Udlændinge- og Integrationsudvalget 2016-17
UUI Alm.del
Offentligt
1738996_0001.png
Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget har den 28. oktober 2016 stillet
følgende spørgsmål nr. 79 (alm. del) til udlændinge-, integrations- og
boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 79:
”Vil
ministeren redegøre for og begrunde, om det er i overensstemmelse med
princippet om ligebehandling og forbuddet mod diskrimination, at afgørelsen
om at en gruppe borgere skal omfattes af integrationsydelsen sker på baggrund
af en konkret vurdering i hver enkelt sag, hvor en række forhold som
skolegang, opdragelse, familie og økonomi inddrages, mens den samme konkrete
vurdering ikke bliver foretaget i forbindelse med den anden gruppe af
borgere, der omfattes af integrationsydelsen?”
Svar:
Som det fremgår af besvarelsen af 21. oktober 2016 af spørgsmål nr. 928 (alm.
del) fra Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget, må det bero på en konkret
vurdering, om EU-retten fører til, at danske statsborgere, som efter ophold i et
andet EU/EØS-land vender tilbage til Danmark som ikke-økonomisk aktive, er
berettigede til uddannelses- eller kontanthjælp som følge af deres samlede
tilknytning til Danmark. Det er således af hensyn til EU-retten, at der ved
behandlingen af disse personers ansøgning om kontanthjælp skal foretages en
vurdering af de pågældendes tilknytning til Danmark.
Derudover var det i bemærkningerne til L 2, 2014-2015 (2. samling), anført, at
kravet om, at ansøgeren skal have opholdt sig her i riget i sammenlagt 7 år inden
for de seneste 8 år for at få uddannelses- eller kontanthjælp, ikke gælder for
EU/EØS-borgere, i det omfang disse efter EU-retten er berettigede til hjælpen. Det
er videre anført, at det efter EU-Domstolens praksis beror på en konkret
vurdering, om en EU-borger, der hidtil har opholdt sig i Danmark og har rådet over
tilstrækkelige midler til at forsørge sig selv og eventuelle familiemedlemmer, og
som herefter ansøger om sociale ydelser, fortsat efter EU-retten har ret til at
opholde sig i Danmark. Ved vurderingen heraf indgår bl.a. tilknytningen til
hjemlandet og til Danmark.
31. marts 2017
Integrationskontor
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uibm.dk
36977191
2016 - 12878
147848
Side
1/2
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 79: Spm. om en gruppe borgere skal omfattes af integrationsydelsen på baggrund af en konkret vurdering i hver enkelt sag, hvor en række forhold som skolegang, opdragelse, familie og økonomi inddrages m.v., til udlændinge-, integrations- og boligministeren
I forhold til diskriminationsforbuddet i Menneskerettighedskonventionens artikel
14 følger det af Menneskerettighedsdomstolens praksis, at det ikke er i strid
hermed at give EU-borgere en gunstigere retsstilling end tredjelandsstatsborgere.
EU-retten bygger således på et princip om gensidige rettigheder og pligter, jf.
Menneskerettighedsdomstolens afgørelse af 18. februar 1991 i sagen
Moustaquim mod Belgien.
Inger Støjberg
/
Henrik Thomassen
Side
2/2