UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 77: Spm. om konsekvenserne for integrationsydelsen, jf. besvarelse af spørgsmål nr. 928 (UUI alm. del, 2015-16) og besvarelse af samrådsspørgsmål B og C den 25. oktober 2016, til udlændinge-, integrations- og boligministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2016-17
UUI Alm.del
Offentligt

Ministeren

Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget har den 26. november 2016 stillet

følgende spørgsmål nr. 77 (alm. del) efter ønske fra Johanne Schmidt-Nielsen (EL)

til udlændinge-, integrations- og boligministeren, som hermed besvares.

Spørgsmål nr. 77:

”Idet der henvises til ministerens besvarelse af spørgsmål nr. 928 (UUI alm.

del, 2015-16) og besvarelse af samrådsspørgsmål B og C den 25. oktober

2016 om konsekvenserne for integrationsydelsen, ønskes oplyst, om borgere,

der pga. hjemløshed ikke kan dokumentere folkeregisteradresse i Danmark i

mindst syv år uagtet at de i hele perioden fysisk har opholdt sig her i landet,

og som har fået meddelelse om, at de på den baggrund fremover vil modtage

integrationsydelse i stedet for kontanthjælp, kan forvente en fornyet gennemgang

af deres sager, og om det kan forventes, at de fremover vil være berettiget til

kontanthjælp.”

Svar:

Besvarelsen af spørgsmål nr. 928 (UUI alm. del, 2015-16) samt besvarelsen af

samrådsspørgsmål B og C den 25. oktober 2016 omhandler alene danske

statsborgere, der efter ophold i et andet EU-land i mere end et år er kommet

tilbage til Danmark og ikke har været økonomisk aktive. Som det fremgår af de

nævnte besvarelser, kan EU-retten i nogle tilfælde føre til, at personer i denne

situation er berettiget til kontanthjælp, selv om det opholdskrav, der er knyttet

hertil ikke er opfyldt.

Danske statsborgere, der har oplyst, at de har opholdt sig i Danmark i mindst 7 ud

af de seneste 8 år, er ikke omfattet af den retstilstand, der er beskrevet i

ovennævnte besvarelser.

Regeringen indførte pr. 1. september 2015 et opholdskrav for at få ret til

kontanthjælp. Således fremgår det af § 11, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik, at

retten til uddannelseshjælp eller kontanthjælp er betinget af, at ansøgeren lovligt

har opholdt sig her i riget i sammenlagt 7 år inden for de seneste 8 år.

22. november 2016

Integrationskontor

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

Sags nr.

Akt-id

6198 4000

[email protected]

www.uibm.dk

36977191

2016 - 12849

148059

Side

1/2

UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 77: Spm. om konsekvenserne for integrationsydelsen, jf. besvarelse af spørgsmål nr. 928 (UUI alm. del, 2015-16) og besvarelse af samrådsspørgsmål B og C den 25. oktober 2016, til udlændinge-, integrations- og boligministeren

Det fremgår af § 11, stk. 3, at der ved beregningen af opholdstiden indgår

perioder, hvor personen har haft folkeregisteradresse her i riget, medmindre

særlige grunde fører til et andet resultat.

Det fremgår endvidere af § 11, stk. 5, at kommunen træffer afgørelse om retten til

integrationsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp, og at ansøgeren har

pligt til at bidrage med oplysninger, der er nødvendige for at afgøre, hvilken hjælp

ansøgeren er berettiget til. Kan personen ikke dokumentere, at opholdskravet er

opfyldt, yder kommunen integrationsydelse, jf. § 11, stk. 5, 3. pkt.

Hovedprincippet er, at det er myndigheden, der har ansvaret for, at sager, der

behandles efter lov om aktiv socialpolitik, er oplyst i tilstrækkeligt omfang til, at

myndigheden kan træffe afgørelse. I praksis kan det i nogle tilfælde være

vanskeligt for en kommune at påvise, hvor en tidligere hjemløs ansøger har

opholdt sig i de seneste 8 år. På den baggrund er det i § 11, stk. 5, fastlagt, at det

påhviler ansøgeren at skaffe de nødvendige oplysninger. Kan eller ønsker den

pågældende ikke at efterkomme kommunens forlangende, eller viser

dokumentationen ikke med tilstrækkelig sikkerhed, at den pågældende opfylder

betingelserne for at modtage kontanthjælp, udbetaler kommunen

integrationsydelse.

Kommunen skal foretage en konkret og individuel vurdering af, hvorvidt en

person opfylder opholdskravet, og kommunerne har mulighed for, og vil i nogle

tilfælde være forpligtet til, at lægge vægt på andet end cpr-registrering, fx i den

situation, hvor borgeren ikke har været cpr-registreret. Kommunen kan i

forbindelse med vurderingen af, hvor en person har opholdt sig, anmode om

anden dokumentation fx i form af ATP-oplysninger, SE-registrering,

bankoplysninger og andet.

Inger Støjberg

Henrik Thomassen

Side

2/2