har været gift med eller været i registreret partnerskab
med en dansk statsborger i 2 år,
umiddelbart før påbegyndelsen af den uddannelse, der søges støtte til, har
haft sammenhængende registreret ophold i Danmark i mindst 2 år med
mindst 30 timers erhvervsarbejde ugentligt, eller
umiddelbart før ansøgningstidspunktet har haft sammenhængende regi-
streret ophold i Danmark i mindst 5 år, jf. SU-bekendtgørelsens § 8, stk. 1,
nr. 4-7.
Hvis den uledsagede flygtning er familiemedlem til en EU-borger, der er arbejdsta-
ger eller selvstændig erhvervsdrivende i Danmark, kan vedkommende endvidere
blive ligestillet med danske statsborgere i henhold til EU-retten.
31. oktober 2016
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Børsgade 4
Post
Postboks 2135
1015 København K
Tel.
3392 9700
Fax
3332 3501
Mail
Web
www.ufm.dk
CVR-nr.
Ref.-nr.
1680 5408
16/048593/04
Side
1/2